Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
26. september 2008
Med den nye aftale om stramninger på udlændigeområdet kommer familierne ikke alene til at lide store økonomiske afsavn; de oplever samtidig, at deres forældre ikke bliver anerkendt i samfundet. Model

Med den nye aftale om stramninger på udlændigeområdet kommer familierne ikke alene til at lide store økonomiske afsavn; de oplever samtidig, at deres forældre ikke bliver anerkendt i samfundet. Model

Lars Wittrock

Energihunger og modarbejde

Henrik Larsen, Værløse

Tænk sig en verden, hvor USA ikke var afhængig af olie udefra, og hvor Europa ikke var afhængig af olie og gas udefra.

Ville vi være involveret i Afghanistan og Irak? Ville der være en terrortrussel? Ville vi have en global finanskrise, udløst af de enorme omkostninger for USA til det arabiske engagement?

Vi taler om vores enorme udledning af CO2 som årsag til global opvarmning, men der er mange ting som taler for, at de fleste af denne klodes problemer skyldes vores umættelige hunger efter energi.

Derfor er der så meget mere behov for at sætte skub i udviklingen af teknologier, som afhjælper vores afhængighed af fossil energi.

Danmark var i mange år førende i udviklingen af alternative energier, men en regering med fokus på skattelettelser, nedskæringer i forskning og støtte til alternativ energi og under indflydelse af Bjørn Lomborg og med en indgroet skræk for Råd og Nævn har afmonteret det netværk, som har været fødekilden i det projekt, som er det allervigtigste i nyere tid - en løsning på fremtidens energiforsyning.

Det er glædeligt, at græsrødderne, forstandige mennesker og virksomheder på trods af regeringens manglende forståelse for dette vigtige område har holdt gryden i kog af ren og skær entusiasme.

Det vil ikke undre nogen, hvis regeringen ved Klimatopmødet vil bryste sig af at stå bag det arbejde, som de så hårdt har modarbejdet.

Om de såkaldte østarbejdere

Asger Henning Jensen, Søborg

Jeg synes godt om Informations reportage om fagbevægelsens holdning til illegale arbejdere og dem, som I kalder for 'østarbejdere' (Inf. 24. september).

Disse arbejdere kommer jo ikke af sig selv til Danmark. De bliver lokket til Danmark af danske virksomhedsledere, som er ansvarlige for at give dem dårlige og usikre arbejdsvilkår.

Hvis man som dansker vil have fornuftige arbejdsvilkår, så skal man kæmpe for, at de udenlandske arbejdere får hjælp til at opnå bedre arbejdsvilkår. Fordi de ønsker ikke mere, end at få fornuftige arbejdsvilkår. Det er fagforeningernes ansvar, at effektivt sørge for, at alle arbejdstagere får hjælp - og ikke at netop lade de svageste være sorteper. I den her sammenhæng skal man også være opmærksom på, at 'østarbejdere' er et begreb, som nazisterne brugte til de flere mio. slavearbejdere, som blev hentet især fra Ukraine og Hviderusland for at arbejde både i Tyskland og de besatte lande (også i Danmark) under Anden Verdenskrig.

At man i Danmark stadig bruger denne betegnelse, viser jo drastisk den sande holdning, man har over for udenlandske arbejdere.

Håndhævelse af forbud

Kjeld Kjertmann, Nykøbing Sjælland

Bilister fører rask væk samtaler i håndholdt mobiltelefon uden frygt for konsekvenser. Tjenere på restauranter svarer glædesstrålende "ih, ja," når man spørger "må der ryges her?", og ser forbløffede ud, når man vender om forlader stedet.

Respekten for forbud i Danmark er tydeligvis meget lille. Burde politikerne ikke kæde indførelsen af nye forbud sammen med foranstaltninger der giver reelle muligheder for at håndhæve dem? Som når udgiftskrævende lovforslag følges op med forslag til deres finansiering? Ellers vil manglen på respekt for fællesskabets regler brede sig helt uhæmmet.

Målet helliger i sandhed midlet

Erik Boel, forstander på Europahøjskolen og landsformand for Europabevægelsen

Junibevægelsen har tildelt den irske milliardær og EU-skeptiker Declan Ganley den såkaldte 'Frode Jakobsen'-pris for hans modstand mod Lissabon-traktaten. Siden har Jens Peter Bonde fra Junibevægelsen planlagt et samarbejde med Ganley - angiveligt for at give den nye traktat det endelige dødsstød. Det skal ske i samarbejde med EU-modstandere i en række europæiske lande.

Declan Ganley er en kontroversiel skikkelse med et ganske anderledes værdisæt, end det man normalt bliver præsenteret for af JuniBevægelsens folk. Men som Hanne Dahl skriver på sin blog den 8. september: "At han er modstander af abort, skilsmisse og varm fortaler for irernes ret til at skære tørv til brændsel på trods af de miljøskadelige effekter undskylder vi med, at han er irer."

Og hvad er det nu lige han er blevet rig af? Salg af kommunikationsudstyr til det amerikanske militær såmænd. Sagt på en anden måde: Det irske nej til Lissabon-traktaten, der bl.a. var et resultat af en frygt for et EU-militær, blev altså hjulpet på vej af penge fra det amerikanske forsvar. Samme midler skal nu hjælpe Junibevægelsen i deres kamp mod den oprustning af EU, som Junibevægelsen har fremhævet siden 1992. Målet helliger i sandhed midlet.

'Finansiel socialisme'

Henrik Ræder Clausen, Brabrand

Den socialistiske EU-kommissær, Joaquin Almunia, har for nylig udtalt, at vi i Europa ikke bør efterligne de amerikanske eksperimenter med 'finansiel socialisme'. I USA kaster forbundsregeringen nemlig enorme milliardbeløb ind for at nationalisere og redde finansinstitutioner, der har bragt sig selv til tiggerstaven ved at låne penge ud med alt for ringe sikkerhed. Det er noget skidt, for de finansielle fantaster fortjener at lide de tab, de har skabt. Det vil, velfortjent, skade tilliden til dem og deres metoder, og lade andre med mere fornuft overtage markedet. Nok vil det blive en rystetur for finansmarkederne, men sådan er systemet nu engang. Det nytter intet at tage skattepenge fra flittige mennesker for at hjælpe Bush' rige venner. Faktisk er det skadeligt, for det fjerner koblingen mellem arbejde og penge. Midt i krisen er det værd at huske, at det var forbundsregeringen selv (under Clinton), der pressede kreditinstitutionerne til at slække på lånevurderingerne, for at ikke-hvide grupper skulle kunne eje deres egne huse. Det gik godt, men kun i en periode, og nu sidder mange fra disse grupper i problemer på grund af den positive særbehandling, de fik i løbet af 90'erne. Hverken årsagen til problemerne eller Bush-regeringens forsøg på at løse dem er eksempler til efterfølgelse.

Ruslands motiver

Leopold Galicki, sociolog

To Venstre-politikere J.K. Lütken og K. Lauritzen opfordrer: "Rusland ud af Europarådet," i Inf. 22. september. Krigen i Tjetjenien og invasionen i Georgien er specielt slemme handlinger, som skal straffes med Ruslands eksklusion fra Europarådet, mener de. De to politikeres tankehorisont er ganske snæver. De inviterer ikke Rusland til en dialog, hvor landet kunne forklare sine motiver. Tankesnæverheden er påfaldende; det falder ikke de to politikere ind, at Rusland kan have ligeså vægtige grunde til at bekæmpe islamisk radikalisme i Tjetjenien, som NATO-landende har det i relation til Afghanistan og Irak. Mon ikke Rusland kan argumentere, at hhv. Tjetjenien var en bastion for de militære islamister, og befolkningen i Sydossetien var overrumplet og angrebet af Georgiens militær med mange dræbte og sårede, samt materielle ødelæggelser til følge? Den russiske intervention var kortvarig og har menneskeligt og materielt kostet en promille af de vestlige landes militære tilstedeværelse i Irak og Afghanistan har krævet.

Bjerregaards budgetskandale

Borgmester, politisk leder Bo Asmus Kjeldgaard (SF)

Kære Stine Reintoft (læserbrevsskribent i Inf. 22. september), jeg forstår godt, hvorfor du er bekymret for budgetaftalen mellem socialdemokraterne og højrefløjen på Københavns Rådhus. Det er da også en meget selektiv gennemgang af aftalen, som overborgmesteren giver dig her i avisen 23. september. Nævnt er ikke de 11-årige, som vi må udskrive fra klubberne flere steder, fordi budgetaftalen forhindrer os i at skaffe det nødvendige antal pladser. Overborgmesteren nævner heller ikke, at det er regnefejl i hendes egen forvaltning, der overhovedet har bragt Københavns pasningsgaranti i fare. Og det er overborgmesterens langsommelighed med at løse problemet, der bringer forældre i klemme.

Budgetaftalen med VKO bringer da heller ikke pasningsgarantien tilbage på sporet lige foreløbig. Overborgmesteren nævner heller ikke de sammenlagte daginstitutioner, der er blevet lovet anlægsmidler til at de sammenlægninger, som Bjerregaards eget parti har været med til at beslutte. Og jeg kunne blive ved.

Ritt Bjerregaard havde muligheden for at bruge det massive centrumvenstre-flertal på Rådhuset, men overborgmesteren ønskede ikke på noget tidspunkt realitetsforhandlinger med andre end højrefløjen. Stik imod vælgernes mandat.

Kritisk spareplan

F.H. Pedersen, Viborg

Kommunerne skal spare på en række områder bl.a. i sundhedssektoren. Skolerne mangler vedligeholdelse. Priserne på mad til folk i ældreplejen er eksploderet. Hjemmehjælpen skæres ned med færre besøg, mindre rengøring og personlig pleje.

Næste år bruger regeringen 15,3 mia. kr. i udlandsbistand. Det højeste beløb hidtil. En vanvittig udvikling, der skal stoppes. VK-regeringen er som helhed gået i stå. Sammen med Dansk Folkeparti skal den løse problemerne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her