Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
25. september 2008

Bilejernes budget

Morten Kabell, medlem af Borgerrepræsentationen for Enhedslisten

Københavnerne får skattelettelser på intet mindre end 20 kroner om måneden i gennemsnit. Til gengæld må vi kigge langt efter investeringer i kollektiv trafik, cykelstier og grønne områder. Det er de sørgelige realiteter af budgetforliget på Københavns Rådhus mellem Socialdemokraterne og de borgerlige partier.

I 2007 var alle Borgerrepræsentationens partier enige om at afsætte 215 millioner til et afgreningskammer ved Nørrebro Station. Det skulle sikre, at den kommende Cityring efterfølgende kunne udvides med en strækning til Brønshøj. Denne aftale løber Ritt og VKO nu fra og bruger i stedet pengene på skattelettelser. Konsekvensen er, at Metroen aldrig kommer til bydelen.

Københavnerne må også vinke farvel til cykelstier, grønne løberuter, nye byrum og grønne gårde. Alt sammen for at finde penge til skattelettelser.

Det er i sandhed et budget for bilejerne.

DR har ikke svigtet handicap-OL

Ninna Kokholm, Nyhedsredaktør på DR1

I et debatindlæg her i avisen skriver Lars Bremer, at DR har svigtet de Paralympiske Lege, som netop er afholdt i Beijing. Jeg er ikke enig.

Danskerne har hver aften i primetime på DR1 kunnet få overblik over dagens mange konkurrencer med specielt fokus på de danske atleters præstationer, når DR har sendt programmet Sportnyt med de Paralympiske Lege. På dr.dk er danskerne i løbet af dagen blevet opdateret med resultater og kommentarer på de seneste af atleternes anstrengelser. Og på DR2 bliver der i november dedikeret en temaaften til legene. Desuden har DR givet andre lov til at udnytte rettighederne f.eks. til brug i en TV 2-dokumentar om legene og nyheder på TV 2's regionale stationer.

Det er rigtigt, at DR ikke har sendt live fra Paralympiske Lege, som vi gjorde under OL. Det skyldes dels, at vi er nødt til at prioritere, hvordan vi bruger vores ressourcer, men det skyldes i høj grad også vores erfaring med, hvordan vi mener, vi kan give danskerne den bedste dækning. Vi ved af erfaring, at de Paralympiske Lege er vanskelige at finde rundt i for seerne på grund af de mange discipliner, der udspringer af forskellige typer handicap. Derfor har vi valgt at prioritere overblik i primetime på DR1 frem for livedækning om natten og morgenen.

Freden udfordres også på FN's fredsdag

Lave K. Broch, medlem af FN-forbundets bestyrelse

Den 21. september var FN's fredsdag. Det er en god anledning til at gøre status over dansk fredsarbejde. Gør vi og vore allierede f.eks. nok for at undgå civile tab i Afghanistan? Har EU's terrorstempling af de Tamilske Tigre ødelagt fredsprocessen i Sri Lanka? Hvordan sikrer vi, at verdenssamfundet sætter mere fokus på konfliktforebyggelse?

Desværre er debatten om fredsarbejdet alt for ringe. F.eks. har der ikke været nogen debat om, at regeringen ønsker at nedlægge eller trække Danmark ud af SHIRBRIG, der er den eneste permanente fredsstyrke i verden, der flager med FN-flag og som desuden blev oprettet på dansk initiativ.

SHIRBRIG's fredsindsatser er udført med succes og flere steder i Afrika er man glad for samarbejdet med SHIRBRIG. Det er meget sørgeligt at Danmarks regering vælger FN fra inden for fredsarbejdet. Det gjorde regeringen både ved den danske deltagelse i den ulovlige Irak-krig og nu gør man det ved at gå ind for at nedlægge en FN-tilknyttet fredsstyrke. Danmark har brug for et velfungerende verdenssamfund. Der er al grund til at regeringen genovervejer sin beslutning om at trække Danmark ud af SHIRBRIG og det er ikke for sent endnu. SHIRBRIG's fremtid afgøres først på et møde i november. Danmark bør vende tilbage til FN-sporet - for vores egen og verdens skyld.

En alvorlig sag i Vollsmose

Asmaa Abdol-Hamid, socialrådgiver

Vollsmose er atter kommet i mediernes søgelys. Som socialrådgiver og tidligere beboerformand har jeg et godt kendskab til miljøet i Vollsmose. Området har 10.000 beboer som har 70 forskellige nationaliteter. Der er en stor mangfoldighed.

De arabiske imamer i området bliver flittigt brugt. Når der er skænderier mellem kone og mand, forældre og børn, når der skal vies og når naboer strides bliver imamen ringet op. Netværket bliver betegnet som en ressource og styrke, hvilket det på disse områder også er. Nogle imamer bruger meget tid på socialt arbejde og mægling. Dette synes jeg er flot. Det aflaster både det sociale og juridiske system.

Den aktuelle pædofilisag, som Information har valgt at bringe, har flere beboere i Vollsmose en holdning til. Sagen blev lukket efter et møde hvor beboer med autoritet, diskuterede sagens gang. Af hensyn til barnet, børnene i området og den mistænkte, har forløbet aldeles ikke været hensigtsmæssig. Sagen er af så alvorlig karakter, at den bør gå gennem retssystemet.

Den manglende tillid til politiet gør, at beboerne foretrækker at løse konflikterne internt. Desværre, også i sager af så alvorlig karakter. Der bør derfor arbejdes for at skabe mere tillid til retssystemet. Denne opgave ligger både hos politikkerne, imamerne samt politiet.

Asmaas tavshed

Nahid Riazi, socialpædagog

En socialrådgiver og en som ville endda være folketingsmedlem skal ikke fortie sager om mishandling af børn. Det er desuden enhver borgers pligt at underrette mishandling af børn. Men Asmaa Abdol-Hamid blev blot provokeret, da hun hørte om imamernes forsøg på at lægge låg på en mishandlingssag. Hun meldte ikke imamerne til politiet. Hun underrettede ikke de sociale myndigheder. Hun opfordrede blot imamerne til at ændre mening. (inf. 23. september). Men har Asmaa og alle de personer, som havde kendskab til denne mishandlingssag ikke et ansvar? Er de ikke medskyldige?

Selv nu hvor Asmaa taler om imamernes indblanding i indvandrernes sager, synes hun, at disse imamer gør en stor indsats. Asmaa vil have, at imamer blot holder sig væk fra de juridiske sager, men fortsat spiller dommerrolle i andre sager. Imamerne må således fortsat gerne vie 13-14 årige piger i skjul, være dommer i skilsmissesager og bedømme æressager i muslimske familier. Asmaa er ikke alene med til at fastholde borgere med indvandrerbaggrund i deres position i de traditionelle muslimske miljøer ved at legalisere og bifalde imamernes indblanding i indvandrernes liv. Hun ser passivt til på seksuel mishandling af børn og nøjes med at opfordre imamer til at ændre mening, når de lægger låg på det.

Parallelsamfund

Karen M. Larsen, Væggerløse

Det har vagt en del debat at nogle imamer i Vollsmose øjensynligt har forsøgt at håndtere sager om kriminelle forhold beboerne imellem uden at inddrage politiet og domstolene. Det er naturligvis betænkeligt, ikke mindst fordi man bl.a. har forsøgt at klare en sag om pædofili uden inddragelse af myndighederne.

Man skal blot huske på, at det på ingen måde er forbeholdt muslimer, at forsøge, at takle f.eks. pædofile overgreb uden inddragelse af de offentlige myndigheder. Det har f.eks. den katolske kirke og Jehovas Vidner såmænd også forsøgt sig med.

Selv om det forhåbentligt ikke kan stå til debat, at samfundet ikke kan acceptere, at trossamfund uddeler straffe i form af korporlig afstraffelse eller at de ikke melder seksuelle overgreb til myndighederne, så er det ikke desto mindre et faktum, at vi i dagens Danmark accepterer eksistensen af religiøse parallelsamfund.

Folkekirkens menighedsråd har lov til at nægte at ansætte en kandidat udelukkende fordi vedkommende er en kvinde. Den katolske kirke har lov til at fyre en præst udelukkende fordi han f.eks. gifter sig eller springer ud som homoseksuel. Og der er vel tale om religiøse parallelsamfund når samfundet accepterer, at antidiskriminationslovgivningen ikke gælder for trossamfundenes ansættelser af gejstlige?

Westergaards knæfald

Gurli Holst, Hesselager

Muhammedtegner Kurt Westergaard, et begreb og navn som aldrig burde kunne udviskes i dansk presse.

Glædeligt, at hans tegning fremkom netop i det Jyllands-Postens, som i 1930'erne var et lammehaledikkende organ for Det Tredje Riges diktatoriske fremmarch i Europa.

Kurt Westergaards 'kamp for ytringsfriheden' klinger pludselig hult, når han efter sin optræden på Dansk Folkepartis landsmøde med dårlige undskyldninger erklærer, at det "sådan set heller ikke var derfor og men at - osv.", samt, at han skam havde fået sin personalechefs tilladelse til at medvirke i ovennævnte landsmøde.

Jyllands-Postens chefredaktør, Jørn Mikkelsen, har tydeligvis ikke kendt sin besøgelsestid.

Straks har han 'indkaldt Kurt Westergaard til en kammeratlig samtale'. Han tager afstand fra, at medarbejderen, tegneren Kurt Westergaard, har talt med sin frie tunge ved et partsmøde osv.

Hvor langt man må lade sig selv synke for at tækkes 'den offentlige mening', viser tegneren Kurt Westergaards knæfald for de kulturradikale meningssættere i Dagbladet Information efter sin optræden på Dansk Folkepartis landsmøde.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu