Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
4. september 2008

Der skal mere til end ord

Flemming Albertus, pensioneret lærer

Angående artiklen 'Politisk flertal kræver mere disciplin i skolen', i Inf. 2. september: Jeg glæder mig usigeligt meget til dette flertals indlæg i en diskussion, der drejer sig om årsager først, senere om virkninger og ikke en samstemmende jubelsang om symptombehandling.

Og så et udspil fra dette politiske flertal som helt klart kan omsættes i praksis (praksis er f.eks. - men ikke kun - bevillingsmæssig).

Jeg vil dog i al ydmyghed tillade mig at erindre om ordene: "Ikke enhver hane der galer varsler ny dag" samt "Der hører mere til at køre vogn end at kunne sige hyp."

Retorik og Walsted Vestergaard

Preben Bjerno, lektor emeritus i retorik ved læreruddannelsen

Karin Skrydstrup Hegelund stiller spørgsmålet, om vi for længst er færdige med at tale om sproget i DR.

Det bliver vi forhåbentligt aldrig. Derefter fremføres en kritik af Mette Walsted Vestergård, der viser, at Karin Skrydstrup Hegelund ikke har forstået et dyt af retorikkens væsen. Det er 'retorikerens', altså 'den talendes' fornemste formål at opnå, at den hørende til fulde forstår retorikerens forståelse af det fremførte.

Herefter må jeg komplimentere Mette Walsted Vestergård for en fremragende diktion og et velformet næsten fejlfrit dansk.

Det har glædet mig, at hun igen er tilbage på skærmen.

Et fælles alternativ

Ole Thorbek, Værløse

Frank Aaen fra Enhedslisten (EL) kommenterer 30. august det spørgsmål, jeg stillede her i læserbrevsspalten 26. august, om hvordan EL med sin position kan opnå større indflydelse og bedre resultater, end SF kan opnå med sin position.

Aaen svarer, at EL har mange forslag, der kan samle flertal med en ny regering, og at EL vil forbinde disse forslag med en folkelig bevægelse. Det lyder opmuntrende. Men Aaen tager munden lovlig fuld, idet de øvrige oppositionspartier ikke konkret har givet EL tilsagn om at støtte de forslag, Aaen omtaler. Derfor er der brug for en dialog mellem oppositionspartierne med henblik på at udforme et fælles regeringsprogram, der også er forankret i folkelige bevægelser.

Konkret kunne EL invitere de øvrige oppositionspartier og alle, der var interesseret i at deltage, til en konference, hvor de deltagende partier fremlage deres bud på et alternativ. Det kunne bidrage til den proces, der i virkelighedens verden udkrystalliserer et fælles alternativ, og til dettes forankring i offentligheden og i folkelige bevægelser. Hvis ikke EL, men en bredere tværpolitisk kreds med kontaktflader til alle oppositionspartierne og til folkelige bevægelser, tog initiativ til en sådan konference, kunne denne få endnu større gennemslagskraft, og konferencen kunne føde en fælles bevægelse, der arbejdede videre med at realisere alternativet.

Den aktivistiske danske flåde

Kai Dalsgaard, medlem af De Grønne

Fra den 15.september har søværnets taktiske stab været på flådeskibet Absalon, der nu er rejst fra Frederikshavn til Afrikas Horn for at lede en international maritim koalitionsstyrke. Ombord er der desuden 100 besætningsmedlemmer samt 60 mand fra frømandskorpset og militærpolitiet. Gang på gang har pressen kun omtalt opgaven som at bekæmpe pirater, men det er kun en del af formålet. Først og fremmest skal flåden bekæmpe terrorister, herunder undersøge om der er våben til Irak og Iran, derfor en handelsblokade med hensyn til indsejlingen til Iran.

Men endnu mere aktuelt er den danske flådes deltagelse i den NATO-ledede 'Active Endeavour', som den russiske militærchef nu anklager for at være aktiv i opbygningen af en Natostyrke mod Rusland i Sortehavet, hvor nu mere end 10 NATO-artøjer befinder sig. Ofte med humanitær hjælp på krigsskibe. En sammenblanding af militære og humanistiske mål. Netop det som den danske udviklingsminister roste flåden for ved Afrikas Horn. Alt skal åbenbart udstilles for fredens og nødhjælpens skyld selv om resultatet fører til blodig krigsførelse. Og pressen tier.

Tør øjnene, David

Troels Lund Poulsen, miljøminister (V)

David Rehling (DR) beskylder i Information den 22. august regeringen for at sløre miljøets 'sande' tilstand bag røgen fra den nyligt lancerede naturkanon. Faktum er imidlertid, at denne regering er i gang med en af de allerstørste naturgenopretningsprojekter nogensinde. Den første miljømilliard på finansloven for årene 2006 - 2009 er nu udmøntet, og ud af den går 558 mio. kr. til vand og naturindsats alene. Hertil kommer en ekstra milliard til natur og miljø. Det er også et faktum, at vi her til lands har verdens reneste drikkevand, genbruger 70 procent af vores affald og har verdens største andel af vedvarende energi i vores energiforsyning, for nu blot at nævne et par eksempler.

Desuden har regeringen netop lanceret en meget ambitiøs plan for naturen - Grøn vækst - som skal give mere og bedre natur til danskerne, og som vil indeholde skrappere krav til landbruget - blandt andet til brugen af pesticider og udledning af kvælstof og fosfor, præcis som DR efterlyser. Naturkanonen er et supplement til disse miljøforbedrende tiltag, fordi regeringen ønsker at tage borgerne med på råd, når det handler om vores fælles natur. Om naturkanonen skal omfatte 'grædende miljøfolk', vil jeg lade være op til DR, men jeg er enig med ham i, at de tårevædede miljøforkæmpere er en uddøende race, for vi gør meget for miljøet i disse tider. Men når DMU næste gang opdaterer rødlisten over truede dyrearter, må DR jo se, om han selv står på listen.

Arkaiske fordomme

Steen Schapiro, medstifter af Seksualpolitisk Forum

Det er ubehageligt men også forfriskende, når prostitutionsmodstanderne ind i mellem viser rent flag om deres kønsmoralske dagsorden, som Gunvor Christiansen gør det i avisen 2. september. De hånlige udtalelser viser, at forbudsivren ikke kommer af et ønske om at hjælpe de udsatte - men af arkaisk vrede mod mænd samt en forskruet opfattelse af at seksualpolitiske forbud fører til 'ligestilling'. Om det er blind naivitet eller kynisk fundamentalisme, der får Gunvor Christiansen til at tro at et forbud får prostitution til at mindskes, vides ikke. Men erfaringerne fra det forbudsfyldte Sverige har vist det modsatte: Sexarbejderne er tvunget under jorden. Mens traffickingtallet stiger, er hele området yderligere stigmatiseret, da deres kunder og arbejde er kriminaliseret. De opererer nu i det skjulte og er dermed udenfor rækkevidde af sociale hjælpere eller politibeskyttelse. Sådan hjælper man ikke - andet end sin egen fastlåste moraliseren.

Der findes heldigvis bedre og mere tidssvarende former for feminisme, som støtter op om kvinder der frit vælger at handle med sex, og som går imod diskriminerende lovgivning og stigmatiserende og umyndiggørende kønsretorik.

Studenterråd hjælper alle studerende

Morten Lundberg, stud.mag. Københavns Universitet

Som studerende har jeg ofte oplevet at få hjælp, indsigt og indflydelse gennem mit lokale fagråd på Københavns Universitet. Derudover har jeg set, hvordan både fagrådet og Studenterrådet på hele universitetet er åbent for, at alle studerende kan få direkte demokratisk indflydelse ved at komme til f.eks. fagrådsmøder.

Derfor var det mærkeligt at læse den meget negative kritik af Studenterrådet, som tre repræsentanter fra Venstres, de Konservatives og Socialdemokratiets studentergrupper havde i Information 1. september. De tre ville have, at det fremover skulle være grupper fra de politiske partier, og ikke de fælles fagråd og studenterråd, der skal repræsentere de studerende i råd og nævn. De tre repræsentanter har selvfølgelig deres fulde demokratiske ret til at stille op til valg mod Studenterrådet - hvilket de i øvrigt allerede har gjort i årevis uden megen succes. Men deres argumenter for at ville fratage Studenterrådet opbakning er mere end besynderlige. For hvorfor arbejde for, at fagråd og studenterråd, der hver dag hjælper alle slags studerende med problemer og konflikter får mindre indflydelse? Og det endda til fordel for organisationer, der kun repræsenterer medlemmer af særlige partier? Jeg undres.

Ingen kom til skade, eller?

Mads Lund Larsen, Taastrup

Gustav fusede ud og blev til lidt blæsevejr, da den nåede Louisiana og New Orleans. Det var jo godt! Ingen kom til skade. Heller ikke de to modige TV-reportere fra de danske kanaler, som stod i hver sin sidevind i New Orleans og fortalte om den hensygnende Gustav, som nu kun var i kategori 1, og heldigvis ganske ufarlig. Nu mangler vi kun, at de to reportere bliver enige om, hvor man lægger trykket i 'Orleans'.

Når det er sket, kunne det måske være, at de fik tid til at fortælle lidt om, hvad Gustav nåede at udrette på Haiti, Jamaica og Cuba, da den var en rigtig orkan. Der gik det vist nok anderledes hårdt til med mange omkomne og store ødelæggelser, men vi ved det ikke rigtig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kurt Svennevig Christensen

Troels Lund Poulsen er minister i en dansk regering og derfor må folket, som jeg hører til, også tale/skrive om ikke pænt, så dog sådan at jeg selv kan være det bekendt, hvor svært det så eller er.

Men den gang gylle ministeren smider ud over David Rehling i ministerens kommentar til en leder her i avisen, er dog af en sådan beskaffenhed, at jeg på det alvorligste må anmode miljøministeren om at tøjle sig. Sådan svarer en seriøs miljøminister ganske enkelt ikke David Rehling, det gør kun en gadedreng.

Der er ingen i i dag som tror at ministeren har ret og Rehling derfor uret. Det er ganske enkelt noget vrøvl det ministeren skriver. For uanset hvor mange mia. denne regering afsætter på diverse finanslove, er det uomtvisteligt, at miljøet og naturen forringes under denne regering.

Fakta: Landbruget bruger gift målt i tons som aldrig før; landbruget opdyrker nu brakmarkerne; iltsvinder breder sig i de danske farvande; overvågningen af havmiljøet er gået i stå; regeringen har åbnet for mere kul i energiproduktionen; storkene er helt forsvundet; nationalparker er kun til pynt; og vi har mig bekendt aldrig haft så mange sager om mishandlinger af dyrene i landbrugsindustrien som under denne regering og siden Kampmann i 1971, har vi aldrig haft en så tavs og initiativ forladt minister på posten som vi har i dag.

Tom W. Petersen

Danmarks regerings grundlæggende holdning til selv sine velkvalificerede kritikere dækkes meget fint af det, en af regeringens ministre en gang kaldte dem - under ét: "Det sædvanlige hylekor".
Det er foragteligt, men det er den regerings kultur i ét sammenfattende begreb.

Miljøminister

Stå ud af din 4-hjuls-trækker, sluk for motoren og luk øjnene op.

'Ikke en fugl .......'

Det er enormt venlig af Kurt Bertelsen Christensen at kalde miljøministeren for 'seriøs'.