Kommentar

Et træk fra Putins hånd

Krigen i Georgien udspringer ikke af den lokale strid med sydosseterne, men af Ruslands genfundne stormagtsarrogance, og ville være kommet før eller siden
Debat
13. august 2008
Hvis Georgiens præsident, Mikhail Saakasjvili ikke var gået i Putins fælde i denne omgang, ville en anden gnist i sidste ende have antændt striden.

Hvis Georgiens præsident, Mikhail Saakasjvili ikke var gået i Putins fælde i denne omgang, ville en anden gnist i sidste ende have antændt striden.

De præcise enkeltheder om, hvem der gjorde hvad for at udløse Ruslands krig mod Georgien er ikke videre væsentlige. Husker De måske det detaljerede forløb ved Sudeterlandskrisen, som førte til Nazitysklands besættelse af Tjekkoslovakiet? Nej, selvfølgelig ikke, fordi denne moralsk tvetydige tvist med rette huskes som en mindre del af et langt mere omfattende drama. Begivenhederne i den forløbne uge vil blive husket i et lignende lys. Denne krig begyndte ikke, fordi Georgiens præsident, Mikhail Saakasjvili forregnede sig. Det er derimod en krig, som Moskva har søgt at fremprovokere i nogen tid.

Den mand, som engang kaldte Sovjetunionens sammenbrud for "det 20. århundreds største geopolitiske katastrofe" har genoprettet et virtuelt zarstyre i Rusland og stiler efter at genindsætte sit land i dets engang så dominerende rolle i Eurasien og verden. Bevæbnet med velstand fra olie og naturgas, et noget nær monopol på energiforsyningen til Europa, tusindvis af nukleare sprænghoveder og verdens tredjestørste militærbudget har Vladimir Putin skønnet øjeblikket opportunt til at foretage et afgørende nyt træk.

Det er Georgiens ulykkelige skæbne at grænse op til en ny geopolitisk brudzone, der løber langs Ruslands vestlige og sydvestlige grænser. Fra Baltikum i nord gennem Centraleuropa og Balkan til Kaukasus og Centralasien er en ny geopolitisk magtkamp brudt løs mellem et selvbevidst revanchistisk Rusland på den ene side og Den Europæiske Union og De Forenede Stater på den anden.

'Farvereaktion'

Putins aggression mod Georgien lader sig ikke alene forstå ud fra Tbilisis ambitioner om NATO-medlemskab eller hans irritation over Kosovos uafhængighed. Den er først og fremmest en reaktion på 'farverevolutionerne' i Ukraine og Georgien i 2003 0g 2004, da provestlige regeringer afløste prorussiske. Hvad Vesten hyldede som en opblomstring af demokrati, opfattede den autokratiske Putin som geopolitisk og ideologisk omringning.

Lige siden har Putin været fast besluttet på at bremse og om muligt tilbagerulle den provestlige strømning ved Ruslands grænser. Ydermere forsøger han på at udskære en indflydelseszone inden for NATO med en ringere sikkerhedsstatus for de lande, der ligger langs Ruslands strategiske flanker. Dette er det primære motiv bag Moskvas opposition imod USA's missilforsvarsprogrammer i Polen og Den Tjekkiske Republik. Hans krig mod Georgien er del af denne større strategi. Putin bryder sig ikke mere om nogle få tusinde sydossetere end han gør om Kosovos serbere. Erklæringer om pan-slaviske sympatier er rene påskud, der skal opmuntre russisk stormagtsnationalisme på hjemmefronten og udvide Ruslands magt i udlandet.

Jeltsins skyld

Beklageligvis ser denne taktikker ud til at give bonus. Mens russiske bombefly angriber georgiske havne og baser, bebrejder europæere og amerikanere, deriblandt flere højtstående figurer i Bush-regeringen, nu Vesten for at have presset Rusland for hårdt på en række områder.

Det er korrekt, at mange russere følte sig ydmyget over den måde, Den Kolde Krig endte på, og samtidig har Putin overtalt mange til at give Boris Jeltsin og de russiske demokrater skylden for denne kapitulation til Vesten. Stemningen kan minde om den, der herskede i Tyskland efter Første Verdenskrig, da tyskerne beklagede sig over 'det skammelige diktat fra Versailles', som blev påtvunget et svækket Tyskland af de sejrende magter og over de korrupte politikere, som havde dolket nationen i ryggen.

Såvel nu som dengang er sådanne følelser forståelige. I dag bliver de imidlertid bevidst manipuleret med henblik på at retfærdiggøre autokrati i Rusland og for at få vestmagterne til at indse, at imødekommenhed, for ikke at sige eftergivenhed, er den bedste politik.

I Putins fælde

Men realiteten er, at i de fleste af disse spørgsmål er det fra Rusland og ikke fra Vesten eller det lille Georgien, at det største pres udgår.

Det var Rusland, som slog sig i tøjret i Kosovo, et område, hvor Rusland ikke havde nogen interesser af betydning ud over den erklærede pan-slaviske solidaritet. Det var Rusland, som besluttede sig for at gøre en mindre udstationering af nogle få missilforsvarsanlæg, der umuligt kunne nytte noget over for Ruslands vældige arsenal til et større geopolitisk konfrontationsspørgsmål. Og det er Rusland, som har anstiftet en krig mod Georgien ved at anspore sydosseterne til at intensivere presset på Tbilisi og stille krav, som ingen georgisk leder ville kunne acceptere.

Hvis Saakashvili ikke var gået i Putins fælde i denne omgang, ville en anden gnist i sidste ende have antændt striden.

Diplomater i Europa og Washington er af den opfattelse, at Saakashvili begik en fatal fejl, da han indsatte tropper i Sydossetien i sidste uge. Det er muligt. Men hans i sandhed monumentale fejl var at være præsident for et lille overvejende demokratisk og urokkeligt vestligt orienteret land ved grænsen til Putins Rusland.

Historikere vil komme til at se den 8. august 2008 som et vendepunkt af lige så stor betydning som den 9. november 1989, da Berlinmuren faldt. Ruslands angreb på det suveræne Georgiens territorium markerer historiens officielle genkomst, ja næsten en tilbagevenden til 1800-tallets stormagtsrivaliseringer, med alt hvad dertil hører af giftig nationalisme, kappestrid om ressourcer, kampe om indflydelse og territorium og endog - uanset om det chokere vores 21. århundredmentalitet - brugen af militærmagt til at nå geopolitiske mål.

Vi vil fortsat have globalisering, gensidig økonomisk afhængighed, ligesom EU vil bestå sammen med andre forsøg på at opbygge en mere perfekt international orden. Men disse bestræbelser vil være oppe imod og til tider blive overvældet af de barske realiteter i international magtpolitik, som har bestået i umindelige tider. USA's næste præsident må hellere være beredt.

Robert Kagan er sikkerhedspolitisk analytiker ved tænketanken Carnegie Endowment for International Peace og en af USA's bedst kendte nykonservative intellektuelle

© New York Times Syndicate og InformationOversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anders F. Theut

Situationen med Rusland kan godt virke lidt skræmmende, hvis man, som forfatteren, sammenligner den forøgede nationale stemning i landet, med Tyskland i mellemkrigsårene.

Men derudover er forfatteren noget ensidig i artiklen. Uagtet at Georgiens mere og mere desperate forsøg på at nå en våbenhvile vidner om at Rusland søger at udnytte situationen optimalt til egen vinding (og mere end den burde berettige), så peger alle kilder på at Georgien for endog ret hårdhændet frem mod det russiskvenlige Sydossetien, bl.a. med bombningen af den regionale hovedstad.

"Denne krig begyndte ikke, fordi Georgiens præsident, Mikhail Saakasjvili forregnede sig. Det er derimod en krig, som Moskva har søgt at fremprovokere i nogen tid."

.... jeg har skrevet det i en anden debat post men her kommer det for en ordens skyld igen - det dér med den amerikanske officer jeg hørte citeret for for nylig at sige om Georgien: 'nu har vi givet dem kniven - så må vi se om de vil bruge den!'.
Det drejede sig så vidt jeg forstod om amerikanske salg af våben til Georgien.
Ruslan er på ingen måde skyldfri - men hvem er det lige der fremprovokerer hvad her?

Yderst interessante links, Franz Kafka, mange tak.

Adige Abkhaser

Handler det her ikke om transport af olie og gas i rørledninger...?

2000 Sydosetter døde - so what?

Vilhelm von Håndbold

Blot ved at se hvem som har skrevet denne artikel, kan man konkludere at indholdet er ren propaganda. Factsene er ikke i disput. Georgen angreb Tskhinvali, slog knap 2000 ihjel, sendte knap 40.000 på flugt og Rusland svarede. I det 92 % af byens befolkning har Russisk statsborgerskab og i det Rusland gentagende gange advarede, at den ville beskytte sin befolkning med magt er Rusland modsvar (om end krigerisk) i overenstemmelse med artikel 51 i FN's charter.

Vilhelm von Håndbold

Husk lige på at NATO blev etableret for at beskytte os mod Rusland (og for at sælge de euopæiske lande amerikanske våbensystemer), så NATO har ingen funktion efter Sovietunionens implosion i dag, andet end at fungere som USA's legionærenhed.

Jens Thorning

"Historiens officielle genkomst"

Så har hele IT- og globaliseringsidiotien, postmodernismens vanvid, alle de floskler, der for længst har bevist deres løgnagtighed alle andre steder end i Helge Sanders hovede, altså været forgæves, en slags Hollywood-Disneyland-ligende, men i grunden makaber vittighed; man* havde det egentlig på fornemmelsen hele tiden.

Man skal IKKe stole på eksperter: Peter Skaarup (DF) har på en måde ret: du er ikke nødvendigvis fascist (som de hævdede i 70'erne), hvis du ikke tror på videnskaben (den hed for øvrigt den dialektisk-materialistiske videnskabelige socialisme dengang, nu hedder den MIT, CBS etc.)

man = jeg

Jens Thorning

Nu kan vi kun håbe, at de ansvarlige magthavende vender tilbage til virkeligheden, hvis de stadig kan huske den, eller i det mindste en slags tilnærmelse til den; det er på høje tid!

Men det mest sandsynlige er desværre, at propaganda-apparatet mobilseres ved et let tryk på mobiltelefon-tasten til nærmeste chefredaktør og TV-nyhedschef, og at Uffe kommer på banen igen, og, som det ganske rigtigt er nævnt på disse sider, om et halvt år hedder det Ruslands angreb på Georgien (for de hader deres frihed, de må ikke blive frie, ikke et ord om olie). Og massevis og atter massevis af fortvivlede georgiske kvinder. Ja, det kan lyde lidt kynisk, men hellere være forberedt.

jan henrik wegener

Rusland må nu finde sig i at blive bedømt efter international målestok, og da er der meget at kritisere. For 20 år siden, da det stadig var USSR var det måske forståeligt at de fik "rabat". Man var vant til at det havde været så galt at alle jublede hver gang Kreml gjorde noget rigtigt, eller undlod at gøre tingene helt så galt som de plejede.Nu er det blevet hverdag!

Jens Thorning

Jo, jo - men for øvrigt har Condoleeza Rice, som besøgte Georgien umiddelbart inden de nuværende begivenheder, if'ølge Der Spiegel ved den lejlighed betroet landets præsident, at "vi (USA) kæmper altid for vore venner". Det har Bush sikkert også betroet Fogh, måske endda Den Royale Familie, der jo står ham meget nær - og så kan man jo bare håbe, at vi ikke bliver for overmodige. Der er ingen, der falder i svime over russisk demokrati

jan henrik wegener

Det "nye" Rusland (efte 89/91) har simpelthen endnu engang vist at det er en lykke at landet mistede indflydelse! Det er vist desværre ren science fiction foreløbig at landet skulle have noget positivt at bidrage med, i hvert fald som (ex?) stormagt. Dets ledere kan ikke gøre krav på megen tillid, og det bør snarest presses økonomisk og på andre måder!

Alf Vestergaard

Blot en uge efter angrebet på sydossetiens hovedstad udført med assistance af op til 1000 israelere og sofistikeret israelsk udstyr*, er Israel Lobbyens hedeste ønske om et missilskjold gået i opfyldelse. Disse personer kender polsk tankegang (polske gener danner den største base i deres samlede gene-pool (hej Nahum Pundak ('Herbert Pundik' to you) (Hej Poul Volfo-Witch)(Hej Shimon Persky),(Hej Simon Wiesenthal) - som deres egen bukselomme, og ved at når Rusland igangsætter det ventede svar på de nevidste provokationer - så vil Polen komme rendende tilbage i folden.

Missilskjoldet er initieret af Israel lobbyen, for at vi alle skal føle os i samme båd som Israels største strategiske fjende, Iran.I bogstaveligste forstand vil vi nu - godt hjulpet af diverse kampagner i media - få den (imaginære) trussel tættere ind på livet, noget som vil gøre det lettere at få europæisk medvirken til at opretholde sanktioner mod Iran - sanktioner, som efterhånden som de udvides, i lighed med tilsvarende vendt mod Saddams Irak, som anslåes at have kostet mere end 400.000 irakiske børn livet- vil kunne føre til nød og seperation i Iran.

Lyder det hele syhgt? Det er sygt. Israel er sygt, baseret på en vanvittig, chauvinistisk ide fra slutningen af 1800-tallet om at oprette et nationalt hjem lige midt i nogen andres. Og alle de tiltag og krumspring som tages for at opretholde illusionen og forsvare dette kunstige land, koster og har kostet resten af verden umådeligt dyrt i de sidste tre snese år.

Tag nu bare olieprisens rekord nået 11 juli i år på 145 dollar tønden. Efter at det nu står klart at der ingen fysisk krig bliver mod Iran, er prisen faldet til 116 dollar, guldprisen med 20 % og sølvprisen med en tredjedel (33%), efterhånden som spekulanter casher deres fortjeneste ind.

Så når du i de sidste måneder har tanket benzin til 11,5 kroner literen, så send Israel en venlig tanke, vil du?

__________________________
*)Dokumentation:

HAARETZ.com 11. august 2008

Jewish Georgian minister: Thanks to Israeli training, we’re fending off Russia

By Haaretz Service

Jewish Georgian Minister Temur Yakobshvili on Sunday praised the Israel Defense Forces for its role in training Georgian troops and said Israel should be proud of its military might, in an interview with Army Radio.

“Israel should be proud of its military which trained Georgian soldiers,” Yakobashvili told Army Radio in Hebrew, referring to a private Israeli group Georgia had hired.

Yakobashvili, Georgia’s minister of reintegration, added that this training provided Georgia with the know-how needed to defend itself against Russian forces in the clashes which erupted last last week in the separatist region of South Ossetia.
Advertisement

Yakobashvili said that a small group of Georgian soldiers had able to wipe out an entire Russian military division due to this training.

“We killed 60 Russian soldiers just yesterday,” said Yakobashvili. “The Russians have lost more than 50 tanks, and we have shot down 11 of their planes. They have enormous damage in terms of manpower,”

Yakobashvili warned that the Russians would try and open another battlefront in Abkhazia and he denied reports that the Georgian army was retreating. “The Georgian forces are not retreating. We move our military according to security needs.”

“There was no attack on the airport in Tbilisi. It was a factory that produces combat airplanes,” said Yakobashvili referring to the attacks in the country’s capital.

“The whole world is starting to understand that what is happening here will determine the future of this region, the future price of crude oil, the future of central Asia, and the future of NATO,” the Georgian minister added.

According to him, “every bomb that falls over our heads is an attack on democracy, on the European Union and on America.”

**********
http://www.haaretz.com/hasen/spages/1010187.html

Alf Vestergaard

Palle Weizmann besluttede at Robert Kagan skulle trykkes i Information. Også Berlingskes Jesper Beinowski citerer denne artikel af Kagan i sin blog. Det er altsammen led i propagandakrigen, som den israelske lobby anvender for at sløre sine spor. Og de anvender en af de best formulerende illusionsmagere de haver. Men disse eksempler på løgn, manipulation og folkeforførelse fik verden nok af, da de selvsamme mennesker første verden eneste supermagt ind i den fatale irakkrig, en krig som var unøsvendig og ikke i USAa nationale interesse.
Som har fået terror til at sprede sig fra Irak til Saudiarabien, Irans sydvestlige grænseprovins Khuzestan ,Tyrkiet, Spanien, Storbrittanien og også opildnet folk herhjemme - men ikke i Norge,Sverige eller Finland. Som har fået olieprisen til at stige fra de under 30 dollar primo 2003 til 145 dollar for en måned siden, nu for nedagående, nu når det står klart at der ingen krig bliver mod Iran - Israel lobbyen og Bob Kagans hede ønske.