Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
18. september 2008

Krim, Ukraine og Rusland

Michael Kongstad Nielsen, Virum

Emil Rottbølls udmærkede, men noget kulørte, artikel den 16. september om Ukraine, Rusland og Krim kalder på et par historiske stikord. Ukraine, der betyder 'Grænselandet', havde sin første statsdannelse omkring år 900, men blev hurtigt inddraget under Polen og Litauen, indtil det fra cirka 1650 blev en del af Rusland, og fra slutningen af 1700-tallet til 1914 delt mellem Østrig og Rusland. I 1917, under Første Verdenskrig, erklærede Ukraine sig som selvstændig stat. På intet tidspunkt i alle disse 1000 år var Krim en del af Ukraine.

Krim var en gammel græsk koloni (600 f. Kr.), der kom under romerne og fra 640 e. Kr. under Byzans. Senere fra 1300-tallet kom den under tyrkerne, og Rusland erobrede først halvøen i 1783. Kampen om kontrollen med Sortehavet og adgangen til Middelhavet førte i 1853-56 til krig mellem Tyrkiet, Frankrig og England på den ene side, og Rusland på den anden. Denne krig kaldes Krimkrigen, da de værste slag fandt sted der. Ligesom Ukraine erklærede Krim sig selvstændig under Første Verdenskrig. Og ligesom Ukraine blev det indlemmet i Sovjetunionen som selvstændig rådsrepublik få år efter.

Krim har en særlig historisk og moralsk status. Det blev en del af bodelingen mellem Rusland og Ukraine efter sovjetopløsningen. Lad os håbe, de to lande i demokratisk fremdrift kan finde gode løsninger for Krims fremtid, uden at skulle true hinanden med NATO-medlemskab, lukning for gashanerne eller det der værre.

Skoler drukner kreativiteten

Andreas Gregersen, folkeskoleelev, Holstebro

Jeg ser programmet 'Skolen' på TV 2, og det får mine tanker til køre rundt om dagens undervisning i folkeskolen:

Én færdighed, som jeg mener, at næsten alle børn i dag vil få brug for, er kreativitet. Kreativitet er alle børn født med. Kreativitet hører sammen med spontanitet og frie tanker, hvilket børn i den grad har.

Hvor er den kreativitet hos de voksne? Jeg kan ikke finde den. Altså må det et eller andet sted i overgangen fra børn til voksen gå fuldstændigt galt. Et eller andet sted må vi blive mindet om igen og igen, at det værste i verden er at tage fejl. Her står folkeskolen og selve uddannelsessystemet meget stærkt.

En anden grund kunne være, at hvis man er over 25 år i dag, så er man født før den digitale revolution begyndte. Folk under 25 år er født med internettet og alle de muligheder, som den digitale verden tilbyder. Det betyder, at den generation, som går i skole nu, har en anden tilgang til læring, end lærerstaben som ofte opfatter internettet og den slags som useriøst.

Problemet er påpeget. Løsningen er delvis kommet med projekter som tv-programmet 'Skolen' og små projekter i folkeskoler landet over med for eksempel de syv intelligenser eller de fire læringsstile.

Men alle disse ting kommer og går. Vi mangler stadig de vedvarende løsninger.

Finanskrisen er falliterklæring

Thomas Schiermacher Jensen, Frederiksværk

Sædvanligvis betragtes USA som det frieste af alle frie markeder. Og regulering af finanssektoren har været yderst sparsom. Af hensyn til samme frie marked.

Og troen på, at markedet regulerer alt er ikke anfægtet efter denne uges massive kollaps på det amerikanske finansmarked. Værst går den slags kriser altid ud over almindelige mennesker. Almindelige mennesker, der af banker, pensionsselskaber og lignende finansielle institutioner er blevet vejledt til at placere pensioner og opsparinger i risikobetonede projekter.

Den finansielle sektor er løbet løbsk! Virksomhederne er blevet enorme, og regnskaber med solvensgrader og troværdigheden for disse er blevet helt igennem uigennemskuelige for almindelige mennesker. Derfor er regulering nødvendig. I årtier har der fundet deregulering sted. I USA, i EU og dermed også i Danmark. Dette har medført, et frit marked, en ultraliberalistisk ideologi og et kollaps.

Markedet har spillet fallit. Nu ved vi markedet ikke kan regulere sig selv.

Menneskesyn

L. Holgersen, Nørrebro

Ugebrevet A4 har i en undersøgelse bevist, at få unge fra uakademiske hjem bliver akademikere. Novra, endnu et ekspertpanel har udtalt sig. Og jo, det er et problem, at der, trods alle mulige tiltag, ikke er lige adgang for alle. Men jeg mener, der ligget et endnu større problem i at gøre det til et problem, at alle ikke får en akademisk uddannelse. Faktisk viser dette en manglende respekt for 'mennesket'.

Der findes mennesker, ude i den virkelig ikke-akademiske virkelighed, som hverken har lyst eller evner til en akademisk uddannelse. Hvorfor er det at have læst Sartre eller Habermas lige pludseligt blevet en indikator på 'det gode liv'? Hvad gør mennesker uden kendskab til de dybere formler bag strengteorien til 'udskud'. Vi kan jo for pokker ikke alle leve af at udbrede os filosofisk i timevis - nogle af os skal indkræve parkeringsbøder og bippe varerne i Netto.

Stressede skoleledelser

Pernille Vigsø Bagge, MF uddannelsesordfører (SF)

Folkeskolerne har længe lidt under regeringens bureaukratiske pres, og nu ses konsekvenserne.

26 procent af de ansatte i københavnske skoleledelser har været langtidssygemeldt i det seneste år. 86 procent af københavnske skoleledere mener, at deres job er blevet mere stressende, og hele otte ud af 10 skoleledere anser kravene om dokumentation, evaluering og registrering fra myndighederne, som den største stressfaktor i hverdagen (jf. undersøgelse i Ugebrevet A4).

Det er ganske urimeligt, at et bureaukratisk pres, som skaber mistillid og stærkt begrænset handlerum, skal køre skoleledelserne i sænk. Kvalitetsrapporter, handlingsplaner, afrapportering om undervisningstimer m.m. er unødig dokumentation, hvis ellers kommunalbestyrelse og skoleledelse har en frugtbar dialog om den enkelte skoles pædagogiske drift.

I SF ønsker vi, at skoleledelsen har frihed til at lede den enkelte skole ud fra elevernes behov - ikke ud fra Undervisningsministeriets krav. At det politiske system viser tillid til de engagerede skolelærere og de kompetente skoleledelser som ansvarlige autoriteter. Så kunne der blive tid til at skabe gode resultater frem for at dokumentere dem.

Til kamp mod luftforurening i København

Ninna Thomsen og Bjarne Fey, medl. Borgerrepræsentationen (SF)

I sommer gik en tysk statsborger til EF-Domstolen, fordi der ikke blev gjort noget ved luftforureningen i hans gade i München. Luftforureningen oversteg de grænseværdier, som EU har fastsat, men myndighederne gjorde ikke noget ved det, selvom borgeren havde henvendt sig flere gange.

Dommen faldt ud til borgerens fordel: overskrides EU's grænseværdi kan man kræve at der gøres noget ved den massive forurening. Set med københavnske briller er dommen interessant. I København har vi nemlig flere områder, som er så belastede af luftforurening, at EU's grænseværdier dagligt overskrides.

Vil dommen betyde, at københavnere i disse områder kan kræve, at der gøres noget ved forureningen nu og her? Og vil den måske ligefrem betyde, at vi københavnere kan stævne regeringen fordi den forhindrer os i at indføre roadpricing?

På Københavns Rådhus er der flertal for indførelse af en betalingsring i byen, men regeringen vil ikke være med til det. Men indførelse af en betalingsring vil erfaringsmæssigt betyde færre biler og dermed mindre forurening - regeringen er med andre ord med til at holde et forureningsniveau i København, som ligger over det, der er tåleligt.

SF i København vil have undersøgt om EF-Domstolens dom kan have nogle konsekvenser for bekæmpelsen af forurening i København, og vi stiller derfor forslag i Borgerrepræsentationen om igangsættelse af sådan en undersøgelse.

Ligeværdigsnak, tak!

Masoum Moradi, medl. af Svendborg Byråd og folketingskandidat (SF)

Der er kommet flere biler til. Det er en udvikling, vi ikke har kunnet forudse, udtrykte miljøminister Troels Lund Poulsen (V), da det kom frem, at vi i Danmark ikke kan overholde frister på nedbringelse af antal farlige partikler i luften.

Min første tanke, da jeg læste ministerens udsagn var: 'Har der da siden bilens opfindelse været perioder, hvor der ikke er kommet flere biler til'?

Det er selvfølgeligt et problem, at vi i Danmark ikke kan overholde EU's frister på at nedbringe antallet af farlige partikler i luften. Men det mest problematiske i ministerens forklaring er måden, han vælger at forklare sig på. Tror ministeren virkelig, at der står så galt til med vælgernes intelligensniveau? Kan man virkelig som landets miljøminister med adgang til et helt ministerium, dygtige embedsmænd, alverdens statistiske undersøgelser, tonsvis af prognoser og utallige advarsler fra opposition stå frem og sige: 'Vi vidste ikke, der kom flere biler'?

Jeg håber, at miljøminister Troels Lund Poulsen selv kan se problemet. Og at han fremover er opmærksom på, at man som 'almindelig borger' kan føle sig provokeret af den manglende ligeværdige kommunikation.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu