Kronik

Vaneforbrydere?

Udtryk som indvandrerkriminalitet og andre irrationelle sammenkædninger af etnicitet og kriminalitet ses ofte i den politiske debat og i medierne. Sammenkædningen er både simplistisk og racediskriminerende - og forkert
Hvis politiet har en forventning om, at brune drenge er kriminelle, er det ikke underligt, at de stopper flere brune drenge end hvide, og sandsynligheden for at finde flere brune kriminelle øges. Model

Hvis politiet har en forventning om, at brune drenge er kriminelle, er det ikke underligt, at de stopper flere brune drenge end hvide, og sandsynligheden for at finde flere brune kriminelle øges. Model

Kåre Viemose

27. august 2008

Udsagnet 'indvandrerkriminalitet' er ikke neutralt eller konstaterende. Det er fyldt af let skjulte hentydninger, der er baseret på fordomme og fejlagtige antagelser. En upræcis 'konstatering' uden et rimeligt grundlag.

Brugen af udsagnet er ikke overraskende. Majoritetens og mediernes kategorisering og omtale af danske og ikke-danske borgere er ofte diskriminerende. Sprogbrugen afspejler en ekskluderende tankegang og er den største danske integrationsudfordring. I debatten omtales forskellige mennesker (danskere, immigranter m.fl.) konsekvent som 'indvandrere', selv om det langtfra er sikkert, at de er det. Det eneste fællestræk er, at omtalte 'indvandrere' er ikke-hvide. Hvide svenskere, tyskere, eller hvide afrikanere beskrives ikke som 'indvandrere'. Mediernes konstante stereotype billeder skaber problemer på flere fronter.

Når hudfarve og etnicitet er grundlag for eksklusion fra et socialt eller nationalt fællesskab, er det diskrimination. Hvide omtales ikke som 'indvandrere' eller som 'etniske'. Det forholder sig imidlertid sådan, at alle mennesker er medlem af en (eller flere) etniske grupper. Det er hvide danskere også, ligesom hvide også sagtens kan være indvandrere (og kriminelle).

Alligevel fastholdes ikke-hvide i kategorien 'fremmede', og der tilknyttes et væld af stereotyper, fordomme og negativ omtale i dansk politik og i medierne.

At være 'etnisk' eller 'indvandrer' er ikke neutralt i en dansk kontekst; det er stigmatiseret og forbundet med negative opfattelser.

Ikke-hvide ses som en udfordring, socialt og økonomisk, og som et problem i skolekonteksten og i alt for mange virksomheder.

Kun én gruppe

Generaliseringerne fratager ikke-hvide enhver form for individuelle træk. Når unge med tyrkisk, somalisk, kenyansk, pakistansk, koreansk eller anden baggrund rubriceres som én gruppe, er det udtryk for pan-etnificering - hvor alle brune antages og omtales som én gruppe. Altså 'ikke-dansk' og 'indvandrer'. Det er ligegyldigt, om det passer eller i øvrigt er relevant; pan-etnificeringen gælder også, når der er tale om unge, der er født og opvokset her, hvis forældre er født og opvokset her - inklusive brune unge med hvide adoptivforældre af dansk oprindelse.

Alle disse forskellige mennesker oplever at blive rubriceret som én gruppe eller 'slags'. Det spiller ingen rolle, om de selv oplever, at de udgør en 'gruppe'. Den danske opdeling efter hudfarve er vokset til at blive en stor udfordring. Særligt hvis der oprigtigt ønskes integration (et udtryk, der efterhånden ingen mening giver) - eller hvis der ikke skal 'være noget at komme efter'.

At kategorisere og definere borgere så upræcist, som det gøres af både politikere og presse, har konsekvenser.

Når danske unge, (man kan faktisk sagtens være både brun og dansk), bliver fastholdt i én kategori, der bestemmes efter hudfarve, eller synlig etnisk minoritetsbaggrund, skaber det en opfattelse af, at man kun kan være dansk, når man er hvid.

Det er et problem for alle borgere, men særligt problematisk for unge. Unge udvikler sig frem til en identitetsforståelse og en oplevelse af medborgerskab. Når identitet, nationalitet og negative opfattelser og forventninger knyttes til faktorer, de ikke har kontrol over, som f.eks. hudfarve, skaber man store problemer for sammenhængskraften i et samfund.

Man nedbryder den. Diskrimination skaber udstødelse og har psykiske, økonomiske og sociale konsekvenser. Den koster samfundet mange penge og ressourcer. Og så er diskrimination ulovligt.

Genetisk betinget?

Men sproget og kategorierne er kun en del af problemet. Det er diskriminerende at antyde (eller påstå), at indvandrere eller etniske - hvad det så end betyder - per definition skulle være mere kriminelle end danskere.

Termerne defineres ikke nærmere, og det underforstås om de to førstnævnte kategorier, at der er tale om ikke-hvide. Grupperinger baseres på hudfarve.

Det smager af en forældet og racehierarkisk tankegang, hvor adfærd blev set som resultat af genetisk ophav. Historisk set har resultaterne af denne tankegang ikke været heldige.

Men, og det er væsentligt, kriminalitet hænger ikke sammen med hudfarve. Kriminalitet er ikke etnisk. Kriminalitet er funderet i sociale og økonomiske forhold. Det er direkte misvisende at omtale kriminalitet uden også at forholde sig til sociale og økonomiske faktorer.

Sammenkædningen af kriminalitet og etnicitet er altid symptom på strukturel diskrimination. Det vil sige, at det er et tegn på, at samfundets strukturer og praksisser skaber, fastholder eller medvirker til diskrimination. Etnicitet og kriminalitet hænger ganske enkelt ikke sammen, medmindre der er tale om samfundsmekanismer, der skaber sociale og økonomiske opdelinger efter etnicitet.

Når sådanne opdelinger er til stede, er der tale om strukturel diskrimination. At påstå, at indvandrere er mere kriminelle end danskere, er at etnificere sociale problemer; Hitler gjorde det konsekvent, men succesen var kort!

Fokus flyttes fra samfundets diskriminationsudfordring og udtrykker en ekstremt mangelfuld (populistisk og givet politisk opportun) fortolkning af en overrepræsentation af bestemte grupper i kriminalitetsstatistikkerne.

Tillært diskrimination

Overrepræsentation handler om andet end etnicitet eller stamtavler. Er der mange indvandrere i en socioøkonomisk gruppe, hvor der er også er høj kriminalitet, er det ikke mærkeligt, at også indvandrerne findes i kriminalitetsstatistikkerne. Den kriminalitet, der oftest er tale om, hænger sammen med de vilkår, der er hos mennesker, der lever i fattigdom, under socialt belastede kår eller som udstødte og uønskede.

Vi bør stille spørgsmål ved, hvordan statistikker etableres, bruges og kommunikeres, og hvilke opdelinger der tales om? Bliver det medregnet i statistikken, at unge med bestemte træk (mørk lød, sort hår) bliver stoppet i langt højere grad af politiet? At dommerne åbenbart finder det nødvendigt at straffe udlændinge hårdere?

Når politiet handler diskriminerende og stopper flere brune, er det en afspejling af samfundet; et udtryk for strukturel diskrimination.

Det er en tillært. Vokser man op med et ekskluderende sprogbrug, skabes kategorier, uden at man nødvendigvis reflekterer over dem. Sådan er det, sådan har man lært at se og forstå det.

Opfattelser, der alene funderes i vanetænkning, bliver til sandheder, fordi tilpas mange tror på eller er enige om dem. På den måde kommer man til at se noget som sandhed og bidrager til at fastholde det som sandhed, uagtet at det ikke passer.

Hvis politiet f.eks. har en forventning om, at brune drenge er kriminelle, er det ikke underligt, at de stopper flere brune drenge end hvide, og sandsynligheden for at finde flere brune kriminelle øges. Statistikken påvirkes af en skæv praksis og kommer til at understøtte forventningen. Brune har selvfølgelig ikke større genetisk tendens til kriminalitet. Det anfægtes ikke, at der findes skævhed i samfundsgruppers kriminalitet, men det er vigtigt at understrege, at hudfarve og etnicitet ikke i sig selv er forbundet med kriminalitet.

Mere interessant er det at undersøge, hvorfor der er en overrepræsentation af mørklødede grupper i de mindst bemidlede lag i samfundet? Hvorfor befinder mange brune sig i de lavere sociale lag?

Diskrimination og særligt strukturel diskrimination er målbar. Samfundsopdelingen er et bekymrende symptom herpå. Hvorfor fokuserer vi ikke mere på det? Strukturel diskrimination burde være en udfordring, majoritets-Danmark tog alvorligt.

Bør dette ikke være vores fokus, frem for at lege 'find fem fejl hos de fejlfarvede'?

Forhåbentlig er vi i Danmark ikke i gang med at genopfinde 1930'ernes racehygiejne i en ny indpakning tilpasset det ny globaliserede årtusind med deraf afledte nye prygelknaber?

Mira C. Skadegård Thorsen er cand.mag. i litteraturvidenskab og seniorkonsulent hos Global CSR. Hun er desuden ekstern lektor ved RUC

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mira C. Skadegård Thorsen

"Udtryk som indvandrerkriminalitet og andre irrationelle sammenkædninger af etnicitet og kriminalitet ses ofte i den politiske debat og i medierne."

