Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
11. september 2008

Solidaritets-arbejdet er i stor fare

Cecilie Haavardsholm, Albertslund

Jeg er dybt chokeret - tænk at blive slæbt i retten for at hænge plakater op i sin pølsevogn. Det er en ufattelig retssag, der lige nu finder sted mod syv personer fra gruppen Fighters + Lovers, der har trykt T-shirts til fordel for, hvad de anser som legitime frihedsbevægelser i Palæstina og Colombia.

Jeg skal gerne fra starten indrømme, at jeg ligesom de fleste danskere, heriblandt sikkert landsretsdommeren, hverken ved alt, der er at vide om Israel eller Colombia eller om de to organisationer, FARC og PFLP. Der er tale om komplicerede konflikter med beskyldninger fra alle sider. Men jeg ved noget om Danmark, der hævder at være en demokratisk og humanistisk retsstat med plads til dialog og uenighed.

Nelson Mandela er først for nylig blevet slettet fra USA's liste over terrorister - og som en mangeårig sympatisør med kampen mod apartheid har jeg aldrig troet, at jeg ville kunne blive retsforfulgt for at støtte frihedskampen i Sydafrika.

Nu er jeg desværre ikke længere så sikker.

Demokratiet er i minus - både for studerende og ansatte

Johanne Schmidt-Nielsen, uddannelses- og forskningsordfører (EL)

I tirsdagens Information fortæller videnskabsminister Helge Sander (V), at universiteterne har lige så meget demokrati og studenterindflydelse, som man altid har haft. Samtidig undrer ministeren sig over, at Information bliver ved med at påstå, at demokratiet er afskaffet.

Personligt mener jeg nu ikke, at dette er en specielt mærkelig påstand. Præcis samme budskab kommer fra både studerende og ansatte - og det skyldes, at universitetsloven fra 2003 førte til massiv afdemokratisering.

I dag er universiteterne ikke demokratisk styret, men ledet af en bestyrelse, der har et eksternt flertal, domineret af erhvervslivet. Rektorer, dekaner og institutledere bliver ikke længere valgt af ansatte og studerende, men ansat af bestyrelsen. Det betyder, at det demokrati, der tidligere eksisterede, er blevet afløst af hierarkisk chefstyre, som vi kender det fra private virksomheder.

Nogle mener, at det er en fordel, at universiteterne ikke er demokratiske, men i stedet styres som en privat virksomhed med en bestyrelse, der ansætter en direktør eller en rektor. Det er faktisk intentionen i Sanders universitetslov, selv om man her foretrækker at kalde det 'professionel ledelse'.

Og helt ærligt: når man afskaffer demokratiet, må man da i det mindste kunne stå ved sine handlinger. Til gengæld lyder det vældig godt, hvis Sander har tænkt sig at bruge revisionen af universitetsloven i 2009 til at sikre mere demokrati. Det ser vi frem til, Helge Sander - særligt hvis du kunne få bredt det ud til resten af de videregående uddannelser.

Iraks ugentlige 11. september

Carsten Kofoed, København N

Endnu engang forventes vi at gå kollektivt i sorg på grund af 11. september 2001, hvor omtrent 3.000 mennesker - langt overvejende amerikanere - omkom under det såkaldte terrorangreb på USA, hvis nærmere omstændigheder og især den amerikanske regering og efterretningsvæsens rolle stadig ligger dunkelt hen.

At Irak, der ingen som helst andel havde i 11. september, på grund af den amerikansk ledede og FN-stridige invasion i drabstal gennemsnitligt har haft mere end en 11. september hver eneste uge siden marts 2003, fremkalder ikke samme omtale, for slet ikke at sige fordømmelse af USA.

Jeg vil derfor på denne dag, mens jeg knytter min næve i vrede og forbander USA og dets kriminelle politik, tænde et lys i mindet om de millioner og atter millioner af irakere, afghanere, vietnamesere, cambodjanere, koreanere og andre folkeslag, som USA, det officielle Danmarks boss, har dræbt i sine utallige imperialistiske aggressioner.

Angående Lene E.

Thomas Thingstrup, medl. af Enhedslisten, Hedehusene

De politiske kommentatorer er ved at svømme over af begejstring over Lene Espersen som politisk leder for de konservative. "Her er endelig en der kan måle sig med Anders Fogh". Sammenlignet med Bendtsen, så virker Lene E. ganske rigtigt som en politisk sværvægter.

Men man skal huske at Anders Fogh er i en klasse for sig: han sendte Danmark i krig på et løgnagtigt grundlag, han har konsekvent fastholdt en nedværdigende og umenneskelig udlændingepolitik, han ansatte Lomborg som miljøekspert, han har konsekvent udhulet velfærden for de svage, de unge og de ældre og været fræk nok til at påstå det modsatte, og han har holdt hånden over de af hans ministre, der er grebet i fup, fusk og løgnagtighed. Her er noget at leve op til!

