Læsetid: 3 min.

En velfortjent lolita-fantasi

Voksne mænd og unge piger er et gammelkendt fænomen, og i øvrigt et klassisk og altid dramatisk emne i kunsten. Og grunden til, at emnet har den position i kunsten, er blandt andet, at det er en naturlig del af livet
Voksne mænd og unge piger er et gammelkendt fænomen, og i øvrigt et klassisk og altid dramatisk emne i kunsten. Og grunden til, at emnet har den position i kunsten, er blandt andet, at det er en naturlig del af livet
26. august 2008

Mit navn er Peter Dyreborg. Og jeg er forfatter. Jeg har lige udgivet en bog, som hedder Træfpunkt, men det er ikke min bog, dette indlæg skal handle om.

Og så alligevel. For min bog indeholder otte telefonsamtaler fra TDC's telefonchat Træfpunkt, dét, der tidligere var kendt som 0059. Fire samtaler, hvor jeg taler med mænd, som er seksuelt tiltrukket af unge piger og børn, og fire, hvor jeg taler med unge piger i alderen fra cirka ti til seksten år.

Tre dage før bogen udkom var den på forsiden af MetroXpress: "Pædofile jager børn på telefonen". Og så var pædofilipanikken spredt. Men var der egentlig nogen grund til panik?

En storm i et glas vand

Med udtalelser fra Sexologisk Klinik, Red Barnet og Rigspolitiet kom historien ud med Ritzau, og to dage senere kom konklusionen i Nyhedsavisen: "TDC lukker telechat af frygt for pædofile".

Det var dog kun 'ungdomslinjerne', TDC ville lukke, for telechat er en god forretning. Og i samme artikel er jeg citeret for, at hvis man vil fjerne problemet helt, skal man nok lukke Træfpunkt som sådan.

Selv om jeg er citeret korrekt, var det dog måske ikke lige dét, jeg mente, for skal man overhovedet fjerne problemet? Ér det et problem, at børn og unge taler om sex med ældre mænd over telefonen? Nej, det er ikke et problem, men det kan det være.

Hver gang talen falder på seksuelt misbrug af børn og unge, er det som om folk både mister hoved og hale og det halve af forstanden. Det er måske forståeligt, hvis der er tale om voldtægt af en 10-årig, men er det nu så slemt, når en voksen mand vender sig om efter en 14-årig pige i sommerkjole?

Voksne mænd og unge piger er et gammelkendt fænomen, og i øvrigt et klassisk og altid dramatisk emne i kunsten. Og grunden til, at emnet har den position i kunsten, er blandt andet, at det er en naturlig del af livet.

Hver gang der dukker noget op, som blot har en snert af seksuelt misbrug, bliver der talt om overvågning og lukning af steder, sider og services, men det er panik og det gavner ikke. I bedste fald er det falsk tryghed. Hvorfor det sker, ved jeg ikke, men måske fordi de fleste jævne mennesker har svært ved at håndtere den seksualitet, som vi alle har tilfælles.

Børn og unge har alle dage leget med deres seksualitet, og det gør de også i dag, hvad enten det foregår på nettet, over telefonen eller i Hennes & Mauritz. Og det skal de også have lov til. Det er almindelig sund fornuft, at man hverken kan eller skal beskytte børn fra deres seksualitet.

Kend grænserne

De fleste børn og unge har et aktivt seksualliv, især med jævnaldrende, men i stedet for at råbe ulv og pædofil, er det måske bedre at lære dem, hvor grænsen går, og at det trods alt er muligt at slukke for computeren, stoppe telefonsamtalen eller forlade butikken uden at have brugt alle sine lommepenge.

I min bog kan man blandt andet høre 16-årige Nina, som sikkert kun er 14 år, der taler med en mand om sex for penge. Og det er som sådan fint nok, at hun gør det. Der er ingen skade sket.

For Nina, og den veninde som måske, måske ikke, lytter med, er det en sjov leg at ringe ind til Træfpunkt og tale med klamme mænd. Og manden får sig en velfortjent lolita-fantasi. Det er bare vigtigt, at alle parter, især Nina, ved hvor grænsen går.

Peter Dyreborg er jurist og forfatter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er skuffende når det uhyre, der lurer i seksualitetens uudgrundelige
ocean - kommer op til overfladen - og viser sig bare at være: Dødens GAAAB

Jens Thorning

Hele verden jubler, når kendte ældre mænd, især Hollywood-skuespillere "scorer" yngre kvinder. "Godt gået", siger offentligheden om Klaus Pagh og Klaus Riskjær. Vi andre jagtes døgnet rundt af politi, naboer og sociale myndigheder.

Peter Dyreborg

@thomas b:

Den seksuelle lavalder for prostitution er 18 år. Manden og Nina har desuden ikke seksuelt samkvem, da de blot taler sammen. Man kan dog diskutere, hvorvidt manden kan straffes for forsøg på prostitution med en mindreårig eller for blufærdighedskrænkelse, men der skal i praksis mere til end hvad der foregår i den pågældende samtale.

Med bogen ønsker jeg ikke at provokere, blot fortælle en historie om et særegent miljø. At bogen ikke er kommet til at omhandle unge drenge, som ganske rigtigt også ringer ind til Træfpunkt og lign., skyldes en tilfældighed.

/peter dyreborg

Frederikke Lindholm

Hvorfor er muligheden for anmelde stødende materiale kun gældende for kommentarer og ikke den originale artikel?

Jeg er enig med Dyreborg i, at pædofili er blevet en moralsk panik i det vestlige samfund, og at massemedierne som altid har skabt en storm i en tekop. Der findes mange andre former for samvær mellem unge og ældre, og at antage at alle forhold bygger på sexuelle afvigelser, er præcist så snæversynet og belejligt, som tabloid-kulturen ønsker befolkningen.

MEN... jeg er hårdt stødt over en veludddannet (men måske ikke dannet?) akademikers simplificerede og stereotypiske indikation deraf, at en ældre mands lange syn efter en ung pige er uskyldigt for begge parter.

Hvorfor er sexualiteten det eneste område, hvori man antager, at unge og ældre er ligestillede? At de har ligestillede erfaringer og intentioner? Voksne bør vide bedre end at tro dette... det er vel derfor, at de er voksne? Unge drenge og piger ved ikke, hvordan de skal sige nej til sexuelle aktiviteter, fordi de endnu ikke ved, hvordan de skal sige 'ja'.

Da de fleste kommentatorer af denne artikel er mænd, er jeg nødsaget til at servere jer en eye-opener. At blive antastet af mænd på gaden er hverken uskyldigt eller udelukkende 'æstetisk værdsættelse'.
Tror Dyreborg virkelig, at den ældre mand, hvis givet chancen, ville simpelthen give sig til at male den unge piges portræt?

Denne artikel lugter langt af videreførsel af kulturelle stereotyper, der legitimiserer objectificering af børn til en grad, hvor vold og sexuel udnyttelse af unge piger kan blive opfattet som sociale vaner fremfor forbrydelser. At noget er 'gammelkendt' og 'klassisk' gør det ikke rigtigt. Det må være historiens mest brugte undskyldning.

Peter Dyreborg

@frederikke lindholm:

Først og fremmest tak fordi du blander dig.

Men du indregner altså en hel del mellemregninger og antagelser, som du ikke kan finde belæg for i mit indspark i debatten.

Jeg skriver fx intet om, at unge og ældre er seksuelt ligestillede. Jeg legitimerer heller ikke seksuel objektliggørelse af børn og unge (eller voksne for den sags skyld), ligesom jeg heller ikke legitimerer vold og seksuel udnyttelse af andre, det være sig børn, unge og voksne.

Mit indlæg drejer sig om - som du også selv er inde på - den moralske panik.

Netop fordi temaet er tabu har jeg vægtet mine ord nøje, hvilket gør, at du ikke kan tage mig til indtægt for andet end det, der rent faktisk står i mit indlæg.

Men igen, tak fordi du blander dig.

/peter

Vibeke Nielsen

Nej det her handler nemlig ikke om at kigge. For det første er et blik ikke bare et blik. Da jeg var cirka elleve år gammel, fandt jeg ud af det engang jeg var på stranden med mine forældre. Der var en tysk familiefar, der simpelthen overbegloede mig, ikke på en venlig måde, men på en objektgørende måde. Jeg var ikke en person eller et medmenneske - jeg var en krop. Og jeg kunne ikke slippe for hans blik. Han fortsatte simpelthen med at spankulere rundt og glo i lang lang tid. Det var dybt ubehageligt - ikke bare for mig, men også for min søster og mine forældre. Så nej, et blik er ikke bare et blik.

Desuden handler Dyrerborgs bog og debatindlæg ikke om uskyldige blikke men om at tilbyde helt unge teenagere kontant sex og penge for sex. Penge for sex er objektgørende, idet den andens seksualitet reduceres til en vare og en tjenesteydelse.

Ikke desto mindre har jeg svært ved at forestille mig et samfund, hvor det skulle være ulovligt at kigge på andre mennesker, uanset med hvile tanker man kigger - og uanset hvilke tanker, den der bliver kigget på måtte tillægge kggeren.

Peter Dyreborg

@vibeke nielsen: Der er stor forskel på den situation, jeg omtaler i mit indlæg, og den situation, du beskriver.

/peter

Vibeke Nielsen

Misforstå mig ret, Per Vadmand.

Det her handler ikke om lov og orden, for mit vedkommende. Det handler om etik og empati. Og den synes jeg godtnok jeg har lidt svært ved at finde i en del af Dyreborgs projekt.

Peter Dyreborg

@vibeke nielsen:

Nu har du jo ikke læst min nye bog - eller nogle af mine andre bøger - hvorfor det naturligvis er svært for dig at finde, vurdere og forstå etik og empati i relation hertil. Du har muligvis set mig lave poetry slam på scenen, men dét har meget lidt med mine bøger at gøre.

Peter Dyreborg

Og for at undgå eventuelle misforståelser: Mit indlæg eller denne debat handler som sådan ikke om min nye bog, men om den pædofili-panik, som bogen til dels har skabt, og om pædofili-panik i al almindelighed.

/peter

Vibeke Nielsen

Jeg har læst din artikel (og stiftet bekendtskab med andet af dig) og det er den, som mit indlæg tager sit udgangspunkt i - af gode grunde ikke hele dit oeuvre... Altså det, som du kalder pædofilipanik overfor det som du kalder "en naturlig del af livet". Såmænd. Men du skal da nok få solgt dine bøger. Og få en masse "friske fyre" med på idéen om, at de i virkeligheden ikke bliver regnet for gamle klammerter af de yngste teenagere, men at de trettenårige er helt vilde med at de prøver på at kigge dem op under nederdelene eller tilbyder dem penge for sex.

Peter Dyreborg

@vibeke nielsen:

Hvis du havde læst min nye bog, eller havde sat dig lidt dybere ind i hvad den handler om, så ville du vide, at den netop IKKE handler om at opfordre til eller legitimere ældre mænds seksuelle omgang med unge piger. Det handler mit indlæg i Information i øvrigt heller ikke om.

/peter dyreborg

Vibeke Nielsen

Jo, det gør det. For du skubber ansvaret over på de yngste teenagere, Peter Dyreborg. Du taler om, at de voksne mænds lolitafantasier er "velfortjente" (hvordan man så ellers kan gøre sig fortjent til en fantasi?) og samtidig skriver du at det er teenagepigens ansvar at sætte grænsen, ikke den voksnes.

Peter Dyreborg

@vibeke nielsen:

Jeg skriver: "Det er bare vigtigt, at alle parter, især Nina, ved hvor grænsen går."

Udtrykket "alle parter" omfatter både den voksne mand, Nina og alle andre.

/peter

Vibeke Nielsen

@Dyrerborg

Og samtidig skriver du, at mændende der ringer ind har fået noget velfortjent i bytte.

Nu er det jo lige netop sådan med store børn og helt unge teenagere, at de ofte ikke har den fjerneste anelse om, hvor grænsen går. De er på ukendt område. Så er der selvfølgelig også dem, der er i størst risiko for at blive misbrugt - nemlig de unger, der i forvejen er blevet misbrugt og derfor har en helt skævvredet fornemmelse af, hvad der er op og ned og dem der er blevet forsømt og som derfor higer efter kærlighed, uanset hvilken forklædning den kommer i - om det er som pengegaver i modydelse for sex eller hvad det nu måtte være. Det er derfor, at det er den voksne og kun den voksne, der i juridisk forstand, skal vide hvor grænsen går. Og det er derfor, at jeg efterlyser etik og empati i din artikel, såvel som i dit projekt.

Når du manipulerende skriver om, at det især er den person, som er i risikozonen, der skal kende grænsen, samtidig med at du ikke mener at man skal forsøge at hindre voksne mænd i at opsøge mindreårige til sex, laver du sådan set bare det klassisk mandschauvinistiske nummer - hvis en pige bliver voldtaget er det først og fremmest hende, der skal bevise sin uskyld, idet det først og fremmest er hende, der bør kende sine grænser - ikke krænkeren, ham kan ikke fortænke i noget, hvis hun er nem så nem at tage, som det er at tage slik fra et barn.

Inger Sundsvald

”du skubber ansvaret over på de yngste teenagere”

Netop!

På samme måde som visse mænd ser det som en invitation, når en lille pige på 4 år løfter kjolen op foran ansigtet for at gemme sig.

Det er under alle omstændigheder den voksnes ansvar, også overfor teenagepiger, som er ved at udvikle deres seksualitet.

Det er så klamt. Der er ikke noget ’velfortjent’. De har bare at holde sig væk, også fra ’telefonfis’.

Peter Dyreborg

I sidste ende er det den voksnes ansvar, både juridisk og moralsk, men når Nina bevæger sig ind på fx Træfpunkt (og andre steder) er det vigtigt, at hun selv ved, at hun skal tage ansvar for sin egen adfærd.

/peter dyreborg

Frederikke Lindholm

Til Dyreborg:

Som sagt er jeg enig med dig i, at pædofili (som i kontrast til følgende, rent etymologisk består af ordet 'kærlighed') er blevet et misbrugt skældsord som del af et oversexuelt, men understimuleret samfund. Jeg fremkalder f. eks her Foucaults kritik af institutionens normaliseringsprojekt, der anvender sexualitet for parameter for 'raske' og 'syge' borgere.

Men netop i tilfælde af pædofili, voldtægt og objektificering, der handler om magt, er subjektet ikke det endelige offer. Og det er rent faktisk bare ikke iorden at give plads til den mening, at se-men-ikke-røre strategien undskylder intentionen. At gøre det er at bagatalisere Vibeke Nielsens oplevelse og dermed berøve kvinder rettigheden til at bestemme funktionen af deres egne kroppe.

Der skal ikke lægges spændetrøje/kyskhedsbælte over nationens mænd eller kvinder, Men der skal heller ikke opfordres til at tro, som Thomas B synes at gøre det, at 16-årige pigers pga. deres halvt-udviklede sexualitet selv er ude om det.

Spændene at se en debat om hvorvidt skylden/ansvaret/årsagen ligger hos den ene eller den anden part - når det måske ligger et helt tredie sted!

Men HVOR kan det så være ? Tja! vi har jo selv hørt det danske VIDENSsamfunds(*) øverste videnskabelige instans
( eller var det bare vor statsminister ? ), klart tilkendegive at det i hvert fald ikke er samfundets skyld. Og så må vi vel lissom til at søge et helt fjerde sted :-(

----------------------
(* I følge Jehova's VIDNErs definition af begrebet: VIDEN )

Vibeke Nielsen

Du læser åbenbart, hvad du vil læse, Sulpicia.

Der er ingen her, der mistænker Per Vadmand for noget som helst. Jeg prøver såmænd bare på at forklare at der er forskel på at kigge på andre mennesker og så at reducere dem til objekter med sit blik. Det vil sige, hvis den famøse tysker havde sendt mig et enkelt anderkendende blik, ville der overhovedet ikke have været noget problem. Men hvis man med sit blik reducere andre mennesker til kroppe og insisterer på at blive ved i 20 minutter med at vandre frem og tilbage for lige at få sig en ekstra kigger på den krop der, til trods for at det menneske, som man kigger på og hendes familie klart markerer deres ubehag ved det - kort sagt, hvis man spiser et barn med øjnene, så er man derude, hvor legen stopper. Det var det, jeg prøvede på at forklare, ved at understrege, at der er forskel på at kigge og at kigge.

Og ja, du har helt ret i, at der er en del, der konfronteres med pædofile som børn, der ikke oplever, at de bliver krænkede. Det siger statistikkerne jo også. På den anden side, er der så den del, der udsættes for krænkelser, som ender med at måtte gå i terapi i mange år. Men vi kan da godt lave færdselsloven efter alle dem, der blev passeret af en billist, der kørte over for rødt uden at tage skade - hvilket er rigtig mange - og så tillade billister i al almindelighed, at tage turen gennem byen for rødt lys....

Vibeke Nielsen

Og mit indlæg skal så ikke misforstås i den retning, at jeg har været i terapi fordi der var en klam tysker, der gloede på mig på en strand engang. Men noget af min glæde og min tryghed ved min egen krop røg sig en tur.

Man til gengæld kan roligt sige at jeg har mødt mennesker, der har været udsat for langt værre ting, fra voksne mænd og som har taget alvorligt skade af det. Misbrug af børn og helt unge teenagere er og bliver ikke en bagatel.

Peter Dyreborg

Som en lille service-info: I en kommentar til et andet indlæg har jeg oplyst, at min bog "Træfpunkt" ville blive anmeldt i DR2, Smagsdommerne, på torsdag. Jeg har dog lige fået at vide, at bogen desværre er pillet af plakaten igen. Beklager.

/peter dyreborg

Peter Dyreborg

@frederikke lindholm: Nu drejer mit indlæg sig heller ikke om en situation, der kan sammenlignes med den Vibeke Nielsen beskriver.

Bo Klindt Poulsen

Jeg synes, Per Vadmands spørgsmål foroven er meget væsentligt, og jeg håber, Information vil besvare det. Hvis nu redaktionen skulle have overset det, så tillader jeg mig lige at gentage det:

"Kære Information, må jeg også godt få lov til at skrive en klumme, hvor jeg reklamerer for min seneste roman?"

Det er vel kun den gode pastor Krarup, der har fået stillet mere spalteplads til rådighed end Dyreborg på det seneste.

Inger Sundsvald

"Jeg har dog lige fået at vide, at bogen desværre er pillet af plakaten igen. Beklager"

Det var ærgerligt, hva'. Efter al den anstrengelse for at promovere den.

@Bo Klindt Poulsen

"Kære Information, må jeg også godt få lov til at skrive en klumme, hvor jeg reklamerer for min seneste roman?"

Det tillader Information dig da sikkert gerne, blot du opfylder redaktionens tårnhøje krav til vedkommendehed og lødighed.

Bo Klindt Poulsen

@ Kim Gram

:-) :-) :-)

"redaktionens tårnhøje krav til vedkommendehed og lødighed."

- > tak for en lang og befriende latter :-) :-) :-)

Ja, Kim, det er jo nok det, der er problemet. ;-)

Til Vibeke: Jeg kender så udmærket på egen krop følelsen af ubehagelige blikke. Udstyret med en for samtiden usædvanlig hår- og skægpragt var det en hyppig oplevelse for mig dengang i tresserne, men det er noet man vænner sig til, og man nyder det blot, når folk ikke går til håndgribeligheder.

Men jeg altså kan ikke se et samfund for mig, hvor det er praktisk muligt at forbyde/forhindre folk i et kigge på en måde, de begloede ikke bryder sig om.

Det her er vel ( forhåbentligt bare ) en del af et avanceret eksperiment med en avanceret Dadaistisk udtryksform - har jeg vundet en pakke fyldte chokolader for at have gennemskuet det ?

Peter Dyreborg

@bo klindt poulsen:

Mit indlæg ovenfor er ikke en reklame for min bog, men et indspark i en allerede eksisterende debat, affødt af bl.a. MetroXpress' dækning af min bog og TDCs reaktion herpå. Det fremgår ret klart af indlægget.

Og hvad angår din kommentar omkring min spalteplads i Information, afslører en simpel søgning, at du nok ikke rammer helt plet, jf.:

http://www.information.dk/find/peter+dyreborg

/peter dyreborg

Bo Klindt Poulsen

Mit navn er Bo Klindt Poulsen, og jeg er forfatter. Jeg har udgivet artikler om retorisk teori, bl.a. "Den amerikanske helt" i Rhetorica Scandinavica nr 36. Men det er ikke mine artikler, dette indlæg skal handle om.

"Mit indlæg ovenfor er ikke en reklame for min bog."

Aha... Jeg citerer fra artiklen:

"Mit navn er Peter Dyreborg. Og jeg er forfatter. Jeg har lige udgivet en bog, som hedder Træfpunkt, men det er ikke min bog, dette indlæg skal handle om."

Du påstår, at du skriver i Information om en anden avis' dækning af din bog - og du trækker debatten af bogens tema over i et andet medie. Og forleden markedsførte du også din nys udgivne bog i debatten om forfatterløn.

Selvom du tilsyneladende skriver (en slags) fiktion, så ER der grænser for, hvilke historier du kan få os til at tro på...

Frederikke Lindholm

Den originale artikel er meget aktuel, så skal vi ikke blive ved den debat? Det kan ikke passe, at enhver debat om Dyreborgs artikel altid skal blive så personlig.

Der må være andre og mere passende steder, hvor man kan diskuterere, om det er mænd eller kvinder, forfattere eller deres kritikere, der har skylden for en selvpromoverende kultur, det sexuelt moralske forfald eller for dens sags skyld verdens undergang.

Rolf Rasmussen:
Det handler om ikke om mænd, kvinder eller en offer-kultur, men derimod om børn. Børn, som får meget mixed messages om deres sexuelle udvikling. Børn, som gennem medierne lærer, hvordan man tilfredsstiller, men ikke hvordan man selv bliver tilfredsstillet. Se eventuelt Deborah Tolman's "Silent Bodies".

sulpicia romana:
Tak for dit eksempel, det er godt observeret og meget symptomatisk for udviklingen. Det er præcis den nutidige tendens at oversexualisere alting, der medvirker, at børn (og voksne, migselv inklusiv!) finder grænserne utydelige.

Dyreborg:
Jeg vil gerne høre, hvad du mener, at forskellen er på din sætning:
"en voksen mand vender sig om efter en 14-årig pige i sommerkjole"
og Vibeke Nielsens:
"der var en klam tysker, der gloede på mig på en strand".
Er VNs for grafisk? Er forskellen, at VNs foregår i en familiesituation, hvor manden kan se på forældrenes tilstedeværelse, at VN er et barn? Eller er det måske, fordi manden er tysker?

Det er nemt for en gruppe voksne som os at definere vores eget og andres forhold til sexualitet, men ville vi ikke alle ønske, at vi vidste dengang, hvad vi ved nu?

Vibeke Nielsen

@Per Vadmand

Altså nu ved jeg selvfølgelig ikke om du kom i et miljø, hvor man kunne finde på at genere mennesker med et stor hårpragt groft eller gå til korporligheder overfor dem.. I så fald ville du måske have en smule lettere ved at forstå, hvorfor jeg fandt mandens blik krænkende. Desuden er der en vigtig forskel på din historie og min historie: du var voksen (skægpragt). Jeg var barn og vidste ikke hvad den mand ville mig. Jeg fornemmede sådan set bare hans insisterende og underligt ubehagelige blik, ikke på mig, men på min krop og det blik ville ikke gå væk uanset hvilke grimasser jeg gjorde. Jeg var meget lille af min alder cirka 140 - 150 cm og spinkel på det tidspunkt. Manden var cirka 180 cm, stor og fuldstændig kold i røven og ligeglad (han havde sin lille datter, der var 3-4 år yngre end mig og en jævnaldrende søn, samt kone med). Kan du forstå at jeg oplevede ham som truende?

Han var ude for at se på pigekroppe. Ellers kredser man ikke om en lille pige i badedragt i meget langt tid. Spæde pigekroppe. Han opførte sig som visse voksne mænd opfører sig overfor voksne kvinder, som de ikke vil lade være i fred. Forskellen var bare at jeg i modsætning til voksne kvinder ikke kunne gå over og bede ham om af skride ad helvede til og forskellen var, at det her var min første oplevelse af at være et seksuelt væsen, vel at mærke ikke for min skyld, men kun for en voksens skyld. Fanme en dårlig start.

Den er jo helt gal med empatien!

Frederikke Lindholm

VN:
Jeg er helt enig med din skepsis overfor Per Vadmands forskruede sammenligning og selvmedlidenhedsfulde forsøg på kammeratlig støtte.

Selvom det socialt periferiske godt kan være symbolsk centralt, kan man ikke sammenligne et livstilsvalg som ansigtshår (der kan modificeres og fjernes og som åbenbart er meningen, eftersom PV 'blot nyder' opmærksomheden) med oplevelsen af at blive objektificeret, kategoriseret og udstillet - udelukkende - fordi man er blevet født som kvinde.

At blive antastet for sit køn, sin sexualitet, sin nationalitet, sin religion, sin race eller anden fysisk synlig karakteristik er ALDRIG noget, man kan eller skal vænne sig til.

Mit forslag til en sammenligning, hvormed de mandlige kommentatorer bedre kan forstå følelsen, er desværre homofobiens sørgelige eksistens.
I den situation giver en heterosexuel mand udtryk for et stærk afsky for oplevelsen af andre mænd som sexuelt truende for sin krop eller integritet.
Og hvordan bliver den respons som regel afgivet?

Jeg sætter ikke lighedstegn mellem homoseksuelle og opportunistiske mænd (min opfattelse er, at både homoseksuelle mænd og kvinder med god grund er mere kræsne og selvsikre i deres valg af partnere), men mellem kvinder og mænd ubehag ved oplevelsen af at blive opsøgt af noget, som man ikke mener at have fremprovokeret.

Peter Dyreborg

@frederikke lindholm:

Du skriver: "Den originale artikel er meget aktuel, så skal vi ikke blive ved den debat? Det kan ikke passe, at enhver debat om Dyreborgs artikel altid skal blive så personlig."

Tusind tak. Det synes jeg er meget passende. ,-p)

Du skriver: "Jeg vil gerne høre, hvad du mener, at forskellen er på din sætning: "en voksen mand vender sig om efter en 14-årig pige i sommerkjole" og Vibeke Nielsens: "der var en klam tysker, der gloede på mig på en strand".

Uden at jeg kan udtale mig om det nærmere, da jeg ikke er fagmand, vil jeg tro, at dét, som skaber utrygheden i den situation, Vibeke Nielsen beskriver, er selve forløbets længde og intensitet. Derudover er Vibeke Nielsen et barn på det tidspunkt.

I dén situation, jeg beskriver, er der tale om et kortvarigt forløb på et par sekunder, som pigen måske, måske ikke, ænser, og desuden er der ikke tale om et barn, men om en "ung dame", som i øvrigt må formodes at være kønsmoden, om end der kulturelt og juridisk set er sat en forhindring for dette i form af en aldersgrænse på 15 år - som jeg i øvrigt synes er en passende grænse, skulle nogle være i tvivl.

Der er mange ting, der er kendetegnede for, hvorvidt der foreligger et overgreb eller ej - husk igen på, at jeg ikke er fagmand - men jeg tror, at én af de faktorer, som er med til at være afgørende, er hvorvidt det bliver opfattet som et overgreb, i dette tilfælde om det bliver opfattet sådan af pigen, og deri er der altså stor forskel på de to situationer, Vibeke og jeg beskriver.

/peter dyreborg

Noget der næsten forholder sig til emnet:

Var inde og kigge på en ( dansk ) erotikportal, og der var da et børnefilter:
Som bestod i at man skulle klikke på et felt der angav om man var over
18 år eller ej ! Og dermed skulle alle jo være sikret imod at 13-14 årige-
har nogen realistisk mulighed for at komme ind på den portal :-)

Ydermere: Skulle det rent teknisk være muligt at sikre unge under 18 år
imod at komme ind på sådanne portaler - må de jo - hvis de f.eks er 17 år da "nøjes" med hinanden - juridisk set må de jo UDØVE det de ikke må
KIGGE på på internettet ( men måske kommer det et påbud om at de så skal have bind for øjnene under egen udøvelse ??? )

Pointen er at nogle lovgivere/portaludbydere og andre der stiller forslag til
love og påbud - overhovedet ikke synes at forholde sig til hvad der er muligt/ikke-muligt i den VIRKELIGE verden

Det rækker udover kun lige emnet: Erotik.

Ser i detailhandlen skilte med: Loven forbyder sag af alkoholiske drikke til unge under 18 år!

men i den virkelighed hvor jeg befinder mig kan jeg ikke se at det forbud, på nogen virkelig måde, KAN gøre hverken til eller fra - mht. under 18åriges mulighed for at få fat på det alkohol de måtte ønske.

kan ikke se andet end at lovgiverne måske ønsker at udbrede en forestilling om at der virkeligt findes paralleluniverser ( endnu før fysikerne er kommet med sikre påvisninger af noget sådant )??? Eller er det en slags beskæftigelsesterapi for nogle jurister og skiltemagere ?

Jeg fik vist udtrykt mig flidt kringlet - jeg nød sgu ikke opmærksomheden! Det, jeg nød, var de tilfælde, hvor opmærksomheden ikke fulgtes op af korporlige angreb. Til Vibekes oplysning kan jeg fortælle, at der faktisk ikke i tresserne var ret mange steder, hvor man kunne færdes som langhåret og -skægget uden at risikere verbal og af og til også fysisk overlast. Så jeg forstår udmærkket Vibekes ubehag.

Det jeg ville sige med mit indlæg var blot, at så længe folk holder deres kæft og nøjes med at glo, har jeg svært ved at forestille mig en model, hvor man kan forbyde det.

Sjældent, men dog indimellem, møder man et væsen der, udelukkende ved hjælp af sine ord, inspirerer en til at skrive. Et sådant væsen mødte jeg, da jeg d.11 september, ved et tilfælde, læste følgende indlæg: http://www.information.dk/164047.

,,Mit navn er Meter Myremår, jeg er konditor!’’

Der var engang en mand. En meget lille mand. Faktisk var han så lille, at man på afstand kunne tro, at han var en stor hund eller et forvokset barn. Han kaldte sig Meter. Meter Myremår. Om dagen var han en myre, om aftenen var han en mår. Meter Myremår var lige præcis en meter høj, og det plagede ham. Særligt når han skulle tale med de store mænd i byen. Kunne de nu høre, hvad han sagde? Ville vinden tage hans ord på den lange rejse fra hans mund op til de store mænds ører? Ville Myremårs spæde bjæf blot være bjæf blandt bidske alligatorer og brølende løver i storbyens barske zoo?

Meter Myremår vidste det ikke; han var usikker på situationen. For en sikkerheds skyld anskaffede han sig en megafon. ,,Mit naaavn er Meeeter Myyyremååår”, råbte lille Meter ud over byens tage, så folk måtte tage sig til ørerne. Små børn begyndte at græde, gamle damer blæste omkuld. Som tiden gik fik Myremår smag for at råbe i megafonen. Han kunne ligge derhjemme i sin seng og så pludselig få en ubændelig trang til at råbe. Det behøvede ikke være noget vigtigt eller noget særligt. Så længe det nåede helt ind i alle de høje mænd og damers ører, så var Meter tilfreds. Med tiden vænnede byens folk sig dog til lille Meter Myreborg. De små børn græd ikke mere, og de gamle damer gik ranke videre, selvom han brølede, alt hvad han kunne, lige ind i sin megafon. ,,Mit naaavn er Meeeter Myyyremååår”, råbte Meter ud over torve og gader, men ingen holdt sig længere for ørerne, og ingen vendte sig om. Faktisk var det som om, de ikke en gang hørte ham.

Meter Myremår var i vildrede. Hvad skulle han gøre for igen at få nogens opmærksomhed? Hver dag fra 8-16 når Myremår arbejdede så hårdt, som kun en myre kan arbejde, så grublede han. Hvad pokker skulle han finde på? En dag fik han en ide. En fuldstændig fantastisk ide. Meter Myremår havde set en særlig gruppe af byens beboere holde nogle særlige møder. Meter Myremår ville også være særlig. Derfor tog han en aften sin megafon i hånden og mødte op på det særlige sted, hvor særlige mennesker var særlige sammen. Der var en rød høne, der kaglede så betagende, mens de andre røde høns lyttede og nikkede. Der var en gammel, karismatisk ulv, der hylede så imponerende. Fælles, for både hønen og ulven og alle de andre fremmødte, var at de kunne bage. Det var det, der gjorde dem særlige. Den røde høne havde bagt en rød kage med glitrende, rød glasur og flotte, røde bær. Meter Myremår skar et lille stykke, men hønen nappede ham i siden. ,,Pil nallerne!”, sagde hønen til lille Meter Myremår. Myremår trøstede sig med en skorpe af den Gallete des Rois, som den karismatiske ulv havde haft med. Men den gamle, karismatiske ulv snerrede af Meter: ,,Hvis man ikke selv har en kage med, så er man ikke med i kageklubben!”.

Lille Meter Myremår var ked af det. Hvad pokker skulle han finde på? Han kunne jo ikke bage. Han kunne ikke blande en rød glasur. Han kunne ikke ælte en god dej. Men så fik han en ide. En fuldstændig fantastisk ide. Han ville lave en æggekage.

Om dagen var Meter en myre. Om natten var Meter en mår. En lidt særpræget mår, men dog en mår. Det var som om, der stadig var lidt myre i ham, når han dansede rundt i det smudsige hø på forladte lofter, i fugtige lader. Men Meter Myremår måtte have æg til sin æggekage. Han måtte have friske æg. Meter Myremår måtte have æg, der var så friske, at de ikke en gang var lagt endnu. ,,Hallo”, sagde Myremår, da han havde listet sig ind i et hønsehus. Men der var ingen, der svarede. Så fik Myremår en ide. Han listede hen til en sovende høne, og satte sin mund imod dens røv. ,,Har I fået dun?”, spurgte Meter hæst op i hønen, op til de ulagte æg. ,,Leger I med hinanden?”, ville han vide. Men æggene svarede ikke. Og det skulle de ikke sige to gange. Meter Myremår forstod en hentydning. Når ulagte æg spiller ulagte, så er det fordi, de er klar til at blive lagt. Og så stak Myremår sine lange kløer op i hønen og trak 3 fine, hvide æg ud. Det bliver den bedste æggekage, nogen nogensinde har lavet, tænkte Meter.

Meter Myremår piskede æggene, og så var den æggekage klar. Det har jeg gjort godt, sagde Meter til sig selv, og så drog han afsted. Myremår var på vej til de særlige, på det særlige sted, der alle kunne noget særligt. Men Meter Myremår måtte skuffes. Den røde høne havde bagt en 1,8 meter bred portvinsmarineret chokoladedessert a la Mozart med kandiserede violer dyppet i sydende karamel vendt med skum af blomme, mens den karismatiske ulv havde nøjedes med en 78cm høj kurv af svensk hasselnød, hvori 15 liter flødeskum var rørt med kokos og peruviansk chokolade. Hønen ville høre, om der kunne være mulighed for et tilskud til den 1,8 meter brede portvinsmarinerede chokoladedessert a la Mozart med kandiserede violer dyppet i sydende karamel vendt med skum af blomme, nu hvor den havde taget hende 17 dage at bage og kostet hende lidt over en månedsløn. Men der blev det for meget for lille Meter Myremår. Han han hoppede op på sin stol, så han var i øjenhøjde med resten af kageklubben. Han dansede så vredt, den lille myre, mens han pegede på sin æggekage, pakket ind i folie, og hvæsede ind i sin megafon: ,,Nu har jeg, Meter Myremår, knoklet som en myre, knoklet som en mår. Hvorfor koste en månedsløn og 17 dage på en 1,8 meter bred portvinsmarineret chokoladedessert a la Mozart med kandiserede violer dyppet i sydende karamel vendt med skum af blomme, når man kan stjæle sig til ulagte æg fra en høne og røre kagen sammen på et splitsekund?”. Og så lagde Meter Myremår sin megafon, som en dirigent ville lægge sin taktstokt. Der var ingen, der klappede. Men det opdagede Meter Myremår slet ikke. Han rakte ud efter æggekagen og holdt den op over sit hoved, som var den en pokal, mens han tilføjede: ,,Mit navn er Meter Myremår – jeg er konditor!”