Læsetid: 4 min.

Og Georgien-krigens største taber er - Rusland

Trods sin tekniske sejr har Rusland i næsten enhver henseende lidt større skade end sin modstander. Det har tabt pr-krigen, lidt diplomatisk nederlag, har fået udstillet militære svagheder, og en præsident, der kunne have indledt et nyt forhold til Vesten, er nu blevet gidsel for nationalistiske høge
20. september 2008

De forestiller Dem sikkert, at store, stygge Rusland vandt en knusende sejr i sin lille, beskidte krig imod tapre lille Georgien. Det er måske Deres opfattelse - det i al fald manges - at man i Kreml lige nu gnider sig rigtig i hænderne over sin vellykkede magtdemonstration og allerede overvejer næste træk i 'Ruslands nære udland'. Nuvel, virkeligheden kan meget vel være en helt anden.

Efter at have tilbragt den sidste uge i Rusland, hvor jeg ikke blot mødtes med Vladimir Putin, der nu er premierminister, men også med præsident Dimitrij Medvedev og andre ledende aktører på den russiske side af denne kedelige affære, nødsages jeg til at konkludere, at Rusland trods sin tekniske sejr i næsten enhver henseende har lidt større skader end sin modstander.

Frem for alt har Rusland tabt pr-krigen. Georgiens propagandamaskine var mere moderne, mere adræt og mere overbevisende end Ruslands, også når dens informationer viste sig ukorrekte. Resultatet er, at ikke kun John McCains elgskydende vicepræsidentkandidat, Sarah Palin, uden skygge af tvivl i sit sind kan hævde, at Rusland indledte en uprovokeret invasion af Georgien - synspunktet deles af også store dele af den vestlige opinion, deriblandt af udenrigspolitiske eksperter, som burde vide bedre.

I en vis udstrækning må Rusland nu betale prisen for sin forsømmelighed i sin nylige fortid. Næsten to årtier er forløbet siden Sovjetunionens sammenbrud, og Rusland har endnu ikke evnet at overbevise verden, og navnlig ikke sine naboer om, at det ikke er nogen ekspansionistisk magt. Og ikke så snart havde russiske tropper invaderet selve Georgien, før der blev draget sammenligninger til Prag i 1968.

Unoder fra Sovjettiden

Det tæller ikke med nogen vægt, at de bufferzoner, hvor russiske tropper gjorde holdt, er defineret som sådanne i en aftale helt tilbage fra 1994, eller at Moskva fuldførte første fase af sin tilbagetrækning hurtigere end efter den tidsplan, som var forhandlet til rette med præsident Sarkozy. For den omgivende verden er Rusland regrederet til de værste unoder fra Sovjettiden. En fortvivlet Medvedev udbrød da også, at vi i Vesten behøver færre sovjetologer og flere Ruslandskyndige. Det må man give ham ret i.

Men ikke blot fik Rusland prygl i pr-krigen, også den rigtige krig blottede en mere håndgribelig russisk svaghed. Ganske vist insisterer de russiske generaler på, at deres tropper gennemførte en operation, der var helt efter bogen og sagtens kunne have indtaget Tbilisi inden for fire timer, dersom dette havde været målet.

Men som vicegeneralstabschef Anatolij Nogovitsin indrømmede, var de georgiske styrker i stand til at nå centrum i den sydossetiske hovedby, Tskhinvali, før russerne kunne nå at iværksætte en militær reaktion. Og i de følgende timer mistede russerne 64 soldater og fire fly. Med overlegent NATO-materiel, deriblandt nattesyn, havde georgierne i første omgang et solidt tag om deres modstandere.

Hvad general Nogovitsyn ikke var så meget for at indrømme, skønt det er åbenlyst, var, at også de russiske efterretninger var mangelfulde. Georgiens offensiv tog fuldstændig russerne på sengen. Hverken de russiske fredstropper med base i Sydossetien eller den øverste militærledelse i Moskva havde regnet med, at georgierne ville agere, som de gjorde på det tidspunkt, de gjorde det. Hvis det er sandt, som nogen hævder, at Rusland lagde en fælde for Georgien, hvorfor var Ruslands første reaktion da så forvirret og ineffektiv?

På den baggrund kan det ikke undre, at Ruslands civile ledere netop har bebudet, at de vil opprioritere moderniseringen af militæret. Georgiens amerikansk trænede og udrustede hær scorede langt flere points i kampens hede end dets trætte gamle fjende, selv om ingen af parterne er meget for at indrømme det.

Fordærvede relationer

Konsekvensen af den russiske beslutning om at fremskynde militærets moderniseringen kan nu blive, at andre sociale og infrastrukturelle projekter vil blive forsinket. Både Medvedev og Putin har gentagne gange understreget, hvor meget arbejde der forestår for at føre Rusland materielt ind i det 21. århundrede. Med en vedvarende høj inflation og stadig stigende folkelige forventninger, er det ikke uden risici at omlede store ressourcer til militæret.

Ruslands øjeblikkelige anerkendelse af Sydossetien og Abkhasien som uafhængige stater har også omkostninger. I udlandet har det fået Moskva til at se imperialistisk ud, uanset hvor meget det har forsøgt at sætte sig på den moralsk høje hest som forurettet part. Nu er en del af Ruslands finansielle og militære forpligtelser bundet til tilstedeværelsen her, hvilket kan være grunden til, at Kreml summarisk afviste sydosseternes anmodning om indlemmelse i Rusland. Det er åbenlyst, at de russiske ledere snarere ser de tættere relationer med disse enklaver som en byrde end som en velsignelse, såvel økonomisk som diplomatisk.

Og som det måske værste af alt har krigen fordærvet præsident Medvedevs relationer med Vesten næsten før de var begyndt. Det ser ud til at være med nogen fortrydelse, at han i de seneste uger har tyet til den skarpe sprogbrug, han følte sig forpligtet til at anvende, da Georgiens udenlandske støtter indtog den linje, de gjorde - som om dette ikke var den præsident, han havde ønsket sig at blive. Så længe Rusland ser sine interesser blive så demonstrativt truet, risikerer han imidlertid at blive gidsel for sit lands høge, om de så er generaler, parlamentsmedlemmer eller patriotiske vælgere. Det er en kedelig udvikling for Vesten, som havde håbet på et tøbrud efter Putin, men det er et mindst lige så stort tab for Rusland.

© The Independent og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu