Læserbrev

Energi er en del af sikkerhedspolitikken

Johannes Lebech mener, at situationen i Georgien tydeliggør at energi- og sikkerhedspolitik hænger sammen

Johannes Lebech mener, at situationen i Georgien tydeliggør at energi- og sikkerhedspolitik hænger sammen

MUSTAFA OZER

Debat
6. september 2008

Når de europæiske udenrigsministre 5.-6. september mødes i Avignon, er det blandt andet for at diskutere den fortsatte udvikling og implementering af den fælles europæiske sikkerhedspolitik. Den danske udenrigsminister vil på mødet især betone vigtigheden af at medtænke klimaforandringer i den fælleseuropæiske sikkerhedsstrategi.

Det er glædeligt, at den danske regering med udsigten til Klimakonferencen i København har anlagt en grøn klimaprofil. Det er andre toner end dem, vi hørte fra regeringen de første år, hvor man ansatte Lomborg til at bortforklare klimatruslen.

Der er ingen tvivl om, at klimaforandringerne vil have sikkerhedspolitiske konsekvenser. Men den aktuelle krise i Georgien bør minde den danske udenrigsminister og hans kollegaer om, at energi er en central del af den sikkerhedspolitiske dagsorden.

Energi som våben

Over halvdelen af Europas brug af gas importeres og størstedelen fra Rusland. I 2025 forventes det, at vi må importere over 80 pct. af vores gasforbrug. Det statsejede og statsstyrede selskab Gazprom kontrollerer således hovedparten af gasforsyningen til Europa. Ruslands vilje til at bruge gassen som våben blev demonstreret i vinter, hvor Rusland truede med at stoppe energiforsyningen til Ukraine. Kun i mindre omfang modtager vi olie og gas fra andre lande, herunder Kasakhstan og Turkmenistan. De fleste forsyningslinjer fra disse lande løber gennem Rusland. Dog løber BTS-ledningen gennem Georgien umiddelbart syd for Sydossetien. Yderligere russisk fremmarch i det sydlige Kaukasus ville altså kunne lamme den europæiske tilførsel af olie og gas i væsentlig grad.

I Europa-Parlamentet har vi i denne uge vedtaget en resolution, der understreger vigtigheden af den fælles forsvars- og sikkerhedspolitik og lægger særlig vægt på energispørgsmålet. Der er behov for at finde varige løsninger på energiområdet, der vil sikre en stabil energitilførsel til Europa. Det er vigtigt, at den europæiske energiforsyning bliver et centralt element i en fælles sikkerhedsstrategi.

Situationen i Georgien aktualiserer behovet for handling. Den planlagte Nabucco-ledning, der skal lede naturgas til Europa gennem Tyrkiet, uden om Rusland, er en del af løsningen. EU - landene må samles om en fælles energipolitik i stedet for som nu at indgå splittende, bilaterale aftaler med Rusland. Endelig må vi kraftigt fremme udviklingen og brugen af nye vedvarende energityper inden for Europas grænser. Dermed bliver energipolitikken både til gavn for Europas sikkerhed - og for klimaet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

.

- en krigerisk holdning til klimaproblematikken ...

EU burde tage med i overvejelserne, om ikke vi burde sænke forbruget. Hvornår har vi 'velfærd' nok?

.

Hmmmm, Erik,
at invadere Rusland med henblik på en varig løsning er jo nemt nok, hvilket flere historiske forsøg tyder på!?
Kunsten består vel mere i, at komme helskindet hjem igen!