Læsetid: 4 min.

Opgør med det lovløse Amerika

Kære verden, vær venlig at lægge pres på et USA, der har accepteret tortur uden noget folkeligt ramaskrig, og som er ved at synke ned i en sump af retsløshed
Amerikanerne er altså indforståede med, at deres regering er blevet et kriminelt regime, mener Naomi Wolf.

Amerikanerne er altså indforståede med, at deres regering er blevet et kriminelt regime, mener Naomi Wolf.

Doug Pensinger

29. august 2008

Kan man miste kærligheden til sit fædreland? Som mange andre amerikanere har jeg i årevis eksponeret og kritisere Bush-regeringens kriminelle adfærd, herunder dens attentater på forfatning og retsstatsprincipper - en rystende historie, som sjældent bliver udfoldet i mainstreammedierne. Og længe var jeg sikker på, at hvis blot det gik op for amerikanerne, hvad der blev gjort i deres navn, ville de reagere med chok og forargelse.

Det er ikke mere end tre måneder siden, at Bush-regeringen stadig klyngede sig til sit djævelske mantra: Vi torterer ikke. Nu har Læger uden Grænser fremlagt en undersøgelse, der dokumenterer alvorlige traumer hos internerede i amerikansk varetægt, og hvori blandt andet løgnedetektortest bekræfter, at de pågældende har været udsat for tortur. Lignende oplysninger er lækket fra Røde Kors, og for nylig udgav journalisten Jane Mayer den gennemresearchede bog The Dark Side, hvori det påvises, hvordan tortur er beordret fra højeste politiske sted. På avisen The Washington Posts hjemmeside er offentliggjort en videooptagelse af et voldeligt forhør af en canadisk mindreårig, Omar Khadr, der ses bløde fra sår i underlivet, imens han græder og tigge over sine bødler om nåde.

Amerika halvsover

Så sandheden er sluppet ud og står til fri rådighed. Alligevel halvsover Amerika stadig, tænker på sin vægt eller hænger ud i centret.

Efter så megen eksponering ville jeg have forventet, at tusindvis af amerikanere ville tænde fakler på Capitol Hill og at vore religiøse ledere ville bede om Guds tilgivelse. Jeg ville have forventet en folkelig flodbølge af afsky i stil med 1800-tallets bevægelse imod slaveri, for som Abraham Lincoln ville have sagt: "Hvis ikke tortur er forkasteligt, så er intet forkasteligt."

Men intet af den art er sket. Der er ikke krisestemning i Amerikas kirker og synagoger, ingen kristne eller jødiske ledere råber på retfærdighed i Jesu navn for en torteret fange eller kræver retfærdighed i Jahves navn. Jeg spurgte en bekendt, der er aktiv i økumenisk arbejde, og han svarede: "Mainstreamkirkerne er ligeglade, for de er republikanske og synagogerne er ligeglade, for fangerne er jo arabere."

Det var i det øjeblik, jeg indså, at jeg ikke kan elske mit land, som det er nu. For hvis dette er opfattelsen hos amerikanerne - hvis det virkelig er sådan vi er - så fortjener vi slet ikke vores forfatning og frihedsrettigheder.

End ikke Amerikas højt besungne retssystem har evnet at sætte en stopper for overgrebene. En forbundsstatslig domstol har bestemt, at systemet af militærdomstole, hvor oplysninger aftvunget under tortur kan bruges imod anklagede, kan fortsætte. Og i en anden kendelse blev der sagt god for, at præsidenten kan kalde hvem som helst fra hvor som helst for 'fjendtlig kombattant' og bure ham eller hende inde på ubestemt tid.

Kriminelt regime

Amerikanerne er altså indforståede med, at deres regering er blevet et kriminelt regime. Vi er blevet en lovløs nation og anses for en fare for den internationale retssikkerhed og globale stabilitet af civiliserede lande, der hører til vore traditionelle allierede. Vi er - helt berettiget - blevet optaget på Canadas liste over skurkestater, der torterer.

Europas er stadig høj over Obamas besøg for nylig. Også mange amerikanere håber på, at en sejr til Obama i november vil gøre en ende på dette mareridt. Men selv hvis Obama vinder, er langt fra givet, at han har styrke nok til at foretage det nødvendige opgør. Bush-regeringen har etableret et transnationalt apparat af lovløshed, som han ikke alene vil være i stand til at rulle tilbage eller kontrollere. Dertil kræves en intervention på globalt niveau.

Private sikkerhedsfirmaer - Blackwater, f.eks. - vil stadig operere uden at skulle stå til ansvar over for hverken ham eller Kongressen og uden at være bundet af internationale traktater. Våbenproducenter og telekommunikationsindustrien, som har milliarder på spil i den opreklamerede 'krig imod terror' og deres nye overvågningsmarked, vil ligeledes indsætte en hær af lobbyister for at forsvare deres interesser.

Magtmisbrug

Og selv om Obama skulle vinde vil han også blive holdt tilbage af sit eget Demokratiske Parti. Amerikas politiske partier har ikke mange ligheder med de disciplinerede organisationer, som kendes fra Europas parlamentariske demokratier. Og Demokraterne i Kongressen vil blive yderligere splittet efter november, hvis kandidater fra partiets konservative fløj vinder over mange af de republikanere, som er på genvalg, men belastes af deres forbindelse til Bush.

Ganske vist har nogle demokrater allerede indledt kongreshøringer om Bush-regeringens magtmisbrug. Men da mediedækningen af disse stort set er udeblevet, er der ulykkeligvis kun begrænset pres for at udvide den officielle undersøgelse og sikre en virkelig ansvarspådragelse.

International trussel

Vi har også brug en internationalt koordineret strategi for at retsforfølge krigsforbrydere fra øverste niveau i kommandokæden og hele vejen ned, og der er da også allerede enkelte lande - Italien og Frankrig - der har lagt sag an. Skønt USA ikke har underskrevet de statutter, der oprettede Den Internationale Straffedomstol, er krænkelser af Genève-konventionernes artikel 3 åbenlyse krigsforbrydelser for alle - potentielt endog for USA's præsident - som kan blive retsforfulgt i ethvert af de 193 lande, der har tiltrådt disse konventioner. I hele verden kan disse kriminelle pågribes.

Et lovløst Amerika er et globalt problem, som truer hele det internationale samfund. Hvis Bush-regimet kan slippe afsted med at tilsidesætte international ret, hvad skal så forhindre kommende regeringer i at gå endnu videre og slå til imod politiske modstandere hjemme som ude?

Vi amerikanere evner ikke eller er for tiden for dysfunktionelle til at hjælpe os selv. Som narkomaner eller mentalt syge, der nægter at tage imod behandling, har vi brug for, at vore venner kan gribe ind. Så husk os, som vi var fra vores bedste side, og brug jeres kræfter på at redde os - og verden - fra os selv.

Så vil jeg måske igen kunne elske mit land.

Naomi Wolf er amerikansk forfatter, kommentator og medstifter af demokratibevægelsen American Freedom Campaign. Hun vil fremover skrive fast i Information

© Project Syndicate og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Skaarup

Jep, det er helt fåkt. Det ved vi jo godt, men som amerikanerne har vi mere travlt med at tjekke os i spejlet, eller planlægge hvor vi skal hen i jule,- og eller vinterferien.

Jeg vil gerne have hjælp til at kunne anklage George W. Bush for krigsforbrydelser,og forbrydelser imod menneskeheden, samt for at tillade private mordgrupper(f.eks blackwater), give grønt lys til tortur(modereat fysisk pres), og forlange at det kriminelle udskud, bliver anhold, ligeså snart han satter fod på dansk jord.

nå alt det er sagt, så synes jeg faktisk at G.W. Bushs handliger er vand, ved siden af det system, af lobbyister, og forretningsfolk, der markedsføre, driver og tjener kassen på "the war on terror"
De har bondefanget hvor egen jubeltosse,og papagøge Anders Fjogh. og ført os i krig på mange løgne,,lunkne påstande, våde drømme og forliste planer..

Jeg vil til sidst opfordre mine amerikanske, europæiske, asiatiske medmennesker til oprør. Vi har brug for en befrielse fra magthavernes korruption og de kapitalistiske diktatorers begær. Det er vores eneste chance for at kunne frigøre os for et omfangsrigt fysisk og psykisk slaveri..

oprør nu!!!!!

Christian de Coninck Lucas

Godt at se Naomi Wolf's arbejde i avisen...har fulgt hende et stykke tid nu, og hun skriver med en stemme, som er langt mere udbredt i USA end man kan læse i NY Times og Washington Post. Prøv bare at scroll rundt i deres debatforum eller hos HuffingtonPost eller AlterNet - vreden og følelsen af at republikken virkelig er blevet stille og roligt undermineret og privatiseret er ikke til at tage fejl af.
Og hendes bigtigste pointe er jo nemlig at den ægte, længevarende forandring dom de progressive håber på, ja den kan kyun komme nedefra med pres og politisk aktivisme. Obama er ekstremt veluddannet og god til at føre national kampagne (hvor der skal tales mere bredt), men han er stadig en sort mand i et hvidt washington system hvor mega-contractors som General Electric reelt har mere magt en kongresfolk, og det tror jeg personligt han har en interesse i, på sigt, at komme til livs.

Så vidt jeg kan læse, er kommentatorer som Uffe Ellemann og Henrik Fogh enten ubekendte med denne bevægesle eller også lytter de alt for meget til institutioner og tænketanke som Heritage Foundation og RAND.

Bente Simonsen

Kan kun applaudere Naomi Wolf og Kucinich for deress mod. Det er dybt frustrerende at se, at noget er fuldstændig galt og ikke kunne trænge igennem, hovedsagelig fordi de som ejer medierne ikke har interesse i netop dette budskab. Og de som burde høre (og forstå) det ikke kommer længere end til næste underholdningindslag.

Hvis flere gad gøre noget!? - for helvede vi må kunne gøre noget.

Vi kommer alle til at lide under det, hvis den næste præsident hedder McCain.