Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
20. september 2008

Mødre skal dele forældremyndigheden

Poul Andersen, samværs-forælder, samværsrådgiver

Forældreansvarsloven (FAL) er det største som har hændt vores skilsmissebørn. Den ligestiller børnenes forældre, hvilket er børnenes tarv og behov.

Med FAL skal der i udgangspunktet være fælles forældremyndighed, da børn har ret til to ligeværdige forældre. Og hvorfor skulle de ikke ha ret til det? Mange omfattende undersøgelser viser børn klarer sig bedst med to ligeværdige forældre, samt to engagerede forældre.

I knap 90 procent af tilfældene er mødre bopælsforældre. Før FAL kunne de blot rive forældremyndigheden ud af hænderne på samværsforælderen - ofte far.

Det skete tit, fordi de ikke var enige i bodelingen, flyverdragten eller ganske enkelt for at nedværdige og provokere far - altså meget useriøse argumenter for at konvertere forældremyndigheden i mors favør.

Kvinder har altid - indtil 1. oktober 2007, hvor FAL trådte i kraft, styret hele showet, taget forældremyndigheden fra far og nægte ham at deltage i forældresamtaler i institution, nægte at han blev velinformeret om sit eget barn og barnets institutionsliv osv. Det har selvsagt været en primadonna epoke for kvinder, at sidde på højen og kontrollere alt alene.

Dette blev vendt med FAL, som tilsyneladende, til meget stor forargelse for mødre, at de nu pludselig skal nedværdige sig til at dele forældremyndigheden med deres børns far. Et skridt tilbage for mødrene, men et stort skridt frem for danske skilsmissebørn, som med FAL har to ligeværdige forældre. Et enstemmigt Folketing stemte derfor for FAL, der utvivlsomt har sin eksistensberettigelse for vores skilsmissebørn. Dagens skilsmissemødre, som man kan læse om i adskillige artikler i medierne for tiden, har ikke nogle understøttelser via undersøgelser osv. og er derfor ikke bitre på barnets vegne - men grundet deres egne ego.

Hvad hvis det var dit barn?

Maren Bjerre, København NV

Der er personale i dansk psykiatri, som er omsorgsfuldt og professionelt, men jeg har selv været indlagt, og da jeg for et par dage siden så overskriften 'Psykisk syge bliver sendt hjem før tid' i Politiken var min umiddelbare reaktion: heldigt for dem! (selvom deres pårørende ikke er uddannede til at tage sig af dem, og det kræver udholdenhed og tid). For selvom pengene til psykiatri blev brugt på rammerne (se artikel i Information den 5. september), forværrede det min tilstand at være et fremmed sted mellem fremmede mennesker.

Men værst: jeg har aldrig i mit liv følt mig så ydmyget, som mens jeg var indlagt. Og jeg har ikke været udsat for tvangsmedicineringsovergreb eller bæltefiksering. Det gør patienter kede af det og vrede. Jeg har set personalet tage den lette løsning: sprøjten eller fiksering. Der burde være mere fokus på, at personalet får uddannelse og hjælp til at håndtere situationer pædagogisk med lidende mennesker, som har et stressniveau som en soldat i krig. Personalet klager over deres løn, og der er ikke prestige i job i psykiatrien (medmindre man er inden for forskningen). Men man kan gøre en kæmpe forskel for et menneske, som har det meget dårligt. Der kan gøres meget for at forbedre dansk psykiatri. Jeg er glad for at Poul Nyrup Rasmussen er kommet på banen - der bliver nok at rive i.

Politireform I

Jørgen Hagmund, Køge

Mange har i den senere tid hævdet, at den af regeringen gennemførte politireform var og er en fiasko. De har samstemmende fortalt om daglige skyderier i København, bandekrige i provinsbyer, røverier i private hjem, overfald med knivstik, manglende hjælp til voldsramte kvinder, salg af narko på gader og stræder osv., osv. Politietaten har hidtil forklaret, at den manglede mandskab, biler, cykler, skudsikre veste osv., osv.

Men nu viser et eksempel fra Ærøskøbing, at trængslernes tid er overvundet. Her lykkedes de onsdag 4 - skriver fire - voksne politimænd at arrestere og tilbageholde en ung mand på 27, der i anledning af dronningebesøget i byen ville møde op med et skilt med ordene 'Ned med monarkiet' i tre timer. Herefter kan ingen længere hævde, at reformen er en fiasko. Politiet fungerer atter i Danmark. Tillykke.

Hvordan har ytringsfriheden det?

Politireform II

Jens Kimby, Haderslev

En ældre mand bliver overfaldet af nogle bøller i Lohals på Langeland, men politiet i Odense kan ikke hjælpe ham. De har ingen bil, og de synes, det var for langt at køre på cykel. De har åbenbart intet politi i Rudkøbing eller Svendborg.

Men når FC København eller Brøndby skal spille fodbold i Jylland, er der en hel hær af betjente, der skal holde orden på gemytterne. Der bliver prioriteret helt forkert. Hvis ikke der kan spilles fodbold uden politi, så spil uden tilskuere i et års tid. Det blev for et par år siden prøvet i Italien - og det virkede.

De udsatte i København fik skattelettelser

Margrethe Wivel, socialordfører (R), medl. af Borgerrepræsentationen i København

Tror overborgmester Ritt Bjerregaard, at de handicappede og psykisk syge, der bor under udslidte forhold, de udsatte børn, de hjemløse og de udenlandske prostituerede i de københavnske gader takker hende for skattelettelsen på godt 20 kroner om måneden. Eller tror Overborgmesteren, at disse marginaliserede grupper hellere ville have haft værdige forhold? Jeg tror det sidste. Og jeg ville også gerne have undværet de godt 20 kroner for at sikre de udsatte grupper i København bedre forhold. Og det kæmpede jeg for i budgetforhandlingerne. Men Socialdemokraterne fravalgte de udsatte og tilvalgte med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti at give menigmand godt 20 kroner om måneden.

Den tredje verden sulter

Arne Thøgersen, medlem af Politisk Udvalg i Europabevægelsen

Folk i den tredje verden er dybt berørt af den globale fødevarekrise, og i den forbindelse har Europa-Parlamentets udviklingsudvalg drøftet, hvordan EU bedst muligt kan anvende ubrugte landbrugsmidler til at fremme fødevareproduktionen i udviklingslandene. Disse penge, der her er tale om, er til rådighed for EU's fødevareproducenter i tilfælde af faldende fødevarepriser, men da dette ikke er tilfældet, er pengene ikke brugt, og normalt ville disse ubrugte midler blive returneret til medlemsstaterne.

Det er planen, at hovedparten af pengene skal bruges på såsæd, gødning og kunstvanding, da målsætningen er at hjælpe til med udviklingen, så disse lande kan blive i stand til at dyrke deres egne fødevarer, men hvordan sikrer EU, at penge rent faktisk vil nå frem til dem, der er i den største nød.

Det forholder sig således, at FN's fødevare- og landbrugsorganisation, EU samt de forskellige internationale aktører allerede nu forsøger at identificere de fattigste lande med de største behov.

Jail for justice

Anne Marie Dam Pedersen, Frederiksberg C

Det er elementært dumt af Landsretten at dømme Fighters+Lovers for terrorstøtte. Borgere i et oplyst demokrati, der har underskrevet FN's konventioner, må kunne støtte oplysende virksomhed i form af en radiostation og et plakattrykkeri i lande med undertrykte befolkningsgrupper uden at blive sendt i fængsel.

Al jord i Columbia ejes af to procent af befolkningen, hvilket er elementært uretfærdigt. FARC ønsker jordreformer, men bliver skudt for at sige det. En radiostation til FARC er elementær demokratisk fornuft. Næsten al jord i Palæstina er taget af Israel, der påstår de har fået det af Gud. Det er elementært uretfærdigt. PFLP ønsker en sekulariseret, demokratisk stat med plads til alle beboere i området (kristne, arabere, jøder). Et plakatværksted til PFLP er udtryk for fair demokratisk solidaritet. Det er en simpel umulighed, at en moderne, demokratisk retsstat har love, der hindrer international solidaritet. Terrorlovene skyder forbi!

Husker De demokratiet?

Ib Jensen, Søborg

Den siddende VK-regering, der som bekendt er årsag til over 500.000 dræbte civile børn, kvinder og mænd, har rejst en politisk retssag mod seks danskere, der støtter frihedsbevægelserne PFLP og FARC. Domstolen har føjet regeringen. Den korporative stat er en realitet.

Bunden er nået

Bjørn Carlsen, Bodilsker, Nexø

Den forhenværende transportminister Flemming Hansen har netop udgivet en bog med titlen: Politik til tiden.

Jeg har nu læst bogen, men især hæftet mig ved de sider, som Flemming Hansen skriver om Bornholm, bornholmske politikere og bornholmerne, herunder forskellige interesseforeninger. Det er yderst usædvanligt, at en tidligere minister har brug for at anvende så mange usandheder, som Flemming Hansen gør på de omtalte sider. Hvordan han kan få sig selv til det, fatter man overhovedet ikke. Det forekommer direkte usympatisk og gør hele bogen meget utroværdig.

Selv ministerens egne konservative partifæller på øen får med grovfilen.

Bogen siger langt mere om den tidligere minister og hans virke end den siger om historien og bornholmerne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu