
Fra regeringen forlyder det nu, at der inden udgangen af september kommer et udspil om intelligent trafikinvestering. Men vi har efterhånden lært, at København og landets andre store byer ikke skal regne med hjælp fra regeringen, når det handler om planlægningen af den trafikale infrastruktur og mobiliteten mellem storbyer.
Gang på gang har regeringen meldt pas - på trængselsafgifter, en gunstig kollektiv trafik, effektive miljøzoner, investeringer i togdrift - ja, vi kunne blive ved. Det har man også indset i EU, som nu er klar til at komme de europæiske storbyer til undsætning. Trods manges forestilling om EU som et tungt og besværligt apparat er det tydeligt, at EU her er storbyernes redningsplanke.
Byernes udfordringer
Med EU-Kommissionens redegørelse om byernes udfordringer på transportområdet har EU taget et vigtigt skridt i forhold til at sætte ind over for den stigende forurening og trængsel i trafikken, som storbyerne står over for. EU tager et ansvar, som regeringerne i mange europæiske lande ikke tør tage, herunder den danske. EU-Kommissionen har modsat regeringen lyttet opmærksomt til byerne og anerkender, at byerne ikke kan løse disse udfordringer selv.
Derfor må EU tage en ledende rolle, når det gælder støj- og luftforurening, trafiksikkerhed, kørselsafgifter, miljøzoner, kollektiv trafik, grønne teknologier, tilgængelighed for alle, godstrafik og potentialer i intelligente trafikstyringsløsninger.
Det skaber muligheder for København og andre europæiske storbyer, hvis EU går mere aktivt ind i at forbedre både miljø- og trafikforhold. Der mangler fokus på byernes rolle og indflydelse, når den store europæiske infrastruktur planlægges. Der tages i Danmark store beslutninger om at udbygge infrastrukturen - men selve knudepunkterne i nettet, nemlig byerne, spiller en alt for lille rolle i processerne. Byerne udgør knudepunkterne i infrastrukturen, og hvis man virkelig ønsker intelligente investeringer, så inddrag dog byerne og skab sammenhæng i infrastrukturen. Det har de forstået i EU - så mangler vi bare at få den danske regering med.
En redegørelse omkring de trafikspørgsmål, som storbyerne står over for? Det er jo fantastisk, en hel redgørelse. Så er man altså blevet klogere på problemerne. Nu kender man dem. Altså¨er EU redningen, fordi de har lavet en redegørelse. En hel redegørelse. Det kan kun komme fra EU, når de har lavet en hel redegørelse. Her i landet gør regeringen ikke noget, derfor er løsningen EU der har lavet en hel redegørelse!
Ja undskyld, men artiklen nævner vel ikke noget konkret, som dens forfattere kan hænge sit håb op på. Hvad står der konkret, ud over at EU har lavet en redegørelse?
Klaus Bondam og EU elsker biler.
Det er det store problem.
Vi skal bare lave byerne bilfri, men det vil han jo ikke.