Læsetid: 3 min.

Når følelserne koger, fordamper fornuften

Når voldskortet gang på gang spilles så stærkt i debatten om forældremyndighed, sker det i et forsøg på at rulle loven tilbage i tiden, hvor fædrene stod langt svagere, end de gør i dag
1. oktober 2008

Med tre gruopvækkende historier bliver den nye forældreansvarslov skudt ned. Loven er godt et år gammel, og den er allerede dømt som en katastrofe, der kaster sagesløse børn og mødre i armene på voldelige mænd. Loven beskytter krænkeren, lyder det i Margrethe Wivel og Vivian Jørgensens larmende udfald i kronikken 11. september, der gør domstolene til passive redskaber for voldspsykopater. Men de retter bager for smed i deres fortørnelse. Med mindre det er første trut i en indædt kampagne mod forældreansvarsloven.

Under debatten om børn, samvær og forældreskab koger følelserne hurtig over. For at sætte ekstra trumf på, kommer voldskortet i spil. Fædrene stemples som voldelige og krænkende i forældrenes konflikt om fælles børn. Det er set før.

Kronikken støtter sig på tre 'case stories' fra Indvandrer Kvindecentret på Fælledvej i København, den ene mere gruopvækkende end den anden. Man kan kun håbe, at det ikke er hverdagen på krisecentret. Når voldshistorier af den kaliber anvendes som ammunition mod forældreansvarsloven, så er der tale en grov manipulering af læserne. Når folk lyver, bedrager og tæver løs på hinanden er det noget, straffeloven tager sig af. Ingen lovtekst kan udstede en garanti, der afholder folk fra at opføre sig vanvittigt. Det gælder også for forældreansvarsloven.

Alle kneb i anvendelse

Hvad siger loven egentlig?

I selve loven står der om midlertidige afgørelser i paragraf 29, at statsforvaltningen kan træffe afgørelse om midlertidigt samvær eller om anden kontakt. Det uddybes i Vejledning om samvær. Her kan man læse, at "skønnes det, at barnets velfærd er truet", kan samværet mellem barn og samværsforælder suspenderes uden partshøring.

Læser man videre, kan statsforvaltningen træffe en midlertidig afgørelse om suspension af samvær, hvis der er foretaget en voldsanmeldelse til politiet, kommunen, eller ved krisecentererklæring. Og her stopper loven ikke. Statsforvaltningen skal også vejlede den pågældende forælder om "hurtigt at søge om at få tillagt forældremyndigheden midlertidigt alene (-) således, at det forhindres, at barnet udleveres til en voldelig forælder".

Når man nærlæser vejledningen, findes der altså flere håndtag at dreje på, hvis man vil hindre børn i at være sammen med en voldelig forælder. Det er bare ikke det billede, Margrethe Wivel og Vivian Jørgensen maler med deres skrækscenarier om den nye forældreansvarslov. Kronikkens rædselshistorier lokker altså læserne ud på meget tynd is. Formålet må derfor være et ganske andet.

Under de bitre kampe om fælles børn gælder alle kneb. Det er ingen hemmelighed, at visse advokater råder deres klienter - læs mødre - til at fremskaffe en 'krisecentererklæring' med påstand om vold, incest eller misbrug fra faderens side. Hensigten med den manøvre er naturligvis at få samværet mellem barn og far suspenderet af statsforvaltningen.

Grov manipulation

Når den har undersøgt og belyst sagen foretages en vurdering af, om samværet skal ophæves, eller om der skal fastsættes særlige vilkår for samværet.

Vore erfaringer på Mandecentret viser, at en enkelt sag kan tage mere end 12 måneder, hvor far og barn ikke har kontakt med hinanden. Det fremmedgør naturligvis en far i forhold til sit barn. Der spekuleres altså kynisk i lovens ord og bogstav for at køre en fader ud på et sidespor i en tvist med moderen.

I lovens korte levetid har der ifølge statsforvaltningen været en stigning i anmeldelser af vold. Familiestyrelsen vil nu forsøge at afdække, om det sker i den hensigt at få samvær mellem far og barn suspenderet.

Når voldskortet gang på gang spilles så stærkt i debatten, sker det i et forsøg på at rulle loven tilbage i tiden, hvor fædrene stod langt svagere. Men uden statistisk eller sagligt belæg for hvor meget vold fylder i skilsmisser, så er vi overladt til rene gisninger og postulater. Her skønner interesseorganisationer dog, at det drejer det sig om ca. tre til ti procent. At rulle den nye forældreansvarslov tilbage på det grundlag er en grov manipulation med negativ effekt for hovedparten af alle de skilsmissekonflikter, hvor loven fremmer samarbejdet mellem begge forældre.

Gradvist vil forældreansvarsloven ændre indgroede holdninger i det danske retssystem og dæmpe konfliktniveauet mellem forældrene, fordi loven er fremsynet og fuld af gode intentioner. På vej mod en mere civiliseret løsning på forældrenes konflikter om børn, samvær og forældreskab kunne vi godt undvære de horrible og kønsegoistiske udfald, der kun sigter mod at lægge gift for en god og fornuftig lovgivning. Især når kronikken skyder mod en parodi på en mand, der ikke findes længere.

Thorkil Vestergaard Hansen er forstander på Mandecentret

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

@ Hans Hansen

Det var et godt indlæg som kom ud i mange hjørner.

Vold i lesbiske parforhold er et ømt punkt for "hard core" feminister, fordi det underminerer deres argument om at det kun er mænd som er voldelige. Det er dette argument som et folketingsflertal nu lader sig overbevise af.

Da den canadiske forsker Janice I. Ristock publicerede sin bog: "No More Secrets – Violence in Lesbian Relationships" der påviste at vold er mindst lige så hyppigt forekommende i lesbiske som i heteroseksuelle parforhold, blev hun udsat for trusler fra feministiske grupper, interessant nok i visse tilfælde af voldelig karakter.

Desværre forstår disse grupper ikke, at ved at reducere ligestilling til "køns-fundamentalisme", skyder de sig selv godt og grundigt i foden. Folketinget er ved at lade sig "lokke ud på en vildmand".

se linket: http://www.lbl.dk/index.php?id=2007

@ Hans Hansen

"Man kan måske forklare forskellen med, at mænd sædvanligvis er fysisk stærke end kvinder, og volden derfor også er anderledes"

Rollerne i partner-volden er måske ikke så klart fordelt, men det overraskende er at volden gennemgående er af lige så grov karakter. Stikke med brødkniv, smide ned af trappe, mord og voldtægt (det er en misforståelse at voldtægt ikke er muligt i et lesbisk forhold).

Det er ligeledes en almindelig misforståelse at kvinder ikke kan være seksuelle krænkere. Den danske forsker Marianne Gram skønner at omkring 30 % af de seksuelle krænkere er kvinder (http://www.bt.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20070730/nyheder/70730020/&t... ). Den internationale forskning anslår et mere konservativt skøn på omkring 20%. Dette er f.eks. den andel kvindelige krænkere som børn angiver i den svenske "hot-line".

Når disse ting nu er ved at komme for dagens lys skyldes det næppe at kvinder er blevet værre, men simpelthen at der er flere kvinder i politistyrken, i retsvæsenet og i forskningen end tidligere. De lider ikke under et "Madonna-kompleks" i samme grad som mændene, og har ikke noget problem med at rapportere det de ser.