Lene Espersens største bedrift er en politireform, der betyder politiet ikke længere har tid til at fange forbrydere. Lene E. er muligvis talentfuld, men der er alligevel langt ned til Anders Foghs niveau!

Det letteste er varm luft

Eva Bertram, København Ø

Til Preben Etwils kritik den 9. september af Tine Byrckels morsomme og relevante tekst om ligeløn i Information den 5. september har jeg lyst til at sige tre ting:

1. Det er i dag overhovedet ikke let at stille tingene på hovedet. Faktisk synes størsteparten af den politiske debat at befinde sig på en sekssporet motorvej uden ringeste ansats til kvalificeret ironi, endsige satire.

2. Du skriver: 'der er ingen erfaringer for, at lønnedgang giver et mere solidarisk og økologisk samfund'. Men der er heller ingen erfaring for, at en ligelønskommission giver højere løn til kvinder! Spørg Elisabeth Møller Jensen, der har siddet i et par stykker af slagsen. For kort tid siden udtalte hun til Information, at en ny kommission er overflødig. Samfundet har al den viden om emnet, det kan få - der er bare ingen vilje til at ændre de 'faktiske forhold i jernindustrien'.

3. Hvis du vil undgå, at dit indlæg bliver opfattet som den pureste varme luft, må du give dit bud på en forklaring på, hvorfor mange, mange års snak om ligeløn ikke har afskaffet uligheden (i den sidste tid er den oven i købet vokset). De velvillige erklæringer om nye kommissioner får kun os kvinder til at virre med hovedet, gabe højt eller - på en god dag - briste i latter.

Undersøgelser ønskes

Nina Søndergaard,København SV

Andelen af udenlandske kvinder i gadeprostitution er på kun to år steget fra 30 procent til mere end 50 procent. Tallene stammer fra Reden International. Men helt nye er de ikke. De stammer fra 2003, da organisationen, Reden Stop Kvindehandel, søgte om midler til den sociale indsats i den nationale handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel.

Alligevel er det nu, fem år senere, en stor nyhed, at 44 procent af de besøgende i Reden er udenlandske kvinder. Det er en stigning fra kun 18 procent for et par år siden, kunne man forleden læse i Information.

Det bliver brugt til at bevise, at antallet af udenlandske prostituerede er stærkt stigende.

Men det er næppe rigtigt. Et godt spørgsmål at stille Reden er, hvor mange forskellige kvinder, der har besøgt dem i henholdsvis 2006 og 2007. Reden har et fint it-registreringssystem, hvor de omgående kan slå det op.

Der kan man se, om det harmonerer med Redens påstand om, at omfanget af gadeprostitution i København er fordoblet fra 2005-06 til 2006-07.

Prostitution har været et varmt emne i den politiske debat de seneste år, og det vil sikkert også være tilfældet i de kommende år. Med så stærke følelser i debatten ville det være velkomment, hvis journalisterne gjorde det til en vane at udøve kritisk journalistik over for den lobby, der arbejder for en kriminalisering.

Det er altså i den sammenhæng, man skal se Reden, som i høj grad er en politisk organisation, der agiterer mod prostitution.

Virksomheder på fallittens rand

Michael Kongstad Nielsen, Virum

Statens overtagelse i USA af kreditgiganterne Fannie Mae og Freddie Mac er egentlig ikke nationalisering eller 'Socialisme på amerikansk', som Information kalder det i lederen den 9. september, men virksomheder på randen af fallit, der selv beder om at blive overtaget.

I et demokrati er nationalisering eller ekspropriation karakteriseret ved, at staten kan overtage privat ejendom uanset om ejeren ønsker det eller ej. Det kan kun ske ved lov og kun mod fuld erstatning. Og kun når almenvellet kræver det.

I USA og hele resten af verden trippede og håbede markederne på, at staten ville på ind og samle de fallerede finansvirksomheder op. Det gjorde den, og børserne steg straks. Jeg ved ikke, om nogen vil indtage det ledige synspunkt, at Fannie og Freddie skulle have haft lov til at gå ned. Det ville have givet verden en chance for at starte på en frisk - men globalt kaos er jo ikke rart at tænke på. Nu er det i hvert fald vigtigt, at der sker nogle gevaldige opstamninger og reguleringer af finansmarkederne, så vi ikke igen skal se kapitalismen fra dens værste side, hvor grådighed og vilde forretningsmetoder forgylder de få, indtil det går galt, og markedet spekulerer i, at skatteyderne til sidst kommer og rydder op.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu