Læsetid: 4 min.

Storken, Rønn, EU

Velkommen hjem fra sommerferie
4. august 2008

Ferien går på hæld, regnen sætter ind, skolen står for døren, agurketiden er forbi. Helt i agurkesalat er alt nu ikke gået. For at begynde med det vigtigste først:

Danmarks i folket, kunsten og digtningen så kære storke er i ferieugerne erklæret for definitivt uddøde. Selv rederne i Ribe, Rudbøl og på skorstenen hos smeden i Vegger er rømmet.

Forkaringen er enkel og ligetil: Udviklingen! Fremskridtet! Eller som sagt af Hans Skov, Dansk Ornitologisk Forenings storkeekspert: »Mens vi her i landet har sagt farvel til de oprindelige storke, kan vi opleve storkerekorder bare 48 kilometer syd for den dansk-tyske grænse. Forklaringen er enkel og ligetil. Landbruget syd for Danmark bliver drevet langt mere ekstensivt og storkevenligt med vedvarende græsarealer, høslet og kreaturer i det fri, end det er tilfældet i det danske industrilandbrug. Storkeprojekt Storken forsvinder, når det ekstensive og varierede landbrug med husdyrhold bliver afløst af højt mekaniserede storbrug med monokulturer af vidtstrakte kornmarker og raps, der bliver sprøjtet og gødet intensivt.«

Agurkestof har det heller ikke været, at Danmarks miljøindsats i denne sommer, grusomt i forlængelse af Storkens tragedie, er blevet erklæret for røven af fjerde division. Danmark! Værtsnation for verdens store klimatopmøde om mindre end halvandet år...

Vores udhængning kommer fra biologiprofessor på Københavns Universitet, Carsten Rahbek i anledning af en international sammenligning, der placerer Danmark langt nede på klima- og miljørangliste. Særlig slemt står det til med alle de forskelle i naturen, der gør en forskel, gør livet værd at leve, forandringerne, uforudsigelighederne, fryden, biodiversitet kaldet blandt de lærde, politikere og journalister.

»I modsætning til, hvad mange måske går rundt og tror om indsatsen, så er den danske miljøindsats røven af fjerde division. Politikerne i Danmark har i de sidste mange år overhovedet intet gjort for miljøet. Alt er gået i stå. Det ser man konsekvenserne af nu, hvor hver femte af alle dyrearter i Danmark er truet,« siger Carsten Rahbek.

Danmark underskrev i 1992 FN's konvention om Biologisk Mangfoldighed, der lægger vægt på, at alle arter i økosystemet skal sidestilles i medlemslandenes miljøpolitiske indsats. Siden har den danske indsats – ifølge biologiprofessoren – for bevarelsen af biodiversiteten stået helt stille. »I 2002 forpligtigede Danmark sig igen, denne gang i EU-regi, til at stoppe tab af biodiversitet. Blandt andet ved at udarbejde en handlingsplan for området. Nu er det 2008 og handlingsplanen er stadigvæk ikke skrevet. En ting er at Danmark først for fem år siden begyndte at indsamle data om mangfoldigheden af dyrearter. Nu er man så begyndt på det. Men man bruger vel højst omkring seks millioner kroner på det om året. I Sverige har de lige tilført området en milliard kroner. Oven i det de allerede brugte på at indsamle data, der kan bruges til at finde ud af, hvad man kan gøre for naturen.«

Naturen, som for resten er det hele, altet, hvis man da ikke dualistisk tager sit udgangspunkt i den rene ånds, abstraktionernes, tallenes, de matematiske ligningers, geometriske formers, pengenes intet. Gør man ikke det, er menneskets »naturødelæggelse«, som derefter så må sættes i undrende gåseøjne, altså selv en en del af – naturen!

