Kommentar

Privatisering - har vi ønsket den?

Vi lader os bestikke til passivitet med skattelettelser, som kunne være investeret i fællesskabets institutioner. Det politiske liv i Danmark synes paralyseret af vælgerfrygt
29. august 2008

Privatisering er en udfordring til eftertanke for enhver, der ønsker de værdier, der kendetegner det danske velfærdssamfund bevaret. Velfærdsmodellen, som vi kender den, sikrer enhver lige adgang til samfundets velfærdsydelser for den skat, der betales. Nu er skatten til diskussion og med den omfanget af statens velfærdsforpligtelser. Mens der diskuteres, vokser den liberale gøgeunge, privatisering. Hvor er opmærksomheden? Skal privatisering være svaret på velfærdssamfundets videre udvikling? Det kunne det se ud som om. Men kan det være rigtigt, at en så dramatisk nyorientering af det fællesskab, der er samfundet, skal udfoldes uden, at borgerne har taget stilling til den? Er det fordi, vi er usikre over for konsekvenserne, i tvivl om ordets betydning? Et opslag i Nudansk Ordbog kan hjælpe. Her hedder det, at privatisering er: "At lade offentlige virksomheder overgå til privat drift, dvs. at ledelsen ikke mere er under statskontrol." Sådan! I sin korthed beskrivelsen af et ideologisk skift fra socialstat til minimalstat. Fra fællesskabets vedkendelse af forpligtelse over for den enkelte til fællesskabets nedbrydning i enkeltindivider, der betrygges efter evne, ikke efter behov.

Hvornår vågner vi

Privatiseringen har sit udspring i den jeg-tænkning, der er essensen af liberal samfundsfilosofi. Ikke så sært, at Fogh Rasmussen dæmper de utålmodige brushoveder i parti og regering. De skaber uheldig og unødig opmærksomhed om det liberale slutmål. Det går jo i den rigtige retning med de små, men hyppige skridt, der ikke påkalder sig opmærksomhed.

Hvornår vågner vi til krav om, at et systemskifte som det, der er i gang, bør fremlægges til borgernes stillingtagen. Privatiseringer er et brud på den velfærdsidé, der har borgernes velfærd som mål og ikke som middel til forrentning af kapitalejeres investeringer. Den privatiserede velfærd er forretning. Den er der, hvis den kan betale sig. Den privatiserede velfærd vender den tunge ende ned. Den del af befolkningen, der har råd til at forsikre sig, eller har en arbejdsgiver, der synes, det betaler sig at forsikre sine medarbejdere, vil for eksempel have et hospitalsvæsen i uafbrudte bestræbelser for at matche kundernes ønsker og behov.

Fællesskabet glemmes

De fleste må tage til takke med det, der er muligt på sygehuse engageret i uafbrudte besparelsesrunder. Regeringens evindelige betoning af mantraet 'frit valg' er en hån mod dem, der ikke er i tvivl om, hvad de ville vælge. Hvis de havde råd. Vi sang det som børn "... har du penge, så kan du få, har du ingen så må du gå ..." Se på de 'offentlige' trafikmidler, som skal betjene dem uden bil. Bestandig dyrere og færre forbindelser. Fordi tænkningen, der driver dem, er hvad kan betale sig og ikke, hvad er der behov for. Se forfaldet af vores skoler.

Der tales så meget om sammenhængskraft. Nationens sammenhængskraft. Men der tales ikke om det, der får mennesker til at føle, at de tilhører et fællesskab. Det nuværende styre søger at svejse folket sammen med betænkelige blut-und-boden tricks. Vi skal samles om at være danske i vores mere og mere (inde) lukkede nationale rum. Danskhed kaldes til genopstandelse med lurblæsende fanfarer for nationens kulturelle arv og danske værdier. Men de matcher ikke privatiseringens splittende virkninger. Følelsen af fællesskab opstår med den enkeltes bevidsthed om medborgerens, samfundets respekt. Respekten manifesteres i fællesskabets vilje til omsorg for den enkelte Privatiseringen giver det modsatte signal.

Lader vi os bestikke

Den udvikling, vi så passivt bevidner, er ikke dikteret af noget som helst andet end holdning. I vores tilsyneladende afideologiserede tid er udviklingen af den danske velfærdssamfund pt. styret af rendyrket liberalistisk ideologi. Hvorfor skal velfærdssamfundet, som det var tænkt, nedbrydes uden, at vi diskuterer det, tager stilling til det? Lader vi os virkelig bestikke til passivitet med skattelettelser, som kunne være investeret i fællesskabets institutioner?

Hvorfor lægger borgerne, der ifølge flere undersøgelser påskønner velfærdsstaten, stemmer til dens demontering? Og hvor er de utvetydige politiske reaktioner på samfundets liberalisering? Det politiske liv i Danmark synes paralyseret af vælgerfrygt. Fast og fair udlændingepolitik er løsenet for de store partier. Hvor er modet til de meninger, der sætter skel mellem holdninger til samfundets udvikling? Under den tilsyneladende rolige overflade udvikler samfundet sig. Uden borgernes opmærksomhed og medvirken med stor sandsynlighed i en retning, de ikke ønsker. Privatisering er et eksempel.

Der kommer forhåbentlig en dag inden længe, hvor vi ikke definerer vores danskhed med panisk fremmedangst, men ved den medmenneskelighed velfærdssamfundet har rødder i.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Gode og relevante observationer!

"hvor er vreden blevet af?" .. "hvor er opmærksomheden blevet af?" - og for den sags skyld "hvor er solidariteten blevet af?"

Jeg tror der er sket et generelt mentalitetsskifte, hvor folk er blevet mere egoistiske og indadvendte, og mindre fokuserede på fællesskabet. Enhver er sig selv nok, og kerer sig kun om sig selv og sine - sådan generaliseret og sat på spidsen, i hvert fald.

Jeg tror velfærdstaten og det fælleskabsorienterede samfund er det ideelle samfund ... *for mennesker* - det er selvklart ikke det ideelle for virksomheder og kapitalfonde, men jeg tror folk har svært ved at sætte sig ud over to ting:

* materiel grådighed ... i virkeligheden bliver vi jo ikke lykkeligere af at have 2000 kroner mere mellem hænderne på årsbasis

* frygt - "vi må sikre os selv, for regeringen vil jo afmontere det offentlige"

Jeg synes det er skammeligt at vi sætter noget over styr, der beviseligt fungerer rigtig godt. Frihed, lighed og velstand til alle - det har været resultatet af velfærdsstaten. Skal vi nu over til frihed, ulighed, og relativt stor fattigdom til dele af befolkningen, og kæmpe rigdom til en anden del af befolkningen ?

Christian de Coninck Lucas

Søren PInd synes privatisering i USA er en vidunderlig ting - næsten lige så vidunderlig som deres strafferammer og voldsomme favorisering af den øverste 1%.

Eller også er han blevet vildledt af den tænke tank som han for nylig udtalte at "...han var faldet over i Washington...". Kære Søren -- det er første gang, jeg hører om nogen, som "falder" over en tænketank. Enten opsøges de eller også rekruterer de så vidt jeg forstår det. Med mindre den er desperat naturligvis.

Michael Skaarup

tak for en god artikel..

Det er super nederen læsning, der bekræfter hvad mange andre har sagt mange gange før.
jeg tror at vi som borgere i samfundet har udviklet os, fra fællesskabs-generalister til mærkesags-specialister. Dvs. at udviklingen fra 1970'erne og frem, har været præget af et samfundsmæssigt og politisk ønske, om at vi, som individer, skulle specialisere os fagligt, for at kunne være konkurrencedygtige ift. udlandet.
Fokuset på den faglige specialisering har medført at individerne primært har været investeret deres energier, i projekter der gav dem en øget mulighed for at advancere i det socioøkonomiske hierarki. Dvs. at vi har haft brug for at ligge fællesskabet bag os, når vores egen interesse og personlige vinding, oversteg fællesskabets. Fællesskabet var ikke længere et vigtigt socialt rum, men i ligeså stor grad et forbrugsmarked.

Nu sidder vi her.
- Det er 7 år efter invasionen af Afghanistan, og 5 år efter invasionen af Irak.

- Vi har begrænset borgernes frihed, og har nærmest givet efterretningtjenesterne frie hænder. for at bekæmpe en imaginær indre og ydre fjende, der truer vore eksistens som kultur, individer, og samfunds model.

- Vi er ved at censurere internettet (så det kan blive lige så ukritisk og kontrolleret som mainstream medierne).

- De sociale uligheder imellem middelklassen er de laveste social klasser, er drastisk øget. Både økonomisk og socialt.

- Opdragelse, undervisning, sygepleje, omsorg, og andre velfærdsydelser er blevet underlagt det frie marked (kapitalistisk diktatur), og de offentlige institutioner bliver misvedligeholdt og er så kraftigt økonomisk beskåret, at de er ineffektive og uprofessionelle, og ikke kan leve optil de til forpligtelser de er underlagt i Serviceloven.

hmm...

nå ja, vi er blevet op i " dem og "os", og hvis man er det mindste kritisk eller undrene overfor de førte politikker, så er man ikke længere en del af "os" men man tilhører "dem" (dem = imaginær fjende)

Jeg tror ikke at det er et sprøgsmål om der kommer et opgør/oprør med de førte politkker, jeg tror spørgsmålet er hvor det skal komme fra?

Hvis et måltid mad fremstillet i offentligt regi koster 100 kroner, skal det dække omkostninger til råvarer, produktionsapparatet og lønninger. Der skal ikke være nogen fortjeneste.

Hvis et måltid mad fremstillet i privat regi koster 100 kroner, skal det dække omkostningerne til råvarer, produktionsapparat, lønninger og fortjeneste eller profit.

Bliver råvarerne ringere? Lønningerne lavere? Produktionsapparatet billigere?

Ellers stiger prisen til 120 kroner?

Hvordan kan det være en fordel at privatisere?

Hvordan er situationen på sundhedsområdet? Hvordan og hvorfor kan en læge på et privatiseret privathospital på 2 dage tjene det samme som en almindelig lønmodtager kan tjene på et år?

Hvor kommer pengene fra og hvem betaler gildet for denne privatisering og hvad er fordelene ved det?

Teoretisk er der ikke nogen gevinst ved privatisering - privatisering skulle teoretisk være dyrere, idet der så kommer et "profit-element" som man ikke har i det offentlige.

I virkelighedens verden vil privatisering i de fleste tilfælde være billigere, idet man har en mere fokuseret jagt på omkostninger i det private p g a "profit-motivet" (man holder lønninger, lejeudgifter, kapitaludgifter , vareindkøb o s v i konstant tømme, for at være konkurrencedygtige og sikre overskuddet).

Der, hvor privatiseringer ofte går galt, er hvor man fra opdragsgiveren ikke har præsiceret leverancespecifikationer og kvalitetskontrol ,og rent faktisk fører kontrol med , at ydelserne er kontraktmæssige.

I det "private" "privatiserer" man sådan set også ! Der hedder det bare "outsourcing".

Typisk tjener man som privat virksomhd på eksempelvis at "outsource" kantinedriften, fordi man får lønningerne ned - man slipper af med kok og hjælpepersonale, som man godt har kunnet lide, og som derfor har fået store lønstigninger på linie med alle andre i firmaet (selv om lønstigninger i kokke o s v branchen generelt har været lavere). Outsourcingen klemmer ofte lønsiden i det "outsourcede" og derfor giver outsourcingen gevinst.

(Der er også outsourcinger, der er nødvendige fordi man ikke selv har råd til at ansætte fuldtidsspecialister - f eks IT-drift og teknisk vedligehold.)

Verden er ikke teoretik - den er pragmatisk.

"...Hvorfor lægger borgerne, der ifølge flere undersøgelser påskønner velfærdsstaten, stemmer til dens demontering?..."

Fordi borgernes liv er blevet for komplekst. De skal leve op til forbrugssamfundets mange dicipliner, smukt hjem, nyt køkken, flot bil, rejser, ud og spise, to børn, nyt tøj hver måned, privatskoler, fritidsinteresser, middagsselskaber, pensionopsparing, sygeforsikring, chefen.... du fortsætter selv.

I en sådan situation kommer, man nemt til bare at lade stå til og man oplever - "længsel mod skibskatastrofer og pludselig død" som Tom Kristensen skrev i Hærværk. Og voksne mænd og kvinder, der ikke kan få sig selv til at indrømme, at de har mistet troen på fællesskabet, midt i deres rige plasticliv lader blændede og døve - liberalisterne føre kniven og hvorfor?

Fordi liberalisterne siger:

Der er råd til det hele, både skattelettelser og velfærd. Vi køber hele verden til dig :-)

Det er så primitivt, at det næsten ikke kan tænkes, og slet ikke skrives.

Anders Fogh Rasmussen - den pæne mand.

Jamen, Robert H, det er jo allerede en liberalistisk indstilling til arbejdet, at det skal blive stadig billigere at få udført.

Undervisnings- og Sundhedssystemet er kørt i sænk af evindelige besparelser. År efter år er 'grønthøsteren' kørt hen over budgetterne, og har det så vist sig, at der opstod åbenlyse "uhensigtsmæssigheder", så er er der fundet ad hoc dækning for et budgetår ad gangen.

En sådan behandling kan intet system tåle.

Vedrørende sundhedssystemet se i her
http://www.information.dk/164440

Lennart Kampmann

Det er urealistisk at forestille sig en samfundsmodel hvor en uendelig efterspørgsel skal slukkes af statsstyret udbud.

Lad os få afskaffet efterlønnen. Den er alligevel mest en gave til veluddannede golfspillere, og var egentlig tiltænkt de nedslidte. Den franske model med 40 år på arbejdsmarkedet som adgangsbillet til pension er langt mere rimelig, da den tager højde for den enkeltes bidrag til samfundet.

Lad os få afskaffet feriepengene. Hvorfor skal en stor statsinstitution styre om man holder ferie eller ej? Den enkelte kan da selv administrere det.

Lad os få privatiseret den kollektive trafik, så det bliver efterspørgsel og udbud, der sikrer flest mulige tog til flest mulige mennesker.

Der er mange veje frem, og den liberale er ikke menneskets fjende.

Velfærdssamfundet er under afvikling, da tålmodigheden overfor de "svage" er opbrugt. Det er ligesom et forsikringsselskab der bliver delt i to, da der er for mange der trækker penge ud af systemet.

Skal der pumpes penge i det offentlige, vil jeg foreslå tidlige tvangsfjernelser med barnets tarv for øje, samt lave klassekvotienter i alle vore uddannelsesinstitutioner.

med venlig hilsen
Lennart

Lennart Kampmann

Formålet med en debat er at finde fælles synpunkter eller modsatte synspunkter. En gang imellem lykkes det at trænge igennem al cafelattesnak, petitskriverier og ordskvalder.

Tak Lennart - det er altid interessant at møde en klar og afklaret inhumanist.

Ja selvfølgelig er neo-liberalismen det overordnede problem, men at problemet har fået det omfang det har skyldes vel også til dels, at EU påbyder visse former for privatisering/udlicitering?

Ja selvfølgelig er neo-liberalismen det overordnede problem, men at problemet har fået det omfang det har skyldes vel også til dels, at EU påbyder visse former for privatisering/udlicitering?

Ja selvfølgelig er neo-liberalismen det overordnede problem, men at problemet har fået det omfang det har skyldes vel også til dels, at EU påbyder visse former for privatisering/udlicitering?

Lennart, hvor mange veluddannede golfspillere på efterløn kender du egentlig?

Efterløn forudsætter medlem af en a-kasse. Hvilken a-kasse står golfspillere mon i?

Jeg kan støtte ihvertfald ét af Lennart Kampmanns forslag: lavere klassekvotienter! Det er jo abnormt, at man i en tid med stadigt faldende fødselstal alligevel pumpede klassestørrelserne op. Nu kommer der så åbentbart børn til igen (vi kan formodentlig slutte den tåbelige diskussion om, at der vil mangle hænder på arbejdsmarkedet, bl.a. fordi stadig flere arbejdsområder vil dø eller blive mekaniserede, herunder ikke mindst dagligvarehandelen, hvor man i England nu mange steder indfører selvbetjening ved kasserne), og det skulle sagtens kunne nås inden de forvarslede problemer om 40-50 år.

Michael Skaarup

Jeg vil bare af ren venlighed oplyse følgende.

en liberalistisk privat forsikringsmodel, der skal f.eks sikre borgerne imod sygdom m.m. Det lyder jo meget smart JO mere man betaler, jo bedre er man forsikret..ikke?

Forkert.

Alle ved at forretningsmodeller der sætter profit over service, ikke kan levere denne ydelse eller service, skulle det påvirke profitten.. Dvs. at selvom jeg betalter til god ordning, kan jeg ikke være sikker på, at min forsikring ville betale for den behandling jeg skulle have, da de ville bruge en cost.benefit analyse, der skulle vise hvorvidt, det er økonomisk rentablet at betale for f.eks den bedste kræftbehandling, eller om det er bedre at betale for den dårligere og billigere, da chancen/risikoen for at skulle overleve behandlingen var lille..

Er det fair???? At det fair at mit(eller dit) helbred skulle afhænge af, hvorvidt det kunne betale sig( i dette årsregneskab) at give mig den nødvendige behandling...

Alle ved at folk som lhar større kontakt med forsikringsselskaberne( f.eks bilforsikringer), betaler en hæjere præmie, og kan komme derud hvor intet forsikringsselskab vil lade person forsikre sig..

Så kære foretaler for privatisering, i lader jer forblænde at teoretiske besparelse og fortjeneste, imens i er med til afvikle velfærdsstaten.