Kommentar

Infrastruktur og klima - nu også på svensk

I Sverige opfattes Danmark nærmest som en bananrepublik på trafikområdet
3. september 2008

Hvorfor skal det tage 36 år at bygge 300 kilometer jernbane? Kan hurtigere infrastrukturinvesteringer afhjælpe klimaproblemerne? Kan 'den danske model' (endnu en!) med anlægslove indføres i Sverige, uden at Grundloven skal laves om? Undertegnede befinder sig på scenen i spejlsalen på Hotel Wisby på Gotland, iført mit stiveste puds og mikrofon, sammen med fire svenske transportkendisser fra Socialdemokratiet, Moderaterne og næringslivet, og vel omkring 100 solbrændte, debatlystne blå-gule. De, og tv-stjernen Jon Christiernson som leder slagets gang, vil have svarene af hinanden - og mig.

Med andre ord, det er 'almedalsveckan' - igen, det årlige arrangement, hvor nærmest hele Sverige mødes på Gotland for at diskutere politik i en uge. Over 640 debatarrangementer, hvor den propfyldte idylliske turistby syder endnu mere, med mødeaktiviteter overalt hvor der er plads ude og inde, fra feststemte værtshuse over fantastiske gamle kirkeruiner - til selve Almedalen, en lille park, hvor Olof Palme i 1968 startede det hele ved at springe op på et lastbillad og holde en brandtale.

Koldt vand i blodet

Infrastrukturdebatten, jeg var inviteret til, blev ret spændende. Stockholms handelskammer (og transporterhvervet generelt) har set sig sure på de langsommelige processer i Sverige, hvor hver politisk beslutning om en vej eller en bane hurtigt kan løbe ud i sandet, fordi alting kan påklages til diverse instanser, og ofte bliver det. Man har opdaget, at i Danmark har vi anlægslove, som i princippet sætter punktum og kan lede direkte til implementering - udredninger, klager, lobbyisme, mv. er afviklet i forvejen, og sagen er afsluttes når parlamentets legitime magt har talt. 'Den danske model' var dermed et af elementerne i erhvervslivets dugfriske rapport "Vitaminer för infrastrukturen - Tillväxt för Sverige".

Ud over den danske model har rapporten nogle andre nye ideer, som jeg finder ret spændende. For det første det, at slå trafikvæsnerne sammen i én tværgående styrelse for at sikre samordningen, og for det andet sikre at der båndlægges midler til vedligehold, når der investeres i ny infrastruktur. Mit fokus var imidlertid den at slå lidt koldt vand i blodet omkring 'den danske model':

Ja, de danske anlægslove er i princippet endelige, men beslutningerne kan alligevel godt trække længe ud (Silkeborgmotorvejen mv.). Konflikter kvæles ikke så let, og skal det næppe heller altid.

Gavne klimaet?

Ja, en stor del af udredning og debat kan ske inden beslutningen, men der savnes til gengæld en gennemskuelig strategisk proces, som ligger før de enkelte anlæg sættes på dagsordenen (nordjyske motorveje mv.). Det har de faktisk meget bedre i Sverige

Nej,'den danske model' savner ligesom i Sverige mekanismer til at sikre vedligeholdelsen af de anlæg, der så flot besluttes (dårlige skinner, mv.).

Bananrepublikken DK

Og vigtigst af alt: Hvordan er det nu lige, at hurtigere etablering af infrastruktur skulle gavne klimaet? Måske, i nogle tilfælde (eksempelvis Västkustbanen i Sverige), men bestemt da ikke over en bank. Hurtigere udbygning af vejnettet for at rede klimaet kan være en farlig illusion.

Både Regering og Socialdemokrati viste sig da også i debatten meget reserverede over for näringslivets 'vitaminer' og drømmen om 'den danske model'. Politikerne har den opfattelse, at der skal en ændring af den svenske grundlov til for at tillade anlægslove, der sætter efterfølgende påklage ud af funktion.

Her opfattes Danmark nærmest som en bananrepublik på trafikområdet. Men erhvervsfolkene slog tilbage med massiv kritik af den politiske sendrægtighed, og de fik begge partier til at love at studere det hele nøjere inden høstens svenske infrastrukturposition meldes ud. Ja, svenskerne er nemlig også på vej her, blot kobler de infrastruktur og klima sammen, noget vi i Danmark ikke er så gode til

Gad vide om de to lande kunne lære noget af hinanden? Danmark kunne med fordel få skabt en regelmæssig strategisk proces, som lægger visioner og rammer for de enkelte projekter før de kommer på dagsordenen som anlægslove. Sverige kunne måske til gengæld udnytte deres strategiske processer bedre ved at lade dem få lov at bestemme mere over den efterfølgende beslutnings- og implementeringsproces. Begge lande kunne måske i særdeleshed have gavn af procedurer der systematisk sikrer bevaring, vedligeholdelse og god udnyttelse af eksisterende anlæg, før man hovedkulds kaster sig ud i nye projekter.

Og hvad med klimaet? Det er interessant at den svenske infrastrukturproposition skal komme omtrent samtidig som den danske i efteråret. Det skal blive spændende at se, hvordan de to planer helt vil håndtere de svære konflikter mellem infrastrukturpolitikken og klimaproblemerne. Hvem vil være mest ærlige, og mest modige?

Og hvornår får vi en 'almedalsvecka' i Danmark?

Henrik Gudmundsson er seniorforsker DTU Transport

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu