Læsetid: 5 min.

Vi, de unge

Den nye orden kommer fra os, de unge. Vi holder tempo, vi har ideerne. Vi har ikke længere behov for at lytte til årgang '45, der alt for længe har siddet med deres analogt indhentede sandheder. Virkeligheden er løbet fra 'de gamle dage'. Endelig kan vi, de unge, komme til magten
Sandheden er en svær størrelse, og den er svær at se i øjnene for de gamle næsehorn, der blev 55 år gamle, før de fik set sig om. For få år siden regerede de verden, nu er de pariaer for alle os unge, der vil have dyrisk vildskab og råt kød til frokost, skriver Søren Høy om den energi, han mener præger hans generation.

Sandheden er en svær størrelse, og den er svær at se i øjnene for de gamle næsehorn, der blev 55 år gamle, før de fik set sig om. For få år siden regerede de verden, nu er de pariaer for alle os unge, der vil have dyrisk vildskab og råt kød til frokost, skriver Søren Høy om den energi, han mener præger hans generation.

Maria Hedegaard

Debat
15. august 2008

I sidste uge var jeg til afskedsreception hos en af mine gode venner på et af landets velsonderede dagblade - kendt for de rigtige meninger og god dannelse.

Nå, min kammerat på 55 år har sagt op, for han har fået et nyt arbejde. Et arbejde, som han på forhånd er glad for. Det handler om kultur, det handler om mennesker, og det er i nærheden af hans hjemstavn. Med andre ord har han foretaget et sjældent valg for sin generation. Han stopper på sin velrenommerede avis for at gribe den måske sidste chance for at få en arbejdsmæssig oplevelse. Godt gjort efter lange og tunge overvejelser.

Hans nu tidligere kolleger sad rundt om bordet i kantinen, hvor der i god, gammel tradition var blevet talt, krammet og skålet. Ikke med en farvel-bajer - men med et godt, højstilket glas rødvin.

"Man tænker næsten tanken," siger de til hinanden.

Altså underforstået mellem linjerne; "at finde et andet arbejde".

Pudsigt nok, dannelse eller ej, findes det mest spændende altid under, mellem eller over linjerne. Aldrig på linjen. Sandheden er en svær størrelse, og den er svær at se i øjnene for de gamle næsehorn, der blev 55 år gamle, før de fik set sig om. For få år siden regerede de verden, nu er de pariaer for alle os unge, der vil have dyrisk vildskab og råt kød til frokost. Vi gider ikke snakke om vejret, om hvilken vej, der er nemmest at køre i myldretiden, og at der er billig benzin på Øster Allé.

Hvad er det, som de ikke tør, de gamle journalister?

De tør ikke usikkerheden, de tør ikke udfordringen. De tør ikke skifte job, for de har efter et langt, repetitivt liv fået viklet sig selv ind i så mange ritualer, at de ikke kan overskue at lave nogle nye.

Flyt jer og lad os andre komme til. Vi arbejder ikke for at betale regningerne, vi arbejder for at gøre en forskel.

De nye tanker

Vi, de unge, gider ikke være ansatte. Vi vil passe os selv, have frie rammer og skabe resultater, som ikke passer ind i en gammel-social-konservativ opfattelse af verden.

Tal pænt til mellemlederen, selv om han er samspilsramt psykopat, respekter dine kolleger, selv om de er kedelige og inkompetente, nyd maden i kantinen, selv om den driver af friture og blodpropper.

Gu' vil vi ej!

Alle de degenererede forestillinger om livet, som er skabt af jer gamle, hører til i en tid, hvor det var et adelsmærke at kunne tie stille og sidde i ro og fred med sin frokostavis uden at blive forstyrret.

Vi vil have dynamik, jokes, nye engelske ord, surfe rundt på underlige websider og vi vil ikke mindst have galskab. Mindst hver dag skal der ske noget vildt, noget gakket. Det er de historier, vi tager med os i byen i weekenden, og som vi underholder vores mænd og koner med, når vi kommer hjem.

De nye værdier

Der er en underlig sandhed, som drøner rundt i hovederne på den del af Danmark, som er ved at sakke bagud. De siger, at de unge er egocentriske og individualistiske.

Nu er ingen af delene skældsord i mit indviklede univers, men de bliver dog oftest tolket ud fra et negativt udgangspunkt. Holdningen er pudsig. Specielt fordi min erfaring er, at vi moderne mennesker løfter i flok. Vi ved alle sammen, at vi sammen skal skabe resultater, for laver vi dem, får vi et bedre liv.