Derfor er de bedste kommentarer til sommerens to hovedbegivenheder – storkens uddøen og Danmarks placering som røven af fjerde division, hvad angår behandlingen af den del af altet, der ikke i allersnævreste forstand er menneskeartens egen – måske givet af et par af Informations læsere, som på websiden kommenterer: »... springet fra DK til Sverige er ingen tilfældighed, det som der mangler i naturindsatsen er ganske enkelt at give natuen plads. Alt er optaget som en anden læser bemærker, og så hjælper det ikke at røgen renses, at kemikalierne afleveres på rette sted, eller at benzinforbruget er på vej fra kolossalt til knap så kolossalt – det kan eremitten, kirkeuglen eller storken ikke leve af.« En tredje læser tilføjer: »Problemet er, at miljøorganisationerne selv er tilbedende det samfund, som udrydder naturen.«

Nogen hjælp er dog undervejs. For med en ny EU-dom kan borgere nu også opbyde retslige instanser til – ved dom! – at kræve handlingsplaner mod forureningen, hvis EU's grænseværdier ikke bliver overholdt.

Dog er det en helt anden EU-dom, der har optaget sindene. Den og dens følger for danskernes behandling af andre mennesker, de såkaldte ikke-danskere, er da også alt andet end agurkestof. Helt bortset fra, at den muligvis sikrer integrationsminister Birthe Rønn Hornbech samme skæbne i dansk politik og åndsliv, som storken har fået i dansk landskab og åndsliv. Meget er sagt og mere kan siges om den dom og dens modtagelse, men da Grundtvig som sædvanlig er blevet rodet ind i det, skal afslutningsvis et citat gives som eksempel på, hvad han også kan bruges til desangående: »Sanddru hedning, tyrk og jøde,/dem har Gud i grunden kær,/ hader gremfor alt de søde,/ som på skrømt han træder nær!«

Velkommen hjem.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er svært at skjule at det går fantastisk godt i Danmark !

For hvad pokker skal vi med storke, lad dem dog være, dér hvor de gerne vil være. Her har vi verdensrekord i mobiltelefoner, masser af friværøkonomi, vi drøner rundt i verden på luksusferier, og desuden har vi altså selv valgt Rasmussen og hans hold for tredie gang for kun 7-8 måneder siden. Vi er godt tilfredse, og vil sgu ikke høre mere om storke, egern og græssende køer.

Desuden lever vi jo ikke evigt, vel, så verden holder sgu nok til vores tid. De unge ? Jamen, de er sgu da endnu mere ligeglade, jeg ved ikke rigtigt hvorfor, men forstyr dem nu ikke med alt det her pjat. Det går jo så godt lige nu.

Ejvind Larsen, du er et gammelt vrøvl ... ligesom jeg.

Jørgen Martinsen

Guud - nu har jeg igennem mange, mange år lagt flere tons hugget sukker i vindueskarmen fordi min mor fortalte, at storken kom med de kære små børn. Vil det nu sige, at storken er en and...?
PS - Kære Per JONGBERG: Hvem siger at vi ikke lever evigt? Og nu er vi så tre 'gamle' vrøvlere...

Jeppe Brogård

Her gik jeg egentlig og troede, at Sokkerne, radikale , Venstre og Konservative havde alle muligheder for at favne fremtiden, den kreative klasse med videre. Men så skal man rives i næsen med, at den gennem årtier højt profilerede danske miljøindsats er motorveje, motorsave og reklameblade.

Slingrer ned ad Vestergade....ør af røgen fra markafbrændinger over landet hele sommeren.

Til I andre ærede vrøvlehoveder. Jeg betragter mig ikke som gammel.

Jakob Schmidt-Rasmussen

Larsen besværer sig over, at EU-skeptikere konstaterer, at dommen i Metocksagen, hvor illegale indvandrer fik opholdstilladelse i Storbrittanien, fordi de giftede sig brtier, der boede i Irland, vil betyde at illegale indvandrer vil strømme til Europa, hvilket vil skabe uanede sociale problemer og undergrave alle lønmodtageres hårdt tilkæmpede rettigheder.

Ken Loach dokumenterer i sin film ”It’s a free world”, at Storbritannien hykler groft, når landet praler af sin åbenhed overfor indvandrere.

For den ”åbenhed” medfører slavelignende forhold i bunden af arbejdsmarkedet, hvor bl.a. østeuropæere med en midlertidig opholdstilladelse og illegale indvandrere udnyttes groft, samtidigt med at mange af dem arbejder under livsfarlige forhold.

De kriminelle arbejdsgivere, der cansætter illegalt indvandret arbejdskraft, ødelægger forholdende for de legale arbejdssøgende, fordi de illegale, rettighedsløse arbejdere tager jobbene og gør det sværere for ærlige arbejdsgivere, at tilbyde deres medarbejdere ordentlige vilkår, hvis de skal kunne konkurrere med de kriminelle arbejdsgivere, der jo har lavere omkostninger, fordi de ikke overholder de aftaler som arbejdsmarkedets parter har aftalt.

Ken Loach sagde i anledning af filmens premieren:

”Billig arbejdskraft er hjertet i den britiske økonomi, og regeringen er nødt til at omgå sin egen lovgivning om minimumsløn, for hvis den blev udbetalt, ville det betyde, at prisen på mad og andre dagligvarer ville stige.” (…) ”Al den snak om menneskelighed – det er noget værre vrøvl! Polakkerne blev hilst velkomne, fordi de var billige, og nu er polakkerne ikke velkomne længere, fordi folk fra andre lande er billigere. Det er absolut hyklerisk!”

”Angies (filmens hovedperson, der lever af at anvise illegale indvandrer arbejde i filmen – min bemærkning) logik er ikke værre end andres. Faktisk er hun en mønsterforretningskvinde: Hun tjener flest mulig penge med færrest mulige udgifter. Hun vælger ikke at være skurk. Hvis hun vil overleve, er det det, hun må gøre.” For hun skal jo konkurrere med andre kriminelle arbejdsgivere, der misbruger illegale indvandrere.

(I andre lande er forholdene endnu værre: I Italien blev der forrige år opdaget en decideret slavelejr, hvor illegale indvandrere blev holdt fanget, når de ikke slavede i markerne. De blev myrdet, hvis de forsøgte at flygte.)

Derfor er det vigtigt, at vi har fælles EU-regler, der betyder, at lande, der bevidst ser gennem fingrene med, at hele brancher udnytter illegale indvandrere som slavelignende arbejdskraft, idømmes klækkelige bøder indtil de gør en alvorlig indsats for at stoppe de kriminelle arbejdsgivere.

Each year, more than 240,000 illegal African immigrants are entering Europe. Behind these huge operations of migrant trafficking are powerful criminal African and North African organizations which bribe the police, customs officials and other local officials as well as government ministers. Each illegal immigant has to pay up to 3000 Euros to the trafficking organizations. These mafia organizations receive some 300 million dollars (237 million Euros) annually for their clandestine services (bribing of officials, document forgery, etc.), according to a recent United Nations report (July 2006). Many of these organizations are run by Nigerians, the report says.[1] Nigeria is one of the most corrupt countries in Africa. The trafficking organizations offer complete packages. Sub-Saharan Africans first travel to Senegal, Mali and Niger from where they are transported accross the Sahara. The Nigerian traffickers cooperate with criminal organizations in North Africa. They also built strong networks in Europe. In southern Spain, for example, there are operational networks consisting of Moroccans, Algerians en Mauritanians. The networks are also very efficient in “shipping” thousands of Africans to the Canary Islands, putting them in large canoes or wooden boats (”cayucos”) and providing GPS (Global Positioning System for navigation)…….”

Read the whole article: http://www.pipelinenews.org/index.cfm?page=vermaat82906.htm

@ Jeppe Brogård skriver:

" Hvad med at likvidere landbruget istedet? ". Tja, god ide, der må da være masser af mad i de der kæmpelastbiler, der drøner afsted på storkenes tidligere madsteder.