Det kan der vist ikke være to meninger om. Det kan man hver dag forvisse sig selv om, på Dagbladet Informations elektronsike debatsider...

Niels Christensen

Mira Thorsens tilgang til problemet er typisk literaturvidenskabligt.Reelle problemer opleves som diskurs skabte.
Der er lavet jævnlige analyser af indvandrekriminalitet og hyppighed. Faktisk er der lavet analyser, der når der tages højde for social- og indkomstgruppe tilhørsforhold viser en enddog meget kraftig overrepræsentation.
Anvendelse af etnicitet i omtalen af modbydelige forbrydelser er således en måde at minde os om, at vi faktisk har et overordentlig stort social problem.
Men kan Mira Thorsen ikke lide det kan hun jo bare tage til Sverige - og så opleve at problemet heller ikke forsvinder, når man ikke italesætter det.

Hvad Mira Gadegaard ikke medtager, men som jeg læser implicit hos Per Vadmand, er de negative forventninger. Når drengen i en skoleklasse mærker, at de forventes at volde problemer, påtager de sig den rolle.
En god bog at læse er den, som handler om mordet på Antonio Curra og de to tyrkiske fætre, der blev straffet for det, den ene vist nok ikke helt retfærdigt.
Den er historien om strukturelle svigt, der får et grumt, men ikke helt overraskende resultat.

Ole E. Mikkelsen

Det er en sympatisk kronik. Så er det sagt. Der er ikke grænser for alt det gode Mira Thomsen (MT) vil. Vi skal ikke ekskludere, vi skal ikke diskriminere, vi skal ikke pan-etnificere, - i det hele taget er alle disse sociologiske og statistiske opgørelser med til at forhindre integration, siger MT.

Alligevel er det noget sludder der står i kronikken. Og kronikken er med til at forplumre den fordomsfrie debat og dermed med til at forhindre lige præcist den integration som MT også gerne vil. Tror jeg da hun vil..

Jeg taler med den vægt det giver at have min egen blåøjede og lyshårede søn gående på en skole hvor andelen af indvandrere er på ca. 50% og hvor andelen af indvandrere i hans klasse er ca 70%. Indvandrerne er koncentreret til det nærliggende almene boligkompleks, hvor en blanding af sociale faktorer og ønsker hos forskellige grupper af etniciteter har koncentreret byens indvandrere sammen med en stor andel af byens 'socialgruppe 5'-klienter.

Byen hedder Vejle, og skolen hedder Nørremarksskolen. En ganske udmærket skole i øvrigt, hvor jeg af samme årsag natuligvis har ladet mig indvælge i skolebestyrelsen for at kæmpe for at folkeskolen skal genindføres, så vi ikke får ghetto- og særinteressesamfundet, men derimod det åbne demokrati. Jeg tror nemlig folkeskolen er et væsentligt fundament under dansk demokrati.

Så kan det ikke nytte noget at man har en folkeskole der kun huser indvandrere. Så er det ikke længere en folkeskole. En kristen friskole er jo heller ikke en folkeskole. Og det kan ikke nytte noget at man i et demokrati, hvor åben debat og respekt for mindretal burde herske, samtidigt danner etniske ghettoer, som fremmer isolation og derigennem etnisk identitetsdannelse.

Det bliver kimen til sociale/religiøse/etniske konflikter som i Ossetien, Tjetjenien, Bosnien, Baskerlandet, - you name it.

Og indvandrerne skal forstå at det ikke går an at de klumper sig sammen i etniciteter. For det er jo et faktum at der indenfor den gruppe som kaldes indvandrere er stærke gruppedannelser, - langt stærkere end den gruppedannelse der går på 'dansk' contra 'indvandrer'. Det kan man tydeligt se, hvis man gennem børnene får indblik i dagligdagen for tyrkere, afghanere, somaliere, bosniere m.fl. som alle bor samme sted. Tendensen til etnisk gruppering og identitetsdannelse deraf er et meget fremherskende fællestræk ved den gruppe som så derfor kan kaldes indvandrere.

Så sent som i fredags deltog jeg i 'Nørremarken by night' hvor en stolt ung mand viste det lokale moske-rum frem, stolt omtalte den tyrkiske imam, som snart ville komme, stolt forklarede at kvinder naturligvis ikke havde adgang til moskeen, men at der var et rum til dem andetsteds i bygningskomplekset, og også stolt fremviste forsøgene på at danne en tyrkisk kulturel identitet ved at indrette stedet som i hjemlandets fortid. Hans stolthed er prisværdig og som person var han naturligvis sympatisk og imødekommende. Men ghettodannelse ved at identificere sig ud fra sin etniske oprindelse i et åbent demokrati, som baserer sig på at alle har forståelse for gensidige interesser, vil pr. automatik blive til flertalsdiktatur, hvor ghettoerne så isoleres endnu mere.