Det lyder som en billig, kommunistisk karikatur, men den er sgu' god nok. Har vi succes på arbejdet, så er chancen for bedre venner, sjovere fritid og et bedre sexliv så afgjort til stede. Det er i arbejdet, at vi henter inspirationen og prestigen. Forskellene til de gamle er voldsomt store. Vi vil have noget ud af tingene, mens mulighederne er der. Vi tør godt erkende, at arbejdet er vigtigt, for at få sociale kabaler til at gå op. Vi gider godt snakke med kollegerne, efter at vi har fået fri. Vi vil godt yde noget, for at vores kolleger får en god dag.

De gamle går bare på arbejde, og de går bare hjem. Og det er ikke, fordi de er gamle, sådan har de altid gjort.

Den nye verden

Min nyligt pensionerede, golfspillende far sagde til mig forleden, at det ikke er alle, der kan tillade sig det privilegium at tænke frit og hoppe på alle nye påhit, som man lige vil efterforske.

"Folk har lån, gæld og renter, der skal betales," som han siger, mens han kigger over læsebrillen og ser årgang-'45-vigtig ud.

Det er et blik, der har oplevet bagkanten af rationaliseringsmærkerne, oliekrisen, kartoffelkuren og Berlin-muren. Huha - den slags skal man ikke spøge med.

Men han har ikke ret, den gamle. Vi unge skal alle sammen have letantændeligt krudt i røven, vi skal alle sammen påvirke og inspirere vores medmennesker. Vi skal alle sammen være med til at skabe det moderne samfund, som vi gerne vil have, hvor vi hver dag får det lidt bedre.

Vi skal turde bryde de gamle normer og dogmer - vi, de unge, skal tage magten. Vi fortjener den, for vi tænker stort, vi tænker globalt og tager socialt ansvar. Vi har de nye ideer, de nye fællesskaber og den moderne tankegang, der skal føre verden videre.

Den nye dannelse

Jeg læste for nylig i New York Times, at der er publiceret lige så meget fra 2002 til 2007, som der blev publiceret fra år 0 til 2002. Logisk er det dem, der i 2002 var mellem 20 og 35 år gamle, der både har fået mest ud af det voldsomme digitale udbud. Det er os, der har den tekniske indgang og indsigt, det er os, der har tiden til at undersøge alle de nye kilder, der opstår inden for alle felter - fra underholdning til forskning. Vi har styr på den nye verden. Vi læser global debat, og vi netværker på tværs af kontinenter på daglig basis. Vi, de unge, er lige så gode venner med en apoteker i Dubai, som de gamle er med naboen på den anden side af hækken, som de har kendt på sludreniveau siden 1965.

Vi er mere nysgerrige, vi er mere interessante, vi er klogere. Vi har ikke brug for moderne dannelse, for vi er langt mere moderne, og langt mere dannede, spørgende og talende end nogen tidligere generationer.

Søren Høy er forstander på European Film College, Ebeltoft

Serie

Dannelsen til debat

Seneste artikler

  • Danskhed er stilhed

    18. august 2008
    Vi råber efter almendannelsen. Og det skyldes givet vis, at vi oplever et atomiseret og kaotisk samfund
  • Dannelse imellem facebook og sure tæer

    16. august 2008
    Det er handlingerne og ansigtsudtrykkene, der afslører, hvem vi er. Selv det at tro på frihed og menneskerettigheder er en klædedragt, vi trækker i, og i sidste ende vil sociologer altid kunne finde et hul, en type, en form, som de kan putte os i
  • Tænk i stedet for køb

    14. august 2008
    Almendannelse ligger denne regering voldsomt på sinde, men desværre har den markedsgjort vores uddannelsessystem
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Inger Sundsvald

Vi, de unge – vil ha’
Opsang til Søren Høy

Det må jo være en smal sag at erobre magten for den dygtige ungdom. Det er sådan set bare om at komme i gang. Men du kan godt glemme alt om en ny orden.

Du skal ikke tro, at du får noget forærende at de gamle ’45’re, som gennem et langt liv har tilkæmpet sig de gode og spændende stillinger, som de synes er både udviklende og innovative, og som nu sidder lunt i det – ved egen kraft.

Dé har været med til at give ’de unge’ de unikke muligheder, som de har i dag, så de forventer nok også at få noget for pengene og anstrengelserne. Og visse funderer nok også over hvilket uhyre de har frembragt (mig, mig – se mig, jeg vil ha’, jeg er bedst, skrid med jer – alle I oldtidslevn).

Gad vide hvem Søren Høy taler på vegne af. - Ikke den ungdom jeg kender til.

