Kommentar

Gustav og Globen

Tre år efter klima- og medieorkanen Katrina melder hendes bror sig allerede - men fører det omsider til handling?
Debat
2. september 2008

Fra 1975 til 1990 måltes omkring 17 procent af alle orkaner kloden rundt til de voldsomste kategorier 4 og 5.

Fra 1990 til 2004 blev procentdelen pludselig mere end fordoblet og nåede op på 35. Fra 2003 til og med sidste år var andelen endda sprunget op på hele 41 procent. Uden at inkludere den nye tropiske orkan ved navn Gustav, som for er par dage siden var tæt på kategori 5 og nu optager alle sindene i USA, hvor den ramte i aftes, plus dele af den øvrige verden.

Tallene stammer fra Judith Curry, leder af jord og atmosfærisk forskning ved Georgias Teknologiske Universitet i USA. I den forrige cyklus af ekstraordinært kraftige storme i 1940'erne og 1950'erne var andelen af kategori 4 og 5 orkaner langt lavere end i den nuværende cyklus, anfører hun. Og efterlader ingen tvivl om, at der på denne måde er sammenhæng mellem menneskehedens, især vores rige sjettedels CO2- og øvrige drivhusgasudledninger, klodens opvarmning og orkanen Gustav.

Uden at hun eller nogen anden seriøs forsker derfor kunne drømme om at påstå, at en orkan af Gustavs beskaffenhed slet ikke kunne være opstået, før den menneskeskabte drivhuseffekt satte ind. Det kunne den bestemt, for orkaner af kategori 4 og 5 format har der været mange af i hele klodens historie.

Orkaners ilde varsel

Hvorefter det er overladt til den enkelte, læser som verdensborger, læg som lærd, magthaver eller bare "ganske almindelig", at hæfte sig enten mest ved Judith Currys iagttagelser og konklusioner - eller ved, at der ikke kan påvises nogen direkte sammenhæng mellem klodens generelle, faretruende klimatiske tilstand og lige præcis Gustav.

Men det valg var faktisk også gældende for tre år siden, da USA blev ramt af forgængeren Katrina. (Der ovenikøbet "kun" blev målt til kategori 3, hvad Gustav i øvrigt også i skrivende stund - i går sidst på eftermiddagen - nu kategoriseres til). Alligevel fik Katrina vidtrækkende konsekvenser for den amerikanske og dermed verdens holdning til alt det der med økologi og afhængigheden af fossile energikilder.

Alene muligheden af, at Katrina kunne ses i en større sammenhæng og måske i virkeligheden skulle forstås som et forvarsel om, hvad der ville komme meget mere - og meget værre - af i fremtiden, hvis der ikke snart blev gjort noget mod klodens opvarmning, var nok til at ændre mentaliteten. I et eller andet omfang,

Journalist Jørgen Steen Nielsen udtrykker det i sin nyligt udgivne bog En lille fortælling om overlevelse - Fra klimatrussel til grøn revolution således: "Om det er orkanen Katrina, Al Gores film, billederne af en smeltende Jakobshavn Isbræ i Grønland, FN's IPCC-rapporterne eller en helt femte begivenhed, der som ved en sommerfugleblafren har sat det nye i gang, lader sig næppe afgøre."

Katrina har i hvert fald spillet en vis rolle for, at der de sidste tre år er blevet brugt flere ord kloden rundt end nogensinde før på risikoen for noget, der kan ligne menneskehedens "udslettelse", FN-generalsekretær Ban Ki-Moons formulering.

Eller i hvert fald civilisationens ødelæggelse, som det også er blevet udtrykt.

Nu har allerede bror Gustav meldt sig. Oven i købet en overgang med udsigt til at blive en storebror.

Klimabetingede ulykker

I sin reportage her i bladet i sidste uge fra klimaforhandlingerne i Ghana, anfører samme Jørgen Steen Nielsen, hvordan virkeligheden åndede forhandlerne tungt i nakken med meldinger om en fortsat uheldsvanger udvikling i Arktis, hvor hav-isen nu har mistet et areal på godt to millioner kvadratkilometer, og hvor nu både Nordvest- og Nordøstpassagen er isfri. For ikke at tale om Indien, hvor mere end to millioner mennesker er tvunget bort fra deres hjem, og 250.000 boliger er ødelagt i den østlige del af landet. De værste oversvømmelser i 50 år har ramt store områder efter en usædvanlig kraftig monsunregn.

I Ghana selv har klimaforhandlerne fra 160 lande haft problemerne på nært hold i form af oversvømmelserne i den nordlige del af landet og andre vestafrikanske stater.

"Så måske var det dette pres fra virkeligheden, der gjorde det muligt for de delegerede i Accra at bevæge sig fremad og afslutte denne forhandlingsrunde om klimaet med håbefulde erklæringer," sluttede Informations reporter. Ingen af de anførte pust fra virkeligheden har dog fået en omtale, der blot tilnærmelsesvis kan måle sig med den, Gustav allerede nu har opnået. USA, med sine under fem procent af menneskeheden, er jo klodens absolut vigtigste plet.

Der skulle lig på bordet, før virkeligheden fremtvang håbefulde erklæringer. Hvor mange flere lig skal til, før de omsættes i handling? I en civilisation, som ifølge forfatteren Sigmund Jensens roman med titlen Hvide dværge. Sorte huller præges af, at: "Glæden ved en solopgang findes ikke uden, at der er fæstnet en prislap til den. En spadseretur i Hyde Park en søndag formiddag er direkte idioti med mindre den optræder som et aktiv på selvangivelsen. Hånden, der glider hen over hoften på en nøgen kvinde, er en stor fejltagelse, hvis berøringen ikke kan trækkes fra på skattebilletten."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg tvivler på, at der for alvor vil blive Hanna (næste orkan på samlebåndet) og Handling. Det bliver nok i stedet for til Hanna og Henholdenhed. For der er slet ikke endnu kommet nok af den korrekte type lig på bordet: de ressourcestærkes lig.

PS: Jeg er nysgerrig: Er du blevet inspireret til sidstnævnte citat af Sigmund Jensen af http://www.information.dk/164537#comment-69326?

Det hjælper ikke på bevidstheden om klimaforandringer at navngive orkaner efter harmløse kvinde-navne, der udløser postive associationer som Emma og Katrina, for slet ikke at tale om det mandlige Gustav - det må da være et bevidst forsøg på at afdramatisere CO-2 truslen - som er navnet på den komiske, tåbelige og upålidelige kammertjener i tyske folkekomedier.

Steen Rasmussen

2005: Katrina 2008: Gustav, Hanna og Ike.

Skal New Orleans evakueres nu igen på grund af Ike, inden befolkningen er vendt tilbage efter Gustav?
http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2008/09/07/001902.htm :

”Ike er nu en kategori 4 orkan
07. sep. 2008 00.21 Udland Opdat.: 07. sep. 2008 06.50
Den tropiske storm Ike med kurs mod Bahamas i Caribien har taget til i styrke og er opgraderet til en kategori 4 orkan med vindstyrker på over 250 km i timen. Myndighederne i Bahamas og i Cuba har udsendt orkanvarsler.
Ike ventes at ramme Turk og Caicos øerne og Bahamas i løbet af søndagen. Sent søndag eller tidligt mandag rammer stormen Cuba.
Stormen passerer nord om Haiti, men den hårdt ramte østat slipper ikke for op mod 30 cm regn.
Meterologerne forudser, at Ike igen vinder styrke, når den mandag rammer Florida.”

Hvis der kunne etableres en entydig kausal forklaring i forhold til sammenhængen mellem den menneskeskabte globale opvarmning og de præcist angivne dødsfald og ulykker som orkanerne i Mellemamerika, øerne i det Caribiske hav og i USA har forvoldt i de senere år, så ville det politiske system i USA ikke kunne have prioriteret, som man gør i valgkampen i forhold til spørgsmål om benzinpriserne og global opvarmning. Der er klart nok flere stemmer i at slå på, at der skal bores efter olie i Alaska, end der er i at satse på det forpligtigende i at sætte sit forbrug af benzin ned.

Det eneste der kan redegøres for i videnskabelig forstand omkring relationen mellem menneskeskabt global opvarmning og orkanerne, ligger inden for det der handler om statistik og sandsynlighed. Man ved i den forstand, at det eneste man forhånd kommer til at vide om ulykkerne, er noget om sandsynligheden for hyppigheden og omfanget af dem. Der kommer aldrig navn på hvem, der død netop som følge af hvem der har forbrugt hvad og hvor meget fossilt brændsel, selv om relationen er der i virkeligheden, selv om den ene på den måde slår den anden og måske sig selv ihjel.

Det, at man statistisk ikke kunne have udelukket sandsynligheden for at orkanerne også kunne være opstået uden den menneskeskabte del af den globale opvarmning, muliggør både den individuelle og kollektive ansvarsforflygtigelse i forhold til udviklingen.

Ansvarsforflygtigelsen sker eksplicit med henvisning til det, at man ikke kan vide med sikkerhed hvilken del af hvilken orkan der skyldes nogen bestemt menneskelig adfærd, også selv om man ved at fordoblingen af antallet og styrken i orkanerne skyldes den menneskeskabte globale opvarmning.

Kunne der sættes navn på hvem der havde slået hvem ihjel, så ville den kollektive og individuelle ansvarsforflygtigelse ikke kunne finde sted.

Steen Rasmussen

Ike kom til at koste mere end 100 milliarder dollars. Forsikringsselskaberne skønner, at den globale opvarmning har kostet dem i omegnen af 220 milliarder dollars i 2008. Det er noget man forstår i den økonomisk vækstfikserede del af verden, og en del af forklaringen på hvorfor bl.a. statsministeren taler om grøn vækst. "Forsikringsselskaberne markerer det sted, hvor det økonomiske systems uhensigtsmæssige adfærd og betydning for omverdenen vender tilbage til det økonomiske system som dårlig økonomi. Det er nemlig forsikringsselskaberne, der kommer til at betale, for så vidt som det overhovedet lader sig gøre at betale sig fra de problemer, vi skaber for os selv med vor underminering af det naturlige livsgrundlag"

I Danmark er Politiken : http://blog.politiken.dk/videnskab/2009/01/14/jorden-klima-er-holdt-op-m... igen optaget af diskussionen om hvorvidt Henrik Svensmarks teori er selve forklaringen på den globale opvarmning. Især Politiken men også DR http://blogs.dr.dk/blogs/videnom/archive/2007/08/08/milj-film-som-mening...
(med Fogh-regeringens historisk tunge ånde i nakken) har ageret, som om det giver mening demokratiske at diskutere, hvilke videnskabelige beskrivelser der er sande, og hvilke der er falske.

På den måde har man forplumret billedet og skabt en falsk illusion omkring, hvad der lader sig gøre at diskutere meningsfuldt i demokratisk forstand. Man har systematisk misbrugt den konkrete og principielle usikkerhed, der altid vil findes om emner som dette (der ikke kan beskrives absolut i deduktiv og deterministiske modeller), med det slet skjulte formål, at åbne op for den demokratiske frihed til at vælge frit fra alle hylder. Sådan har man fortrængt det videnskabelige billede på sammenhængen mellem global opvarmning og CO2- udledningerne. http://arbejdsforskning.dk/pdf/art-33.pdf

De optegnelser, der findes over solens skiftende aktiviteter inden for de sidste 60 år, anskueliggør den manglende sammenhæng med den optegnede globale temperaturstigning i samme periode: http://sidc.oma.be/html/wnosuf.html

Hidtil har det fremstået som en gigantisk omkostning for tilhængerne af den økonomiske vækstfilosofi at begrænse udslippet af CO2. Afbrændingen af fossile brændsler har været og er stadig så væsentlig en forudsætning for økonomien, så en halvering eller en større reduktion på meget kort sigt ville betyde kæmpe nedgang i den økonomiske aktivitet. Det økonomiske incitament har klart nok ligget i at benægte problematikken (incitamentet i at ånde DR i nakken). Men nu begynder omkostningerne ved den globale opvarmning at blive synlige også i økonomisk forstand. Det får dog ikke vækstmanikerne til at tvivle på selve vækstfilosofien. Det er stadig et tabu inden for det moderne samfunds måde at orientere sig på: http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-48.pdf .

Det næste store fremskridt i det moderne samfunds selvforståelse kommer, når refleksionen begynder at centrere sig omkring selve væksten, dvs. der hvor man for alvor får øjnene op for de problemer og den mangel der følger af de sidste to hundrede års bestræbelser på at afhjælpe enhver mangelsituation i det moderne samfund http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-40.pdf , Først her hvor man begynder at tvivle på kernen i den moderne rationelle formålsmæssighed, nemlig væksten i sig selv er vi fremme ved det der for alvor kan transformere det moderne samfunds faretruende fremfærd. Det vil føre til den helt store transformation af det moderne samfund, når det opdager, at problemstillingerne i høj grad kan defineres uden om det økonomiske systems rationalitet og de økonomiske succeskriterier, som er selvnegerende.