Jeg tror at jo flere statistiske og sociologiske fakta, der kommer på bordet, jo bedre og mere kvalificeret bliver debatten. Også blandt indvandrerne, hvor de ressourcestærke så vil 'bryde' den tendens til sammenklumpning, som er et resultat af forfejlet boligpolitik og af indvandrernes, - meget forståelige i øvrigt, ønske om at bo i nærhed af familie og ligesindede af samme etniske oprindelse. Disse brud mærker man tydeligt blandt de 'velintegrerede' af min søns forældre. Så mærker man at indvandrerne begynder at opføre sig som individuelle mennesker og ikke som et etnisk gruppe. Sågar har nogle få, trods islams påbud om det modsatte, købt parcelhuse i kvarteret ved siden af.

Tendensen til etnisk gruppering kan kun brydes ved at få fakta på bordet, jeg påstår at MT's kronik lige præcist medvirker til at ghettodannelserne fortsætter. Og tendensen kan også kun brydes hvis man holder op med at tage indvandrerne som gidsler i denne sag. Det gør man hvis man tager racediskriminationsargumentet frem, - som MT. Så får MT det til at se ud som om debatten handler om indvandrerne som mennesker og at det er selve det at man er indvandrer der er problemet.

Indvandrerne har jo ikke fastsat de regler der gør at de er her. Endsige fastsat de regler som de har fået lov at være her på. Regler som har bevirket at de nu bor i et antal ghettoer i DK. Så det kan aldrig handle om indvandrerne som mennesker. Men derimod om de regler der skal være for at et samfund som det danske kan fungere. Og det kan ikke fungere hvis vi isolerer en etnisk minoritet på et lille geografisk område og lader dem danne en (f.eks.) tyrkisk vasalstat der.

I øvrigt stødte jeg på en undersøgelse fra Dansk kommunalforskning (tror jeg det hed). Undersøgelsen påviste statistisk at børn af etnisk danske forældre blev taget ud af skolen og flyttet til en anden når andelen af indvandrere nåede op på ca. 33%. Det mener jeg modbeviser enhver påstand om diskrimination (naturligvis også hysteriet omkring racisme-påstandene). Jeg mener, - hvis danskere mener at op til 33% af anden kulturel identitet end dansk er uden problemer mht skolegang, så skal man være skruet forkert sammen i hovedet, efter min mening, hvis man påstår det modsatte.

Frederik Jørgensen

"Det er diskriminerende at antyde (eller påstå), at indvandrere eller etniske - hvad det så end betyder - per definition skulle være mere kriminelle end danskere."

Og hvem sagde, at multikulturalismen accepterer videnskab...

http://www.berlingske.dk/article/20041212/dineord/112120313/

Og ovenstående link er 4 år gammelt. Jeg skal ikke kunne sige, om det er blevet værre siden da - det tror jeg dog, det er.

Travis Malmzon

Mira C. Skadegård Thorsen:

Er det tilfældigt at du taler om genetik og ikke kultur ???

Meget ondt kan man sig om DF og præsterne, men jeg har ikke grebet dem i at skyde skylden på generne.

I virkeligheden slynger du blot om dig med de sædvanlige udokumenterede påstande om at debatten skaber alle problemer, og ligner dermed DF blot med modsat fortegn, og løser nøjagtigt som dem ingen problemer overhovedet, men skaber endnu flere, fordi du anbefaler at glo ned i en bog i stedet for at glo ud i virkeligheden.

Kom ud til os på Vesterbro, og forklar os hvordan de afrikanske pushere som hærger Victoriagade er et produkt af vores racisme.

Louis Cypher:

"personen er 30-35 og havde to arme og to ben"

Skam dig !!!

Her er tale om aldersdiskrimination og en potentiel diskrimination af folk uden to arme eller to ben.

Tom W. Petersen

I 1980'erne gik jeg med betydeligt større tryghed forbi en flok af mørke, uetniskdansk udseende unge mænd, der stod og snakkede sammen, end jeg gik forbi en tilsvarende flok tydeligt etniske danske unge mænd. De "fremmed" udseende virkede gennemgående mere høflige mod hverandre og ikke nær så højrøstede.
Men jeg tænkte: Hvis vi her i landet fortsætter med at behandle de "fremmedartede" unge mænd, som vi gør, må de før eller senere blive vrede og en del af dem kriminelle.
Og sådan er det gået. Dårlig behandling virker.

Bravo, Tom W. Petersen! De to gange, jeg er blevet overfaldet, har det da også være unge danske mænd, der var tale om.

jan henrik wegener

Den "debat om tonen i debatten" virker som om den for længe har været kørt på omtrent samme måde. Spørgsmålet er jo om der kommer noget ud af at køre rundt gennem årti efter årti med præcist de samme modsætninger.

Lidt underlig kronik.

VI har masser af indvandrere, som vi er glade for i Danmark.

Der er selvfølgelig alle dem , der "ligner os" kulturelt (svenskere, nordmænd, færinger ,amerikanere , spaniere ,islændige o s v) .

Så har vi en gruppe som f eks kinesere, japanere, filippinere, malayer, sydamerikanere m v, som er kulturelt noget forskellige fra os, men som alle i Danmark går fint i spænd med uden nogensomhelst problemer.

Og så er der altså nogen med en ret agressiv kulturel baggrund, der gør, at de kræver indrømmelser og sær-hensyn ud over alle grænser i værtslandet .

Jeg kan ikke snuppe en kultur hvis medlemmer synes kvinder er 2.klasses , at dødsstraf og piskning er guddommeligt foreskrevet , at man er uren hvis man spiser en svinekotelet , at det at drikke øl og vin er en synd o s v

Jeg har ikke en dyt racisme i min krop, men jeg har det lidt dårligt med, at nogle folk kommer til Danmark og kræver vores idealer og frihedsrettigheder pakket væk og ydermere gør sig uheldigt bemærket i kriminalstatistikken.

.Vi har ikke "etniske problemer" i Danmark - vi har derimod et problem med en udefra kommende agressiv middelalderlig kultur, der m h t menneskesyn o s v er totalt fremmed for vores kultur og idealer.

jens peter hansen

Kinesere og japanere har i den grad været diskriminerede og forhadte i USA.
De første under forhold der måske var ringere end slavernes. I dag er disse grupper i spidsen af det samme samfund, hvad angår uddannelse og indtægt. Der findes som bekendt også en udbredt kriminalitet i det amerikansk kinesiske samfund. Integrerede tja men....... i høj grad respekterede. Ingen tror vel på, at det er generne, men snarere at det KULTUREN. Altså noget tillært. Der er altså noget i den fjernøstlige kultur som gør at disse grupper overlever under de mest utålelige forhold. Også bedre end europæiske udvandrere. Ligegyldig hvad, så bliver man nødt til at inddrage kulturen for at forstå hvad det er der sker i indvandrerkredsene.
Hvad siger kineserne til at blive stigmatiserede, som arbejdsgale ?

Lidt irriterende med overskriften:

"Vaneforbrydere?"

Jeg tror hele tiden det er "tråden" om Roskilde Bank og finansmarkedet.

Michael Skaarup

der skal to mennesker til at give hånd,men kun et menneske til at slå.....

Jeg oplever at indvandrerkriminalitet, ikke kun er en stigmatiserende beskrivelse som majoriteten på hæfter en minoritet. Det er jo også minoritetens identifikation med beskrivelse, som er problematisk.

Dvs. at der findes menesker, på begge sider af indvandringen som kan identificere sig med de to forhold. 1. at Indvandrere, eller have indvandre i 1. eller 2. generationsled, og 2. at de er kriminelle.

Vi ved jo godt at det er i generne,at vi skal finde det kriminelle element, men det er i kulturen. dvs. at det er fra opdragelsen af problemforholdet til det omgivende samfund skabes. jeg vil pege på at det en kriminelle kultur, findes i alle etniske klassificeringer, og den begået kriminalitet er tættere beslægtet med gerningsmanden socio-økonomiske position. Dvs. simpel vold, overfald, handle med narkotika, og hælervarer, skydevåben, køller, knive og indbrud = de laveste social klasser, til forskel for skatte og momssvindel, konkursrytteri, m.m. som hører til de højere sociale klasser.

Derfor giver begrebet indvandrekriminalitet mening. Det fortæller både noget om hvilken slags af kriminalitet, og hvem der begår den. Der findes bare ikke begreber der på sammen måde kan "stigmatisere" overklassen så skulle det lige være "krigsforbrydere, våben og miljøgift fabrikanter, men dem kalder vi ikke for forbryder men for statsminister, overklassen, og kapitalfonde...

.

Mikkelsen: "kronikken er med til at forplumre den fordomsfrie debat "

Den fordomsfrie debat, er det fx den, der føres i disse spalter af folk som Oldgård, Janus H, Anne Marie Buch og Louis Cypher?

Jeg ville nok bruge et andet ord (gæt selv, det har fire bogstaver).

Tom W. Petersen

Jeg er i det store og hele enig i det, Michael Skaarup skriver.
Jeg mener dog, at man skal udvide "opdragelsens" betydning til det omgivende samfunds påvirkning i bredere almindelighed. Man kan godt forestille sig individer, der får en forsvarlig opdragelse, men som bliver kriminelle alligevel på grund af den omgivende kulturs afvisning, foragt, diskrimination, usle bolig- og arbejdsforhold, etc.
"Vi ved jo godt at det er i generne,at vi skal finde det kriminelle element…" Næ, det ved vi ikke. Det er en tvivlsom teori, som ikke er bevist og næppe kan bevises.

Casper Jensen

"Men sproget og kategorierne er kun en del af problemet. Det er diskriminerende at antyde (eller påstå), at indvandrere eller etniske - hvad det så end betyder - per definition skulle være mere kriminelle end danskere."

Jeg troede at statistikker fra politiet viser at personer med anden etnisk baggrund end dansk begår mere kriminalitet end danskere
når amn tager højde for det forskelligt antal personer i de forskellige befolkningesgrupper.

Michael Skaarup

til Johannes Aagard.

OK lad os se muligheden for at det kriminelle gén findes. Hvad nu vhis det findes i os alle sammen, men ikke alle følger de kriminelle impulser?
hvad nu hvis det kun var nogen der havde det kriminelle gen, og det vidste sig at ikke alle de havde det kriminelle gén som blev kriminelle?
hvad nu hvis der var flere med nord europæisk afstamning, der bar det kriminelle gén, eller af arabisk afstamming. Hvad skulle vi så gøre ved dem??

Jeg tror ikke på den kriminelle gén, ligesom jeg ikke tror på det homoseksuelle gén.eller mordergenet, voldtægtsgenet,.statministergenet, landmandgenet, kontorfunktionær genet, osv...

Det ville være en absurd og dilemma fyldt viden.

Jeg kunne nemt forestille mig, kyniske spekulationer, i antallet af nationale hyperkriminelle med militær baggrund. enten i statlige eller private hære( f.eks blackwater) Soldater uden samvittighed, rene dræbermaskiner, der ikke visse nåde.... Men det er heldigvis science fiction, ligmed det kriminelle gén.

.

Lennart Kampmann

Problemet er at vi i Danmark har berøringsangst og ikke vil tage diskussionen om hvilke indvandrere der bidrager og hvilke der ikke gør.

Nogle få grupper er overrepræsenteret i kriminalstatistikken og bør "opdækkes" bedre, for at undgå at deres børn også havner i "taberroller".

Men at lukke øjnene og bilde sig ind at problemet i virkeligheden ikke eksisterer fordi det er et italesættelsesproblem, vil kun forværre den nuværende situation.

Der er en lille gruppe der ødelægger det for alle.

med venlig hilsen
Lennart

Kampmann: "Der er en lille gruppe der ødelægger det for alle."

Ja - og et af problemerne er, at en del "folkedanskere" lader som om de tror, at denne "lille gruppe" er synonym med "alle muslimer" - eller tror de det virkelig selv?

Lennart Kampmann

@ Vadmand

Derfor er det netop vigtigt at få tal på bordet og se hvem der er overrepræsenteret.

Lige nu eksisterer der en politisk korrekthed, der gør at alle bliver behandlet som en gruppe.

Hvad mener du med folkedansker? En DF'er?

med venlig hilsen
Lennart

Når det hedder dansk-amerikanere, må det også hedde kinesisk-danskere og libanesisk-danskere. Men jeg forstår ikke, hvorfor det skulle være interessant. Er det ikke mere interessant, om der f.eks. kunne være sociale årsager til visse områders større kriminalitet, etniciteten uagtet.

Det er overhovedet ikke forkert at optælle, hvem der er mest kriminelle - det er forkert at anlægge arbitrære synspunkter på, hvad de måtte have tilfælles.
Og så skygger det for de kendetegn, man burde have iagttaget, som kunne have forårsaget en tidlig, målrettet indsats.

Jeg har svært ved at se, hvorfor det skal være så interessant, hvilken etnisk baggrund danskere har 1 eller flere generationer tilbage. De er jo opvokset i det danske samfund, så det må være udgangspunktet at se, hvortil bruddet mellem den enkelte og samfundets opfattelse af acceptabel adfærd kan lokaliseres.
Det er jo ganske kendetegnende, at det er de færreste 1. generationsindvandrere, der er særligt kriminelle, når bortses fra dem, man allerede i udgangspunktet kan mistænke for at være kommet hertil med kriminelt forsæt (dvs. hovedsageligt østeuropæere).

Det kunne så være interessant at se, hvor mange af de fremstillede i dommervagten der så bliver dømt.

Hvis politiet i en periode retter søgelyset mod spritbilister, vil antallet af anholdte spritbilister uden tvivl stige stærkt, hvilket ikke er ensbetydende med, at danskerne pludselig er begyndt at køre mere spritkørsel.

Det er klart, at det er et problem med overkriminalitet blandt indvandrerunge, men antallet af fremstillinger i dommervagten er ikke nogen god målestok for problemets størrelse - hvilket Bech Hansen også udmærket godt ved.

Michael Skaarup

Der er 2 ting der irritere mig ved mange af kommentarerne...

1. at rigtigt mange spændende og provokerende kommentorer, drukner deres egen kommentar i platheder og uvidenhed. .f.eks. alle arabere i muslimer, alle kriminelle indvandrere er muslimer, osv.... Derfor er hjerteskærende pinligt, at læse . f.eks Richard Ls kommentar.... "nu kommer der snart ramadan,, bla bla bla.." Tror du selv at folk der overholder religiøse påbud laver mere kriminalitet pga. det..???? Hvis det er rigtigt, så burde vi spærre alle jehovas vidner inde..

Nej, Richard L, det er sgu omvendt... Det er unge lømler, som ikke er religiøse der begår kriminalitet. Det de unge( med arabisk indvandrebaggrund), som ikke deltager i koranundervisning, og ikke går til fredagsbøn, der fylder i kriminalitetsstatistikkerne

det anden ting, som irritere mig, er at der mangler intellektuel fordybelse i rigtigt mange kommentarer, ligesom mange følger ukritisk deres politiske (u)korrekthed.. Det betyder at han behøver blot at se på hvem afsenderne er, for at kunne kende til grundindholdet, i kommentaren.. F.eks alle DFér er lavt uddannede og intellektuelle letvægtere, venstrefløjen er akademiske pladderhumanister, uden kontakt til virkeligheden.

det er ærligt....

Johannes Aagaard, du peger meget præcist på fænomenet: rodløsheden i en 1. generations danskere, der ikke får lov at høre til, men heller ikke kan identificere sig med en forældrekultur, der iøvrig dårligt praktiseres, og som ikke kan se andet end forældrenes oprindelsesland som et tabt paradis, fordi de ihvertfald ikke oplever, at Danmark er det. Muligvis også ansporet af den forkælelse, som de fleste børn oplever, når de besøger deres bedsteforældre - særligt når det er sjældent forekommende.

Johannes Aagaard, du peger meget præcist på fænomenet: rodløsheden i en 1. generations danskere, der ikke får lov at høre til, men heller ikke kan identificere sig med en forældrekultur, der iøvrig dårligt praktiseres, og som ikke kan se andet end forældrenes oprindelsesland som et tabt paradis, fordi de ihvertfald ikke oplever, at Danmark er det. Muligvis også ansporet af den forkælelse, som de fleste børn oplever, når de besøger deres bedsteforældre - særligt når det er sjældent forekommende.

Hans Jørgen Lassen

PeterH skriver:

"der ikke får lov at høre til"

Er det rigtigt? Hvis det er, så må man jo spørge, hvem der ikke giver dem lov. Er det deres forældre? Skolen? Politikerne? Hvem forhindrer dem i hvad, må i så fald være det relevante spørgsmål. Hvem forhindrer dem i f.eks. at tage en uddannelse?

Det er jo muligt i Danmark at tage en uddannelse, uden at man behøver at have rige forældre i ryggen, og sådan har det været i mange, mange år. Vi var adskillige fra min skole, som allerede i 1967 kunne komme på universitetet, selv om vi ikke tilhørte en privilegeret overklasse.

Hvor pokker er det, der går galt for disse unge mennesker?

Du antyder, at der er nogen, der bevidst bremser dem. Er det mon rigtigt?

Nej, Hans Jørgen Lassen, der er noget, der strukturelt bremser dem: de forudsætninger, man som opvokset med faste kulturelle koder, uvilkårligt har, og som f.eks. aldrig omtales eller problematiseres, fordi de forudsættes bekendt. Det er de imidlertid kun for dem, der deler majoritetskulturen. Derfor tog det tid for middel- og siden arbejderklassen også at bemægtige sig den grundlæggende kultur, ikke blot muligheden for at tjene penge og vælge politiske repræsentanter.
Hvis man ikke kender, og aldrig bliver opøvet i de uskrevne regler, kan man ikke komme indenfor i varmen, for man gør konstant noget forkert, der virker socialt stemplende.
Danmark er langt mere styret af den slags underliggende forventninger til mennesker indbyrdes end så mange andre lande, hvor en større etnisk og social mangfoldighed nødvendiggør accepten af et bredere spektrum af social adfærd. Danskerne har et problem med, at alle ikke er nøjagtigt som dem i den mest prototypiske udgave, og det bliver kun værre for tiden, hvor adgangen til viden og indsigt i verdens vidunderlige mangfoldighed burde åbne fremfor at lukke.

Hans Jørgen Lassen

PeterH,

jeg tror godt, jeg forstår, hvor du vil henad, men jeg ved ikke, om du har ret.

Kunne du ikke konkretisere? Hvad er det, de muslimske drenge (pigerne klarer sig vist bedre, efter hvad jeg har forstået) ikke kan finde ud af? Hvor er det, de kvajer sig i forhold til uskrevne regler? Hvilke regler tænker du på? Hvilken socialt stemplende adfærd udøver de? Prutter de på forkerte tidspunkter eller hvad?

Omvendt, hvilken adfærd fordømmer "danskerne" hos muslimerne - adfærd, som de burde acceptere uden videre? At de unge drenge kalder danske piger for luddere?

Jeg er heller ikke sikker på, at du har ret i, at danskere (generelt) er mere intolerante end andre folkeslag. Det er ikke min egen erfaring. (Jeg har sgu selv haft en svoger, der var araber! Nu er han godt nok røget ud af familien, men ikke af racemæssige grunde.)

Jeg falder jo også i, Hans Jørgen Lassen, så når jeg mener, vi er mere intolerante end andre, er det andre vestlige befolkninger (men måske er det sådan, at der i f.eks. mellemøstlige lande imellem kan være lignende afvigende adfærd mellem nationaliteterne, som de imidlertid nok har måttet lære at acceptere: rigsarabisk lyder helt sikert dialektalt forskelligt i munden på hhv. en yemenit og en syrer).
Det er jo netop meget svært at konkretisere, fordi vi jo annammer det a priori i vores opvækst. Men det er f.eks. et mere flamboyant kropssprog, hvad man taler og tier om, hvordan og hvor meget man søger kontakt, hvordan man handler ind, hvad man vælger at bruge sine penge på. Alle den slags helt banale ting, der ikke desto mindre er kulturens kit. Ting, som man må tilegne sig langt mere omhyggeligt end de 'store' ting, debatterne altid koger op over.
Og her er vi forfærdelg umeddelsomme, måske bl.a. fordi vores uddannelsessystem er så generøst, så vi har kunnet gå ud fra, at langt den største del af befolkningen følger med og ved, hvordan tingene i samfundet udvikler sig.
Jeg overvejede for et stykke tid siden at søge job i England, da det så ud til, at jeg nok ville blive arbejsløs (hvad jeg ikke blev) og undersøgte af den grund det engelske arbejdslformidlingssystem. Sjovt nok har Claus Hjort Frederiksen, viser det sig, kopieret det i stort og småt, men han har kun taget de for de arbejdssøgende negative elementer. Fremfor alt er der i engelske henvendelser til befolkningen en helt anderledes oplysende og venlig tone end den, man kan læse danske ditto. Det gør en forskel, om indstillingen er at ville hjælpe eller betvinge - og desværre er det en udpræget tendens i Danmark, at man gerne vil bestemme over hinanden. Det i sig selv gør jo ikke indvandringen lettere.
Når du så spørger, om det er acceptabelt, at indvandrerdrenge kalder danske piger for luddere, så er svaret klart nej. Men det alligevel mere kompleks, for en ludder er en vestlig kategori, som disse drenge med sikkerhed ikke har førstehåndsbegreb om. Ydermere er det ikke engang i vore dage noget særligt, at drenge har klare moralske distinktioner for, hvad piger kan tillade sig (jf. en nylig artikel i Inf. om unge på Aurehøj Gymnasium).

Der er jo mange elementer, og det er givetvis også en del af problemet, at indvandrerne er kommet til at bo sammen med folk i det, vi kaldte socialklasse 5, fordi disse er blevet de første rollemodeller. Og mange af de itng, som jeg for oven har nævnt, man bliver bedømt på, helt diskret, har ihvertfald ikke kunnet læres dér, hvor den oprindelige befolkning selv kan tænkes at have massive problemer med at forstå og efterleve de gængse koder i samfundet.
Der er masser af andre grunde, man kan anføre, f.eks. betydningen af 25 års massearbejdsløshed, sammenblandingen af indvandrer- og flygtningespørgsmål osv. osv.

Jeg tror, at vi har behov for i samfundsdebatten som sådan at finde det gode gamle, men lidt glemte begreb inerti frem igen. Fokus på 'forandringsparathed', teknologisk udvikling, medicinske stormskridt m.m. har fået os til at glemme, at langt de fleste kulturelle og sociale forandringer kræver lang tid til omstilling.
Det er på mange måder en kommentar, man kan hæfte på mange af tidens debatter.