Børn af forældre fra midt i 40’rne er i dag i 30’rne, eller måske ligefrem i 40’rne. Men skal have rigtig god vilje, for at kalde dem for ’unge’.

Mennesker der i dag er f.eks. 63 år, anser ikke sig selv for at være ’gamle’. Højest ’midaldrende’. Nogle har tænkt sig at fortsætte med at være aktive, andre, med nedslidende jobs, kan næsten ikke vente til de kan gå på pension. Men de aktive og veluddannede, uden sygdomme, kan du kun forvente at smide af pinden når de dør. – Men måske tænker du på at overtage ’magten’ fra de nedslidte? Du skal være så hjertelig velkommen.

Véd du hvad vi fra 40’rne gjorde, for at vores børn skulle få det bedre end os?

Jeg er tilhænger af at man bruger sig selv som eksempel, for livet er mangfoldigt, og vi ved mest om os selv - så her er lidt at tænke over fra mit liv:

Der var ikke noget der hed S.U. i min tid, og heller ikke noget der hed ’fri abort’ (det kan du måske være glad for), for slet ikke at tale om p-piller. Det kom først midt i 60’erne. Det var umuligt at finde en seriøs børnepasning i en institution med uddannede pædagoger.

Hvad gør en klog så?
I vores tilfælde passer vi sine vores børn selv, mens de er små. Senere tager man (jeg) aftenarbejde på en fabrik, eller hvad som helst, for at ungerne ikke skal blive udsat for noget, som vi ikke kunne forsvare.

Endnu senere, når der er sparet penge nok op, køber vi en grund, smøger ærmerne op, og afsætter et par år til at bygge vores eget hus, samtidig med at vi får familielivet til at fungere i weekenderne.

Efter endnu et par år, sælger man sit hus (indrømmet: godt hjulpet af konjunkturerne) og køber et bogtrykkeri. Så er man kommet på rette hylde, for så kan begge arbejde med det som er relevant og samtidig altid være hjemme hos ungerne.

Nu skulle man jo tro, at alt var fryd og gammen, men det er det ikke helt. For at tjene 100.000, skal der skrives regninger for 300.000. Det er ikke så let. Og så skal man betale 78% i skat. Så er der 22.000 tilbage, som skal bruges til at købe arbejdsredskaber i millionklassen for, for at følge med udviklingen. Arbejdsredskaberne kan afskrives over 10 år, og bankrenten på kassekreditten er i de år nærmest ågerrenter. De ansatte er tilfredse. Og det er vi, mærkeligt nok, også. – Længe leve den progressive skat! – For det er den, der holder os i live, og ungerne mangler ikke noget.

I denne måned bliver jeg folkepensionist, efter ét år som førtidspensionist. Jeg synes at mine skattepenge er blevet givet godt ud, for jeg er klar over, at der er mennesker, som hele livet har haft et lavtlønnet job, som aldrig har haft de muligheder som jeg/vi har haft.
Disse mennesker er i dag DF’s kernevælgere og i den grad forførte af V. Jeg græmmes!

Den 28.-8. bliver jeg folkepensionist og kan begynde at tære på min ’friværdi’. Og jeg har regnet ud, at jeg kan tillade mig at leve i mindst 10 år mere. Heller ikke den (altså friværdien) vil jeg kvit og frit overlade til dig!

Du mangler både empati og dannelse. Hvor har du dog fået dine fordomme fra? Jagt dine bedre venner, sjovere fritid, bedre sexliv, prestige o.s.v., men gør det ikke på andres bekostning. Fat det! – Du bliver ikke selv yngre.

Herligt med en gang selvironisk indsigt før klimakatastroferne slår til.
CO2 udledningen pr. indbygger i Dubai er vist blandt verdens højeste.

Vi håber sørme, I har styr på verden - for ingen andre har.

Inger Sundsvald

”klimakatastroferne” er nok et andet sted, hvor man kunne håbe på ’ungdommens’ opmærksomhed. Desværre tror jeg, at det kommer til at foregå i 6. gear i overhalingsbanen med x-antal kilometer og benzin i blodet, hvis man skal vurdere ud fra synspunktet. Men så pessimistisk er jeg trods alt ikke.

Tak til Inger Sundsvald for at udtrykke sig så klart på visdommens sprog der kun kan komme med alderen og ikke med Nettet...

Sikke en gang pæreævl. Er han i familie med Ulrik - altså Ulrik Høy fra WA, ikke den Ulrik, der somme tider skriver her?

Jeg er jo biolog, og jeg ser Søren Høy´s indlæg som ren biologi. Han er en af de unge hanner i gruppen, der næsten ikke kan vente på at de gamle førerhanner kan blive væltet af pinden, så de selv kan komme til at styre det hele. Hvad vi læser her, er ikke en specielt menneskelig tankegang. Det er en tankegang, der findes hele vejen ned igennem rækken af vore forfædre i dyreriget.

"Flyt jer og lad os andre komme til". "Vi, de unge, skal tage magten. Vi fortjener den, for vi tænker stort . . . ". Og for en sikkerheds skyld understreger Høy også, at i hans univers er hverken "egocentrisk" eller "individualistisk" noget skældsord.

Har vi for resten ikke før hørt om mennesker der mente, at fordi de tænker stort, har de ret til magten?

Så postulerer Høy oven i købet, at de unge er klogere end de gamle. Det er ikke særlig klogt at postulere sådan noget. Der er rigtig meget klogskab, som de unge ikke har fat i. Og hvad angår intelligens, så er tendensen fra intelligens-testene på sessionen, at igennem de seneste ca. ti år er den gennemsnitlige intelligens først stagneret, og derefter begyndt at falde lidt.

Når Søren Høy kommer lidt op i alderen og får sat sig solidt på en magtposition, sådan som han så brændende ønsker, bliver han øjensynlig en selvcentreret indbildsk skiderik, som hans omgivelser bander over i det skjulte, mens de håber at han en eller anden dag blamerer sig, sådan at man kan komme af med ham før tiden.

Den slags mennesker vil der være i hver generation. Måske flere i Høys generation end i generationerne før ham.

- måske dør han bare af stress, fordi de unge, der følger efter ham - oplært i hans og liberalisternes ånd - vil være endnu værre.

Derfor Søren:

Husk du skal dø.

Inger Sundsvald

"Husk du skal dø"
Og spar på speeden!

John Fredsted

Det var dog et fortvivlende dumt debatindlæg - og så fra en forstander, hvilket ikke gør det mindre fortvivlende, for hvilket håb, eller mangel på samme, efterlader det os med, hvis dette bare er nogenlunde repræsentativt for de kommende ledere af vores samfund?

"Vi har de nye ideer, de nye fællesskaber og den moderne tankegang, der skal føre verden videre," udbasunerer Søren Høy stolt: Gad du ikke godt - i stedet for dine konsekvent postulerende generaliseringer - nævne bare én enkelt konkret ting, som vi 'gamle uvidende idioter med vores ynkelige og stivnede forstand' kunne prøve at forholde os til?

I forlængelse af Erik Rolfsen Nissens kommentar vil jeg da gerne benytte lejligheden til at rådføre mig med dig og dine kollegaer, som de orakler I tilsyneladende mener at være, hvorledes vi skal redde planeten fra et umiddelbart forestående ressourcemæssigt og klimatisk kollaps. Lav gerne en film om det og send mig en mail, når I engang er blevet færdige med den. Jeg glæder mig allerede noget så voldsomt, for jeg forventer intet andet end en åbenbaring fra jer.

Kære Søren Høy

Bare fordi man er ung kan man altså godt udvise gammeldags høflighed og pli - også overfor de mennesker man ikke kan li.

Måske Søren Høy også kan lære det af de gamle født i 1945, at de rent faktisk også var internationale...

Unges tro på egen begavelse bygger først og fremmest på, at de i kraft af deres ungdom endnu ikke har erfaret, hvor håbløst uvidende og naive deres forestillinger er.

John Fredsted

@PeterH **: "Unges tro på egen begavelse bygger først og fremmest på, at de i kraft af deres ungdom endnu ikke har erfaret, hvor håbløst uvidende og naive deres forestillinger er."

Netop!

Søren Høy bør tage ved lære af samarbejdet i Guldfireren og Herrehåndboldlandsholdet.

Samarbejde mellem gamle og unge er det giver de bedste resultater, ikke at den ene eller anden gruppe har "magten".

Vi samarbejder gamle og unge i familien og på arbejdspladsen, og vi anerkender hinandens styrker og svagheder. Det er det, der holder i længden.

Poul Genefke-Thye

At man skulle være gået bag af dansen, fordi man er blevet lidt ældreog at ungdommen skulle være mere visionær og dynamisk er vist en gammel fordom - et af de dogmer som Søren Høy ikke har fået gjort op med
Alder er ikke nogen garanti for, at man er særlig klog - men det er ungdom heller ikke. Der er mindst lige så unge gamle idioter som gamle idioter, og der er såmænd ikke så få fra årgang 45 eller før, der har bevaret nysgerrigheden og som følger godt med i globaliseringen.

Men enhver -ung som gammel - der påberåber sig at være klogere end andre har alene derved modbevist sin påstand.
Tænk bare på f.eks. Søren Krarup eller tumberne i Mensa.

Poul Genefke-Thye

Beklager, korrekturen svigtede, men er det med rettelser:

At man skulle være gået bag af dansen, fordi man er blevet lidt ældre, og at ungdommen skulle være mere visionær og dynamisk er vist en gammel fordom - et af de dogmer som Søren Høy åbenbart ikke har fået gjort op med.

Alder er ikke nogen garanti for, at man er særlig klog - men det er ungdom heller ikke. Der er mindst lige så mange unge idioter som gamle idioter, og der er såmænd ikke så få fra årgang 45 eller før, der har bevaret nysgerrigheden og som er godt med i globaliseringen - også på Nettet..

Men enhver -ung som gammel - der påberåber sig at være klogere end andre har alene derved modbevist sin påstand.
Tænk bare på f.eks. Søren Krarup eller tumberne i Mensa.

Som en af de her hippe unge, kan jeg vist godt tillade mig at sige, at jeg synes det er et ret usympatisk billede der tegnes af os (måske jeg er blevet for gammel allerede).

Jeg synes de fleste i min generation er okay arbejdsomme - men som alderen falder bliver folk mere og mere forkælede og selvfede - og egentlig synes jeg SPASSERE er en god betegnelse for dem.

Poul Genefke-Thye

Kære Troels Siegthorwyn

Jeg har skam ikke påstået at alle er lige kloge. At hævde det ville jo være ganske absurd.
Jeg vil blot fremhæve, at klogskab og indsigt ikke har noget med alder at gøre.

Jeg mener at Søren Krarup flere gange har mere end antydet, at han anser sig selv for at være en af landets klogeste.

Kære Troels mfl. Jeg tror, at kan man ikke sige andet gosdt om denne artikel, så har den i hvert fald vist, at der er punkter, hvorpå mange herværende skribenter kan blive enige på tværs af alder og politiske ståsteder.

Tom W. Petersen

Altså hør nu -
Søren Høy er 35 år gammel. ("Vi - de unge"!)
Man skal ikke lade sig forføre af, at han laver et nummer med læserne ved at skrive med en tankegang som han tror, en nittenårigs er.
Jeg tror, han sidder og får sig et godt grin!

Jes Jespersen

Stol ikke på en over 30 !

Lennart Kampmann

Stol ikke på nogen ;)

Det er jo Buddhas lære om igen.

Den cykliske gentagelse af generationernes kamp fortsætter. Måske er det i bund og grund retfærdigt nok at de unge selv skal tage magten og ikke bare får den foræret. Så forstår de (måske) hvad det er de får fingrene i.

med venlig hilsen
Lennart
(jeg er 37 år)

Inger Sundsvald

Tom W. Petersen

Jeg overvejede også om artiklen kunne være ren satire, men det eneste jeg kunne finde som indikerede noget i den retning var sætningen:

”Vi, de unge, gider ikke være ansatte”

Så det droppede jeg igen, for der var ikke andet jeg kunne identificere i den retning Jeg har en formodning om at Søren Høy som forstander på European Film College, Ebeltoft, er selvstændig i sit virke, og har skabt sit eget forum og sin egen fremtid – jeg ved det naturligvis ikke, han kan jo også være ansat – men jeg droppede denne forrygende tanke om satire.

Det kunne ellers nok være et godt grin værd - især hvis det skulle vise sig at han er ansat.

Jens Sørensen

Inger,

Hvis du har ret i at artiklen er ren satire, har han godt nok taget røven på os alle sammen.

Men jeg er meget bange for det er alvorligt ment.
Det eneste gode er ( hvis han altså er 35 år ) at han selv betragtes som en gammel nar af de rigtigt unge.

Inger Sundsvald

Jeg opfatter det nu mere som Informations måde at oplyse og underholde på. Vi skal ikke snydes for bizarre synspunkter. Jeg valgte selv at tage artiklen for pålydende, da jeg indledte denne tråd med en ’opsang’.

John Fredsted

@Inger Sundsvald: "Jeg opfatter det nu mere som Informations måde at oplyse og underholde på. Vi skal ikke snydes for bizarre synspunkter."

Jeg tror, at du har ret heri. Jeg funderede også over, hvorfor Information bragte debatindlægget, men forklaringen er vel noget i retning af den, som du her giver.