Læsetid: 3 min.

Reformér læreruddannelsen uden indflydelse fra DF

En ny læreruddannelse bør have et indhold og nogle krav, der får befolkningen til at spærre øjnene op og konstatere, at de mennesker, der kan gennemføre en sådan uddannelse, er lavet af det rette stof
Debat
5. august 2008

Syv års dans omkring DF og deres nationalistiske ideer har reelt lammet den nødvendige positive udvikling af nye politikområder i Danmark. En kedelig, forudsigelig og fuldstændigt intetsigende debat om andre nationaliteters påklædning, tro og madvaner har reelt bragt folkestyret i en situation, hvor man i ramme alvor bruger al krudtet på at diskutere politik med lummerkristen gammelmandsbitterhed som omdrejningspunkt. Med andre ord: DF styrer.

Konsekvenserne af at lade en magtbegærlig højrefløj dominere dansk politik ser vi nu. Hele uddannelsesområdet synes at være gået i stå, selv om netop den fremadrettede diskussion om uddannelsen af kommende generationer burde være i centrum for alle folketingets partier. Et rekordlavt antal studerende søger ind på de videregående uddannelser, og den danske læreruddannelse rammer bunden med katastrofalt få nye ansøgere.

Da uddannelsen af nye lærere til den danske folkeskole er central for uddannelsen af kommende generationer, er det her man først bør sætte ind med nye ideer og hurtig handling.

Det, der efterlyses, er en læreruddannelse, som eventuelt i samarbejde med universiteterne, laver et indhold med langt større appel til kommende studerende end tilfældet er i dag.

Appellere bredere

En ny læreruddannelse bør have et indhold og nogle krav, der får befolkningen til at spærre øjnene op og konstatere, at de mennesker, der kan gennemføre en sådan uddannelse, er lavet af det rette stof.

En ny femårig, lønnet uddannelse (afskaf SU'en) - med stor afveksling mellem teori og praktik, og større vekslen mellem pædagogiske teoretikere og erfarne folkeskolelærere, som henholdsvis undervisere og mentorer - kan danne rammen om et uddannelseskoncept, der vil appellere til langt bredere grupper i befolkningen.

I en situation hvor vi bør opruste på hele uddannelsesfronten nytter det ikke noget, at det politiske modsvar til det faktum, at alt for få ønsker at være folkeskolelærere, manifesterer sig i form af lappeløsninger, der først og fremmest er udtryk for berøringsangst.

Det er ikke lige meget hvem der kommer til at undervise de kommende generationer, og det er absolut ikke ligegyldigt om uddannelsen af kommende lærere bevæger sig på et højt nyskabende ambitionsniveau eller ej. En fuldtidlønnet uddannelse, et mere seriøst og mindre støvet image og nogle højere krav til faglighed og praktisk kunnen, vil have den sidegevinst at andre grupper ville blive tiltrukket af studiet, og den danske folkeskole vil pludselig have rigeligt med kompetente vikarer, der underviser, som led i deres uddannelse.

Nytænkning skal der til

Og hvad har den nødvendige skabelse af en ny læreruddannelse så med Dansk Folkeparti at gøre?

Jo, åbenhed over for nye tiltag, andre måder at indrette samfundet på, satsninger på trivsel og kvalitet hos børn og unge og en uddannelsespolitik i verdensklasse, er ikke foreneligt med DF og de 15 pct. af danskerne, som i adfærd, tanke og handling er tilbageskuende, fremtidsangste og mistroiske overfor alt nyt og fremmed.

Uddannelserne og forskningen i Danmark skal revolutioneres og nytænkes. Her ligger kernen til at fremtidssikre vores velstand. Dette sker ikke fordi regeringen reelt lader DF styre den politiske proces med hård hånd, og fordi DF's ideologi langsomt smitter partierne i oppositionen. Løsningen er enkel: Afskær DF fra al politisk indflydelse, og lad dem stå og være rabiate på den politiske sidelinje sammen med de andre fra den ekstreme højrefløj i Europa.

Søren Bøjgård er lærer og forfatter til bogen 'Knæk kridtet' fra Informations Forlag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her