Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
24. september 2008

Sandheden om 11. september

P. Henriksen, Odense C

Morten Messerschmidt angriber Morten Løkkegaard, hans medkandidat til EU-parlamentet for at så tvivl om 'sandheden' om 11. september. Dette sætter spørgsmålstegn ved grundlaget for hele krigen mod terror. Men måske skulle Messerschmidt være mere åben over for nuancer, da han jo også selv påkaldte flere nuancer af sit optræden på Grøften i Tivoli for et stykke tid siden.

Lighed for loven

Paw H. Amdisen, bestyrelsesmedlem, SF Horsens

Information kunne i weekenden afsløre, at politiet i Vollsmose oplever, at op til 90 pct. af alle politianmeldelser trækkes tilbage, for efterfølgende at blive taget op af områdets imamer, der således i praksis bliver kvarterets domstol.

Som tilhænger af retsstatens principper finder jeg denne udvikling meget betænkelig. Et parallelt retssystem udgør intet mindre end en bombe under enhver form for integrationsindsats, men er også et direkte angreb på alle retsstatsprincipper, hvor vi som borgere er sikret en ens og fair behandling i retssystemet.

Det kan simpelthen ikke komme på tale, at andre end landets domstole afgør, hvad der er lovligt og ulovligt, og hvordan eventuel overtrædelse af lovgivningen skal straffes.

Man kan håbe, at Vollsmoses imamer besinder sig på, at de i øjeblikket er ved at etablere et parallelt retssystem, som kan blive fuldstændig ødelæggende for integrationen og den muslimske tros status i Danmark. Her gælder det nemlig, at domstole og religion bør være to adskilte størrelser.

Er jeg også terrorist?

Jens Mose Pedersen, Lyngby

"En krone til nødhjælp er en krone til terror". Tænk, det sagde anklageren ordret i sagen mod Fighters+Lovers. Læs det lige en gang til og tænk så over konsekvenserne.

Betyder det, at når jeg støtter en velgørende organisation i god overensstemmelse med regeringens ønske om mere liberalisering af hjælpearbejdet, så skal jeg sikre mig, at den organisation, som jeg støtter, ikke sender mine penge videre til nogle organisationer, som har en fjern afdeling, som måske engang har haft et civilt offer? For hvis en organisation har en gren, som har udført væbnet kamp og på et tidspunkt har haft et civilt offer, så er det en terrororganisation efter anklagerens mening. Helt uden at se på om den myndighed, som der gøres oprør mod, har masser af civile ofre i deres optræden. Oprørsbevægelser skal være helt rene - myndigheder må gøre, hvad de vil! Når jeg sender penge til orkanofrene på Cuba (god sag at støtte i øvrigt) og USA boycutter Cuba, er jeg så terrorist? Hvis jeg støtter befolkningen i Darfur og nogle af pengene finder vej til til nødhjælp til en janjaweed kriger, er jeg så terrorist?

Vores statsminister hylder frihedskæmperne i Danmark under Anden Verdenskrig, men de havde jo også civile ofre. Var de terrorister? Når vores nuværende finansminister, Lars Løkke Rasmussen, selv vælger, hvem han vil støtte med indsamlede midler og tager til Afghanistan med 600.000 kr. til Mujaheddin bevægelsen for nogle år siden, er det selvfølgelig i god overensstemmelse med friheden i vores samfund. Men hvorfor skal den frihed ikke gælde for alle?

Forskningen skal ind i undervisningen

Esben Søltoft, formand for Ingeniørforeningens uddannelses- og forskningsudvalg

I Information 22. september kunne man læse, at et stadig stigende antal universitetslærere bliver frikøbt fra deres undervisningsforpligtelser, fordi de har skaffet penge via eksterne forskningsprojekter.

Det er selvfølgelig godt på den ene side, men skaber samtidig et problem i det længere perspektiv. I Universitetslovens formålsparagraf fremgår det, at universiteterne skal sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning og uddannelse, og i bemærkningerne til loven står der, at universiteterne er forpligtet til at sikre, at uddannelserne udbydes i en solid og international anerkendt forskning, hvorigennem kvaliteten af den forskningsbaserede uddannelse sikres.

Der er altså en fødekæde, der går ud på, at forskningen - gennem undervisningen - sættes i spil og videregives, så uddannelsesniveauet er på højde med den nyeste viden.

Når en fastansat frikøbes fra undervisningen, ansætter man i stedet eksterne lektorer, som imidlertid ikke har forskningsforpligtelse. Og det forhold gør det i mange tilfælde vanskeligt at opfylde bemærkningerne til loven: nemlig at sikre, at uddannelserne gennemføres på baggrund af den nyeste forskning. Fortsætter den udvikling, ender vi med et 'to-sporet' universitet - hvor der ikke er sammenhæng mellem uddannelse og forskning.

Vi har brug for at se forskningen i et samspil, hvor resultaterne omsættes i undervisningen af de studerende. Det kan både anspore potentielt kommende forskere, men også bidrage til at bringe den forskningsbaserede viden ud i erhvervslivet via de studerende, som efterfølgende får job her.

Samfundet tømt for værdi

Philip Barfred, multikunstner

I forbindelse med artiklen om Jyllandpostens omtale af Nelson Mandela, kan jeg ikke lade være med at tænke på en udtalelse som den neoliberalistiske samfundstømmer og daværende britiske premierminister Margaret Thatcher kom med i 1987 (altså 27 år senere end JP lederen): at enhver som kunne forestille sig, at ANC nogensinde ville kunne danne regering i Sydafrika "was living in cloud and cuckoo land".

Det er senere blevet fremført, at det ikke var jernladyen selv, men hendes talsmand, Sir Bernard Ingham, der var ansvarlig for udtalelsen. Samme Sir Bernard forsvarer iøvrigt sin tidligere chefs udtalelse om at "there is no such thing as society" så sent som i 2006. Fra én som åbenbart lever i 'cloud and cuckoo land' , altså undertegnede, synes det indlysende at der ikke er noget samfund tilbage, når man først har tømt det for de fælles værdier.

Grænser for debat?

Robert Refby, Vanløse

Under denne overskrift i Inf, 20. september karakteriserer Eriksen og Stjernfeldt venstrefløjen for at have antaget kulturalismen som ideologi, og skriver "Man er endt med marxismen på hovedet og i en total intellektuel paralyse. Der må ikke tænkes imod kulturalismen.." og i d'herrers kronik i Politiken 17. september sidestilles Asmaa Abdol-Hamid og Søren Krarup som "overset missionerende enige" (som kulturalister)!

Måske har d'herrer, paralyseret af deres egen mission, overset, at Asmaa Abdol-Hamid argumenterer som repræsentant for EL, der netop tager den svære diskussion om kulturalismen versus marxismen, i en engageret, hidsig, for EL næsten dødbringende diskussion, som EL og Asmaa Abdol-Hamid har lagt hjerteblod og intellekt til at italesætte helt ud i offentligheden, som inspiration og udfordring til f.eks. Eriksen og Stjernfelt. En øvelse, der ikke afsætter spor i kronikker og bogudgivelser inden for EL selv, men fortjener en stor tak, fordi EL ikke er 'intellektuelt paralyseret' i sin egen mission, således som tilsyneladende alle d'herrer Krarup, Eriksen og Stjernfelt. D'herrer slipper alle for anfægtelse og intellektuel udfordring; Krarup fordi DF éntonigt bakker op om højrekulturalismen, og Eriksen og Stjernfelt som bare behøver være enige med sig selv- Kun hér kan identificeres en "grænse for debatten".

Værtshusargumentation

Niels H Hansen, Kruså

I ethvert større politisk parti er der altid plads til et par sprællemænd, der ikke har styr på proportioner og hellere vil spille med musklerne. Partiet venstre er godt forsynet med f.eks. EP-kandidat Jens -Kristian Lutken og Karsten Lauritsen, der vil hælde Rusland ud af Europarådet m.v. på grund af bl. a. konflikten i Georgien.

Hvis deres argumenter som fremført i Information den 22 sept. holder, er der ikke mange steder USA kunne få en taburet, for slet ikke at tale om Danmark som bl.a. hans parti har gjort til krigsførende og besættelsesmagt. Skam jer smådrenge, jeres argumentation passer bedst til en værtshusdebat, hvor der er kommet for mange af de små under vesten.

Nationalisér bankerne

Bjarne Gårdsvoll, København V

Mange spørger om hvem, der har ansvaret for finanskrisen. Mon ikke det blot er nogen griske banker, som frister deres kunder til at optage lån, uden tilstrækkelig sikkerhed? Mange mennesker spekulerer desuden helt vildt i aktier. Selv for lånte penge bliver der investeret på aktiemarkedet. Når det så går galt, rammer det bankerne selv, og krisen breder sig som ringe i vandet.

Der er meget i denne opfattelse, men ikke hele sandheden. Dybest set er kriser en naturlig foreteelse i vort økonomiske system. Borgerne gør ikke andet, end hvad de bliver tilskyndet til. Det er bare rigtigt at vove og satse, tage initiativ og vise gå-på-mod. Det gør vi så, indtil boblen brister og nedgangen kommer. Et slags brutalt lotteri, hvor de fleste taber og nogle få vinder.

Krisen viser endnu en gang, at bankerne burde nationaliseres og gøres til ansvarlige og stabile institutioner i samfundets tjeneste.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu