Kommentar

Boykot Durban II

Demokratiske nationer bør holde sig væk fra næste års antiracismekonference i Genève
26. september 2008

I september 2001 var Durban i Sydafrika vært for FN's konference mod global racisme. Målet var at opnå anerkendelse for forbrydelser i forbindelse med slaveri og kolonialisme.

Arrangørerne håbede, at menneskeheden ville benytte den højtidelige anledning til at se sin historie i øjnene og bearbejde fortidens hændelser med afklaret sind.

De gode intentioner forfaldt dog hurtigt til ensidig selvhævdelse blandt ofrene og blodtørst rettet mod israelske organisationer og andre, der kunne mistænkes for at være jødiske. Den oprindelige hensigt, som var at hele fortidens sår gennem en art kollektiv terapi og fremme nye standarder for menneskerettigheder, blev forvansket til et udbrud af had, der kun forsvandt fra offentlighedens synsfelt under indtryk af 11. septemberangrebene få dage senere.

Mod arrangørernes ønske blev Durban en arena, hvor folk råbte fornærmelser efter hinanden i en genopførelse af de fordømtes komedie, over for den hvide udbytter.

"Smerten og vreden føles stadig. De døde kalder på retfærdighed gennem deres efterkommere," udtalte Kofi Annan - et forbløffende ordvalg for en generalsekretær i FN, der snarere lød som en opfordring til hævn end til forsoning.

Præcis sådan så konferencens delegerede fra især de arabisk-muslimske stater da også på det. Med den afrikanske gruppe omdannede de konferencen til platform for antikolonialistisk hævn. Vesten, der er selvmorderisk af natur, skulle bare indrømme sine forbrydelser, trygle om tilgivelse og betale symbolske og økonomiske erstatninger til ofrene for undertrykkelsen.

Erstatning for slaveri

Zionisme blev fordømt som nutidens svar på nazisme og apartheid. Det samme blev "den hvide ondskab", der havde skabt "det ene Holocaust efter det andet i Afrika" gennem menneskehandel, slaveri og kolonialisme. Israel skulle forsvinde og dets politikere stilles for en international domstol i stil med Nürnberg. Antisemitiske tegninger cirkulerede, eksemplarer af Mein Kampf og Zions Vises Protokoller blev omdelt. Under et foto af Hitler kunne man læse, at Israel aldrig ville have eksisteret og palæstinenserne aldrig have spildt deres blod, hvis han havde vundet krigen. Et antal delegerede blev truet korporligt, og der blev opfordret til "død over jøderne".

Hele farcen kulminerede, da Sudans justitsminister, Ali Mohamed Osman Yasin krævede erstatninger for fortidigt slaveri, mens mennesker i hans eget land - på selv samme tidspunkt som han talte - blev underkastet skammeligt nyt slaveri. Det var som at høre en kannibal opfordre til vegetarianisme.

Misbrug af 11. september

Man skulle tro, at den dystre komedie ville få FN på andre tanker. Men den ekstraordinære beslutsomhed hos diktatorer og fundamentalister, der har omformet FN's menneskeretsråd til en platform for egne krav, kan ikke undervurderes. En Durban II-konference skal finde sted i Genève fra 20. til 24. april 2009, og der er allerede lagt op til en gentagelse af Durban I.

De rapporter og projekter, der har hobet sig op de seneste syv år indgyder ikke optimisme. I september 2007 holdt FN's specielle rapportør om racisme, fremmedhad og diskrimination, Doudou Diene, en tale i Genève. Heri beskylder han Vesten for at bruge 11. september til at understøtte de mest ondartede former for islamofobi. Herved forstår han en form for racisme, der har rødder i den første kontakt mellem islam og kristendom - især korstogene og den spanske generobring. Han nævner også antisemitiske og antikristne stemninger, men det primære fokus er på den 'antimuslimske racisme'. Over hele Europa og i USA gør intellektuelle og politikere fra alle sider sig skyld i en bred vifte af krænkelser mod profetens religion.

Kriminalisere blasfemi

Blandt disse er sekularitetsprincippet, som det forfægtes i Frankrig med "forbuddet mod religiøse symboler i offentlige skoler", det "bebudede forbud mod burka i Englands offentlige bygninger" og stigmatiseringen af slør og tørklæde: Alle disse er tegn på en ny intolerance. Diene beklager, at sekulariseringen har ført "til generel mistillid over for religiøse overbevisninger", og han mener, at "dogmatisk sekularisme" bruges til at "manipulere religionsfriheden". Så han er ikke overrasket over, at Vesten, som en "støtte af slaveri og kolonialisme", fører an i "systematisk nedrakning af muslimske intellektuelle" (her tænker han især på Tariq Ramadan) og idéen om "civilisationernes sammenstød", som vi kender den fra Samuel Huntington. I modsætning hertil er forfølgelse af kristne mindretal i Mellemøsten, Afrika og Indien ifølge ham en uheldig konsekvens af nordamerikanske evangeliske gruppers missionærarbejde, der lader egne religiøse brødre lide for deres blinde tro. Enhver kritik af dogmer, enhver skepsis over for religiøs overbevisning er, siger Diene, en art racistisk fornærmelse og bør straffes. Jesus, Moses, Muhammed, Buddha, Konfutse er herefter urørlige ikoner, der må beskyttes imod ulovlige angreb. Bør vi på denne baggrund genindføre blasfemi som kriminel handling, således som fundamentalisterne fra de tre monoteistiske religioner foreslår?

Antiracistisk ideologi

Ikke overraskende får Dienes rapport ivrig støtte fra Den Islamiske Konferenceorganisationen (OIC) og størstedelen af Den Alliancefri Bevægelse - begge steder kan demokratierne kan tælles på én hånd. Diene gør det til sin politik at afstå fra at kritisere autoritære regimer i Asien, Afrika og Latinamerika og reserverer skytset til EU og Nordamerika, hvem han anklager for at ophidse til pogromer mod deres minoriteter.

Med andre ord: Antiracisme i FN-regi er nu blevet til ideologi for totalitære regimer og bruges til at beskytte disse regimers egne interesser. Diktaturer og halvdiktaturer som Libyen, Pakistan, Iran, Saudi-Arabien, Algeriet, Cuba, etc., overtager den demokratiske sprogbrug og instrumentaliserer organisationensjuridiske rammer for at gøre front mod demokratierne uden nogensinde at vende de kritiske spørgsmål mod sig selv. En ny Inkvisition etablerer sig, som brændemærker "æreskrænkelse af religion" for at undertrykke alle tilløb til tvivl, især i islamiske lande og det på et tidspunkt, hvor millioner af muslimer, især i Europa, ønsker at tage afstand fra snæversyn og fundamentalisme. I en omvurdering af alle værdier udbredes antiracisme af tyranner i åndsformørkelsens og kvindeundertrykkelsens tjeneste og bruges til at retfærdiggøre præcis, hvad den blev formuleret for at bekæmpe: undertrykkelse, fordomme, ulighed.

I hænderne på disse magtfulde og organiserede lobbyer bliver FN et reaktionært instrument i verden, skønt det blev skabt for at fremme retfærdighed, fred og menneskelig værdighed.

Europa må stå fast over for disse narrestreger: Boykot konferencen! Det har Canada allerede besluttet sig for. Måske bør vi også overveje at opløse Menneskerettighedsrådet eller kun at lade virkeligt demokratiske lande være med.

Det er uacceptabelt, at lande, der anerkender retfærdighed, flerpartistaten og ytringsfrihed, i år 2008 - som i 1930'erne - skal stilles for historiens domstol af fanatikere og tyranners lobbyer.

© Pascal Bruckner og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nå - så er der endelig en mulighed for bred enighed på fløjene herhjemme . Eller det er måske at sætte næsen for langt op?
Trist at menneskerettighederne forsøges rodet sammen med religiøs ømfindtlighed - krænkernes eventuelle fladpandethed upåagtet...
Europæernes Holocaust i kolonitidens Afrika skal ikke være springbrædt for islamistisk intimidering af skamfulde nordboere. no way ....

En storm i et glas vand ?

Hvad er en storm i et glas vand med hensyn til DurbanII ?

At UNs Menneskerettighedsorganisation er blevet highjacket af de islamiske lande - og at disse agter af sætte magt bag agt gennem deres arbejde i selvsamme organisation ?

Hvordan mon det bliver at være blandt de der risikere fængselsstraf fordi man har anvendt ord og rodsammensætninger som disse islamiske lande får kriminaliseret ?

Når jeg skriver fængselsstraf er det fordi, EU sørme allerede har vedtaget love og regler for sådanne strafformer.

Og EU arbejder på et tilsvarenden, hvis ikke nøjagtig det samme projekt ,som de islamiske lande.

Får de islamiske lande ,og EU, deres vilje vil du ,og enhver anden, der skriver, eller taler ,om f.eks. Hijad eller Sharia eller sammenstiller ordet Islam med ordet terrorisme risikere at blive afhentet til afhøring, stillet for en dommer og idømt fængselsstraf på mellem 1- 3 år.

For ved at anvende bl.a. disse ord er du blevet lovbryder og dermed kriminel.

Vi skal absolut tage Durban II alvorligt !

Og det skal vi fordi, de islamiske lande har nogle intensioner som, hvad enten de får disse gennemført nu eller ej vil fortsætte med at arbejde for og udvide omfanget af.

Vilhelm von Håndbold

@ Pascal Bruckner

Lande som er kendt for verdens mest markante udøvelse af racisme og forbrydelser af international lov skal i 2009 stå i spidsen for Durban II, et arrangement mod racisme (Iran, Libyen, Syrien ....). Sikke en udvisning af dobbeltmoralsk fingerpegeri hva? Hvordan kan Iran, som behandler sine minioriteter, kvinder og børn med sådan grusom fremfærd, dog nogensinde kunne stille med skarpt uden vis - omend stor - portion kynisk, selvforherligende dobbeltstandard? Svaret er såresimpelt - det kan de ikke!

Det er i denne sammenhæng interessant at bide mærke i et velkendt essay skrevet tilbage i 1869 af den amerikanske tænker John Stuart Mill; "On Liberty". Mill skriver, at "Selv den mest intolerante kirke, den Romersk Katolske kirke, lægger øre til 'djævelens advokat' før den kanoniserer en helgen. Det lader til, at selv de helligste af mænd ikke vedkender sig posthum hæder, indtil alt hvad djævelen har at sige om dem, er kendt og vejet. De overbevisninger som vi har mest hjemmel for har intet værn at hvile sig bag, men en stående invitation til hele verden til at modbevise disse. Hvis udfordringen ikke accepteres, men accepteres og forsøget slår fejl, er vi tilstadighed langt fra vished; men vi har gjort det bedste, som det eksisterende stadie af menneskelig fornuft tillader os; vi har benægtet intet, der kunne hindre sandheden fra at nå os."

Og med denne særdeles nulevende udtalelse fra Mill i mente, bør vi også huske definitionen på minimal moralsk integritet eller blot anstændighed; navnlig at vi selv skal leve efter samme standard, som vi refleksivt ophøjer over for andre - ellers er vi hyklere efter den mest stringente definition af udtrykket.

Andre lande som er kendt for verdens mest markante udøvelse af racisme og forbrydelser af international lov har valgt eller overvejer kraftigt at boycutte Durban II, et arrangement mod racisme (USA, Israel ...). Sikke en udvisning af dobbeltmoralsk tilbagenholdenhed hva? Hvordan kan Israel, som behandler sine minioriteter, tætteste naboer og fangere med sådan grusom fremfærd, dog nogensinde kunne stille med skarpt uden deltagelse med vis - omend stor - portion kynisk, selvforherligende dobbeltstandard? Svaret er såresimpelt - det kan de ikke! Der er ingen grund til at nævne USA's bundløse liste af gruopvækkende forbrydelser op gennem historien - den europæiske befolkningsopinion taler for sig selv.

Læg mærke til at den første Durban-konference fremkom i en æra af vestlig selvforherligelse ligesom den efter koldkrigstiden, da en imponerende retorisk massestrøm forsikrede at den vestlige verden nu i frihed kunne efterstræbe sin traditionelle helligelse til demokrati, frihed, retfærdighed og menneskerettigheder. Efter årtusindeskiftet var den vestlige intelligentsia oven på bombningen af Serbien komplet blændet af den altoverskyggende "idealistiske nye verden, der er fikseret på at standse umenneskelighed," som havde indtrådt en "nobel fase" i sin udenrigspolitik med en "helgens glød." Historiens eksempel på den vestliges stats dedikation til "principper og værdier" og agering ud fra "altruisme" og "moralsk lidenskab," som gør lederen af de "oplyste stater" i stand til at anvende sin magt, hvor den "tror den er retfærdig." [1]

Det er interessant at kigge på den første Durban konference, som Bruckner husker tilbage på og som USA og Israel valgte at forlade. Det var et udemærket udtryk for 'djævelens advokat'; men i den rigtige verden er djævelen bare over alt og racismen vedkender os alle - staterne påberåber sig dog næsten universelt "helgen status". Årvågenheden slog fejl og nogle valgte blot ikke at deltage; det er blandt de erfaringer vi kan drage fra konferencen. Mangt og meget kunne stilles til forsvar eller modpunkter, som Bruckner og hans kreds der omfatter Alan Dershowitz gør udtryk for, men de udpegede ville ikke skænke anklagerne legitimitet - punkterne blev ikke tilbagevist.

Durban II behøver ikke efter vestlig standard at indgås uden forbehold. Dette er hele pointen og målet i en udveksling, såfremt man måtte være i tvivl.

Det er heller ikke helt forkert at sige, at der pt. kører en "kampagne" mod Durban II, da man er skidebange i bukserne for at indgå i en sådan udveksling af måske legitime klagepunkter. Den "nye antisemitisme" er et bluff, landenes retorik bør ikke af befolkningen forveksles med politik. Den internationale retsstol, den arabiske liga, Iran og resten af det internationale samfund har stemt for FN resolution 242, tostatsløsningen, men Israel har stemt i mod og USA har konsekvent nedlagt veto mod resolutionen. PLO har støttet resolutionen siden 1973 og har atter kaldt på den i dag [2] - der er rigeligt at gå til i denne sammenhæng, men jeg refererer blot til FN's Special Rapporteur, John Dugards rapport til generalforsamlingen: "Human Rights Situtation in Palestine and Other Occupied Arab Territories."[3] Sandelig kan den vestlige verden producere masser af legitime modpunkter, såsom russisk og kinesisk veto i sikkerhedsrådet i mod fredsresolutioner i Sudan. Det er bare denne legitime udveksling som den vestlige verden ikke vil indgå i, for så skal den gøre massive indrømmelser over for egne befolkninger og ikke mindst over for ofrene, som fortjener krigsskadeerstatninger.

Den israelske avis Ha'aretz gjorde d. 3/4-08 opmærksom på, at Elie Wiesel, Alan Dershowitz og den tidligere CIA-direktør James Woolsey havde tilskyndet den amerikanske regering til at boycutte Durban II konferencen på en sidelang reklame i 4 store aviser: New York Sun og The Washington Times, såvel som Washingtons politiske nyhedsmagasiner Politico og Roll Call, som er designet til brug for kongressens politikere og øvrige medarbejdere.

I dag er Information ikke en undtagelse.

[1] "The New Military Humanism: Lessons From Kosovo" Common Courage Press (July 1, 2002) - også tilgængelig i review: http://www.monthlyreview.org/080908chomsky.php

[2] Mahmoud Abbas, "Israel and Palestine Can Still Achieve Peace," Wall Street Journal 19. sep., også tilgængelig online på: http://www.huffingtonpost.com/mahmoud-abbas/israel-and-palestine-can_b_1...

[3] John Dugard, "Human Rights Situtation in Palestine and Other Occupied Arab Territories," United Nations: Human RIghts Council, Seventh session, Item 7 of the provisional agenda. Også tilgængelig online på: http://www.normanfinkelstein.com/pdf/dugard/032008/John_Dugard_report.pdf

Sikke en gang neo-konservativt pladder..
Er det her noget Pascal selv har fundet på eller er det Rumsfeld og alle hans andre Judeo-fascistiske venner der taler ?
Vor bekvemt er det ikke for dem at det lykkedes Osama at slukke missil-forsvaret omkring Pentagon..

“The process of transformation is likely to be a long one, absent some catastrophic and catalyzing event—like a new Pearl Harbor.” September 2000
http://www.newamericancentury.org/RebuildingAmericasDefenses.pdf

Reminder: F. Engels: Det er os der de troende, vi tror nemlig at de andre tror.

I virkelighedens verden har det der sker i denne sag, omtrent nul og nix med religion at gøre.