Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
22. september 2008

Ligeløn, mænd og kvinder

Kirsten Klercke, Østerbro

En kommentar til Preben Etwils læserbreve (med hans henvisninger til tidligere indlæg fra Tine Byrckel og Eva Bertram) - der udtrykker absolut venlig indstilling til ligeløn og fortæller, at mænd skal bevidstgøres om ligelønsproblemet. Men historisk er det jo desværre en årelang, underbygget erfaring, at der virkelig ikke bliver gjort noget for, at ligelønnen kommer - efter de øvrige venlige tilkendegivelser, der har været, også i fagbevægelsens historie.

Hvorfor tro på endnu en ligelønskommission? Og principielt må jeg som kvinde vel også gå lidt mere til biddet og i dybden som Bertram og Byrckel.

Hvad er det, der er på spil, hvis ikke manden er den, der

tjener mest: For mandens selvfølelse? For forholdet mellem kvinden og manden?

Det må også være den slags spørgsmål, der ligger under trægheden i, at kvinder ikke opnår lige status på arbejdsmarkedet.

Så længe sådanne tabuerede spørgsmål ikke kan stilles, bliver vi ikke klogere - hverken kvinder eller mænd! Kvindelige kransekagefigurer - i politik for eksempel - er vel ikke lige svaret på sådanne spørgsmål. Kan spørgsmålene bryde igennem på anden måde end i form af satire -

'Achtung, Achtung. Hvis vi ikke passer på vil racen blive blandet med kvinder' - som Poul Henningsen skrev i 30'erne. Det er svært at være kvinde på arbejdsmarkedet, på lige vilkår - også for os kvinder og hvad vi har af selvfølelse!

Paldams lykkelige globalisering

Rolf Czeskleba-Dupont, ekstern lektor, RUC

I Kåre Pedersens artikel den 18. september om den globale fattigdom får udviklingsøkonom Martin Paldam lov til at fremføre sine velkendte polemiker mod u-landsbistanden: "Omkring 80 procent af de 400 millioner mennesker, der ikke længere lever i ekstrem fattigdom, kommer fra Kina og Indien. Det er globaliseringen, der har hjulpet dem. Ikke vores udviklingsbistand".

Netop - de to lande har historisk set ikke trukket på ret megen bistandspenge. Men de har også været så kloge, ikke at låne på finansmarkederne.

Det sidste er pointen i 'Dagens interview', også den 18. med ambassadør Jørgen Ørstrøm Møller i anledning af den finanskrise, der for tiden rider os som en mare. I interviewet påpeges det, at Kina og Indien er heldige at slippe for den. Det er de faktisk, fordi de undlod at gældsætte sig hos 'vores' banker. Mange u-lande, der i tillid til den vestlige dynamik havde lånt store penge, havnede derimod siden 1980'erne i gældsfælden.

Disse farer ved den finansielle globalisering nævner Paldam ikke. Men den er vel årsagen til, at de allerfattigste - for eksempel i Afrika - stadigvæk lever i ekstrem fattigdom? Måske burde Paldam tage et par forbehold med i sin ultraliberalistiske omtale af globaliseringen som lykkens smedje?

De kolde hænders ledelsesprincipper

Gertrud Birke, socialrådgiver og pårørende, København S

En rapport om Sundbygård, et psykiatrisk bosted med 200 sindslidende, viser, at lederen sidder på 'mahognigangen' og udøver sin ledelse ved 'at holde lav stil'. Afdelingslederne tager sig af den daglige ledelse blandt andet ved gensidig intern controller-funktion, der har to formål: at finde fejl og at afdelingslederne bliver skarpe til formalia. Hvilket iskoldt arbejdsklima!

Medarbejderne skal skrive under på, at de er trygge ved medicingivning. Sådan kan ledelsen fralægge sig ansvar og undlade at drage omsorg for beboere og medarbejdere.

Rapportskriverne har interviewet forstander og udvalgte medarbejdere. De har ikke talt med beboere eller pårørende.

Jeg har kendskab til Sundbygård, hvor jeg har en slægtning boende og kan se, at det er lykkedes ledelse og medarbejdere at skønmale livet på stedet. Rapporten er dog afslørende for en ledelsesform, som er helt forfejlet på en moderne social institution. Hvor er det godt, at styret på Københavns Rådhus har besluttet at rive institutionen ned og bygge tidssvarende boliger. Vi mangler bare, at kommunen beslutter sig for at fyre ledelsen og ansætte en tidssvarende ledelse med varme hænder.

Kristne og katolikker

Gunhild Lindstrøm og Jean-Pierre Duclos, Frederikssund

Professor i islamisk teologi og sharia-ret Jørgen S. Nielsen erklærer i et interview med Lise Richter den 19. september om religionernes indtog i det britiske retssystem, at "både kristne, katolikker, jøder og muslimer har derfor med tiden påtaget sig en rådgivende rolle i familieretslige sager."

Det ville være oplysende at høre, hvordan professoren skelner mellem kristne og katolikker. Skelner han også mellem muslimer og shiitter? Som han selv gør opmærksom på "er Danmark et af de mest monokulturelle lande i Europa".

Det må være forklaringen på, at man i Danmark har vanskeligt ved at føle trosfællesskab med noget så fremmed som græske eller romerske katolikker, men herfra og til at frakende dem kristennavnet er der dog et spring, især på professor-niveau.

Ludomaner i slips

Finn Holten Hansen, København N

Som en person der var hvalp i et dansk landsogn i 'de hårde år i 30'erne', da bønder og husmænd gik på røven - og undertiden tog købmanden med i faldet, kan jeg i øjeblikket, som pensionist, ikke lade være med at følge med i det, der hedder 'finansnyhederne' i mit fjernsyn, på de danske kanaler og på CNN og BBC World.

De ellers så ivrigt smilende eksperter i habit og slips ser nervøst bekymrede ud, mens de beskriver markedets tilstand, afvekslende med klip fra klodens børser, hvor svedende personer med løsnede slips skriger i deres telefoner. Det står åbenbart galt til. Endnu har vi dog ikke set vekselerere hoppe ud fra deres skyskrabere som i de glade dage på Wall Street i 1929.

Både eksperterne på skærmen og de hektisk fægtende børsfolk rundt om i hele den globaliserede markedsverden minder mig om en anden kategori af mænd og kvinder jeg rundt om i verden har haft mulighed for at betragte, for eksempel i Cannes og Las Vegas, når spillet på kasinoet ikke gik så godt som ventet.

De er ludomaner, som Mogens Lykketoft ganske rigtigt bemærkede i sin tid, da han (vist nok nogenlunde korrekt citeret) spurgte om det virkelig kunne være meningen, at verden skulle styres af en flok hysteriske kællinger.

Men, som vi sang i de glade tressere: 'Sådan er kapitalismen'.

SF snyder på vægten, det er utroværdigt.

John Bloch-Poulsen (S), medl. af Østerbro Lokaludvalg

Som forudsætning for næste års budgetaftale havde SF indgået en aftale med Socialdemokraterne om bebyggelse af Kløvermarken. Og alligevel springer SF fra.

Først hævder SF, at antallet af fodboldbaner på Kløvermarken vil blive formindsket. Utroværdigt for det er bare at tælle efter i vinderforslaget - der mangler ingen boldbaner. Til gengæld tilbyder forslaget vandrestier og en lang grøn lunge, der vil have værdi for løbere og byvandrere.

SF påstår, at beboerne i de tiltænkte boliger ved vandet vil have en alt for stor risiko for at blive blæst omkuld under en eventuel brand i olietankene på Prøvestenen. Men også den risiko er der allerede taget forbehold for i den gældende lokalplan for Prøvestenen.

Salget af den store kommunale grund på Kløvermarken skulle give 300 millioner kroner i kommunekassen, og de penge har man disponeret over til nogle konkrete anlægsbudgetter.

Ved at stoppe byggeriet af boliger på Kløvermarken mangler der 300 millioner kroner i budgettet.

Med budgetforliget med VKO - de borgerlige partier, har Socialdemokraterne løst opgaven med at få budgettet til at hænge sammen.

SF opfører sig utroværdigt, de tør ikke tage store politiske beslutninger de har fundet hængekøjen frem igen.

Send den Røde Skole i praktik

John Ekebjærg Jakobsen, Valby

Ritts Røde Skole skal nu ud i praktik.

Nedskæringer på daginstitutioner. Skattenedsættelser. Forlig med VKO.

Måske den Røde Skole glemte at læse på lektien om velfærdssamfundet!

Hvorfor i Århus - og ikke i København

Stine Reintoft, København K

Kære Ritt Bjerregaard.

Vi kan forstå, at det er helt op over afslutningen af budgetforhandlingerne. High noon. Vi har appelleret til dig om, at nedskæringerne ikke skal gå ud over børnene i Københavns Kommune, ligesom vi håber, at der ikke sker de gamle noget.

Til din orientering får vi nu fået oplyst, at Århus Kommune i deres budgetforhandlinger har fundet 350 millioner kroner til forbedring af hele børne- og ungdomsdelen i Århus. Uden at det går ud over ældrebudgettet.

De har i forvejen sat 500 millioner kroner af til børn og unge. Når det kan lade sig gøre i Århus, hvorfor skulle det så ikke kunne lade sig gøre i København?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Inger Sundsvald

Ludomaner i slips

Det kan faktisk gå helt galt. Historien gentager sig, og det drejer sig om det samme: Staters og de rigestes uansvarlighed.

Hvis vi ikke p.t. havde en i høj grad uansvarlig regering, kunne man måske ønske sig at Danmarks økonomi og bankvæsen blev fuldt nationaliseret - også vitale områder som post, jernbane, sundhedsvæsen m.v. - Uanset om det drejer sig om den verserende privatiseringsbølge og salg at ’arvesølvet’ til investeringsselskaber, privathospitaler o.s.v., o.s.v. Hvis Nationalbanken skal gå ind og dække et tab på en enkelt aktionær på 1,3 mia. kr. i Roskilde Bank, incl. hans fortjeneste i de seneste år, så kan det gå endda mere end galt, hvis der kommer mere af den slags.

Faktisk kan vi gå helt tilbage til Statsbankerotten i 1813, som endte med at seddelkursen faldt fra 27% af pari i 1810 til 1% i 1813. Desuden halverer deflationen seddelomløbet fra 1818-1835.

Dem som klarede sig bedst, var dem der konsoliderede sig under inflationen. Men det gik hårdt ud over alle, som havde bundet sig til noget med pengegæld, og knap så meget ud over dem, som havde indgået kontrakter om en bestemt mængde korn, som ikke tabte i realværdi.

Selv om det snart er 200 år siden, så kan man da godt se perspektivet: I globaliseringens tidsalder kører seddelpressen i USA, for der er enorme udgifter til krigsførelse m.v. Det kan ikke undgå at føre til inflation og krise – hvilket igen betyder, at prisen på mad ikke kan følge med prisstigningerne. Men de rigeste hytter deres skind, sælger ud af værdiløse papirer og får hele molevitten til at ramle. Fanden tager de sidste.

Inger Sundsvald

Der er faktisk op til flere gode indlæg i dag. F.eks.:

Ligeløn, mænd og kvinder, hvor der står:

"Hvorfor tro på endnu en ligelønskommission? Og principielt må jeg som kvinde vel også gå lidt mere til biddet og i dybden som Bertram og Byrckel.

Hvad er det, der er på spil, hvis ikke manden er den, der

tjener mest: For mandens selvfølelse? For forholdet mellem kvinden og manden?

Det må også være den slags spørgsmål, der ligger under trægheden i, at kvinder ikke opnår lige status på arbejdsmarkedet."

Det er det jeg kalder for gode spørgsmål - som naturligvis ikke bliver forsøgt besvaret her på denne web.