Kronik

Vi har masser af energi

Danmark kan blive foregangsland for bæredygtig brug af bioenergi, men det vil koste blod, sved og tårer at udvikle den. Alternativet er dog langt værre
Danmark har chancen for at vise omverdenen, hvordan man på en og samme gang laver fødevarer, materialer og energi.

Danmark har chancen for at vise omverdenen, hvordan man på en og samme gang laver fødevarer, materialer og energi.

Bjarke Ørsted

Debat
16. september 2008

Solen skinner hver eneste dag, om ikke andet så over skyerne, og lyset når trods alt ned til os på Jordens overflade. Planterne opsamler sollyset og omdanner det til biomasse ved hjælp af CO2 og vand. Vi er omgivet af solfangere, som på landjorden alene hvert år fanger solenergi til at dække fem gange verdens samlede energiforbrug. Vi vælter os kort sagt i solenergi lige til at høste og bruge til at erstatte kul og olie.

Der er ikke noget nyt i at bruge biomasse til energi, det har vi gjort i mere end én mio. år. I dag udgør bioenergi 10 pct. af verdens energiforsyning og er i Danmark med en andel på 70 pct. langt den største bidragyder til vores vedvarende energiforsyning.

Vi kan ikke undvære bioenergien, hvis vi skal reducere vores CO2-udslip til de niveauer, som er anbefalet af FN's klimapanel. Panelets konklusion er klar: Vi skal bruge alle energiteknologierne, hvis vi skal have en chance for at opfylde målsætningerne. Der findes ikke et enkelt teknisk fiks, som på en og samme gang kan give os masser af CO2-fri energi.

Bioenergi er med sit potentiale til at reducere CO2-udslippet med 3,6 gigaton en af de helt store bidragydere til løsningen på problemet med drivhusgasserne. Ligesom det på sigt er den teknisk og miljømæssigt bedste løsning til at lave CO2-frie brændsler til fly og skibe. For at komme dertil skal vi tredoble vores nuværende forbrug af biomasse til energi. Men det kommer ikke ved blot at samle mere halm op fra marken eller hente mere brænde i skoven. Udfordringen er ikke blot teknologi, men også hvordan vi skal skabe en balance mellem fødevarer, energi og miljø. For uden bæredygtig biomasse ingen bæredygtig bioenergi.

Udfordring

Danmark står her i en unik situation. Vi har i kraft af vores størrelse og infrastruktur muligheden for at være foregangsland for bæredygtig produktion af bioenergi og vise omverdenen, hvordan man på en og samme gang laver fødevarer, materialer og energi, samtidig med at man tager vidtgående hensyn til miljøet.

Men udfordringen er dobbelt. I Danmark importerer vi i dag over halvdelen af den biomasse, vi bruger til energi, og det kommer ikke til at vare ved. Mange af de lande, vi importerer biomasse fra, vil fremover selv øge anvendelsen af biomasse. Så hvordan tilvejebringer vi 10 millioner ekstra tons biomasse?

For at få mere biomasse til bioenergi må vi fokusere på anvendelsen af det land- og skovbrugsareal, vi allerede har, og udnytte de store biomasseressourcer, der i dag ikke udnyttes. Vi bliver nødt til at redefinere den rolle, som skov og landbrug spiller i dag. Skoven er i høj grad bæredygtig, men en udvikling hen imod et større fokus på bioenergi fra landbruget giver her en mulighed for en mere bæredygtig produktion.

-Skoven og træerne

Skovene kan producere store mængder biomasse uden input i form af gødning eller vand. Skovene leverer råstoffer til bygnings- og møbelindustrien, samtidig med at der produceres vedvarende energi i form af brænde, skovflis og træpiller. I de danske skove bliver der årligt bundet mere end 1,5 mio. ton CO2 alene i den levende biomasse. Og det sker vel at mærke samtidig med en bæredygtig udnyttelse af skovene gennem hugst af træer. En stor del af træet anvendes i bygninger og møbler - hvorved CO2 oplagres i mange år, mens resten bruges til bioenergi. Træer i landskabet - langs veje, stier, hegn - rummer en endnu ikke udnyttet ressource for biomasse, som samtidig vil gøre plejen af disse arealer bæredygtig.

-

Landbruget

Landbrugsarealerne bidrager også til den aktuelle forsyning af biomasse til bioenergi. Dette sker i dag primært i form af halm, men også med deciderede bioenergiafgrøder, som f.eks. raps og energipil.

I 10.000 år har landbruget forædlet afgrøderne til at lave fødevarer. Vi har sågar gjort os store anstrengelser for at lave korn med korte strå og dermed minimere biomasseproduktionen. Landbruget skal gå nye veje, med nye afgrøder baseret på forædling, og det behøver ikke være gmo-afgrøder. Vi skal lave nye afgrøder med et meget højt udbytte, og som kan holde på næringsstofferne, så vi dermed giver plads til naturen. De nye afgrøder skal være tilpasset den efterfølgende produktion, som ikke længere kun er fødevarer eller foder, men også f.eks. bioethanol. Dette bliver centralt for landbrugets fremtidige rolle som en vigtig del af en bæredygtig forsyning med energi og fødevarer.

Landbruget har også restprodukter - bl.a. 17 mio. tons gylle, som delvis bidrager til gødning af markerne, mens resten blot rådner og afgiver store mængder af drivhusgassen methan. Gylle kan omsættes til biogas, som kan bruges til elproduktion eller som transportbrændstof. Faktisk har vi så meget gylle, at udnyttede vi det hele til CO2- og partikelfrit transportbrændsel, kunne det erstatte 40 pct. af vores dieselforbrug. Men den store mængde er også et udtryk for størrelsen af den animalske produktion. Alene i Danmark bruges 80 pct. af landbrugsarealet til at fodre dyr!

Arealanvendelse

Hvis der skal produceres mere bioenergi, er der brug for at udvikle ny og bedre teknologi til effektiv omsætning af biomassen til energi. Omsætningen skal være energieffektiv, så energiindholdet i biomassen ikke tabes. Processerne skal være fleksible og kunne håndtere den lange række af forskellige typer biomasse fra både land- og skovbrug. Der er ikke råd og plads til at spilde de kostbare naturressourcer.

Udnyttelsen af naturressourcerne står over for nogle af de største ændringer i mere end 100 år. Land- og skovbrug vil igen for alvor blive en strategisk ressource, hvilket vil stille krav om en strategisk arealanvendelse i Danmark såvel som i resten af verden. Der kan blive brug for helt nye dyrkningssystemer som f.eks. samdrift af korn til foder, fødevarer og energi med elefantgræs og energipil i landbruget og valg af højt producerende træarter i skovene.

En biomasse, der endnu ikke udnyttes, er marin biomasse. Lykkes det at tæmme algerne, er mulighederne for bioenergi endnu større. I laboratoriet kan alger udnytte sollyset op til 30 gange mere effektivt end de planter, vi i dag bruger. Problemet er blot, at vi ikke endnu kan få det op i stor skala. Lykkes det, vil man f.eks. kunne forsyne hele Danmarks transportsektor med bæredygtig energi fra et areal på størrelse med Roskilde.

I Danmark er vi allerede langt fremme med udviklingen af forskellige koncepter til produktion af anden generations bioethanol ud fra biomasse. I disse koncepter produceres der både føde, foder, ethanol og elektricitet af den samme høst. Det er resultatet af et innovativt og frugtbart forskningssamarbejde mellem danske universiteter, heriblandt Københavns Universitet, forskningsinstitutioner og virksomheder.

Efterhånden som teknologien udvikles, vil den bevæge sig i retningen af egentlige bioraffinaderier. Her går man efter den fulde udnyttelse af bestanddelene i planterne til produktion af et bredere spektrum af produkter, der omfatter kemikalier og materialer - altså produkter, som i dag produceres ud fra olie.

Og når teknologierne er udviklet , er det vigtigt, at de bliver brugt. Ved Kalundborg er man ved at opføre verdens førende og måske største andengenerations bioethanolanlæg, og i Malmø kører busserne på biogas.

Foregangsland

Hvis Danmark skal være foregangsland for bæredygtig brug af bioenergi, skal den fremtidige energiforsyning dækkes af flere forskellige teknologier med bioenergi som en betydelig andel, der ikke kan undværes. Opbygningen af bioraffinaderier vil sikre bæredygtig og effektiv udnyttelse af biomassen ved integreret produktion af energi, foder, kemikalier og materialer. Mobilisering af biomasse fra skov- og landbrugsarealer bliver udviklet og effektiviseret i respekt for de øvrige naturværdier.

Danmark kan både udbygge og blive selvforsynende med bæredygtig bioenergi til transportsektoren og til el- og varmeproduktion. Men det kommer ikke af sig selv. Vi skal gå efter udfordringerne og løse problemerne, så vi hele tiden holder udviklingen i en bæredygtig retning. Det kommer til at koste blod, sved og tårer. Men alternativet ved ikke at gøre noget, kommer til at koste langt mere end vi bryder os om at forestille os.

Vivian Kvist Johannsen er forskningschef for skovdrift og træprodukter, Claus Felby er professor i træ- og biomasseteknologi og Henning Jørgensen er lektor i biomasse-konvertering og bioenergi. Alle ved Skov & Landskab, Københavns Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvorfor dette vedvarende vrøvleri om biomasse, bioenergi og biobrændstof?

Vi behøver ikke gribe til disse biologiske løsninger, hvoraf de fleste netop truer biodiversiteten og vores livsgrundlag helt generelt.

For som jeg har skrevet andre steder, så skaber Solen en samlet energistrøm på planeten i form af lys, varme, vind, bølger, etc. på 7000 gange den samlede energi, der i dag tilvejebringes via olien.

Hvis vi således kunne tappe bare én promille af denne energi gennem vindmøller, solceller, etc., så havde vi mere energi til rådighed end vi for øjeblikket forbruger.

Teknologien er til rådighed, men viljen er ikke. Hvorfor går vi ikke i gang med at opføre mange flere havvindmøllerparker, opsætte solfangere på rigtig mange tage, opbygge infrastrukturen [herunder elektrolysefabrikker til adskillelse af vand i brint og ilt - til brug i brintbiler og til afbrænding, når sol og/eller vind mangler] hertil, etc.?

Fordi det i vores nuværende forvrøvlede og ubodeligt destruktive økonomiske paradigme ikke er rentabelt velsagtens. Fordi Markedet (med stort M) ikke tillader det - og så må fornuften (med lille f) føje sig hen i skammekrogen eller direkte ned i kloakken.

Se gerne mit debatindlæg i Ingeniøren:
http://ing.dk/artikel/89983?highlight=fredsted.

Steen Rasmussen

Kronikken springer over hvor gærdet er lavest, dvs. den undgår behændigt de rigtige proportioner på problemstillingen; at inddrage de facts, der tenderer mod at underminere forudsætningerne for begrundelsen til at fæste håb til den bioenergi, som forfatterne ernærer sig ved at forske i, udvikle og sælge til de hyperaktive og abstinensplagede segmenter i brugerfladen. De gennemsnitlige fokusgrupper kan næsten genkende sig selv og deres hedeste ønsketænkning afspejlet perfekt hver gang man lader som om problemerne er taget op i artikler som denne.

Bioenergien, som den anvendes i form af brænde fra træ, halm, organisk affald fra landbrugssektoren og skovdriften, er allerede tilgængelig i den enkle og letteste fremgangsmåde, som mennesket har kendt lige siden det tæmmede ilden. Det er ikke svært at forholde sig til, det er stort set lavteknologi og det fungerer fortrinligt allerede. Der er i det hele taget ikke så forfærdeligt mere at komme efter. Man kan udvide skovarealet, udskifte arterne lidt, holde op med at fodre på svinene, dyrke energiafgrøder i stedet, og det kunne løse en del af problemerne. Men så ville vi mangle jorden til føde.

Dyrkning af alger lyder interessant. Når man så ser på de tal for reelle omkostninger og de ressourcer, der skulle anvendes på at udnytte algerne som det gælder nu, altså den energi der kan bindes organisk af algerne, så mangler der bevis på det rentable og realistiske stadigvæk. Kun håbet er lysegrønt her.

Men det er blevet populært i medierne at fokusere på de tekniske løsninger. Håbet stimuleres og opmærksomheden ledes i stor stil i retning af de tekniske løsninger. Det eneste, der mangler, hver gang man ser eksempler på løsningerne, det er de rigtige proportioner, dvs. sammenligningen af det reelle forbrug, og håndfast dokumentation for løsningernes virkelige volumen. Tallene og de rigtige proportioner larmer ved deres fravær.

Det store problem er fundamentalt set stadig, at det ikke kan betale sig for dem, der ernærer sig ved at sælge de salgbare budskaber, at de mere ubekvemme udgaver af sammenhængen mellem forbrug og mulighedsbetingelser generelt bliver sværere og sværere at sælge i takt med at vi nærmer os grænsen for det holdbare i selve forbrugsmønsteret. Det hverken filosoferes eller skrives der om. Evnen til at medreflektere sig selv og sin egen rolle i forhold til de budskaber der bringes til tovs larmer ved sit fravær.

Og så er det jeg plejer at ”rekvalmere” for min egen lille person som det inkarnerede billede på den lille frelste gris, der er så glad for at reklamere for sig selv. Jeg er beviset på at man kan have krølle på halen uden at være et svin! Mig og min lille familie trives, og vi lever stort set i overensstemmelse med de krav, man behøver at stille op for sig selv. Løsningen er selvfølgelig lige til. Teknikken er der. Et velisoleret hus. Bilen er overflødig, og væk. Vi er holdt op med at leve for at forbruge, og forbruger kun hvad der skal til for at leve godt. Arbejdet betragtes som det det er, et nødvendigt onde, som skal minimeres. Fritiden er den levetid den altid har været, men som mennesket har lært at fortrænge til fordel for arbejdstiden. Kødets lyst er det levendes, ikke det døde på panden. Cyklen er det transportable fitnesscenter, som sparer os for benzin. Tid til at tænke, skrive, læse, tale udveksle fornemmelser her på nettet og in real live, indtage indtryk modificere sanseligheden indefra, frem for at lade den bombardere med det uendeligt ensformige billede på mislykkede succeskriterier af økonomisk art. De kaskader af problemer der dukker op i forlængelsen af forsøget på at nå alting, maksimere al ting er så afslørende for den sygdom, som klimaproblematikken er kulminationen på. Man fokuserer på teknik og alt hvad der ligner billedet på kontrol over situationen, og husker effektivt at glemme sig selv og de milliarder år gamle forudsætninger, der har skabt livet, der overstiger teknikken så fantastisk mange gange hvad kompleksitet angår, men så sandelig også hvad det der gør selve forskellen angår, nemlig evnen til at opleve forskellen!