Kronik

Forældreansvarsloven beskytter krænkeren

Den nye forældreansvarslov fra i fjor er en katastrofe og må hurtigst muligt laves om. Kvinder og børn tvinges til at ses og samarbejde med deres voldsmænd, uanset skadestuerapporter og voldsdomme
Den nye forældreansvarslov lader de kvinder, der i forvejen er udsatte og marginaliserede og deres børn i stikken.

Den nye forældreansvarslov lader de kvinder, der i forvejen er udsatte og marginaliserede og deres børn i stikken.

Richard Barsotti.

11. september 2008

Hendes rigtige navn tilbageholder vi - af gode grunde. Så lad os kalde hende Fatima, kvinden, som skreg sin fortvivlelse gennem røret, og som er det seneste offer for den forældreansvarslov, et enstemmigt Folketing indførte i 2007 på trods af eksperters indsigelser. Hvordan kan retten mene, at hun skal aflevere sine børn til uovervåget samvær med deres mentalt retarderede, voldsomme og aggressive far og hans voldelige familie, spurgte hun. Den familie, hun af samme grund er flygtet fra, og hvor et familiemedlem er dømt for vold mod hende, og et andet har truet en ansat i kommunen med tæsk?

Overvåget samvær med kommunens folk som bisiddere kunne gå an, selv om det ville kræve en mental kraftanstrengelse både for børnene og hende at skulle konfronteres med den syge mand, som hun blev sendt til Danmark for at blive gift med uden at have valgt ham selv. Svært ville det også være at konfronteres med hans familie, som psykisk og fysisk tyranniserede hende i årevis.

Men det værste er dog den dom, retten har afsagt: Nu skal børnene hver uge være alene med denne far, der er for syg til at tage sig af dem.

"Det eneste, jeg vil, er at hjælpe mine børn til at få et trygt liv. De er bange for deres far, og nu skal jeg aflevere dem til ham og hans familie. Hvorfor?".

Ja, hvorfor. Og det er ikke bare en tilfældig og sjusket fejldom, Fatima er udsat for. Den nye såkaldte forældreansvarslov har åbnet en ladeport af sager som Fatimas.

Baggrunden for loven er på papiret velmenende nok. Børn har bedst af at være sammen med både deres mor og far. Og skilsmisseforældrene skal samarbejde om børnene. Men ikke alle børn har bedst af at være sammen med både mor og far. Fatimas børn har det tydeligvis ikke. Og ikke alle skilsmisseforældre kan bare sætte sig ned og tale om tingene - selv om det er et politisk påbud. Man kan ikke tvinge en forælder med socialt afvigende adfærd til samarbejde om barnets bedste.

Men den politiske illusion om ligeværdige forældre, der gennem lov kan tvinges til samarbejde, forplanter sig både til statsforvaltningen, retten og politiet.

Kostede livet

For ikke så længe siden kostede denne holdning en kvindes liv - lad os kalde hende for Laila. På trods af tre skriftlige og fem mundtlige henvendelser til politiet kunne Laila ikke få politiets beskyttelse mod den mand, der havde tæsket hende i årevis, mens børnene så på. Mens mor og far boede sammen, var børnene så rædselsslagne for deres far, at det ældste barn selv rettede henvendelse til sin skole, som sørgede for, at moren og børnene kom på krisecenter. Men nu skulle de selv klare deres problemer, som voksne fornuftige mennesker (den voldelige mand var psykisk syg og fik førtidspension af samme grund). Manden fortsatte uhindret med at forfølge hende. Det kostede hende livet.

Vi kan også se på Sara - endnu et fiktivt navn. Hun forlod sin ægtemand efter gentagne gange at være blevet udsat for vold i børnenes nærvær. De tre børn bor nu hos moren, som gennem to år forsøgte at samarbejde med faren om børnene i et forgæves håb om, at samarbejdet ville lykkes. Til sidst opgav Sara og søgte statsforvaltningen om ophævelse af fælles forældremyndighed for at få ro omkring børnene, men hun fik besked på at samarbejde. Hun forsøgte igen at etablere et samarbejde med faren om børnene - indtil han opsøgte hende og forsøgte at slå hende ihjel med knive, mens de to børn så på. Et overgreb som vurderedes som "farlig vold", for hvilket han idømtes fængselsstraf i et år og to måneder.

Forældreansvarsloven har lavet endegyldigt om på en praksis, som indtil for 12 år siden fungerede fint - set med barnets øjne - fordi barnets bedste var afgørende.

Barnets tarv

Indtil 1996 beskyttede samfundet børnene i familien og havde som formål også at beskytte børnenes primære omsorgsperson mod yderligere overlast også for at sikre børnenes fremtidige tryghed.

Lovgiver erkendte, at afgørelsen af forældremyndighed og samvær alene skulle baseres på et skøn over, hvad der var bedst for barnet i den konkrete situation. Hvis den ene forælder ansås for at have haft en socialt afvigende adfærd, ved f.eks. et misbrug eller voldelig eller aggressiv adfærd, når barnet var til stede eller over for barnet, ville retten lægge vægt på dette, og ikke lade det være afgørende, om der tilfældigvis var skriftligt bevis. Det afgørende var, at barnet i fremtiden fik ro, stabile forhold og tryghed.

Fra 1996 fik den voldelige forælder ret til samvær med børnene, ligegyldigt om det var til barnets bedste, og der skulle urimeligt tunge beviser til for at ophæve denne ret. Det skulle nu bevises, at samvær var til alvorlig skade for barnet, hvilket var svært, da der sjældent var udenforstående vidner eller synlige mærker efter vold, incest eller psykiske krænkelser.

Dom for vold over for børnenes primære omsorgsperson og skriftligt polititilhold var ikke nok til at stoppe samvær med børnene. Forældremyndigheden gik dog stadig til den ikke-krænkende forælder, der som oftest var moren, og som typisk også havde været primær omsorgsperson, fordi retten vurderede, at hun ville være bedst til at skabe ro og tryghed om barnet.

Helt galt gik det i 2007, da Folketinget lavede loven om igen. Den nye forældreansvarslov tog udgangspunkt i velfungerende forældre, hvor begge er indstillet på, at børn er en fælles opgave - også efter at mor og far er gået fra hinanden. Det gælder ikke mange af de kvinder og børn, vi møder i vores dagligdag: Kvinder, der ofte i forvejen er udsatte og marginaliserede, og deres børn, der har været undertrykt og krænket af en voldelig ægtemand og far, som de endelig kæmper sig fri af.

Nu er ikke engang forældremyndigheden sikret den ikke-voldelige eller ikke-krænkende forælder. Man skriver godt nok i loven, at forældremyndigheden skal afgøres ud fra, hvad der er bedst for barnet; men politikerne har allerede besluttet, hvad der er bedst; nemlig fælles forældremyndighed, uanset hvad den konkrete prøvelse af de nærmere omstændigheder viser. Dommeren har ikke længere fri bevisvurdering og kan ikke længere afgøre alene ud fra barnets tarv. Sagen afgøres ud fra en hovedregel om 'ligestilling' og 'tvunget samarbejde', uanset om den ene forælder har en socialt afvigende adfærd, hvis der ikke er tungtvejende skriftligt bevis for den.

Det runde bord

Nogle domstole sætter den krænkede over for krænkeren ved et lille rundt bord og forventer så, at den krænkede 'på lige fod' er i stand til at forklare frit om det fremtidige 'tvungne' samarbejde.

Dommeren er oftest ikke interesseret i at høre om tidligere voldelig adfærd uden skriftlige tunge beviser. Væk er barnets og forældrenes fælles fortid. Det er heller ikke længere trygt for barnet at sige sin mening ved en samtale i retten. Samtaler med børnene skal nu modsat tidligere gengives over for begge forældrene efterfølgende, og det ved barnet. Et barn, der er blevet krænket, kan derfor ikke længere forventes at turde tale frit om krænkelserne til dommeren.

