Kommentar

Myter og sandheder om sundhed, ulighed og privatisering

De store udfordringer i sundhedsvæsnet er ikke lange ventelister, mangel på arbejdskraft, stamcellediskussion osv. Det er følgerne af privatiseringen i sundhedsvæsnet
Debat
29. august 2008

Kollektivt erobrede goder, oparbejdet ved slid og slæb, er ved at blive skyllet ud. Brancheforeningen for privathospitaler har i dag 50 medlemmer, mod fem i 2002. I medierne hører vi at lillebror er ved at vokse op. Han er frisk, fyldt med energi, vital og frejdig. Han kan nu hjælpe storebror, der er lidt træt og udmattet. Diskussionen bærer nogle myter og fortrængninger:

"Vi vælger selv det sunde eller usunde liv?" Nej. De vigtigste valg, som har betydning for sundheden, levetiden, livskvaliteten, sygdomsmønsteret osv. - dem tager du ikke selv. Du vælger ikke din mor, hendes land, hendes hudfarve, hendes sociale klasse. Det er også sjældent din egen skyld, at du bliver arbejdsløs eller syg.

Solidaritet

"Alle har sundhedsforsikringer." Ja. Undtagen dem, der virkelig har brug for det. De der ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet, de uuddannede som lever kortere tid og med lavere livskvalitet - de er koblet af. Solidariteten er stærk mellem de højt og de mellem positionerede i Danmark. Resten er hægtet af.

Tænder og socialt skel

"Sundhedsforsikringer er privatfinansieret." Nej. Som arbejdsgiverordninger er de fradragsberettigede og statsstøttede.

"Staten er stor og sikrer social lighed i sundhed." Nej. Målt i antal ansatte i sundhedsvæsnet er staten uændret stor, men den skifter ham. Den sociale stat trækker sig og lader markedet styre. Kig på begreber om dokumentation, evaluering og skiftet fra patient (at have tålmodighed) til kunde. Selv patienten ved, at hun belaster med 5.000 kroner for en 'liggedag'.

"Vi kan ikke vide hvordan det vil gå." Forkert. Kig i munden på gruppen af 65-årige danskere og du vil se effekter af årtiers delvis privatfinansiering. Af alle kroppens dele ser man bedst social klasse i munden dvs. antal og status af tænderne.

USA er et klinisk forsøg

"Vi skal som noget nyt iværksætte konkurrence vedrørende sundhedsydelser." Nej. Det iværksættes ikke nu og af politikere. Sundhedsvæsenets og sundhedsprofessionernes historie over 250 år viser et felt med lange og aktive kampe om at producere viden om kroppen, behandling og pleje af den.

Samfundskirurgi

"Det er billigt at privatisere." Nej. Et billede af liberaliseringens økonomiske og sociale implikationer ses i USA. USA er et stort klinisk, blindt og delvis kontrolleret forsøg. I de nordiske lande anvender vi 8,4 til 8,6 pct. af bruttonationalproduktet på sundhedsudgifter. I USA anvendes 14,9 pct. og man er på vej mod 18,4 pct. i år 2013 (BIOSAM nr. 19, juni 2004). Privatisering forudsætter et dyrt lag af administratorer og jurister. Hver en ydelse beskrives og beregnes og efterfølgende skal behandler eller kunde sagsøges.

"Der føres politisk kamp på området." Ja og nej. De forskellige aktører er passiviseret af deres modsatrettede interessegrundlag fx lægernes og sygeplejerskernes fagforeninger. Markedet er overladt til empirikere, forvaltere og administratorer, og en politik som har sin stærkeste magt gennem at den blot forvalter og skjuler sine motiver. Måske også sin uvidenhed. Vi må kræve samfundskirurgiske indgreb på sundheden og de vilkår der styrer den.

Kristian Larsen er lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet, Institut for pædagogisk sociologi på miljø- og sundhedsprogrammet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hele regeringens sundhedsplan er gearet til at udsuge det offentlige sundhedssystem til fordel for privathospitalerne.

Danskere med sundhedsforsikringer undgår køen til offentlige hospitaler og kan samtidig trække forsikringen fra i skat. Dermed betaler de lavtlønnede for de riges tur på private hospitaler. Hvorfor skal staten betale to tredjedele af de særligt begunstigedes forsikringer og dermed ligefrem støtte uligheden?

Det ville jo svare til at fritage firmabiler for afgift.

Samtidig er konkurrencen med det private uretfærdig, fordi det offentlige også skal tage sig af akutte patienter og behandle patienter, som privathospitalerne har fejlbehandlet. Oveni går
en stigende andel af lægerne og sygeplejerskerne til det private, fordi lønnen her er væsentligt højere.

