Læsetid: 4 min.

Glem finanssystemet - nu er økonomien i fare

Den lange periode med forbrugerdrevet vækst er slut. Men hvorfra skal den næste vækstdynamo komme?
Det kriseforløb, vi ser nu, er udtryk for en klassisk cyklicitet, hvor en periode med overforbrug bliver afløst af en periode med smalhans.

Det kriseforløb, vi ser nu, er udtryk for en klassisk cyklicitet, hvor en periode med overforbrug bliver afløst af en periode med smalhans.

Stan Honda

Debat
19. september 2008

Hvem bærer så skylden for hele molevitten? Er der bankerne med deres afsporede og ondartede finansmetoder? Er det hedgefond-bestyrerne med deres mani for at score hurtige penge og hensynsløshed over for alle ofre, de efterlader på deres vej? Er det de regulerende instanser, som ikke forstod at pålægge de finansielle institutioner tilstrækkelig disciplin? Er det centralbankerne, som opmuntrede til udlånsorgiet ved at holde rentesatserne for lave for længe?

Eller politikerne, som gladeligt høstede gevinsterne ved den længste vedvarende vækstperiode i et århundrede uden at undre sig over, hvorfra pengene kom? Eller er det monstro forbrugerne, som var alt for ivrige til at tage imod de lån, de blev tilbudt, i tiltro til, at huspriserne ville blive ved med at stige for altid?

Moralsk fordømmelse kan i krisetider være til stor trøst. Det samme kan straffeforanstaltninger. Et af resultaterne af sammenbruddet på Wall Street vil helt givet blive en bølge af retssager, hvor amerikanske anklagere vil forsøge at gøre et ansvar gældende over for udvalgte individer. En anden vil blive hævngerrig gruppejustits, når lovgivere og regulatorer forsøger at binde bankerne med lænker af stål - lige så meget for at påføre dem smerte som at forhindre, at noget lignende skal gentage sig i fremtiden.

Alt disse tiltag kommer selvfølgelig for sent og er næppe heller videre fornuftige. Hævngerrighed skaber dårlig love, i finansverdenen såvel som i strafferet. Og endnu før en eneste ny regulering er indført, er hele branchen ved at undergå fundamentale forandringer.

Omstrukturering

Den strøm af overtagelser, vi nu ser med Lloyds TSB og HBOS, Bear Sterns og JP Morgan, Bank of America og Merrill Lynch er kun begyndelsen på en omfattende omstrukturering, der fuldkommen vil vende og op og ned på moderne bankvirksomhed og dens modus operandi, med eller uden regeringsindgreb. I den udstrækning er konsekvenserne af den bristede boble allerede i spil.

Det vanskelige spørgsmål er nu, hvilken effekt dette vil have på den internationale økonomi. For finanssystemet er, når alt kommer til alt, et medium for udvekslinger - ikke et mål i sig selv, uanset de måder, hvorved bankfolk yndede at foregive, at de var inkarnationen af selve magtens apoteose, alt imens de glemte, at det var andre menneskers penge, de legede med.

Det spiller ikke i grunden ikke nogen rolle, om man opfatter bankerne som de store skurke med hovedansvaret for vores aktuelle kvaler eller ser disse kvaler som den forudsigelige og uundgåelige konsekvens af en markedsmanisk økonomis vildveje - realiteten er, at man ikke adskille den eksplosive fremvækst af eksotiske finansielle instrumenter fra den generelle overskudslikviditet og svulmende forbrugergældsstiftelse, der har næret den økonomiske vækst gennem de seneste 15 år. "Grådighed er en god ting," har været det styrende mantra på alle niveauer uden undtagelse.

Skrumpeøkonomier

Nuvel, man behøver ikke at abonnere på en virkelighedsfjern vision af en verden, der trækker sig tilbage en mytologisk fortids helt anderledes sobre udlåns- og indlånspolitik for at indse, at en bankkrise i den nuværende fase, hvor økonomierne skrumper ind, kan gøre alting uendeligt meget værre. Og nok så afgørende, gøre vejen ud af recessionen meget vanskeligere og længere.

Jovist, perioden med uhæmmet forbrugerdrevet vækst er forbi. Og godt det samme, siger visse. Men hvorfra skal den næste vækstdynamo komme? Problemet med den aktuelle nedtur er, at den trækker alle med sig. Kina, USA, Europa, Rusland, selv Latinamerika dytter alle i deres horn på samme tid. Selv de, som har penge - som de 'suveræne fonde' i olierige lande og Kina og Indien - vil nu være modvillige over for at investere i udlandet, risiciene taget i betragtning.

Det aktuelle fald i varepriser vil dog hjælpe. Det samme vil fastholdelsen af de relativt lave rentesatser. Men for at skabe reel vækst, kræves der fremdeles investeringer, og for at investere er det nødvendigt at have penge og medier for penge. En tilretningsperiode kan sikkert være udmærket - ja, man kan meget vel hævde, at hele det forløb, vi ser nu, er udtryk for en klassisk cyklicitet, hvor en periode med overforbrug bliver afløst af en periode med smalhans, at vi har brugt i dag, hvad vi burde have sparet op til i morgen og derfor må få konsekvenserne at føle.

Flere konkurser

Men moraliseringer giver ikke smør på brødet. Vi har for en praktisk genoplivelsespolitik, og det vil forudsætte, at vore politikere begynder at tænke på fremtiden og koordinere deres handlinger. En løsning på bankkrisen er allerede undervejs. Der vil komme flere konkurser og sammenlægninger, men det er ikke nødvendigvis nogen dårlig ting. Der vil blive formuleret nye regler for udlånspolitik, hvilket også er i sin orden, hvis det med tilstrækkelig skønsomhed.

Vore regeringer må nødvendigvis involvere sig mere, om ikke andet fordi krisen påvirker vælgernes holdning. Hvad var, når alt kommer til alt, grunden til, at de amerikanske myndigheder valgte at redde AIG, men ikke Lehman Brothers? Og hvorfor tog Gordon Brown del i redningen af HBOS, hvis det ikke var, fordi disse institutioner involverer offentligheden som kunder på helt andre måder, end investeringsbanker gør? Men denne krise er nu ved at brede sig fra finanssektoren til økonomien, og det er her vi i den kommende tid må sørge for at være allermest på vagt.

© The Independent og InformationOversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Men hvorfra skal den næste vækstdynamo komme?"

Denne sætning antyder, at man intet har lært. For den vedvarende vækst står stadig ikke til diskussion. I en materiel begrænset verden kan dette kun lede til en vedvarende skabelse af bobler.

og knaphed - kunne man tilføje.

Lennart Kampmann

Det cykliske element kan vel næppe udelukkes. Efter en periode med kraftigt udbud af penge, vil vi få en periode hvor efterspørgslen skal indhente det forsømte. Når så udbud og efterspørgsel igen balancerer, må vi se om der endnu en gang bliver åbnet for hanerne og penge igen strømmer ud til markedet.

Der er forøvrigt mange diskussioner om hvor vidt business cycles er et eksisterende fænomen, eller ej. Døm selv!

med venlig hilsen
Lennart