Studenterrådene må udfordres, hvis der skal være demokrati

For en god måneds tid siden modtog flere tusinde nye studenter dét brev, der fortalte dem, at de er blevet optaget på universitetet. Hos de fleste meldte sig sikkert et stort smil, da de havde åbnet kuverten, og universitetet bød dem velkommen. Men når hverdagen nu så småt går i gang, stivner smilet.

Trods lovning om at tage de studerende med på råd i de demokratiske beslutninger på universiteterne, så er det eksisterende studenterdemokrati på landets universiteter kun til at grine af - eller måske græde over.

Virkelighedens studenterdemokrati på universiteterne overlader meget til fantasien, da studenterrepræsentationen mildest talt er håbløs og i bedste fald skæv. Flere steder repræsenteres de studerende kun af én forening, mens flere andre foreninger - såsom Liberale Studerende, Konservative Studerende og de socialdemokratiske studerende i Frit Forum - tilsvarende stiller op til valg og gør sig gældende udi studenter-, forsknings- og universitetspolitik.

De såkaldte 'studenterråd' har for længe uudfordret dikteret de studerendes stemme, og derfor melder vi os nu som studenterpolitiske organisationer for alvor på banen og tager kampen op.

Selvom vore politiske ståsteder og vore politiske visioner for universiteterne er vidt forskellige, så nærer vi alle tre et fælles ønske om, at studenterdemokratiet skal forbedres markant på landets universiteter.

Således har videnskabsministeren for få dage siden fået tilsendt de såkaldte 'ønskesedler', som han har bedt os om, og øverst på alle tre vil samstemmende stå ønsket om et bedre studenterdemokrati.

For at konkretisere ønsket en smule vil vi her gengive de tre mest centrale elementer, som en sådan forbedring bør bestå af.

Lov mod monopol

For det første bør det ved lov ganske simpelt være forbudt at give én studenterforening monopol på at tale de studerendes sag over for rektoratet, som dette er tilfældet ved Københavns Universitet. Her har rektoratet gennem flere år indgået en såkaldt samarbejdsaftale med foreningen 'studenterrådet', der giver foreningen eneret på at tale de studerendes sag for rektor.

Den såkaldte samarbejdsaftale er gennem flere år blevet fulgt op af en driftsaftale, der årligt udløser ca. 1,5 mio. kroner til studenterrådet. Disse penge findes i universitetets økonomi ved at suspendere det valgtilskud, der ellers tilfaldt de indvalgte studerendes studenterorganisationer.

Kan man forestille sig, at regeringen indgår en aftale med et parti i Folketinget om, at det alene skal tale hele befolkningens sag og til dette parti give samtlige statslige valgmidler? Vi tror det næppe; ikke i et demokrati - og således heller ikke i et studenterdemokrati på universitetsniveau.

Det ville forbedre studenterdemokratiet væsentligt, hvis sådanne eksklusive samarbejds- og driftsaftaler ikke var lovlige.

Lav deltagelse

For det andet har retorikken omkring de såkaldte studenterråd som værende "de studerendes fælles stemme" bevirket, at de studerende ikke deltager i det forfaldne studenterdemokrati.

Valgdeltagelsen til universiteternes styrende organer er typisk på blot 10-15 procent. De få, der bruger deres stemme, stemmer på venner og bekendte, da de er overbevist om, at de studerende er helt og aldeles enige og i øvrigt ikke har noget at skulle have sagt over for Folketinget, Videnskabsministeriet og universitetsledelsen.

Derudover afholdes valgene med en demokratisk kvalitet, der ikke normalt findes i veletablerede demokratier. Det såkaldte studenterdemokrati er på de fleste universiteter blevet en farce, som kun Zimbabwes Mugabe ville kalde demokratisk. Hvert år tillades listeforbund, der kun har til formål at sløre, hvem den enkelte studerendes stemme reelt går til. Og med årlige 'jordskredssejre' til de såkaldt upolitiske organisationer på 70-80 procent af de afgivne stemmer er det en hård kamp at kæmpe for os andre, der mener, at studerende ikke er en homogen gruppe.

Det er vores holdning, at studerende er forskellige i holdninger og ønsker. Derfor er der behov for forskellige politiske lister som demokratiske alternativer for de studerende. Vi ønsker med andre ord at gøre op med den fastlåste retorik og det snævre tankegods, der præger studenterrådene i deres kamp for at have eneret på studenterrepræsentationen.

Lige adgang

For det tredje er det mildest talt uhensigtsmæssigt - og nok nærmere forkasteligt - at vi på et flertal af landets universiteter ser, hvordan universitetets formelle strukturer blandes sammen med de private interesse-organisationer, som studenterrådene er.

Vi mener samstemmende, at universiteterne bør genoverveje deres tætte pardans med disse studenterråd. Det er vildledning af den studerende og uretmæssig blåstempling af disse studenterforeninger, når der med kuverten med det formelle brev om optagelse på universitet er medlagt en folder eller den såkaldte 'Universitetshåndbog', som udgives af studenterrådene (med støtte fra universiteterne).

Særligt graverende er det, at det ikke er alle foreninger, der har ret til at bidrage med en kort beskrivelse af sig selv som et tilbud om sociale aktiviteter for de studerende. Dagene, hvor censur var ok, hører fordums tid til. I dag svækker de studenterdemokratiet!

Det er imidlertid også brugen af universitetets domænenavn som egen hjemmesideadresse m.v., der udvisker de eksisterende skel mellem det formelle universitet og de private studenterorganisationer, som burde stå lysende klart for enhver, der nu er startet på universitetet.

Nu hvor sommeren så småt slutter, og semestret så småt går i gang, vil både de Liberale Studerende, Konservative Studerende og Frit Forum - socialdemokratiske studerende - bede om et møde med videnskabsminister Helge Sander for at drøfte vort fælles ønske om et bedre studenterdemokrati på landets universiteter.

Vi håber fremadrettet, at studenterdemokratiet på universiteterne kan være kendetegnet ved lige adgang til at repræsentere de studerende over for universitets ledelse, klar tale og øget valgdeltagelse samt helt klare skel mellem universiteterne og de private studenterorganisationer.

Vi ser frem til mødet og er spændte på at høre videnskabsminister Helge Sanders ideer til at løse problemet med det dårlige studenterdemokrati.

Simon Kollerup er medlem af Frit Forum - socialdemokratiske studerende, Tej Egefjord er medlem af Liberale Studerende og Katrine Hovaldt Larsen er medlem af Konservative Studerende.