Kommentar

Velkommen på universitetet ...

Kære nye studerende. Velkommen på universitetet. Vi håber inderligt, at I gennemfører på normeret tid, og vi vil gøre alt for at få jer igennem i en fart. Skulle I gå hen og lære noget undervejs, har vi ikke direkte noget imod det - bare det ikke forsinker jer
Smukke rammer på Københavns Universitet, men de nye studerende kommer til at opleve et universitet, hvor både rammer og undervisning er mindre ambitiøs på grund af regeringens initiativer.

Smukke rammer på Københavns Universitet, men de nye studerende kommer til at opleve et universitet, hvor både rammer og undervisning er mindre ambitiøs på grund af regeringens initiativer.

Keld Navntoft

1. september 2008

De studerende, der nu begynder på universitetet, vil møde en institution, som i stigende grad har én og kun én interesse i dem, nemlig at få dem igennem studiet så hurtigt som muligt. Universiternes finansiering er nu lagt an på en sådan måde, at en betydelig del af taxameteret (den betaling, universitetet modtager af staten for at uddanne de studerende) falder som en såkaldt 'færdiggørelsesbonus', der kun kommer til udbetaling, hvis den studerende gennemfører på normeret tid. En forsinket studerende er en tabsgivende studerende.

Dertil lægger sig, at det nye system, som skal 'konkurrenceudsætte' universiteternes 'basismidler' (der vel af samme grund må have et andet navn end basismidler), kommer til at vægte de studerendes gennemførselstid meget højt. Det universitet, der er dårligst til at få sine studerende igennem i en fart, taber penge og taber mange af dem.

Ressourcesituationen på universiteterne er i forvejen sådan, at man uden tøven og uden at anse situationen for usædvanlig bunker over 40 mennesker sammen i et lokale til fag, der åbenlyst kræver personlig opmærksomhed på den enkelte.

Derfor skal det ikke undre nogen, hvis den undervisning, man får, er skåret ud i enkle, overskuelige blokke, der er indrettet efter behovet for at få de studerende igennem glat og smertefrit snarere end efter ønsket om at bibringe dem en velfunderet faglighed - endsige ønsket om at udvikle dem til faglig modenhed.

Niveauet sænkes

Dette fører naturligvis til, at niveauet sænkes. Enhver, der hævder andet, taler imod bedre vidende. Systemet straffer universiteterne økonomisk, hver gang en underviser vælger at dumpe en studerende. Og en underviser, der dumper en studerende på sidste semester, påfører samtidig sit fag en massiv indtægtsforringelse, fordi færdiggørelsesbonussen bortfalder. Derfor må fagene allerede på forhånd indrettes således, at de er overskuelige og ikke stiller alt for store krav til de studerendes præstationer, og de samme præstationer må bedømmes på lempelige vilkår.

Den 'verdensklasse', universiteterne hele tiden påføres at skulle prale af, findes naturligvis kun i de administrative papirer og ikke i undervisnings-lokalerne. Undervisere, der fortsat forventer noget af deres studenter, er gammeldags tænkende og har ikke indstillet sig på den nye tids krav.

Forsinkende viden

Her, som i andre centrale universitetspolitiske spørgsmål ,bliver det, som er universiteternes egentlige formål, at forske og undervise til de højeste niveauer, noget, der udspiller sig i sprækkerne mellem de strukturer, forskning og undervisning er underlagt.

Pludselig bliver nogen grebet af, at noget er spændende, og bruger, trods al økonomisk og administrativ logik en masse tid og kræfter på en faglighed, der har værdi i sig selv, også selvom den ikke værdsættes og honoreres i de officielle papirer. Men skønt denne interesse i fagene for fagenes egen skyld kan afbøde nogle af skadevirkningerne, lever den på trods og kan ikke afværge alt. For at gøre de nye studerendes liv på universitetet lettere, vil jeg gerne foreslå, at følgende velkomsthilsen sættes i alle nye rus-pjecer:

"Kære nye studerende. Velkommen på universitetet. Vi håber inderligt, at I gennemfører på normeret tid, og vi vil gøre alt for at få jer igennem i en fart. Skulle I gå hen og lære noget undervejs, har vi ikke direkte noget imod det - bare det ikke forsinker jer".

Sune Auken er lektor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet

Serie

Seneste artikler

  • Studenterpolitikken er vendt tilbage

    1. september 2008
    Efter talrige år, hvor det studenterpolitiske arbejde var forbeholdt nørderne, popper der nu studenterpolitiske initiativer op over alt i universitetsverdenen - og stemningen omkring det studenterpolitiske er ved at vende...
  • Studenterrådene må udfordres, hvis der skal være demokrati

    1. september 2008
    For en god måneds tid siden modtog flere tusinde nye studenter dét brev, der fortalte dem, at de er blevet optaget på universitetet. Hos de fleste meldte sig sikkert et stort smil, da de havde åbnet kuverten, og universitetet bød dem velkommen...
  • Fusion af salsa og studenterpolitik

    1. september 2008
    Foreningen Colombian Students Watch laver studenterpolitik med internationalt udsyn, og via kulturel appel lykkes det dem at engagere danske studerende i colombianske forhold
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tak for et yderst vedkommende indlæg. Jeg er helt enig.

I den stadig mere omsiggribende markedsgørelse af alt er nu også universiteterne ved at blive mejet åndeligt ned. I førerhuset af denne mejetærsker sidder Helge Sander, der henter sine kompetencer hertil fra hans mange år indenfor fodboldverdenen, hvor det må formodes, at han har måttet klippe rigtig mange græsplæner. Han må være stolt over nu således at være avanceret fra en græsslåmaskine uden førerhus til en mejetærsker med førerhus.

Øh Erik ... er der flere meningsløse generaliseringer, du vil af med, nu du er i gang?

Man kunne foreslå:

Alle muslimer er onde
Ingen, der stemmer til højre for midten, er ordenlige mennesker
Dansk erhvervsliv består af kriminelle
Ingen læger er interesserede i deres patienter
Alle cyklister kører ulovligt

Eller sagt på en anden måde: Tror du virkelig efter at have læst ovenstående svada direkte i hovedet på "magten" (hvis du da vil bruge et så abstrakt begreb), at jeg lærer mine studenter at "tale magthavernes sprog"?

Hmmm ... sært som jeg altid ender med at få mit efternavn revet i næsen, når man debatterer på netfora. Jeg har ganske rigtigt haft første parket til at se, hvad det indebærer at være politiker (fx at andre mennesker med ens efternavn bebrejdes ens handlinger), og jeg skal betro dig, at det sidste, det har givet mig lyst til, er at være politiker. Jeg har - i modsætning til dig - stor respekt for arbejdet som politiker, men jeg håber ved Gud, at det aldrig bliver noget, jeg selv skal lave.

Hvis jeg igen og igen kan gå til angreb på den siddende minister på mit område og på min egen ledelse, og stadig blive udlagt som dikkende lammehale, kan jeg ikke rigtig komme på, hvordan det er, jeg skal være samfundskritisk for at være relevant?

Betro mig: er du libertær eller kommunist? Jeg kan ikke rigtig komme på andre synsvinkler, hvorfra dit angreb giver mening.

Betro mig også: Hvorfor pokker kommenterer du et indlæg, du dårlig nok har læst?

I øvrigt: Jeg er ikke sprogmand, jeg er litterat.

Erik blev du i sin tid smidt ud fra danskstudiet p.gr.a. dovenskab? Du virker i alt fald urimelig mavesur på humaniura! Det er vel i orden at tigge om flere skattepenge - universitetsfolk er jo offentligt ansatte så hvad skulle formålet være med at anfægte magthavernes legitimitet m. h. t. at 'bestemme musikken'? Sune påviser den manglende klogskab hvormed de forvalter deres legitime magt. Fint at der er nogle der tør åbne munden, de fleste dukker nakken

Oho, nu begynder det at blive interessant. Den, der ikke anfægter magtens legitimitet, men kun dens dispostioner, er altså en medløber? I så fald er jeg guilty as charged. Uanset, at jeg er lodret uenig med den siddende regering på dette og en række andre områder, er den valgt ved et demokratisk valg, som jeg anerkender, og jeg har ingen forestillinger om at omstyrte det repræsentative demokratiske system i Danmark. Så ja, jeg er en medløber.

Derfor er det stadig ikke en god idé at belønne universiteterne for at lade deres studenter - luddovne eller ej - komme igennem i en frygtelig fart, uanset om de har lært, hvad de skal, eller ej.

Erik: Jeg forstår ikke din demokratiopfattelse. Man er vel kun medskyldig hvis man støtter med sin stemme eller på anden vis? Er jeg også medskyldig i DF's fremgang selvom jeg aldrig har stemt på DF? Den bedste måde at leve op til sit ansvar et vel at stemme imod og argumentere i mod dem man er uenig med? På den måde er vi vel alle medansvarlige også dem der ikke blander sig?

Hans Jørgen Lassen

Jeg deler fuldstændig Sunes bekymringer. Selv var jeg så heldig at studere på et tidspunkt (30-40 år siden), hvor der var rig mulighed for at fordybe sig. Og det gjorde vi, og det lærte vi meget af.

Det er derfor, jeg i dag er så pisseklog.

Charlotte Frantzdatter Johansen

Nu er jeg så en af de mange studerende på Humaniora, der allerede læser på nomeret tid.
Jeg ser det så fra den anden side. Det vill være helt fint at "ansætte" os, så man kan blive fyret. Så kan det være, at arbejdsmarkedsmiljøloven endelig vil træde i kraft for studerende!
Det er ikke særlig motiverende at møde op om morgenen og finde ud af, at I skal være 40 mand i et lokale til 25 og du derfor skal modtage din undervisning siddende i vindueskarmen eller på gulvet.
Ligeledes er vores job ikke kun at komme ud med en eksamen i hånden, men helst også en eksamen, vi kan bruge til noget. Derfor ville det være dejligt, hvis der også var råd til undervisning. Så ville der måske være flere, er bestod til tiden.

Ligesåvel som der bliver stillet krav til os, har vi også ret til at stille krav til uddannelsen. Og vores underviserer har ligeså meget ret til et ordentligt arbejdsmiljø. Hvis I vil have højt uddannede til det danske arbejdsmarked, må I også give universiteterne en chance til at uddanne.

Hans:

Først en anerkendelse.
Det er rart at møde nogen, der faktisk vil tage den diskussion op på argumenter og ikke bare i hovedløse eksplosioner.

Dernæst en afvisning:
Min dagsorden i forbindelse med universitetet er ikke og har aldrig været specielt venstreorienteret. Jeg er erklæret og dokumenterbart tilhænger af et borgerligt universitet og mener, at det er lige så slemt, hvis universitetet er følgagtigt over for en venstreorienteret som over for en borgerlig regering. Jeg modsætter mig ethvert forsøg på at gøre dette til et højre-venstre spørgsmål.

Derefter sagen selv:
Er vi enige om, at det er særdeles uhensigtsmæssigt, hvis finasieringssystemet opfordrer universitetslærere til at lade ukvalificerede kandidater bestå? Det er det, der er kernen i mit argument. De ansvarlige politikere lovgiver som var de ligeglade med, om de studerende lærer noget. Der tælles kun kvantitet, ikke kvalitet.

Jeg er helt enig med dig i, at vi skal arbejde for at nedbringe gennemførselstiden, og vi er mange, som interesserer os meget for, hvordan det gøres på en lødig måde. Men at klemme os økonomisk på et tidspunkt, hvor vi i forvejen underviser latterligt store hold på grund af vores reducerede økonomi, er ikke spor hensigtsmæssigt. Hvor store er mine muligheder for at opdage og hjælpe studenter i vanskeligheder, når jeg ikke engang har tid til at lære mine studenters navne?

Derudover er vi også enige om, at hovedparten af vores kandidater skal lave noget andet end at forske. Det har vi selv haft som selvfølgelig forudsætning for vores arbejde i mange år. Men derfor skal de da stadig kunne noget, ikke?

Sabine Behrmann

Spørgsmålet er vist, hvorfor de universitetsansatte har så lidt imod at blive ved med at være gidsler i dette spil.

Vilkårene ved universiteterne er blevet voldsomt forringet igennem mange år. Bertel Haarder startede det, de radikale undervisningsministre gjorde igenting for at udbedre de skader, han forvoldte - og så kunne Helge Sander tage fat dér, hvor lille Bertel slap.

Hvis man synes, at man ikke længere kan stå inde for den nødvendige kvalitet i sit arbejde - ja, så er det vist på tide, at man flytter sig.

Kære Sune Auken, du er med til at opretholde det usunde system, som du skriver imod.

Hans Jørgen Lassen

Forelæsninger i kæmpestore auditorier strider mod al pædagogisk tænkning og viden.

Personligt gider jeg ikke den slags, men kan dog godt finde på at møde op for lige at tjekke, om hin enkelte forelæser skulle tilhøre den sjældne kategori, som magter at gribe folk, selv i en envejskommunikation.

Jeg har oplevet det en enkelt gang (nah, måske et par gange), nemlig med Erling Jacobsen for 40 år siden. Han kunne trænge ind til os unge studerende; pensum interesserede ham mindre.

Men ellers er naturligvis undervisning på mindre hold det eneste rigtige. Her kan der foregå dialog, aktiv deltagelse, og man lærer nu engang kun ved selv at være aktiv, på den ene eller den anden måde. Man kan ikke sidde passivt og suge til sig som en svamp. Tingene skal bearbejdes.

Hans Jørgen Lassen

Ja, lad os undgå pædagogisk røgsnak, helt enig.

Det er imidlertid et såre simpelt faktum, at der kun er én vej til at lære noget, og det er ikke gennem passiv lytning, men aktiv indsats. Eller, som du kalder det, hårdt arbejde. Bortset fra, at det behøver ikke nødvendigvis behøver at være hårdt eller opleves hårdt. Det kan sgu ligefrem være sjovt.

Hans Ejnersen

En gang til tak for lødige indlæg. Jeg er fortsat ikke enig, men jeg sætter stadig pris på, at du søger at diskutere ansvarligt og fornuftigt (fjulleret overlader vi til de andre!).

"Der er en ægte fare for at for, at mange unge der de facto ikke er kvikke nok, rent faktisk kommer sovende til en grad fra f.eks. humaniora. På naturvidenskab er det selvsagt ikke muligt at snakke sig til en grad."

Og det er så præcis derfor, vi IKKE må indrette de økonomiske incitamentstrukturer, så de belønner det universitet, der slipper ukvalificerede forbi eksamen ... ikke? Som det bliver nu, er det netop de institutioner, der mest konsekvent fastholder kvalitetskravene, der kommer til at tabe penge, mens dem, der slipper hvadsomhelst igennem, belønnes. Ikke ret fornuftigt og ikke en særligt god måde at opstille vilkårene for konkurrencen.

I øvrigt tør jeg indtil økonomien tvinger os i knæ godt love dig, at det er meget få af mine eller mine kollegers studenter, der kommer sovende til nogetsomhelst (bortset måske fra hvile). Det er langt hovedparten af dem i øvrigt heller ikke interesserede i. Tør jeg spørge, hvor du har din viden om nutidens humanistiske forskere og studenter fra? Al den dovenskab, du taler om, kan jeg slet ikke få øje på, og jeg lever hele mit professionelle liv i nærkontakt med det største af landets humanistiske fakulteter.

Hvad angår båndede forelæsninger, så lyder det jo fint og lovende, men der er temmelig mange konkrete problemer, du skylder at tage stilling til:

1) Hvad gør man i fag, hvor en stor del af undervisningen udspiller sig som dialog eller for den sags skyld gruppearbejde (det gælder ALLE de fag, jeg selv underviser). Udstyrer man de studerende med mikrofoner, så de også kan blive foreviget på nettet? Har du overvejet, hvad det vil gøre ved deres lyst til at ytre sig?

2) Hvad gør man med de lærere, der har en tendens til at bevæge sig væk fra katederet for at komme tættere på de studenter, som befinder sig i deres lokale? Lænker dem til katederet? Indsætter en kameramand til at filme dem?

3) Hvordan sikrer man, at de lærere, der anvender lidt utraditionelle metoder (jeg kan fx både finde på at synge, danse og at dø på gulvet for at demonstere pointer pædagogisk), ikke holder op af frygt for at ende som freakklip på Youtube? - Ja, jeg ser fjollet ud ... det er en tillidssituation imellem mig og dem.

4) Hvordan forhindrer vi lærere med sceneskræk fra at bryde sammen, levere dårlig, stammende undervisning eller forlade deres job? Det er ikke mit problem, men det er ofte ikke de dårligste lærere, som har det sådan.

5) Hvad stiller vi op med det ubegribelige juridiske netværk af ophavsretsproblemer, som opstår, når alt, hvad der siges i klasselokalerne, skal på nettet?

Hans Jørgen Lassen

Dialektikken, meningsudvekslingerne, den personlige kontakt og interaktion kan give meget, som et fjernsyn ikke er i stand til at levere.

Jeg ville til en hver tid foretrække akademiet i Athen frem for et netbaseret videokursus. Desværre lukkede de for et par år siden.

@ Hans Ejnersen

"Alle andre steder arbejder man som vidensarbejder nemt 40-45 timer om ugen. På universitetet arbejder folk hjemme..."

Uiversitetsansatte har mulighed for at arbejde hjemme. Ja, det er rigtigt, men det er forkert at stille det op som modsætning til "Alle andre steder". Du mener velsagtens private firmaer? Mig bekendt er hjemmearbejde ret udbredt i det private. Dertil kommer at det efterhånden er mange år siden en universitetsansat akademiker arbejdede 40 timer excl. hjemmearbejde. Det fakultet hvor jeg arbejder, er arbejdstiden for akademikerne nærmere 60 timer end 40!

Og så lige den der med at virksomhederne ikke kan bruge kandidaterne: Det er ikke sandt. Når DI klynker over at de ikke kan finde kvalificeret arbejdskraft er det hykleri, fordi de har gravet deres egen grav ved at slagte hele efteruddannelsessystemet. Nu skal de nemlig selv betale for at efteruddanne folk, hvor de tidligere fik serveret den rette arbejdskraft gratis dvs. skatteyderbetalt.