For at ophæve fælles forældremyndighed kræves nu tunge, synlige beviser, som meget sjældent findes inden for hjemmets fire vægge og i øvrigt ofte beror på tilfældigheder (ved hun, om hun skal gå til lægen, eller fraråder familien hende det?). Men selv en skadestuerapport eller en dom for vold er ikke nødvendigvis tungtvejende beviser.

Skulle det lykkes at ophæve den fælles forældremyndighed, giver det ikke nødvendigvis den forælder, der får forældremyndigheden og barnet, ro og tryghed i videre omfang. I 2007 indførte man nemlig også en meget vidtgående orienteringsret for den forælder, som ikke har forældremyndigheden. Det betyder, at vedkommende let kan finde frem til forældremyndighedsindehaverens evt. beskyttede adresse og fortsætte med at chikanere og tyrannisere.

Den lov skal laves om. Nu.

Margrethe Wivel er leder af Indvandrer Kvindecentret, og Vivian Jørgensen er familieretsadvokat og bestyrelsesformand for Indvandrer Kvindecentret

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole Eivind Hansen

Det virker som om retssystemet ikke er finmasket nok. Det er der, jeg tror hunden ligger begravet. Hvis en af forældrene er har voldsdomme og/eller er helt klart psykisk afvigende, burde sagen være klar.
Derimod mener jeg, at den nye forældreansvarslov på nogen områder er et fremskridt. Før den var det alt for nemt for kvinder at få ene forældremyndighed i tilfælde, hvor manden var klart forældreegnet, ja enddog i tilfælde, hvor han var den primære omsorgsperson. Og det er stadig tilfældet i sager, hvor det skal afgøres,hvem af forældrene der skal blive boende og hvem der skal flytte fra den fælles bolig ved skilsmisse. Hvis dommerne i et sådant tilfælde er i tvivl, vælger de for "en sikkerheds skyld" kvinden til at blive boende. Jeg har selv lige været udsat for denne denmest direkte kønsdiskrimination i Danmark. Jeg mener at retssystemet ikke foretager en grundig nok analyse af forholdene i hjemmet.
Jeg tror ikke at vi lovgivningsmæssigt skal tilbage til de "gode gamle dage" som de to kronikskribenter lægger op til. Jeg kan udemærket godt forstå deres synspunkt ud fra de tilfælde, som de beskæftiger sig med i deres arbejde. Men de mangler at se sagen fra den anden side.

Helt enig med Søren,

Jeg tror faktisk ikke at nogen er uenige i det.

Derimod burde loven også strammes den anden vej, således at de kvinder, der ikke opfører til gavn for barnets tarv ligeledes blev "straffet"

Eksempler :
Falske anklager om vold og incest skal medføre overdragelse af bopælsadresse og forældremyndighed.

Tildeling af bopælsadresse skal IKKE på baggrund af hvem der HAR VÆRET den vigtigske person for barnet, men hvem der NU og i FREMTIDEN er den bedst egenede primær-forsørger. Og så er det underordnet om hvem der har gået hjemme hos barnet i de første år.

Forældrer der ikke vil samarbejde skal sanktioneres.

konfliktsager burde så vidt muligt behandles uden at bruge navnene "moderen" og "faderen"
Alt for mange gange får moderen automatisk ret blot fordi hun er moderen.
De bedste eksempler herpå er når moderen ønsker at flytte. Pr, automatik mener diverse feminister at det ville være bedst for barnet at følge med moderen.
Hvis man i stedet for "moderen" og "faderen" blev brugt koden "G" og "H", ville afgørelsen reelt være til barnets bedste.

F.eks. følgende historie :

G og H har sammen barnet F. G og F har en 7/7 deleordning, der har fungeret i 5 år. De bor logisk nok i samme nær-område. Barnet F går i den lokale skole, har gode som andre veninder og dyrker fritidsinteresser i de lokale klubber.
H ønsker nu at flytte 200 km. væk, hvilket umuliggør fortsættelsen af 7/7 ordningen.
Hvor skal barnet bo, hvem skal være bopælsforælder og hvem skal være samværsforælder ?
Som udgangspunkt i en alt andet lige betragtning, er svaret jo logisk.
Barnet skal selvfølgelig som udgangspunkt bo hos G. således barnet forbliver mest muligt i trygge og vante omgivelser. Det vil selv de mest rabiate feminister vel være enige i.

Hvis man nu bytter G ud med faderen og H ud med moderen, så skal vi bare høre de samme feminister. Der har allerede været en del artikler i diverse aviser/medier, der som sædvanligt kun ensidigt fokuserer på KVINDEN behov og ikke tillæger barnet tarv nogen betydning.

I det hele taget burde lovene og retspraksis ses grundigt efter i sømmene. De trænger virkelig til et hoved eftersyn.
Yderligere kan jeg tilråde alle at udsendelsen "farvel far" på nettet. Udsendelsen blev af underlige grunde forbudt at vise på DR, på ultra-feminister anledning.
Udsendelsen kan ses på :

http://video.google.com/videoplay?docid=4575261205946850304

Udsendelsen viser klart at der ER noget galt med systemet.

Bedøm selv

Se også udsendelsen:

"Den hårdeste dom"

hvor moderen og det offentlige system reelt dræbte faderen.

http://video.google.com/videoplay?docid=8630871978917562880

Hvis i altså tør se udsendelserne.

Bl.a. vil man se at den måske mest kendte skilsmisse-advokat Jytte Thorbek ved en fejltagelse kommer til at offentligøre sin metoder :

Opfinde falske incest-anklager
Opfordrer kvinderne til IKKE at møde om til aftalte
møder hos statsamterne, for dermed at trække
sagen i langdrag.

Gad vide hvor meget volden mod kvinder ville falde, hvis fædrene og mødrene havde et ligeværdigt forhold ?

Og gad vide for meget volden mod kvinder ville falde OG på samme tid volden mod mænd ville stige, hvis man behandlende kvinder som mænd bliver behandlet nu og mænd fik de diktatoriske rettigheder som kvinder har nu.

Hvorfor ikke gøre et forsøg !!

Hvor er det sørgeligt... Hver eneste gang nogle mennesker kritiserer loven for at svigte barnet (og den ikke krænkende forælder), så er der folk der råber op og skifter spor a la: Mødre lyver, hvor er ligestillingen bla bla.

Til alle jer med denne tilbøjelighed: Inden i tilsviner mødrene og kører debatten af sporet, ville det klæde jer at tage stilling til de sager hvor vold og lignende ER et problem.

Lad os antage at volden ER dokumenteret. Det være sig vold eller anden krænkende adfærd overfor pågældende barn, andre børn eller bopælsforælderen.
Hvordan mener I så, at sager om forældremyndighed, bopæl og samvær bør falde ud ?

Hans Hansen: "Når faderen nærmest automatisk er taberen, vil han i mange tilfælde handle i afmagt."

Mener du dermed, at vold først er en realitet, når forældremyndigheden er delt og samværet måske begrænset ??
I så fald en fejlagtig antagelse.

Udsættes man for horrible beskyldninger uden hold i virkeligheden eller anden chikane - jo, så kan jeg godt forstå, at man bliver vred, frustreret og føler sig magtesløs.
Heldigvis er det nok de færreste der tyer til vold, for denne kan jeg personligt på ingen måde bifalde. På samme måde kan jeg heller ikke bifalde grundløs chikane. Hverken fra mor eller far.

Hans Hansen "Glem heller ikke at det ville være en forbrydelse mod både børn og fædre at straffe alle fædre pr. automatik, fordi nogle virkelig ikke fortjener samvær med deres børn, hvilket iøvrigt også gælder for nogle mødre."

Tak - endelig en mand der offentligt erkender, at der rent faktisk også er mænd, der ligesom mødre, vitterligt ikke burde have samvær med deres børn.

Hvad angår ligestilling: I forbindelse med Forældreansvarsloven finder jeg det komplet idiotisk og egoistisk at tale om ligestilling. Fint hvis parternes behov kan forenes med barnets, men er dette ikke tilfældet, så må det altså være hensynet til barnet der kommer først.

Bare min mening

Iøvrigt, så mener jeg lidt ligesom du Hans Hansen.
Det er ikke rimeligt at generalisere og gøre alle mænd/fædre til voldelige uhyrer.
Men på samme måde mener jeg heller ikke, at det er rimeligt at gøre alle kvinder/mødre dumme, manipulerende, løgnagtige osv.
Er du enig heri ?

@ Rolf Rasmussen
Kunne have ønsket mig et svar, nu hvor du citerer fra mit indlæg.
Istedet affødes endnu et spørgsmål: Antager du, at jeg er feminist ? I så fald: Hvad er dit grundlag for denne antagelse ?

Der er vel også tale om en omstilling til en ny tid, og det sker ikke så hurtigt!
I gamle dage gav mange fædre fanden i deres afkom, når de blev skilt, at det nu i høj grad almindeligvis er anderledes, er en stor gevinst og en stor sejr for kvinderne.

T Hansen,

Du er måske ikke beton-feminit.

Men du reagerer dom de gør.

"ALLE mænd er voldelige on bedriver incest."

Jeg gider ikke høre på det mere. Det er dybt diskriminerende.

Der er jo ikke ET indlæg, der forsvarer forældrer M/K, der begår incest.
FORSTÅ DET SÅ.

Vi taler må normale mænd, der til dagligt bliver diskrimineret og drevet rundt i manegen.
Det typiske når børns og mænds ret til hinandnenforsvares, er svaret ALTID og KUN eksempler hvor manden er dybt godnat.
Det er et kendt feministisk taktik for at afspore en reel debat.
Og vi er så trætte af det.
Har du set de udsendelser jeg har links til.?
Prøv at det dem og du får et LILLE indblik i hvad mænde møder med af (nogle) mødre og statsamtet.

Ikke for at generalisere; men jeg tror IKKE der findes ret mange forhold mellem to fraskilte ,med børn, hvor manden føler sig ligeværdig.
De lever altid med en mere eller mindre slet skjul trussel om at kvinden bruger sin diktatoriske magt.

Igen se udsendelserne og vend tilbage.
Egentlig tror jeg ikke du er så uenige med de hidtidige indlæg. For vi taler IKKE til forsvar af uansvarlige mænd.

@Jens Sørensen

Er man feminist, blot fordi man belyser ét ud af de mange problemer, som loven skaber ?
Det synes jeg ikke.

Jens Sørensen: "Vi taler må(om) normale mænd, der til dagligt bliver diskrimineret og drevet rundt i manegen.
Øhh - næh- det er sådan set ikke dem, som artiklen omhandler.
Og det er heller ikke dem, jeg refererer til.

De gode, ansvarlige fædre kritiseres ikke.

Kom tilbage på sporet. Eksempelvis ved at tage udgangspunkt i artíkel eller det spørgsmål, som jeg stiller.

Jens Sørensen "For vi taler IKKE til forsvar af uansvarlige mænd."

Tak Jens. Det er, om ikke andet, betryggende for mig at vide.
I tilfælde af tvivl, så tager jeg iøvrigt heller ikke de uansvarlige mødre (og fædre) i forsvar.

T Hansen.

Du har ret i at artiklen kun omhandler de uansvarlige mænd.
Men det ændrer ikke diverses inlægs indhold.

Og når du skriver :

"Mener du dermed, at vold først er en realitet, når forældremyndigheden er delt og samværet måske begrænset ??
I så fald en fejlagtig antagelse. "

tager du grundigt fejl.

Mange voldssager starter grundet frustration over at biler kastet rundt i systemet eg´fter moderens for godt befindende.

T hansen,

Ups , jeg blev lige cuttet af, så jeg fortsætter her.

Hvis du har børn, vil du også kunne forstå denne følelse.
Hvis kvinder blev behandlet på samme måde ville de også handle på en dum måde.
Tænk på alle falske anklager om vold og incest.
Hvorfor er der iøvrigt aldrig mænd der anklager kvinder for det samme ?

Og det er her artiklens forfattere træder ved siden af.
Det forfatterne vil hen til, er en fortsættelse at mænds fuldstændige retsløse situation.
For dem er manden skyldig indtil de selv har bevist de modsatte. Og indtil da har manden ingen rettigheder.

De tallige bevidste kvindlige anklager om vold, incest, voldtægt burde (desværre) gøre alle mistænksomme.
Det værste er at en falsk anklage ikke har den mindste konsekvens for moderen. Hun kan endda gen-fremsætte anklagen senere, med de samme konsekvenser for samværet, altså suspension.

Tænk hvis manden bare ved at anklage moderen for et eller andet kunne foranledige at moderen i 6 - 9 måneder IKKE måtte se sit barn.
Hvilket rama-skrig.

I norge er man begyndt at genbehandle incest.-sager. Som i Danmark var et ord fra moderen og de sociale myndigheder nok til at bure manden inde, og derved få eneret til barnet. I det nye sager har man forlangt at mandens skyldighed i det minste skal være rimelig sandsynlig, men ikke nødvendigvis bevist !!!
Nu bliver mændene frikendt på stribe.

Dette burde artiklens forfattere også tage stilling til.
Når kvinder laver falske anklager om incest, i nogle tilfælde endda foreslået at kendte advokater, hvor mange kvinder tror du så ikke er lidt flinkere med deres mænd/eksmænd, ved bare at henvende sig til et krisecenter med den rigtige historie.

Igen, jeg siger ikke det gælder alle kvinder, ikke engang hovedparten. Problemet er at krisecentrene intet gør for at forsøge at si svindlerne fra. Tværtimod bruges antallet af kvinder på krisecentrene til at oppiske en stemning, der kun har til formål at yderligere formindske mænds restsikkerhed.
De foreslår jo, at bare kvindens ord burde være nok til at fratage alle rettigheder fra faderen.
Hvad så med mandes ord. ?
Hvorfor er det mindre værd en kvindens ?

Moderen er IKKE ALTID den bedste forældre.
Mødre KAN FINDE på uhyrlighder for at mele egen kage.
Mødre er ikke altid ofrene.

Forfatterne er også imod at manden nu har krav på at få at vide HVORFOR de er frataget samværsretten / forældremyndigheden.
Tænk at blive dømt uden at få at vide hvorfor !!!
Tænk at blive dømt uden at vide hvad man er anklaget for.

Ens for alle dem der kommer ultra-eksempler er nemlig ikke at tilrette/præcisere den nu forældreansvarslov. De vil helt have den afskaffet.
Tilbage til enevælden. Og det er egentlig det vi reagerer på. Ikke i uenighed i ovennævnte tilfælde, der måske ikke engang er sande.

@Hans Hansen: Sorry - kan se du har svaret i tidligere indlæg.

@Jens Sørensen:
Uden at vide en dyt om det, så kan jeg sagtens følge dig i, at der sikkert er mange sager hvor vold først er en realitet EFTER skilsmissen. Men jeg tror, at der er mindst lige så mange tilfælde, hvor volden kommer først og dernæst et brud.
Det skal ikke skilles os ad. Jeg forstår godt magtesløsheden, men vold løser ingenting.

Jeg ved også godt, at mange anklager om vold og overgreb er grundløse. Og det problem er mindst lige så stort !

Jeg er nok også bare naiv, men som udgangspunkt har jeg en forestilling om, at man ikke bringer en artikel som ovenstående, hvis ikke forholdene på et eller andet plan er dokumenteret.

Min erfaring er, at selv dømte kriminelle har mange rettigheder i behold, og det du skriver om retsløshed, er derfor nyt for mig.
Det er en af grundene til, at jeg reagerer.

Meget ofte i debatter som disse, understreges der i stor stil de mange falske anklager om diverse. Falske anklager ER et problem, det medgiver jeg dig. Men er man involveret i sager, hvor grove kriminelle forhold er dokumenteret, så bliver man (hvilket man måske slet ikke burde) en smule stødt.
Vil ikke slås i hartkorn med de forældre der er fulde af løgn.
Endvidere så er loven / forvaltningen(?) et kæmpe problem i disse sager hvor forholdene endda er dokumenteret.
Derfor er det ærgeligt at disse problematikker altid må vige pladsen, for de sager der måske er mere tvivlsomme.
Måske skyldes det, at man slet ikke er klar over , den umenneskelige måde loven også forvaltes på i disse sager.

Det må stå helt klart at børn ikke skal tilbage til hverken voldelige eller psykisk syge forældre.

Hvis vi tager de eksempler som de to forfattere kommer med, må vi antage at der foreligger dokumentation om deres psykiske sygdomme mv. hos kommunen - og om at deres fædre ikke kan tage sig af dem. Og derfor ikke skal se deres børn.

Det er den ene ting.

Den anden ting er denne:
Det er altafgørende at forældrene vedkender sig at de er Fader og Moder (og ikke 5-årige børn), når de har skilsmissen vel overstået. Og er i stand til at tale sammen høfligt - for børnenes skyld.

Og begge forfattere overser totalt hvor urimelige kvinder som er følelsesmæssigt oprevede kan være - falske anklager om incest er således ikke frit opfundet.

Og nej, indtil 1996 handlede det ikke kun om at barnet skulle blive hos den prinære omsorgs-person. Det handlede om at barnet skulle blive hos moderen - alene af den grund at hun jo var kvinde - og derfor måtte anses for bedre end faderen til at tage sig af baret, i hvert fald hvad angik småbørn.

Forholdene er dokumenteret, men hvor mange sager er der i alt ud af hvor mange skilsmisser på landsplan. Drejer det sig om 5, 10, 50 eller 1000 eller 10.000?

Min påstand, udokumenteret som den er, at er 90% af alle skilsmisser i Danmark er noget nær lykkelige og at forældrene kan tale sammen bagefter. I de sidste 10% af skilsmisserne kan forældrene det ikke, og i 1-2% af skilsmisserne er der de forhold som forfatterne beskriver.

Jeg har fuld forståelse for at forfatterne sidder med problemerne og lader deres dagligdags erfaringer glide ind over, men ofte er det sådan at dagligdagens erfaringer ikke fortæller hele sandheden.

En smule statistik:
Der er ca. 2,8 mill. husstande i Danmark. Ca. 28.000 mænd slår deres partner. Det er ca. 1% af alle husstande i Danmark.

@Voresfar... Har en anelse svært ved at finde hoved og hale i dine indlæg, men hæfter mig ved en enkelt ting:

Voresfar: "Mit (min) ypperste opgave er at fortælle hvad mænd reelt udsættes for af det offentlige".

Er du ikke ude i en generalisering af karat?

Der findes altså talrige eksempler på, hvilke kameler, også mødre må sluge.

Eksempel: Far dømmes(!) for et seksuelt overgreb på et barn, men eget barn har ret til samvær med begge sine forældre. Samvær fastsættes. Mon ikke mor i den sag har det svært ??

Eksempel: Vold mod mor er dokumenteret, men barn har ret til kontakt til begge forældre. Mor må derfor møde og samarbejde med sin voldsmand. Mon ikke mor har det svært i den situation?

Du må gerne pive, være vred og frustreret - det er vi mange der er. Men lad være med at tro, at det kun er mændene der føler sig skidt behandlet og i den grad er uenig med forvaltningen, når det drejer sig om, hvad der er i barnets tarv.

Bare et lille kvæk herfra

Matt Peterson

Vivian Jørgensen - ved I egentligt hvem hun er? Prøv f.ex. at se DR2 udsendelsen "Fædre under mistanke" ( https://www.dr.dk/tv/se/dr2-undersoeger/dr2-undersoeger#!/ ). Hun har ikke for en 25-ører troværdighed - jeg kan kun anbefale at man ignorer en hver ting hun ytre sig om. Hun er en konflikt optrappende advokat feminist som i mine (og mange fædres øjne) misbruger sit erhverv. Iler med at sige at jeg hverken er skilt eller har nogen konflikter omkring børn omkring mig - men nogen må stå op imod Vivian Jørgensen og jeg er en af dem! Matt.