Kommentar

Er du George Bush?

En memotekniker hævder, at den bedste måde at huske sin tid hos tandlægen på er ved at tænke sig, at det er George Bush, der skal til tandlægen på onsdag
Debat
29. september 2008

"Kend dig selv," sagde Sokrates. "Men fortæl det ikke til andre," har nogen siden tilføjet. Men undertiden kan livet blive så svært, at man netop behøver andre for at minde sig om, hvem man er. Således spørger den forvildede Kong Lear på heden sin nar, hvor i alverden han befinder sig, og narren svarer grædende "Ak Herre, i Eders eget kongerige".

Karen Blixen forestiller sig den afrikanske elefant på den svindende savanne i Kong Lears sted, for den må opleve den samme forvildelse, når den ikke længere genkender sin egen verden. Og Blixen tilføjer: "Jeg har altid tænkt, at man kan bedømme et menneskes karakter på, hvorledes det ville have behandlet Kong Lear."

Så folk, der virkelig vil kende sig selv, kan jo begynde med at stille sig selv dette lille spørgsmål. Dumpeprocenten er højere end til køreprøven i København, må vi dog advare - ligeledes kloge af skade: For i udvendighedens beregnende verden 'gifter' alle sig opefter, i alle henseender, helt konsekvent og barnligt utilsløret - selv hos folk der nyder ry af udadlelige åndspersoner.

Svindende kongelighed

Kierkegaard talte om en åndløshed, hvori det moderne meningsmenneske helt glemmer, hvem det er - hvilket ingenlunde udelukker alskens selvoptagethed omkring ære, titler og ordner. Men Kong Lears eksempel viser, at den, der modstår denne åndløshed, i stedet risikerer at ende i galskabens selvforglemmelse som straf for sin hybris. For hvis du ikke vil lefle for vor intrigante 'operetteverden' og spille vores abespil, så skal til sidst alt fratages dig, selv om du forsvarer dig som en rasende hval imod spækhuggerne.

Men er alt det med at kende sig selv ikke blot udslidte litterære floskler? Ved tyrannen, der går efter magten og dens cementering, ikke meget vel, hvad han vil - og giver livet ikke netop ham ret og Kong Lear uret? For de, der taler så dybfølt om selvbesindelse, ender ofte kummerligt med alle deres mareridt virkeliggjort i deres egen livsbane - om så også med en aura, der røber den svindende kongelighed. Så hvorfor skulle disse forkomne idealister kende sig selv spor bedre end de intrigante netværksaber, der opnår at berømmes af verden, selv for dyder, som de notorisk savner? Tjah, måske just fordi de stiller sig selv dette spørgsmål, hvorimod den uhelbredelige normalitets fortrop aldrig ville finde på at stille det.

Kæmper for at imponere

Nuvel, 'aldrig' er et stort ord - for vist sker det, at en forhærdet Paulus pludselig ser sit liv i et andet lys og omvendes: Et lys hvori de må sande det amerikanske mundheld, at mennesker kæmper som djævle for at imponere folk, som de slet ikke kan lide. Kort sagt er det i længden bedre at være værdsat af folk, som man selv værdsætter. For magtens mennesker ender ofte langt mere forbitrede end dem, hvis liv de har forbitret.

Bush eller Muhammed

Så derfor, trods alt: kend dig selv - og husk det i nødens stund. Men hvorfor skal det være så trist? Så hør her: En memotekniker hævder, at den bedste måde at huske sin tid hos tandlægen er ved at tænke sig, at det er George Bush, der skal til tandlægen på onsdag. Ved eftertanke må det dog tilføjes, at hvis man vitterlig mener at være George Bush, går den uforglemmelige fidus tabt (Bush selv kan jo ikke bruge det). Skal tricket virke, må det derfor suppleres med et trick til også at huske, om man virkelig er George Bush eller ej.

Her er vort forslag: Såfremt et menneske kan indbilde sig at være USA's præsident, indbilder det sig garanteret også at have et fejlfrit gebis. Ergo følger, at hvis du mener at være den George Bush, der ville ignorere en international klimakonference grundet en tid hos tandlægen - så er du utvivlsomt også George Bush. Uheldigvis indebærer dette som sagt, at nævnte metode til at huske sit tandlægebesøg så ikke kan bruges i dit tilfælde. Du kan så i stedet vælge at huske, at det er profeten Muhammed, der skal til tandlægen på onsdag - med mindre du da mener tillige at være profeten selv, for så må du finde på noget tredje.

Umuligt at glemme

Men hvis du er George Bush, så vil du også vide, hvor farligt det er at 'tage profetens navn forfængeligt'. Kort sagt er dit tandlægebesøg alligevel ikke nogen god idé, må vi så ikke foreslå, at du tager det som en god anledning til i stedet at bivåne den klimakonference.

Godt, men hvordan skal man huske en sølle klimakonference, når man ikke engang kan huske sine tandlægeaftaler? Smart spørgsmål, men svaret er enkelt: For at George Bush agter at overvære en international klimakonference, er allerede i sig selv en så utrolig idé, at den er umulig at glemme - selv for George Bush.

Henrik Bandak er forfatter

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her