Kronik

Det globale kapløb om landressourcer udfordrer klimaet

Det accelererende pres på klodens landoverflade kræver, at man bruger de globale landressourcer på en optimal måde
Landbrugsmæssig arealanvendelse, afskovning og andre radikale modifikationer af landoverfladen kan påvirke de lokale og globale klimaforhold.

Landbrugsmæssig arealanvendelse, afskovning og andre radikale modifikationer af landoverfladen kan påvirke de lokale og globale klimaforhold.

Debat
9. september 2008

Mange fremtrædende aktører i klimadebatten betegner vores tidsepoke som værende den første, hvor mennesket har indtaget pladsen som dominerende drivkraft i det globale system. Menneskelige aktiviteter indvirker på mange forskellige måder og har mange forskellige konsekvenser.

Industriens og transportsektoren udslip af drivhusgasser er velkendt og har stor bevågenhed i medierne. Forurening af vandmiljøet som følge af industriel og landbrugsmæssig produktion er også en udfordring for bæredygtig ressourceudnyttelse. Forringelse af biodiversitet er en tredje velkendt udfordring for det globale miljø.

Der har været mindre fokus på, hvordan arealanvendelsen - vores brug af jordens landareal - spiller en rolle for det globale miljø. Men amerikanske forskere påpeger faktisk, at landbruget allerede har ændret klodens biosfære mere end de forudsete klimaændringer kommer til at gøre, og beregninger viser, at omkring en tredjedel af CO2-emissionerne over de sidste 200 år hidrører fra ændringer i arealanvendelse.

Befolkningsvækst

Den globale befolkningsvækst udfordrer klodens ressourcer. Der bliver stadig mindre landareal per person. Hvor der i år 1900 var næsten otte hektar land til rådighed for hver gennemsnitlig verdensborger, er der 100 år senere kun godt to hektar.

Med den forventede befolkningsvækst vil der kun være godt 1,6 hektar pr. person i 2050. Det areal skal både række til produktion af fødevarer, fibre og andre produkter og goder, som vi henter fra den dyrkede eller naturlige vegetation (tømmer, bioenergi, medicin, rekreation, etc.).

Udfordringen bliver ikke mindre med stigende økonomisk velfærd i verden. Spisevanerne ændres. Befolkningen i befolkningsrige nationer som Indien og ikke mindst Kina har hidtil hovedsagelig levet af planteprodukter.

Den stigende velfærd og internationalisering medfører nye spisevaner, som lægger mere vægt på animalske produkter. Det stiller ekstra krav om større landbrugsarealer, fordi animalsk føde kræver ca. 2-10 gange så store arealer som vegetabilske produkter for at frembringe den sammen mænge fødekalorier.

Dyrket land

Indtil for ganske få årtier siden var vores viden om den globale arealanvendelse ret begrænset. Kun mindre dele af verden har så omhyggelige landbrugsstatistikker, som vi finder i vores del af verden. Mange andre steder er oversigterne baseret på ret grove skøn. Men med hjælp fra den moderne satellitteknologi har man forbedret indsigten betydeligt siden 1970'erne. Der er stadig mange steder, hvor tallene skal tages med forbehold, ikke mindst når det gælder skovstatistik.

Forskere har arbejdet meget systematisk med at kombinere de eksisterende databaser med satellitmonitorering. Der tegner sig på det grundlag et ret præcist billede af den aktuelle situation.

50 pct. af jordens overflade er ændret som resultat af menneskets virke, og næsten hele klodens landområder er påvirket.

40 pct. af alt land bruges til landbrug, heraf 15 mio. kvadratkilometer dyrket land (det er mere end dobbelt så meget som i 1850) og 28 mio. kvadratkilometer græsgange. Det skønnes, at dette landbrugsland står for 85 pct. af trækket på klodens ferskvandsressourcer.

Det er straks vanskeligere at tegne et præcist billede af skovudviklingen. Vi ved, at skoven er under pres i landbrugets grænsezoner, som vi kender det fra Brasilien, hvor behovet for land til sojabønneproduktion og til kvæggræsningsarealer er klassiske eksempler på årsager til skovfældning - eller fra Indonesien, hvor oliepalmeplantager fortrænger regnskoven. Men skovstatistikken er på den anden side meget upålidelig i mange regioner, og satellitbillederne rækker ikke alene til at afklare alle typer ændringer.

Selektiv skovhugst kan være en alvorlig trussel mod diversiteten, men er ikke nødvendigvis let at monitorere. Men nogle forsigtige bud kan den internationale forskningsverden godt give.

I de tropiske regnskovsområder regner man med et årligt tab af skovareal på omkring fem mio. hektar og med en tilvækst på omkring en mio. hektar. Det svarer til et tab af tropeskov på knap 0,5 pct. hvert år.

I de tempererede områder er der generelt vækst i skovarealet at spore, som vi også kender det fra Danmark, dog er der nedgang i det nordlige Amerika og Sibirien.

Radikale forandringer

Menneskets modifikationer af landoverfladen i forbindelse med jordbrugsproduktion og udnyttelse af naturressourcer har mange typer af konsekvenser. Nogle, men ikke alle, skal nævnes her. På den positive side leverer jordbrugsproduktionen føde og forskellige former for bioenergi til den hastigt voksende globale befolkning. Men det bidrager også mere end nogen anden enkeltaktivitet til emission af drivhusgasser (især kuldioxid og metan). Det kræver store vandressourcer og påvirker vandkvaliteten. Det ændrer også den globale biodiversitet i negativ retning, når naturnære vegetationstyper erstattes med monotone dyrkningsflader.

Simuleringsmodeller har peget på, at landbrugsmæssig arealanvendelse, afskovning og andre radikale modifikationer af landoverfladen kan påvirke de lokale og globale klimaforhold.

Det er sværere at sige, hvordan klimaet vil påvirke menneskets arealanvendelsespraksis. Ganske vist er jordbruget meget direkte afhængig af klimatiske begrænsninger, men på den anden side har historien vist, at innovation og teknologi (f.eks. mekanisering, kunstvanding, kunstgødning, nye afgrøder) kan flytte tidligere grænser for produktionen.

Når det er sagt, er det dog vigtigt at understrege, at ændringer i de rumlige og tidsmæssige fordelinger af temperaturer selvfølgelig fortsat vil være af afgørende betydning for dyrkning af afgrøder forskellige steder på kloden.

Fra lokalt til globalt

Globaliseringen bringer nye perspektiver. Hvor landbrugssystemer tidligere i høj grad var lokale - dvs. baseret på lokale input og producenter til det globale marked - så er det moderne landbrug ofte af global udstrækning.

Dansk svineproduktion kan tjene som et hjemligt eksempel. Næsten en fjerdedel af det areal, der indgår i foderproduktionen, ligger i Argentina, hvorfra danske svineproducenter importerer soja til foder. Også den anden ende af varekæden har globale dimensioner. 85 pct. af den danske svineproduktion eksporteres; arealanvendelsen både her i Danmark og i Argentina drives dermed af befolkningsvækst og fødevarebehov helt andre steder i verden.

Et andet eksempel er palmeolie-produktionen i Sydøstasien. I Malaysia for eksempel er næsten halvdelen af landbrugsarealet olieplantager. Landet er den største eksportør af palmeolie, som er særdeles velegnet til produktion af biodiesel. Store dele eksporteres til Kina, og efterspørgslen forventes at vokse hurtigt. Landtransformationen er drevet af den hastigt voksende globale interesse for (klimavenligt) biobrændstof, men den er ikke uden betydelige negative effekter på miljøet. Det har alvorlige konsekvenser for biodiversiteten, når tropeskoven må vige pladsen for plantager; og de store mængder af restprodukter giver store problemer for det lokale vandmiljø.

Økosystemgoder

Verdens førende forskere leverede for få år siden en vurdering af det globale miljøs tilstand (Millennium Ecosystem Assessment). De satte ikke mindst fokus på begrebet 'økosystemgoder' (ecosystem services) og stillede skarpt på, at landskabet leverer en lang række goder til menneskeheden. Der udvindes produkter med klassisk økonomisk værdi, såsom fødevarer og fibre. Der er goder, der tjener til at regulere naturens funktion (vandrensning, klima). Der er goder, som understøtter økosystemerne (bevarer frugtbar jord f.eks.). Og der er kulturelle goder såsom rekreation og kulturminder.

Alle disse økosystemgoder er væsentlige og værdifulde - men også til tider konfliktende. Det accelererende pres på klodens landoverflade vil udfordre til at bruge de globale landressourcer på en optimal måde. Væsentlig regulerende og understøttende økosystemgoder kan gå tabt, når dyrkningsarealet ekspanderes - så der er gode grunde til at have forståelse for 'det store regnskab' i fremtidens globale kapløb om landressourcerne.

Anette Reenberg er professor, dr.scient., i geografi ved Institut for Geografi og Geologi på Københavns Universitet

Serie

KU og klimaet

Seneste artikler

  • En global klimaaftale bør omfatte alle drivhusgasser

    26. august 2008
    Erfaringen fra Montreal-protokollen i 1987 viser, at det er vigtigere at komme i gang med en global aftale end hvilke konkrete mål, aftalen indeholder. De konkrete mål bliver ændret hen ad vejen
  • Kompliceret klimastrategi

    12. august 2008
    Hvordan skal hensynet til kommende generationer indgå i beslutningerne om klimatiltag? Usikkerhed og irreversibilitet trækker i retning af markante tiltag på klimaområdet, men den potentielle stigende velstand for kommende generationer trækker i modsat retning
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

randi christiansen

"Alle disse økosystemgoder er væsentlige og værdifulde - men også til tider konfliktende. Det accelererende pres på klodens landoverflade vil udfordre til at bruge de globale landressourcer på en optimal måde. Væsentlig regulerende og understøttende økosystemgoder kan gå tabt, når dyrkningsarealet ekspanderes - så der er gode grunde til at have forståelse for ‘det store regnskab’ i fremtidens globale kapløb om landressourcerne"

´Det store regnskab´ - Det vil vi gerne se - det er jo vores forhandlingsgrundlag - udgangspunktet for ´Den store omstilling´