Læsetid: 4 min.

Nødhjælp er hjælp, der kommer for sent

Ingen havde forventet det, men oversvømmelserne har igen bidt sig fast i Ghana. To års tabt høst er lig med katastrofe. En ny rapport giver et helt nyt overblik over fremtidige katastrofeområder. Det giver os en chance for at komme katastroferne i forkøbet - mens verden varmer op til kamp om det egentlige problem: Reduktion af drivhusgasserne
For hver dollar vi forebygger, kan vi spare syv dollar i nødhjælp. Det er derfor helt centralt, at vi investerer i katastrofeforebyggelse. Her er det to mænd, der bærer deres cykler gennem et oversvømmet område i Ghanas Garu-Tempane disktrikt.

For hver dollar vi forebygger, kan vi spare syv dollar i nødhjælp. Det er derfor helt centralt, at vi investerer i katastrofeforebyggelse. Her er det to mænd, der bærer deres cykler gennem et oversvømmet område i Ghanas Garu-Tempane disktrikt.

26. august 2008

Markerne langs Voltafloden i det nordlige Ghana er flere steder blevet blød, sort og flydende. Afgrøderne står i vand til halsen. Og selv om oversvømmelserne endnu ikke er så voldsomme som sidste år, er de i fuld gang med at forrådne den høst, der skulle sikre bøndernes overlevelse.

To års tabt høst betyder katastrofe.

Og de er overraskede i Ghana - både bønderne i den nordlige og nu oversvømmede del af landet, og de ngo'er, internationale eksperter og politikere, der gennem de sidste seks dage været deltagere i en FN-workshop i Accra i den anden ende af landet.

Oversvømmelser to år i træk er aldrig set før, men det er et konkret eksempel på den verden, der er ved at tegne sig. Ekstremt og uforudsigeligt klima er konsekvenserne af den globale opvarmning - men det er faktisk muligt at forberede os og verdens fattigste, så ikke de skubbes ud over kanten, når tørke, cykloner og oversvømmelser rammer.

Uoverkommeligt

Det er ikke planlagt. Men oversvømmelser i Ghana kommer samtidig med offentliggørelsen af en rapport om klimaforandringernes dystre konsekvenser for verdens fattige og mest udsatte. Rapporten er udarbejdet af CARE International og FN's Kontor for Koordinering af Humanitære Anliggender (UNOCHA). CARE International er en af verdens største humanitære organisationer, og overalt, hvor vi arbejder, mærker vi, hvordan klimaet bliver barskere og mere uforudsigeligt.

Og en ting er sikkert: Der, hvor man i forvejen har lidt eller intet at stå imod med, vil konsekvenserne være uoverkommelige og resultere i humanitære katastrofer.

Derfor har rapporten sammenholdt data om ekstrem fattigdom og sårbarhed med data om, hvor ekstreme klimafænomener vil ramme. Det er blevet til såkaldte humanitære 'hot-spots'.

Med det overblik har vi fået et unikt redskab, hvormed vi kan forudsige, hvor klimakatastroferne rammer hårdest, og hvor det derfor er nødvendigt at sætte ind med katastrofeforebyggelse.

Og det kan svare sig at forebygge. Rapporten konkluderer, at for hver dollar vi forebygger, kan vi spare syv dollar i nødhjælp. Det er derfor helt centralt, at vi investerer i katastrofeforebyggelse - i stedet for først at sætte ind, når katastrofen bider sig fast.

Helt konkret handler det om at sætte ind i de identificerede 'hot-spots' og eksempelvis placere huse og marker i højere beliggende områder, så de ikke risikerer at blive oversvømmet, når floderne går over sine bredder efter en uventet hektisk regntid, som nu i Ghana. Det handler også om at dyrke forskelligartede afgrøder og sikre familiens overlevelse gennem såvel jordbrug som husdyrhold, så de fattige familier ikke mister alt, når eksempelvis majshøsten svigter som følge af tørke.

På denne måde kan man hjælpe fattige mennesker til at blive mindre sårbare overfor klimakatastroferne, når de rammer.

Den våde virkelighed

CARE's fokus på katastrofeforebyggelse handler selvfølgelig ikke om at ignorere eller nedtone det grundlæggende problem: Udledningen af drivhusgasser. Og det er også oppe at vende på den FN workshop, der afholdes i disse dage i Accra med deltagelse af en tørskoet dansk klima- og energiminister og 1.600 andre deltagere fra regeringer, erhvervslivet, industrien, miljøorganisationer og forskningsinstitutioner fra hele kloden. Workshoppen er en ud af en række møder op til klimatopmødet i København i november 2009.

Men mens de holder taler i Accra, banker virkeligheden på. Burkina Faso har meddelt, at de ligesom sidste år vil åbne sluserne på Bagre-dæmning, fordi presset fra de ophobede vandmasser er for stort. Millioner kubikmeter vand fra dæmningen vil derfor igen i år skylle ind over det nordlige Ghana og accelerere den i forvejen kritiske situation.

På tværs af grænser

Det får den danske klimaminister Connie Hedegaard til at opfordre de afrikanske lande til at samarbejde - også hvis de vil stå stærkt ved klimatopmødet næste år i København. Connie Hedegaard slår fast, at det ikke kan nytte noget, at Burkina Faso oversvømmer Ghana hvert år for at undgå selv at blive oversvømmet. Hun understreger, at økosystemet hører sammen på tværs af grænserne, så det den ene gør, går ud over de andre.

Og den pointe om klimaproblemets globale karakter er central.

Netop fordi klimaforandringerne hænger sammen på tværs af grænserne, er det ikke bare et spørgsmål om, at de afrikanske regeringer skal stå skulder ved skulder. At skubbe ansvaret for løsningen af problemerne over på de afrikanske lande er i princippet at kræve, at de allerfattigste betaler vores klimaregning.

Det internationale samfund har indtil klimatopmødet i København næste år til at nå til enighed om en vej frem. Hvis denne tidsfrist ikke overholdes, konkluderer rapporten, at vi med stor sikkerhed efterlader fremtidige generationer "en meget anderledes - og meget mere farlig - verden".

Derfor må vi i de rige lande påtage os vores ansvar og de forpligtigelser, der er nødvendige for at skabe virkelige forandringer. Løsningerne skal være globale og i langt højere grad, end tilfældet er i dag, tage højde for de millioner i verdens fattigste lande, der betaler en regning, de kun i meget ringe grad selv har bidraget til.

Poul Erik Lauridsen er klimakoordinator i CARE Danmark, der leder klimainitiativerne på vegne af CARE International. Læs rapporten fra CARE International på: www.care.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu