Kommentar

Den sociale blindhed over for kreativitet

Det er den daglige, ofte oversete kreativitet, der er grundlaget for det danske samfund i dag
Debat
11. august 2008

»Vi må holde op med at være overraskede over kreativitet, som om det er et mirakel at nogen skaber noget,« sagde A. H. Maslow (af- død amerikansk psykolog, red.).

Alle har kreativt potentiale – men et fåtal får lov at lade det komme til udfoldelse. Der findes en social blindhed over for kreativitet.

Selv hvis vi ser bort fra det mest hæmmende synspunkt, at kreativitet udelukkende er noget med kunst og æstetik og udvider horisonten til det, der bliver kaldt den ‘kreative klasse’, gør det ikke forståelsen for samfundsmæssig kreativitet større. Richard Floridas forestilling om en kreativ klasse er et tankespind, der ødelægger en bevidst og konstruktiv diskussion om bred kreativitet i samfundet.

Trods åbenlyse samfundsmæssige gevinster er kreativitet stedbarn i samfundsudviklingen og nærmest et suspekt begreb for de toneangivende politikere, som, efter deres udtalelser at dømme, øjeblikkelig tænker: Bongotrommer og rundkredse – og skynder sig at udfærdige firkantede evalueringer.

Ingen har monopol på kreativitet. Alle kan udvikles til at være kreative – på alle niveauer, i alle fag. Nudansk ordbog definerer kreativitet som »evnen til at få nye ideer og gennemføre dem«.

Altså ikke en fastlåsning til hverken kunst eller en bestemt klasse.

Tværfagligt fundament

Vi tager det som en selvfølge, at alle skal kunne læse, skrive og regne – og at ikke alle skal være kreative. Det ser ud til, at den første selvfølge alligevel ikke er det. Og at det er på tide at gøre op med den anden.

I Kina uddannes mere 100.000 designere, i Indien flere end 200.000 ingeniører om året. Vi skal ikke stikke os selv blår i øjnene og tro, at vores uddannelseskvalitet er bedre. Danmarks vigtigste råstof er vores sociale kapital, både den interne, der forbinder de forskellige samfundsgrupper og institutioner og sikrer tværfaglig kontakt og den udadtil brobyggende evne til at skabe kontakter. Den tværfaglighed er
fundamentet for kreativiteten.

Det er tankevækkende, at samfund som f.eks. det multikulturelle Singapore længe har arbejdet bevidst med kreativitetsudvikling bredt i samfundet og i uddannelsessystemet. Det har de gjort siden 1997 i tre store bølger med vægt på at fremme evnen til kreativ tænkning.

Danmark har muligheden for at lære af både de positive og negative erfaringer fra Singapore. Det kunne f.eks. se ud til, at den stærke vægt på fri konkurrence mellem skolerne ikke har givet helt de ønskede resultater, samt at staten endnu styrer alt for stramt på nogle områder.

Den sociale blindhed

Danmarks økonomi er baseret på specialiserede varer, landbrug, service og ekspertise på en række områder – viden og kreativitet, der udspringer fra ‘middelklassen’ og ikke fra de kunstnere og designere, som vi i den grad har forelsket os ulykkeligt i og helst ser som det danske flagskib i den store verden.

Sammensætningen af dansk erhvervsliv og nogle af de største danske succeser med eksport og internationalisering viser klart, at hele industrier er skabt på basis af evnen til at løse problemer/skabe nyt på en anderledes og overraskende måde. F.eks. eksporterer danske virksomheder inden for klima- og energiteknologi for mere end
50 mia. kr. om året. Produkter som beton og byggematerialer har betydelig større eksport end designvirksomhederne. Men får ikke nær så megen bevågenhed, når kreativitet drøftes. I Danmark står vi over for at skulle skabe helt nye løsninger i sundheds- og plejesektoren i
samspil mellem forskning, menneskelig indsats og teknologi. Løsninger som kan eksporteres.

En overset dimension

En del af den sociale blindhed er, at kreativitet forbindes med noget meget personligt, noget få mennesker besidder. Kreativitet en mental
proces, som skaber nye ideer eller begreber ved at se nye sammenhænge mellem eksisterende ideer, begreber, produkter/tjenesteydelser.

For at blive betegnet som kreativ i den brede forstand, skal resultatet være originalt, værdsat og anvendeligt. Mange kreative ideer kommer frem, når der rundt om i offentlige og private institutioner bliver stillet spørgsmål om det hensigtsmæssige i de nuværende fremgangsmåder, og der foreslås nye metoder og tankegange, som forekommer helt utænkelige. Desværre bliver de ofte ikke optaget som kreativitet, men som udtryk for modsigelseslyst og andre
uheldige egenskaber – og forbliver derfor utænkelige.

Social kreativitet er en overset dimension, undervurderet og accepteres ikke som de første skridt mod reel fornyelse. Det gælder sociale institutioner, på miljøområdet, på det kulturelle område. Også når det handler om administration, drift og andre tilsyneladende rutineprægede opgaver er anvendt kreativitet vigtigt.

Der er ikke tale om kreativitet som en værdi i sig selv. Det skal være kreativitet med omtanke: Kreativitet, der kan bruges – samtidig med der eksisterer en kunstens kreativitet sideløbende.

Det er den daglige, ofte oversete kreativitet, der er grundlaget for det danske samfund i dag. Den skal vi ikke øde væk for mere spektakulære begivenheder, som kan være med til at profilere
politikere og andet godtfolk.

Kan vi udvikle den grundlæggende kreativitet og få den virkeliggjort i form af nye løsninger på problemer inden for f.eks. sundhedssektoren, transport og bolig, nye teknologiske løsninger, skal vi nok få råd til alt det udenoms, der er med til at give livet perspektiv og bidrage til yderligere kreativitet.

Paul Hegedahl er redaktør og arbejder med ledelse, kreativitet og samfundsforhold

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Bente Simonsen

Det er jo sådan, at mennesker, som ser anderledes på ting, og som kan finde andre løsninger på praktiske problem end de gængse, bliver betragtet som besværlige.

Oftest er det intelligente mennesker, hvilket indebærer, at de tænker hurtigere og taler hurtigere end kollegerne, og det indebærer, at de ikke bliver forstået og affærdiget med det samme. - Og så må du ikke være 'bedre end os andre', jante lever.

Den bedste metode er nok ikke at sige noget, men bare gøre noget, så efterhånd er der nogen, som ser at det fungerer bedre på den måde og tror de selv har fået ideen. Eksemplet er den bedste læremester. Få vanlige begavninger tåler belæringer.

Ben: Janteloven gider jeg simpelthen ikke høre mere om, det er oldnordisk brok-tænkning, den eksisterer ikke mere!

Jeg tror problemet for tiden er den fordækte neoliberalisme Regeringen trækker ned over hovedet på alle uddannelsesinstitutioner og institutioner i almindelighed. For dem er den eneste aktivitet der er nogen værdi i, den målrettede konstruktion / udvikling / forskning, der kan ses en konkret, målbar værdi i. Grundforskning, det flyvske, den rå kreativitet kan man ikke se nogen værdi i, og som følge af det bliver alt hvad der lugter af humanisme neddroslet og underfinancieret. Man glemmer bare totalt, at de virkelig banebrydende ideer og innovationer sker i spændingsfeltet mellem det kendte og det ukendte - der, hvor vi ikke ved hvad vi møder. Kreativitet er det vigtigste vi har i et lille, ressourcefattigt land som Danmark - men Regeringen gør intet for at fremme den, og rider blot på den bølge der er skabt af den brede uddannelse af befolkningen gennem de sidste 40-50 år.

Lars Peter Simonsen

Jo, janteloven eksisterer! Den er grundlaget for regeringens politik og den ekstreme topstyring. Frygten for det det ukendte, ukontrollerbare og flyvske er en vigtig del af mekanismerne der driver dette værk.. Den er osse grundlaget for Pia K & Co.'s store succés...

Ahh.. det tror jeg altså ikke du har ret i. DFs magt er baseret på den almindelige modvilje mod indvandrere og så frygten for det ukendte, ukontrollerbare og flyvske, nøjagtig som du siger - og så på at DF altid kommer med bastante, firkantede udmeldinger, som ethvert fjols kan forstå. De siger også altid de "rigtige" ting på det rette tidspunkt, for at maksimere vinden i sejlene... Realiteten er jo, at Dansk Folkeparti ikke HAR nogen politik. De er en igle, der udelukkende søger magt, og redskabet er på dette tidspunkt VK-regeringen, og en aggressiv udlændingepolitik.

Topstyring kommer heller ikke fra janteloven, topstyring er et resultat af sping og en målrettet mediestrategi: "sådan og sådan skal vores budskab udadtil være, derfor er der ingen der må gå ud og sige noget der strider mod det budskab", etc. Det gør, at vælgerne kan forholde sig til en partiprofil, og er ene og alene et udtryk for målretning af et budskab.

det her såkaldte "sping" skulle have været "spin", jeg beklage(r) :)

Kasper Gedsen

Morten Ørum, jeg er enig i at regeringen burde sprede forskningsmidlerne mere ud. Faktisk skal de overhovedet ikke blande sig i fordelingen.

Men hvad mener du med "grundforskning i den rå kreativitet"? Vil mene at begrebet "kreativitet" er så abstrakt at det næppe kan forskes i med brugbart resultat. Og hvis du hentyder til forskning i humaniora så er jeg stærkt uening i at det nødvendigvis er mere kreativt. At tærske langhalm på oldnordisk litteratur er næppe noget der kan betegnes som specielt kreativt. Man kan kan være kreativ inden for alle områder

Du kommer tilsidst med 2 postulater som begge er meget forkerte. Janteloven eksiterer i høj grad men er ikke geografisk begrænset til danmark. Der eksiterer en generel usikkerhed som de fleste mennesker lader sig styre af, så de istedet for at omfavne kreative input tolker dem som personlig kritik og går i defensiven. Janteloven er det abstrakte fænomen der skaber denne usikkerhed.
Dansk folkeparti har skam en meget veldefineret politik, både erklæret og praktiseret. Selvom jeg på ingen måde er enig deres politik, mener jeg at DF er et af de danske partier der, for tiden, besidder den allerhøjeste integritet.

Kristoffer: jeg sagde ikke grundforskning i rå kreativitet, men "Grundforskning, det flyvske, den rå kreativitet". Jeg mener heller ikke at der er noget af værdi i at sidde og forske i brugen af forholdsord i norsk litteratur mellem 1972 og 1982 - men prøv at se den her, den illustrerer meget godt hvordan brugbare ideer og innovation kan opstå af tilsyneladende irrelevante "hippie"projekter: http://www.ted.com/index.php/talks/robert_lang_folds_way_new_origami.html .

Det er den slags jeg mener - det nyskabende, brugbare og profitable opstår nogen gange i de felter hvor "de kloge", som i dette tilfælde altså er regeringen, ikke ser nogen værdi. Man glemmer, at ideer og tænkning er en proces hvor forbindelser bliver dannet mellem de mest usandsynlige emner - og hvis man negligerer humanistiske fag på bekostning af naturvidenskabelige fag.. ja så mener jeg at man skyder sig selv i foden, for humanismen er OGSÅ vigtig. Idealisme er også en ting man ikke skal glemme - forskere er mennesker der har dedikeret deres liv til research og videnskab ... hvis man trækker endeløse regler ned over den slags mennesker, så ødelægger man den idealisme der fik dem til at forske in the first place.

Jeg er glad for at det 'bare' er de to ting du er uenig med mig i - men okay, fair nok. Jantelov kan man vel møde, men at give janteloven skylden for den bevidste nedprioritering af grundforskning regeringen har foretaget - det holder jo ingen steder.
Med hensyn til DFs politik.. tja. Det jeg mener, når jeg siger de ikke har nogen politik er, at de kun har nogen få emner de har ufravigelige synspunkter omkring ... men hvis man satte dem til at styre landet ville det være en katastrofe, fordi de grundlæggende er et opportunistisk, magtbaseret parti, der går hen hvor stemmerne er.