" Har det nogen væsentlig betydning for bruttonationalproduktet? ", spørger Jeppe videre. Skidt med det, i globaliseringen hellige navn, spiser vi da bare "lastbilmad" istedet for - ja eller "flyvemaskinemad". Det er sikkert også meget bedre ... og Danmark har vist allerede købt det hele derude, så faktisk styrker vi nok bare vores egen indtjening. Den er sikker nok, luk bare landbruget ned.

Jeppe Brogård

Jeg har set tal, der viser, at den offentlige sektor står for 26 % af BNP, mens landbruget står for 2 %. Det skulle være en smal sag at fjerne det problem.

Jeg er betaget af den læsning af Ejvind larsens artikel, der gør storkens forvisning til et indvandringsspørgsmål. Hvilken lignelse. Man ser det for sig: Med lidt pleje af rammebetingelserne for storkens levemuligheder vælter storken igen ind over grænserne. Hvis vi bar undlader at forvise alt, hvad der kan gro til sydsiden af den mellemstatslige danske grænse vil vi igen kunne få naturlig vækst og overlevelse ud over landet. Som de førmeldte 2 nationaløkonomiske procent optager 90 % af i form af artsfattig ørken.

Omvendt kan man se Danmarks indvandringspolitik som sindbilledet på dansk mentalitet. Lad falde, hvad ej kan stå. Selv de individer, der før kunne hygge sig i hegn og remiser er nu hjemløse. Disse plantninger er også fjernet i landbrugets umættelige profithunger. Goldt landskab for 90 %. Veje for 2 og by for de resterende 8.

I grunden mærkeligt, at disse hjemmefødninge til danskere ikke er emigreret til gavmilde lande.

Jeppe Brogård, landbrug er af helt indlysende grunde uomgængeligt - simpelthen som den basis i et land, der sikrer, at føden er i hus. Det er det første led i en befolknings forsvar: at det under alle omstændigheder har noget at spise.
Derfor er det også en meget bedre ide, at vi støtter landbruget i EU, så vi kan kræve ordentlige fødevarer. Problemet opstår kun i lande som vort, hvor effektivitet sættes over kvalitet.
Det kommer nu - NU - frem, at det nok er danske landbrugsprodukter, folk har fået salmonella af, for resten af EU har ikke mærket noget. Ja, det tror jeg! Andre steder er man ikke nær så forhippede på lønsomhed og markedskræfter - man vil bare have noget ordentligt at spise til en pris, man kan betale, og det kan man bedst få, hvis man betaler landbruget for at producere noget ordentligt.
Iøvrigt vil jeg lige gøre opmærksom på, at jeg de seneste par år fra toget har kunnet iagttage rådyr, harer og fugle i et omfang som aldrig tidligere.

Jeppe Brogård

PeteH. Landbruget er en samfundsøkonomisk taber. Vi må se det i øjnene. Da det samtidig svigter hensynene til landskabet og ødelægger miljøet taber vi på alle fronter.

Det skal væk i den form, det har udviklet sig, og fødevareproduktionen skal udliciteres til en kultur, som samtidig varetager miljø- og naturværdier.

Vrøvl - men jeg er heller ikke så meget for de såkaldte 'naturområder', det er der ikke mange andre end danskere, der kan se det fantastiske i (og så måske amerikanere).
Men jeg forstå ikke helt, hvad du skriver? Eller uenigheden, for så vidt. Vi skal ophøre med at drive industrielt landbrug, siger jeg, og det skal sikres via tilskudsmidler ligesom det bliver i andre lande, der, som du skriver, varetager miljø- og naturværdier (bedre, tilføjer jeg - det er stort set alle andre EU-lande). Det handler ikke om samfundsøkonomi, men om at indse, at lige præcis landbruget, som sygehusvæsen, infrastruktur, politi, retsvæsen, forsvar og alt det andet er en opgave, der koster penge, fordi den er vigtig. Landbrug er primærproduktion, ikke det, vi lever af økonomisk, men det, vi lever af.