Danmark er på vej mod et todelt sygehusvæsen, hvor det offentlige sygehusvæsen tager sig af de gamle, svære og dyre patienter, mens privathospitalerne ordner det nemme og billige.

Jens Thorning

Det kan bedre betale sig at gøre de rige raske. Livsstilsintervention (det betyder at tage sprutten og cigaretterne fra folk og tvinge dem til at motionere) har også en bedre målbar effekt på det pågældende segment. Der er, udover efterligningen af verdens bedste samfund gennem alle tider - USA, og den ideologisk motiverede udlicitering tale om en skjult implementering af statistiske beregninger, der altid viser, at de rige er hhv. bliver sundest kombineret med vulgærsociologi med udgangspunkt i Høgh & Svalstogas klassiker Social Mobilitet, der bliver til selvopfyldende profeti.

Jens Thorning

Det er et meget klassedelt samfund du taler om, sådan et har vi ikke i Danmark ...endnu.

Og selve behandlingen af plutokratiet USA's sundhedssystem vil jeg gerne komme tilbage til ved lejlighed.

Vi kan måske tage udgangspunkt i Amerikanske tilstande af Henrik BabyFogh Rasmussen

Jens Thorning

Bogen er "udgivet" af tænke-tanken CEPOS, så den koster vel den reele produktionspris og hvad erhvervs-ledere er i stand til at betale hhv. kan få betalt ... jeg skal ikke nyde noget!

Kære Bill H

Fint med lidt mere dybtgående behandling af USA's sundhedssystem. Er der nogle gode links? Hvor kommer du tilbage henne?

Ikke fordi jeg tror, at regeringen er lærenem nok til at indse, at privatiseringskursen på sundhedsområdet er en sundhedsmæssig, økonomisk og social katastrofe.

Det skal ikke forhindre os andre i at blive klogere.

Tak til Kristian Larsen for et krystalklart indlæg. Det er Informations læsere ellers ikke vant til fra DPU.

Jens Thorning

Bill H

Undskyld, hvis jeg er uhøflig - jeg er ikke fagmand på det område (heller).

Da Erik Høgh & Kaare Svalastoga udsendte "Social rang og mobilitet" i 1967 eller deromkring, var klasseopdelingen på alles læber, en kæmpe "issue", som vi siger i dag. Og det kan den da hurtigt komme igen, lige som det er lykkedes VK+O-regeringen at ødelægge sundhedsvæsen, miljøbeskyttelse og kulturliv, kan den få held til at standse al opadstigen og bevægelse i samfundet trods det uhyrligt løgnagtige vrøvl om "fra bistandsklient til bankdirektør". Det sker bl.a. ved så drastiske midler som tvungen abort af genetiske afvigere, fjernelse af børn i visse scocialgrupper straks fra fødslen og vanvittige straffe, der stempler børn og unge for altid.

Situationsrapport om tilstanden i sundhedssystemet i verdens rigeste land USA

Eric Rauchway, en historieprofessor fra University of California, om sundhedssystemet: »Frygten for at blive syg og ikke kunne betale. Den frygt gennemsyrer vores samfund. Kampen om det amerikanske sundhedsvæsen er den egentlige krig mod terror.«

WHO placerede Danmark som nummer 65 og USA som nummer 72 i en sammenligning af behandlingskvaliteten af sundhedsvæsnet i de fleste lande i verden

På den samlede rangliste over sundhedssystemerne står Danmark som nummer 34 foran USA som nummer 37 i den seneste rapport fra 2000

Spædbørnsdødeligheden er højere i USA. Dødeligheden for børn under 5 år er højere i USA. USA har færre læger pr. indbygger. USA har færre akutte hospitalspladser pr. indbygger. I USA fødes fl ere børn, som er undervægtige.

Der er flere kræftscannere per indbygger i USA end i Danmark, men det er primært den rigeste del af befolkningen, der nyder godt af, at USA har flere kræftscannere.

Hvis der kommer en økonomisk recession vil antallet af forsikringsløse stige yderligere. Hele 43 mio. amerikanere er uden forsikring, herunder millioner af mindreårige børn. 30 mio. - er lønmodtagere.

Forsikringspræmien er fra 2005 steget med 30 pct. til 3.210 dollar svarende til 24.000 kroner.

De ublu prisstigninger, driver dele store dele af amerikanske middelklasse ud i en forsikringsløs tilstand.

De små virksomhedersansatte er klemt, 1,4 mio. amerikanere mistede deres sygesikring sidste år.

Det er målet for Venstres raid mod det offentlige sygesystem.