Bente Simonsen

M.Ö.
Jeg kan følge dig. Grundforskningen, den flyvske, rå kreativitet er, hvor udviklingen sker, det tager bare år (ofte mange år) før bagtropperne har nået i kap.
Hvad jante angår, lad os kalde det noget andet.
Jo mindre menneskers verden er, jo mere fylder de selv i den, og jo mindre plads tillader de andre at tage. Og de opdager som regel aldrig, hvad de har gået glip af.

For övrigt mener jeg meget af den forskning, der ender på avisernes forside og i middagsnyhederne, og som oftest fölges af kontraforskning (fx forskningen i kartoffelchips for et par år siden eller om rödvin er godt eller skidt for dette eller hint etc.) er rent farse.

Heinrich R. Jørgensen

Et tiltrængt indspark om et vigtigt emne. Tak for det.

Jo, janteloven trives og har det godt. At vi er nogle, de tillader os at opføre os som om janteloven ikke fandtes, eller at vi på mirakuløs vis skulle være hævet over denne, medfører desværre ikke, at denne ikke efterleves af andre.

Mange har opfattelsen af, at kreativitet skyldes tilfældige mikro-lynnedslag i dysfunktionelle og ustrukturerede hjerner. At praktisere kreativitet, ene eller med andre, involverer typisk nogle metoder, ritualer eller andet. Jo oftere man er kreativ, des mere bevidst bliver man over det, og ønsker man at være kreativ, er det ofte en fremragende ide systematisk at sørge for, at de optimale vilkår er til stede for at man kan være kreativ.

Heinrich R. Jørgensen

Paul Hegedahl:
"Nudansk ordbog definerer kreativitet som »evnen til at få nye ideer og gennemføre dem«."

I 13. udgave af Nudansk ordbog, er kreativitet defineret som "evne til nyskabelse".

Paul Hegedahl

Heinrich R og andre som måtte være interesserede:

På nettet kan man finde en del interessante sider, der gør fint rede for
forskellen mellem kreativitet og innovation. Det kan forekomme meget
akademisk, men det er i mange tilfælde operationelt at skelne.

med venlig hilsen
Paul Hegedahl

Paul Hegedahl

Når nu Janteloven bringes ind i drøftelserne, skal det da lige siges, at det i år er 75 år siden Aksel Sandemose (oprindelig Hansen) offentliggjorde Janteloven for den brede offentlighed i sin bog ”En flygtning krydser sit spor”. Ifølge forfatteren selv var det imidlertid allerede i 1930, at denne lov første gang blev nedfældet skriftligt efter århundredes mundtlige overlevering.
Det 11. bud i Janteloven omtales sjældent – det er måske for dystert. Det er formuleret som et spørgsmål og lyder: 11. Du tror måske ikke at jeg ved noget om dig?
Der findes et andet, nyere lovkompleks, som udspringer af Parkinsons lov om bureaukrati. Det indeholder blandt andet Peter-princippet: Med tiden vil enhver stilling tendere til at blive besat med en ansat, der er inkompetent til at udføre arbejdet" og den seneste tilføjelse er Dilbert-Princippet, udtænkt af Scott Adams, som siger "Da jeg begyndte på arbejdsmarkedet i 1979 beskrev Peter Princippet virksomhedsledelse temmelig nøjagtigt. Nu til dags tror jeg, vi alle længes tilbage til de gyldne tider, hvor man havde en chef, der på et eller andet tidspunkt var god til et eller andet". Det grundlæggende i Dilbert Princippet er: Inkompetente ansatte forfremmes direkte til lederstillinger uden bare for et kort øjeblik at have bestridt en stilling, der harmonerer med deres kompetenceniveau.
Set i lyset af dette lovkompleks, må man indse, at Janteloven i bedste fald er et tveægget sværd. Den kan i høj grad anvendes som bortforklaring på Parkinsons Lov, Peter- og Dilbertprincipperne. Ikke så sjældent har mennesker udsat for kritik forklaret det som udslag af Janteloven.
Det har fortrinsvis været kreative erhvervsfolk af Klaus Riskær-typen, men også politikere af forskellig observans har prøvet at skyde berettiget kritik ned med henvisning til Janteloven. Aktuelle eksempler med Lars Løkke Rasmussen og Bendt Bendtsen synes at demonstrere, at offentligheden har helt styr på, hvornår der er tale om rendyrket Dilbertprincip og forkert anvendelse af Janteloven – selv om vi for sidstnævnte minister nok er tæt på i hvert fald Peter-Princippet i funktion.

Et statisk samfund
I en række tilfælde er Sandemoses udlægning af menneskelig adfærd temmelig præcis. Som Jan Cortzen, tidligere chefredaktør for Dagbladet Børsen har skrevet, er "Jante blevet et statisk samfund, hvor alle er lige små, hvor hver enkelt er dødelig angst for, at nogen blandt disse åndelige trælle skal vokse sig større end de andre - - - hvor alle på samme tid klynger sig til fællesskabet og isolerer hinanden indenfor dette fællesskabs håbløse mangel på individuel udfordring".
Viser nogle mod til at lave kreative fejltagelser, synes vi, de hellere skulle lære at lægge æg eller at spinde og gnistre. Vi skaber forudsætningerne for, at Peter-princippet træder i funktion. Så kan vi sige: "Hvad sagde jeg".
Bestyrelsesveteranen Knud Overø har udtalt: "Her er vi tilbøjelige til at overse, at den, der satser stort, også må have de store marginaler. Og ikke bare vide, at hvis det går galt, bliver du jantet ihjel. Og går det skidt, venter latteren - eller dens forkrøblede lillebror fniset - i sammenbruddets stund". Det er også blevet udtrykt således: "Vi har et valg. Enten at respektere og have nytte og glæde af mennesker med holdninger, mod og kunnen til at eksperimentere eller at kanøfle dem, der er anderledes". I sidste fald må vi fortsætte, som vi plejer. Så får vi også de resultater, vi plejer at få og må forlade os på impulser, som kommer udefra, og skyde skylden på Peter eller Dilbert Princippet og på alle andre end os selv, når sådanne muligheder ikke udnyttes kreativt nok.
Så det er med Janteloven som med de fleste love inden for juraens verden: Helt så entydig som ønsket er den ikke. Lad os imidlertid se optimistisk på tilværelsen med disse ord fra Winston S. Churchill: Hvis vi ser tilbage på vort liv, vil vi opdage, at en gennemgående erfaring er, at vore fejltagelser har været til gavn for os, og at vore mest gennemtænkte beslutninger har skadet os.”
med venlig hilsen
Paul Hegedahl

Kaos-Pilot uddannelsen, som virkeligt var beregnet til kreative iværksættere med gå-på-mod som kunne flytte grænser og vælte fordomme, er f.eks.et godt eksempel. www.kaospilot.dk

Den uddannelse har den højeste andel iværksættere med eget firma blandt alle Dansk universitetsuddannelser. De opfylder fuldstændigt det hvad Venstre efterlyser. Den er så god at flere udenlandske universiteter har købt rettigheden til at selv gennermføre den.

Desværre indeholder uddannelsen også gamle Danske værdier som absolut frisind, forståelse for andre kulturer, humanisme, repekt og tolerance overfor andre kulturer og de almene menneskerettigheder at Dansk Folkeparti i flere år har presset på at få den skåret ud af alle finansplaner. De har stadigt medlemmer af deres folketingsgruppe som ynder at samligne Osama Bin Laden med kaospiloter. Dog har her V og K presset imod.

Esben, du kunne ikke kende kreativitet, om du så fik den tværet ud i fjæset - nå nej, undskyld, for resten, dine utallige pseudonymer, som du gemmer dig bag, tyder da på en vis opfindsomhed.

Esben: jeg synes det kørt lidt af sporet - eller måske var jeg bare på et andet spor til at starte med, for jeg kan ikke rigtig se hvad det skulle nytte at sidde og lave definitioner på kreativitet - det strider mod selve naturen af kreativitet at definere det som en fast ting.

Det jeg synes der er problemet i den ensretning der finder sted på universiteterne er, at det er "den lille død" : Inerti, apati, osv - Det eneste der bliver satset på, er de kendte ting, man på forhånd kan se giver sorte tal på bundlinjen, ikke de lidt vildere ting, der tager os derud hvor vi ikke ved hvad der sker. Det synes jeg er helt fint i en virksomhed, men i et forskningsmiljø er det ekstremt dumt at begrænse sig fra udgangspunktet, netop fordi det er vigtigt at få nyt momentum på forskningen.. bliver der ikke lavet grundforskning og opdaget nye ting, står hele toget stille på et tidspunkt.

Er du en lovende ung forsker med ideer, må du hellere sørge for at få dem omsat i kroner og ører - og selvom det umiddelbart lyder rimeligt, så gør det, at idemassens modellervoks bliver presset ned i markedsmekanismens snævre form - den overskydende modellervoks... ja, den falder så bare i skraldespanden.

Paul Hegedahl

Kreativitet. innovation og social kapital

Kreativitet og innovation er to forskellige begreber, der ikke er forbeholdt udvalgte mennesker, uddannelser eller virksomheder.
Det er en meget stor misforståelse at tro, at det er bestemte mennesker og bestemte fag, der har monopol på kreativitet. Man kunne jo lade mennesker have deres forenklede opfattelser i fred, men i dette tilfælde er den klichéprægede kasseopdeling farlig, fordi den bekræfter nogle fordomme om, at det kun er nogle særligt udvalgte, som har eneret på at være kreative.
Netop i tiden fremover er det for det danske samfund særdeles vigtigt at indse, at alle kan udvikles til at være kreative - på alle niveauer, i alle fag - og at det er en af de væsentligste veje til dansk velfærd, vækst og eksistens i det globale samfund.
Kunstige opdelinger af mennesker i de kreative og så os andre, der må tolerere dem, er direkte skadelig for udviklingen - og udtryk for en meget forenklet verdensopfattelse.
Der findes vel op mod 100 forskellige definitioner på kreativitet og på forskellige aspekter ved kreativitet, f.eks. den kreative person, det kreative produkt/tjenesteydelse, den kreative proces og det kreative miljø. Helt overordnet er kreativitet en mental proces, som skaber nye anvendelige idéer eller begreber ved at se nye sammenhænge mellem eksisterende idéer, begreber, produkter/tjenesteydelser. Begrebet kreativitet er bredt og komplekst.
Det er rigtigt, at kreativitet trives i et miljø med frihed og variation, men hvis man som udgangspunkt accepterer, at alle mennesker - givet de rette betingelser - er kreative og kan skabe nye løsninger på problemerne, er der her i landet en rigelig kreativitetsreserve, når de får de rette betingelser, bl.a. en positiv modtagelse af nye idéer uden automatiske afslag.
Forenklet handler kreativitet om at få ideerne og innovation om at bringe dem ud i livet. Det er ikke nødvendigvis de samme mennesker, virksomheder eller former for samfund, der uden videre evner begge dele. Den store udfordring er at målrettet at udvikle kreativitet og innovation hver for sig og derefter skabe den bedste kombination i situationen.
Om kreativitet og innovation gennemføres med succes afhænger i meget høj grad af tillid. Såvel intern tillid som tillid til interessegrupper og potentielle partnere. Ikke alle virksomheder kan være lige stærke på alle områder. Især når det gælder komplicerede nye produkter og serviceydelser, er det i dag ofte nødvendigt at udvikle dem i fællesskab – og meget ofte på tværs af kulturer og faglig kunnen. Produkterne/serviceydelserne bliver stadig mere højteknologiske og kræver viden, som en enkelt virksomhed ikke kan besidde.
Det leder til partnerskab om at få ideerne. Det samme gælder for mulighederne for at føre løsningen/produktet/serviceydelsen vellykket ud i praksis i en verden, der nok er global men stadig præget af forskellige kulturer og forskellige udviklingstrin. Undertiden udvikler man kreativt sammen og arbejder innovativt med lanceringen hver for sig. Kombinationsmulighederne er mange.
Danmarks vigtigste råstof er derfor ikke kreativitet alene, som nogle har hævdet. Det må snarere være vores sociale kapital, både den interne, der forbinder de forskellige samfundsgrupper og institutioner i et lille land med hinanden og sikrer en tværfaglig kontakt og den udadtil brobyggende evne til at skabe kontakter i kombination med kreativitet og innovation.
Det kræver uddannelse i og viden om at skabe både tillid, kreativitet og evne til innovation i samarbejde med andre kulturer. De er ikke pensum i mange uddannelser. Det er heller ikke egenskaber, der belønnes i mange danske virksomheder – eller politiske partier. Men det er endnu nogle af de bedste danske kulturtræk.
Danmarks fremtid er meget afhængig af, at vi i dette lille overskuelige land for alvor lærer os at arbejde tværfagligt. Det er her de fremtidige muligheder ligger. Vi skal passe på ikke at falde i tankefælder. Der findes et insekt, der hedder myreløve (Myrmeleon bore / formicarius). I larvestadiet graver den kegleformede fordybninger, 5-10 cm. i diameter og 1-5 cm. dybe, i sandet og lægger sig på lur i bunden med kæberne øverst. Når en myre eller andet lille insekt kommer løbende, kan det ske at den/det falder i hullet. Myreløven griber straks myren, suger indholdet ud og spytter indpakningen ud over hullets kant. Enhver kan sige sig selv, at myreløvelarvens horisont er meget begrænset – og der er da også en meget fåtallig bestand af disse netvingede insekter. Så med en omskrivning fra den store filosof Forrest Gump: Vær aldrig en myreløvelarve. En myreløvelarve har en meget lav horisont.

