Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
6. september 2008

Haarder ligeglad med overfyldte klasser

Mads Reinholdt, folketings-kandidat i Nordsjælland (S)

Inden for de sidste par uger er flere tusinder af elever begyndt i gymnasiet. På trods af, at de fleste af dem modtager undervisning i lokaler, der er beregnet til 28 elever, så er der flere af klasserne, der er oppe på 35-37 elever. Når der er så mange elever i klasserne siger det sig selv, at der bliver mindre både fysisk og undervisermæssig plads til den enkelte elev, og at en større del af eleverne vil få svært ved at få det optimale ud af undervisningen. Undervisningsminister Bertel Haarder (V) er givetvis ligeglad med antallet af elever i klasserne, i hvert fald har han ikke i sinde at indføre et loft over antallet af elever i hver klasse.

Et sådan loft kunne ellers være med til at styrke undervisningen, især for de elever, der ikke har forældre med akademikerbaggrund, som de kan trække på. Haarder og regeringens ligeglade og liberale holdning til antallet af elever i klasserne betyder, at flere elever enten forlader gymnasiet før tid eller forlader gymnasiet uden at få det optimale ud af undervisningen - men det er Haarder vel også ligeglad med!

Selvstændig journalistik udbedes

Søren B. Andersen, Odense C.

'Taleban vinder propagandakrigen' (og dermed krigen) i Afghanistan proklamerer Charlotte Aagaard i torsdagsudgaven af Information. Årsag: Taliban lyver, det gør NATO styrkerne ikke. Kilde: En vestlig tænketank og en ansat på Forsvarsakademiet, altså en ansat i det danske militær.

Jeg ved, der er svært, ja livsfarligt at skaffe oplysninger om krigen i Afghanistan blandt andet på grund af Talebans terror, men endnu en gang afslører CAA en fuldstændig mangel på kritisk sans i hendes dækning af Afghanistan.

Hun kunne blot begynde med den opgørelse over civile ofrer hun selv bringer torsdag. Her ses der, at andelen af civile dræbt af vestlige styrker er steget fra 25 pct. til 37 pct. mellem 2006 og 2008. Hvorfor det?

Herfra kunne hun grave videre i spørgsmålet om brugen af fly mod Taleban. Det er ikke blot et spørgsmål om for få vestlige soldater, men lige så meget et spørgsmål, om de vestlige lande vil acceptere større tab ved at undlade at bruge fly. Altså et valg mellem flere dræbte og sårede vestlige soldater i bytte for færre dræbte civile afghanere. Vil vi det? Vi er der jo for at hjælpe disse civile, fortæller CAA gang på gang Informations læsere.

Endelig kunne CAA også overveje de store materielle ødelæggelser som følge af luftangreb i et lud fattigt samfund. Det er prisværdigt, at de danske soldater advarer civile med højtalere, men deres hjem, stalde og øvrige ejendele bliver stadigt pulveriseret ved luft- og artilleriangreb. Hvilke følelser vækker det mon hos den almindelige afghaner?

Krigen i Afghanistan er en kompleks affære. Jeg håber, at Informations dækning af den vil begynde at afspejle denne situation.

Kanal København tilbage på tv-oversigten

Kjeld Lykke, TV Østerbro

Informations radio/tv-programoversigter har fået nye og større skrifttyper. Dette er hensynsfuldt over for avisens aldrende læserskare. Men desværre er det gået ud over antallet af oversigter. Således programoversigten for Kanal København, som jo er en ikke-kommerciel tv-græsrods-kanal med 41 meget forskelligartede, engagerede små tv-stationer.

Denne informationsindskrænkning synes vi ikke passer til idégrundlaget for Dagbladet Information, som dette jo bl.a. blev udtrykt af Chefredaktør Palle Weis i studiestart-tillægget den 1. september: "Det er dette engagement i samfundsdebatten og i kampen for demokrati, der i de sidste 63 år har givet Information sin særlige position i mediebilledet som et kritisk, intellektuelt dagblad, der prioriterer samfundsdebat højt og altid søger perspektiverne bag nyhedsstrømmen."

Det er også en platform, som Kanal København med sine mange små tv-stationer forfægter, ved fra græsrodsplan og lokalplan at bidrage til samfundsdebat, samfundsliv og underholdning. Kunne I ikke omgøre Jeres beslutning og genoptage tv-oversigten for Kanal København.

Intet lært af fascismen?

Rolf Czeskleba-Dupont, Hvalsø

Dansk Folkeparti ser EF-domstolens afgørelse i sagen Metock mod den irske justitsminister, som om nogle vildfarne dommere spiller hazard med 'vores ret' til et Fort Europa.

EU-forskere som Malene Wind har ellers forklaret, hvorfor EU sikrer borgernes rettigheder således at politikeres afgørelser kan laves om ud fra retsprincipper. Hun taler om forfatningsdemokratier, hvor en uafhængig dommerstand skal sikre, at love m.v. overholder forfatningens grundnorm. Konstruktionen vandt indpas i EU, ikke mindst fordi den var nedfældet i den vesttyske grundlov fra 1949 - som et værn mod Weimar-forfatningens skrøbelighed. Terrorregimet fra 1933-1945 havde jo sat alle hensyn til borgernes rettigheder politisk ud af kraft, siden Rigspræsident Hindenburg havde indsat Hitler som kansler. (Vest-)tyskerne ville bevare disse forbedringer i deres forfatning. Derfor blev forfatningsstaten overført til EF hhv. EU.

Danmark er derimod et parlamentarisk demokrati med stort P, hvor Hørup i 1878 påstod at ingen myndighed skulle være over eller ved siden af Folketinget. 'Intet over' var dengang dog mest vendt mod det daværende overhus (Landstinget), der først blev afskaffet i 1953 - og næppe mod en dommerstand, hvis uafhængige vogterfunktion ingen demokratisk regering kan undvære.

Udemokra-tiske afgørelser

Mogens Camre, MEP, og Morten Messerschmidt, MF

I Information den 27. august skriver flommeeuropæerne Margrete Auken, Anne Grete Holmsgaard og Christine Sidenius, at vi i artiklen om EU i flere hastigheder giver en fordrejet fremstilling af EU.

De tre damer påstår, at "domstolens afgørelse bygger på et direktiv, der er vedtaget ved en helt igennem demokratisk proces". Det ser desværre ud til, at de slet ikke har forstået problemet med EF-domstolens såkaldte Metock-dom,.

Danmarks medlemskab af EU indebærer arbejdskraftens frie bevægelighed. Det er ikke det, Metock-dommen handler om.

Dommen indebærer, at den danske udlændingepolitik, og flere andre landes udlændingepolitik, undergraves, fordi den betyder, at en dansk borger under dække af et arbejdsforhold i et andet EU-land kan indgå ægteskab med en ikke-EU-borger, som ikke lovligt opholder sig i EU, og derpå vende tilbage til Danmark. Dette gælder endog selv om arbejdsforholdet kun er deltidsarbejde og kun af meget kort varighed.

Efter det gældende direktiv, som Danmark - men ikke Dansk Folkeparti - har stemt for, har en sådan omgåelse af den danske lovgivning ikke hidtil været mulig, men EF-domstolens afgørelse er en udvidelse af EU-retten på et vigtigt område, og det er ikke bare udemokratisk, det er et brud på Danmarks grundlov, som ikke giver regeringen ret til at afgive suverænitet i andet end klart afgrænset omfang.

Vores demokrati bygger på magtens tredeling, og det indebærer, at dommere ikke laver lovgivning. EF-domstolens aktivisme er en klart udemokratisk foreteelse.

Ligesom i 1930erne

Ib Jensen, Søborg

Man må håbe, at ikke alt for mange rundt om i verden læser danske dagblade. Så ville de kunne læse landets udenrigsminister legitimere tortur begået af USA med bemærkningen: "George Bush er en morsom mand" og Irak-krigen med: "vi må stole på de oplysninger, vi får fra CIA". Begge citater citeret efter hukommelsen.

Ærgerligt at udenrigsministeren ikke læser Information. Her fremgår det med al ønskelig tydelighed, hvad der skete for JyllandsPosten og Berlingske Tidende, da de heller ikke øvede kildekritik over for oplysninger fra USA.

At Per Stig Møller ikke skulle vide, hvad der reelt foregår, er næppe troligt. At manden ikke ønsker en demokratisk, kritisk debat i Danmark, hvis denne kan true de borgerliges magt, er tydeligt.

Æres den som æres bør

Annette Olsen, seniorforsker, KU

Johann Hari fortæller i Information den 2. september i 'Gode nyheder fra Afrika' om den succesrige kamp mod guinea-orm parasitten i bl.a. Ghana. Der er en del faktuelle fejl i både indhold og oversættelse, men min største anke er, at æren tilfalder den forkerte.

Det er sandt, at USAs ex-præsident Carter og andre donorer har spillet en stor rolle. Også det tidligere Dansk Bilharziose Laboratorium, DBL (nu en faggruppe på Københavns Universitet) har for Danida midler støttet de ghanesiske myndighedernes kamp mod guinea-ormen.

Men æren bør ikke tilegnes dem. Kampen er kæmpet i hver eneste af de mere end 2500 landsbyer i det nordlige Ghana, hvor frivillige i mere end 20 år har arbejdet for at udrydde guinea-ormen. Andre hundrede af frivillige har arbejdet i de højere administrative niveauer (zoner, distrikter, regionen) med det samme mål.

Æren skal derfor tilfalde dem, der på trods af en meget barsk hverdag, finder tid og kræfter til at arbejde gratis for landsbyens fælles bedste.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu