Kronik

Bedre indsigt i klimaændringers påvirkning af vandressourcen

Det øgede vandforbrug, den ulige fordeling, forurening og dårlig forvaltning af ressourcen betyder, at 1,2 mia. mennesker i dag ikke har adgang til rent drikkevand
Jordens befolkning ventes at nå 10-11 mia. i 2050. For at brødføde den øgede befolkning skal større landområder inddrages til fødevare- og landbrugsproduktion, og endnu mere vand skal anvendes til vanding.

Jordens befolkning ventes at nå 10-11 mia. i 2050. For at brødføde den øgede befolkning skal større landområder inddrages til fødevare- og landbrugsproduktion, og endnu mere vand skal anvendes til vanding.

Mikkel Østergaard

2. september 2008

Vandressourcen kommer under yderligere pres af den globale opvarmning. Københavns Universitet er vært for et hydrologisk observatorium, HOBE, som opbygges i oplandet til Skjern å. I observatoriet udføres målinger og eksperimenter for at udbygge den videnskabelige forståelse for vandets kredsløb. En bevilling fra Villum Kann Rasmussen Fonden har gjort det muligt at opbygge dette observatorium, som er enestående af sin art i international sammenhæng. Danmarks vandforsyning er baseret på rent drikkevand, men i en opgørelse fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) for nogle år siden blev det fastslået, at den udnyttelige grundvandsressource kun er halvt så stor, som tidligere antaget.

I et hydrologisk system under forandring er det afgørende med pålidelige observationer, således at eventuelle ændringer i det hydrologiske kredsløb kan dokumenteres på grundlag af konkrete observationsdata. I HOBE udføres detaljerede målinger af klimaparametre og drivhusgasser under anvendelse af den nyeste måleteknologi. Der foretages observationer fra målestationer, master, fly og satellitter. På grundlag af disse målinger og model-simuleringer kan vi her i landet være på forkant med klimaændringerne og i rette tid vurdere mulige konsekvenser for vandløbsafstrømning, grundvandsdannelse, grundvandstand og vandkvalitet.

Påvirkningen af vandressourcen kan forudsiges ved hjælp af klimatiske og hydrologiske modeller. Danmark tilhører den internationale elite inden for dette forskningsområde. Det observationsmateriale, som indsamles i det hydrologiske observatorium, vil give et stort løft til dansk klima og hydrologisk forskning og styrke den internationale førerposition. Pålideligheden af forudsigelser af klimaændringers effekt på vandressourcen vil blive forbedret. På det grundlag kan udvikles bæredygtige løsninger for den fremtidige udnyttelse og beskyttelse af vandressourcen under ændrede klimaforhold, og der sikres en parathed mod vandrelaterede katastrofehændelser.

Regionale forskelle

I Danmark er der på trods af landets beskedne størrelse store regionale forskelle i vandressourcens størrelse. Nedbøren er størst i den vestlige del af landet og er aftagende mod øst. Samtidig er landbrugsjorden mere sandet mod vest end i øst. Samlet betyder det, at der er betydeligt mere vand til rådighed til grundvand og vandløb i Vest- end i Østdanmark. Grundvandsdannelsen er imidlertid så stor, at vandforsyningen i hele landet er baseret på grundvand. En stor del af Danmarks befolkning er koncentreret i hovedstadsregionen, hvor grundvandsdannelsen uheldigvis er mindst. Her oppumpes i dag mere vand end svarende til en bæredygtig situation, og tilstanden i både vandløb og våd-områder er påvirket i en uacceptabel grad. Også i områder med stort markvandingsbehov er den bæredygtige indvinding overskredet. Presset på vandressourcen er i de seneste 10-20 år blevet forstærket af nitrat- og pesticidforurening fra landbrugsområder og udslip af miljøfremmede stoffer fra benzinstationer, industri og lossepladser. Det er et gældende forvaltningsprincip, at drikkevandsforsyningen i Danmark skal baseres på rent drikkevand, og en række boringer er derfor blevet lukket, fordi grænseværdien for forureningsstoffer er overskredet. I de kommende år vil der yderligere blive nedlagt en række indvindingsboringer som følge af allerede stedfunden forurening.

Klimaændringer vil i Danmark føre til tørrere somre med færre nedbørsdage og vådere vintre. Københavns Universitet har i samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) udført modelberegninger af klimaeffekternes påvirkning af det hydrologiske system for to områder. I Vestjylland med de lette jorder vil behovet for markvanding stige markant som følge af de tørre somre. Den mindre nedsivning og øgede oppumpning i sommeren og sensommeren vil resultere i en reduceret vandløbsafstrømning i august-september.

De større nedbørsmængder i vinterperioden vil føre til stigninger i grundvandstanden og højere vandløbsafstrømning. Sammenholdt med effekten fra havniveaustigninger vil det betyde, at lavtliggende områder bliver vandlidende eller direkte oversvømmes. Også stormflodssituationer forventes at blive forværret med øget opstuvning og oversvømmelser, når sluserne lukkes.

Vandløbsafstrømningen

På Sjælland, hvor undergrunden er domineret af morænelersaflejringer fra sidste istid, viser modelberegninger, at klimaændringerne vil slå mest igennem på den sæsonmæssige variation i vandløbsafstrømningen. Den lavere nedbør i sommerperioden vil resultere i en markant lavere vandløbsafstrømning i sensommeren. Allerede i dag er afstrømningen på dette tidspunkt af året stærkt reduceret som følge af stor grundvandsindvinding, og tilstanden vil blive forværret med store konsekvenser for økosystemerne. Landbrugets tilpasning til ændrede klimaforhold kan også medføre øget udvaskning af næringssalte og pesticider.

Andre steder på kloden har klimaændringer en meget større indvirkning på vandressourcen med store konsekvenser for menneskeheden og for samfunds-udviklingen. Tørke, hungers-nød, mangel på rent drikkevand samt oversvømmelse har medført store katastrofer gennem historien, men disse ekstreme hændelser synes at blive forstærket.

Selv om 70 pct. af jordoverfladen er dækket af vand, er kun 2,5 pct. ferskvand. Hovedparten af denne vandmængde er bundet som sne og is, og det er kun ca. en pct. af Jordens vandressourcer, som er tilgængelige og kan udnyttes til at dække menneskers behov for vand. De udnyttelige ferskvand-ressourcer er meget uens fordelt på jorden, og fordelingen svarer ikke til fordelingen af mennesker. Des-uden er dele af vandressourcen forurenet og kan ikke umiddelbart anvendes uden en bekostelig rensning.

I global sammenhæng har vandressourcen været under voldsomt pres som følge af stigningen i befolknings-antallet fra ca. 1,5 mia. i begyndelsen af forrige århundrede til ca. seks mia. i dag. Det øgede behov for vand til husholdning, industri og ikke mindst landbrug (mere end 70 pct. af vandforbruget går til fødevareproduktion) har betydet, at vandforbruget er mangedoblet i denne periode. Det øgede vandforbrug, den ulige fordeling, forurening og dårlig forvaltning af ressourcen betyder, at 1,2 mia. mennesker i dag ikke har adgang til rent drikkevand. Jordens befolkning vil stige med uforandret styrke og forventes at nå 10-11 mia. i 2050. For at brødføde den øgede befolkning skal større landområder inddrages til fødevare- og landbrugsproduktion, og endnu mere vand skal anvendes til vanding.

Global opvarmning

Presset på vandressourcerne forstærkes markant af den globale opvarmning. Klimaændringernes udvikling afhænger af en række naturlige og menneskeskabte faktorer og i særdeleshed af udviklingen i udledningen af drivhusgasser. Men også ændringer i jordoverfladens beskaffenhed så som skovfældning, vanding, urbanisering, afsmeltning af sne og is fra de polære områder, ændrede havtemperaturer m.v. påvirker strålingsbalancen og udveksling af gasser og vanddampe mellem jordoverfladen og atmosfæren.

Forudsigelser ved hjælp af klimamodeller afspejler nogle tydelige tendenser: (1) Mere nedbør i troperne og i de tempererede områder (f.eks. Danmark) og mindre nedbør i de subtropiske områder (f.eks. landene omkring Middelhavet). Det forværrer vandknapheden i de tørre områder; (2) Større variationer i nedbørens fordeling, flere ekstreme tilfælde med større risiko for tørke og oversvømmelser; (3) Magasineringen af vand i sne og gletschere i bjergområder reduceres, hvilket medfører mindre afstrømning i den varme og tørre periode. Mere end en sjettedel af verdens befolkning lever i områder, som forsynes med ferskvand fra bjergområder; (4) Stigende vandstand i havet vil formindske fersk-vandressourcen og reducere afvandingsforholdene med oversvømmelser til følge i lavtliggende kystområder, hvor en stor del af verdens befolkning bor.

Karsten Høgh Jensen er professor på Institut for Geografi og Geologi, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.Torben Sonnenborg er seniorforsker ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu