Læsetid: 3 min.

Vi må reformulere den liberale psykologi

Kan det moderne videnssamfund nøjes med at true sine borgere til at udvise en adfærd, der skaber fremskridt og gavner samfundet
Debat
30. august 2008

De moderne politiske ideologier, som primært opstod i sidste tredjedel af det 18. århundrede har været præget af (småborger)moral og totalitære ansatser.

Karl Marx antog f.eks, at det alene var producenten (dvs. primært fabriksarbejderne), der skabte værdi for samfundene. Alle andre samfundsklasser, med undtagelse af småborgerskabet, levede af den værdi, som arbejderne producerede. De var snyltere og derfor moralsk i defensiven. Man var derfor i sin gode ret til at fjerne den russiske kulakklasse, fordi den var usamtidig og ikke i overensstemmelse med fremskridtet.

Hos liberalisterne og de liberale finder vi substantielt den samme nyttemoralisme og fremskridtstro. Her er det blot de offentlige, og de som lever på statens overførselsindkomster, der (mis)bruger den værdi, som andre producerer.

En del af kulturarven

Distinktionen mellem de værdifulde producenter og snylterne kan som idefigur spores helt tilbage til 1500-årenes calvinister, der fokuserede på arbejdet som et kald. Men som en samfundsvidenskabelig refleksion blev distinktionen først mærkbar, da fysiokraternes 'videnskabelige' refleksioner endte med den konklusion, at det alene var det agrare, der producerede (nyttig)værdi til samfundet. Det var derfor moralsk forkert, ifølge fysiokraterne, at staten beskattede landbruget.

Begrebsparret værdifuld/ikke-værdifuld, snylter/ikke-snylter, arbejdsløs/arbejder, offentlig/privat etc. er således en del af den moderne kulturarv. Det har derfor også præget både venstre- og højrefløjens ideologi. Både de liberale og socialistiske positioner vil således, i modsætning til den klassiske konservatisme, belønne det nyttige og udgrænse det unyttige.

Politiske diskussioner op gennem det 19. og 20. århundrede er derfor netop blevet til en debat om, hvem der skaber værdi, og hvem der ikke skaber værdi.

Den yderste konsekvens

Nazisterne og sovjetkommunisterne drog den yderste konsekvens af dette tankesæt og sendte de såkaldte samfundsskadelige elementer i arbejdslejre. Sådan er det heldigvis ikke i Danmark eller i den vestlige verden. Her hersker frisind. Vi tror i stedet for på ideen om motivation.

Vi vil f.eks. ikke længere fratage borgerne deres stemmeret, når de er tvunget til offentlig forsørgelse (afskaffet i 1961 jvf. Herman Knudsens bog: Disciplinering til lønarbejde).

Nej, samfundet og middelklassen vil ikke straffe de 850.000 udstødte på overførselsindkomster i Danmark, men derimod motivere dem til at få et bedre liv.

Og det kan man så gøre, ved at nedsætte kontanthjælpen, forkorte dagpengeperioden og bekæmpe de arbejdsløse med kravet om, at de skal skrive fire ansøgninger pr. uge for at oppebære deres dagpenge. Man antager nemlig, at man kan anspore de marginaliserede til at tage arbejde via trusler.

Gentænkning

Fokuseringen på vigtigheden af at have et lønarbejde betød op gennem det 19. og 20. århundrede, at ingen længere havde ondt af de udstødte. Eller som Richard Sennett noterer i bogen: Respekt i en Verden af Ulighed, vil omverdenen til en person, der modtager økonomisk støtte netop tænke, "at du ikke har lyst til at arbejde.

Og heraf den særlige karakter af straffeforanstaltninger, der prægede arbejdsanstalterne i UK og USA, og som virkede så chokerende på besøgende fra Middelhavsområdet og Rusland- Uviljen mod de fattige og lighedstegnet mellem et uproduktivt liv og en svag karakter sejrede."

Problemet for os liberale, er, ifølge Sennett, at vores økonomiske teorier bygger på en al for simpel instrumentel psykologi fra det 18. og 19. århundrede. Vi tror fejlagtigt, at vi i et moderne videnssamfund kan skabe fremskridt ved at true borgerne til at ændre adfærd. Vi har således ikke indset, at vi hermed nedbryder tillidssamfundet. Vi står derfor, ifølge Sennett, overfor at skulle reformulere liberalismens alt for simple psykologiske dogmer. Et forsøg som Fogh Rasmussen har gjort ansatser til at indfri, men som i praksis viser sig ganske umuligt at gennemføre, eftersom regeringen og dets bagland stadig tænker med afsæt i MC Gregors klassiske x-motivations teorier. Et set up som ingen virksomhedsledere i det moderne danske videnssamfund længere knytter an til.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her