Med venlig hilsen

Paul Hegedahl

Per Vadmand er forfatter og oversætter, Peter Olesen.

Paul Hegedahl

Diskussionen og dens form ligger særdeles langt fra det, jeg i - et
snart meget langt liv og arbejde med kreativitet lige siden 1969 - har
fundet er fremmende for kreativitet. Til gengæld er den et temmelig godt
eksempel på 95% af blogdiskussionerne på alle blogsider.

med venlig hilsen
Paul Hegedahl

Heinrich R. Jørgensen

Debat er vel grundliggende en konkurrence, med nogle enkle regler. Hvis man påstår noget, skal man kunne argumentere for det. Hvad andre påstår, kan man argumentere imod. De der bryder formalia, har tabt.

Hvilket forklarer, at debat ikke altid resulterer i substantielle argumenter, og særligt ikke nogle der er nye og uprøvede, da de naturligvis er langt vanskeligere at argumentere for.

Dialog forekommer, men det hører ikke til normen. Den kreative og innovative samtale er endnu mere sjælden. Sådan er det bare...

Jeg må nikke ja til Paul Hegedahls bemærkning.

"Det er en myte, de fleste store ting er sket ved at folk forsøgte at nå et konkret mål og i dén proces faldt over noget uventet."

Og med den sætning støtter du jo netop op om det jeg siger. Alle de "ligegyldige" projekter man kunne forestille, kunne jo netop føre til at man faldt over noget uventet og innovativt. Hvis du vil være kreativ, så handler det ikke om at sætte sig ned og følge regelbogen, så handler det om at tænke uden for boksen, og inddrage indflydelser, tanker og ideer der måske ikke normalt er i din sfære.

"Hvorfor skulle det også være rimeligt at folk bare goggede afsted ud af en eller anden tangent? Hvorfor skulle vi tro på, det ville give et afkast?"

Tankegangen om at alting skal give afkast, er ikke en jeg deler. Og ved du hvorfor? Fordi de ting der ikke umiddelbart giver afkast, også er værdifulde og med til at inspirere og udvikle.

(kommentarerne ovenfor er til Esben Nybæk, ikke Paul Hegedahl, beklager - hvor er den 'edit' funktion? =)