Læsetid: 4 min.

Det nye 'moderate' Tyrkiet

Under AKP-regeringen er Tyrkiet blevet et overvågningssamfund, hvor kritiske journalister risikerer vilkårlig arrestation
The Economist betegner Tyrkiets premierminister Tayyip Erdogan en tyran, og redaktøren fra Middle East Quarterly har betegnet ham som -Tyrkiets Putin-.

The Economist betegner Tyrkiets premierminister Tayyip Erdogan en tyran, og redaktøren fra Middle East Quarterly har betegnet ham som -Tyrkiets Putin-.

Debat
15. august 2008

Siden AKP (Retfærdigheds- og Udviklingspartiet) kom til magten i 2002, og især i det sidste års tid, ville George Orwell kunne nikke genkendende til udviklingen i Tyrkiet. I de første tre år gik det godt, og AKP-regeringen fortsatte med reformprogrammet indledt under den tidligere koalitionsregering. Men siden Tyrkiet åbnede optagelsesforhandlinger med EU i oktober 2005, er det som om gassen er gået ud af ballonen.

Sideløbende med reformbestræbelserne, som var beregnet på at åbne porten til det forjættede land, var der en paralleludvikling, som havde til formål at sikre AKP's greb om Tyrkiet. Allerede i indledningen til den tyrkiske forfatning fastslås det, at "der ikke skal være nogen form for indblanding fra hellige religiøse følelser i statens anliggende og politik", men det er præcis det, AKP har gjort.

I september 2006 advarede general Ilter Basbug, som lige er blevet udnævnt til generalstabschef, om "overlagte, tålmodige og systematiske forsøg" på at erodere, hvad den tyrkiske republik har opnået siden dens grundlæggelse i 1923. Samtidig kan det konstateres, at de højere echeloner inden for statsadministrationen og især uddannelsessystemet er blevet erstattet med de partitro. For eksempel år blev der sidste år udnævnt 4.500 til stillinger som skoleinspektører og viceskoleinspektører, hvoraf to tredjedele havde forbindelse til AKP.

Guds vilje

Året efter AKP kom til magten, vedtog dets parlamentariske flertal at ansætte 15.000 nye imamer i stedet for som foreslået 1.600 i landets mere end 77.000 moskeer. Men vedtagelsen blev bremset af Den Internationale Valutafond, der som betingelse for et lån på 16 mia. dollars havde sat et loft over offentlige ansættelser på 34.000 i det år. Og det omfattede sundhedsvæsenet, uddannelse, politiet og religiøse anliggender.

Et andet tiltag, som har glædet AKP's græsrødder, har været at lette på restriktionerne på at oprette korankurser, som har resulteret i næsten en fordobling. En af konsekvenserne var gaseksplosionen forleden ved et ulovligt korankursus holdt i en faldefærdig bygning i Konya provins, hvor 18 unge piger blev dræbt. Men tragedien er blevet affejet af forældrene som Guds vilje.

Regeringen har også øget kvotaerne for tilmeldinger til de religiøse højskoler med 66 procent - sammenlignet med otte procent for de almindelige højskoler, men det er endnu ikke lykkedes AKP at skaffe adgang til universiteterne for deres studerende på lige fod med de andre studerende.

Spørgsmålet om kvindelige universitetsstuderende må gå med hovedtørklæde har været årsagen til sammenstødet mellem regeringen og de sekulære kræfter i Tyrkiet. AKP's forsøg i februar på at ændre forfatningen for at gøre det muligt blev underkendt af forfatningsdomstolen, og i slutning af juli fik partiet halveret sin statsstøtte som straf for at være "et center for handlinger, der strider imod det sekulære princip". Imidlertid er der intet, der tyder på, at AKP har til hensigt at afvige fra den kurs, det allerede har lagt.

AKP har også lagt sin klamme hånd på det højere uddannelsesnævn, hvis formand blev udpeget af regeringen i marts. Præsident Gül, AKP's tidligere udenrigsminister, har lige valgt 21 nye universitetsrektorer ud fra lister forberedt af nævnet, og dermed forbigået flere kandidater valgt af universiteterne. Dette opfattes som endnu et slag mod universiteternes autonomi og en tak for sidst for mange rektorers afvisning af at indføre hovedtørklædet.

Ergenekon-sagen

En ret sigende indikation af AKP's tankegang er lovforslaget, der er blevet fremsat af partiets næsteformand, Edibe Sözen, med formålet om at beskytte Tyrkiets ungdom. Dette indeholder bl.a. den obligatoriske oprettelse af bederum på alle skoler, et forbud mod adgang til internet-cafeer for unge under 18 år og en registrering af alle, der køber pornografisk materiale. Ifølge Edibe Sözen findes en lignende lovgivning i Tyskland, men på grund af voldsom modstand fra forskellige grupper i samfundet har hun trukket forslaget tilbage. Samtidig med forfatningsdomstolens behandling af AKP-sagen har regeringen lanceret et modoffensiv i form af den såkaldte Ergenekon-sag, hvor den offentlige anklager i en 2.500 siders anklageskrift har tiltalt 86 personer for at være medlemmer af en terrorbevægelse, der modarbejder regeringen. Denne skulle angiveligt omfatte adskillige kritiske journalister, deriblandt den 84-årige chefredaktør på den sekulære avis Cumhuriyet, Ilhan Selcuk, der blev hevet ud af sin sygeseng kl. fire om morgen.

Tyrkiet har lige fejret 100-årsdagen for afskaffelsen af pressecensur, men begivenheden er overskygget bl.a. af Ergenekon-sagen. I den forbindelse har Foreningen af Tyrkiske Journalister udsendt en skriftlig erklæring, der beklager, at antallet af kritiske journalister, der bliver anholdt med påstande om at de forstyrrer regeringen, stiger.

AKP-regeringen har styrket sit greb om de tyrkiske medier ved det kontroversielle salg af Sabah-ATV mediegruppen til Calik Holding, som ejes af en nær ven af premierminister Tayyip Erdogan, og hvor Tayyip Erdogans svigersøn er generaldirektør. Købesummen på 1.1 mia. dollar blev finansieret af to lån på i alt 750 mio. dollar fra to statsbanker, og resten kom fra et nytoprettet selskab i Qatar.

Desuden har en anden AKP-tilhænger købt KanalTurk, som tidligere var stærkt regeringskritisk.

En uhyggelig dimension er, at Tyrkiet er ved at blive forvandlet til et overvågningssamfund. Ifølge Soner Cagaptay fra Washington Institute har AKP-regeringen opsnappet mere end 1.5 million telefonsamtaler og e-mails fra dens sekulære modstandere. Og transportminister Binali Yildirim har indrømmet: "Det er ikke muligt at undgå at blive overvåget; den eneste måde er ikke at tale (i telefonen). Hvis man ikke gør noget ulovligt, behøver man ikke at være bekymret."

Ifølge en AKP-deputeret citeret i The Economist er premierminister Erdogan blevet en tyran, og redaktøren for Middle East Quarterly, Michael Rubin, har betegnet ham som "Tyrkiets Putin".

På den baggrund er det et spørgsmål om hvor længe Tyrkiet kan opretholde sit image som fortaler for "det moderate Islam".

Robert Ellis kommenterer jævnligt tyrkiske forhold i dansk og udenlandsk presse og siden 2005 i Turkish Daily News. Imidlertid efter en kritisk artikel om AKP i Los Angeles Times i marts i år fik han at vide af TDN's chefredaktør, at han var 'persona non grata' på avisen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her