Læsetid: 2 min.

Når journalister hopper over, hvor gærdet er lavest

Erik Meier Carlsen må reflektere dybere over begrebet didaktik, før han kaster sig ud i en kritik af undervisningen i folkeskolen
Debat
16. september 2008

Efter endt sommerferie vendte forfatterteamet bag lærebogssystemet 'Liv og religion' (Gyldendal Uddannelse) tilbage til hverdagens store og små udfordringer i og omkring den danske folkeskole. Her gik det så op for os, at Erik Meier Carlsen (EMC) i kronikken 'De grønne lånte fjer' i Information den 9. juli op til sin sommerferie har stiftet bekendtskab med Liv og religion 9 gennem sin søns skolegang.

Dette bekendtskab har hos EMC medført en harcelering over brugen af Høvding Seattles tale i materialet. Han skriver, at vores lærebogssystem, udgivet på landets førende forlag, tager talen for pålydende. Han afslører herefter - hvad de fleste ved - at talen er et falsum. En viden, som han ville have kunnet konstatere, at forfatterne bag systemet også er i besiddelse af, hvis han havde lavet en ordentlig journalistisk research og læst lærervejledningen side 107.

Talens oprindelse

Her står det mere end tydeligt, at talen er bragt som et eksempel på det holistiske verdensbillede, som ofte tillægges naturreligioner. Og der gøres tydeligt opmærksom på, at talen ikke er historisk korrekt. Havde EMC fordybet sig, ville han have konstateret, at vi netop er enige med ham i, at talen er brugt (eller måske i virkeligheden misbrugt) strategisk af miljøforkæmpere op gennem 1970'erne og 80'erne.

EMC har åbenlyst ikke den store fornemmelse for, hvordan undervisningen foregår, når hans søn forlader hjemmet og går i skole. I skolen er der ud over en elev og en bog nemlig også en lærer og en undervisningssituation. Dette møde skulle gerne lægge op til læring.

Det vil sige, at EMC's søn - ud over naturligvis konkret viden om talens oprindelse - efter endt undervisning gerne skulle kunne reflektere over det overordnede spørgsmål, som stilles i elevernes grundbog: Er det i orden at lege hersker? Det er i dette lys, at talen har sin berettigelse i materialet. Talen er blot en blandt flere vinkler på menneskers håndtering af naturen - og den etik, der knytter sig til. Naturreligionernes (påståede) holistiske verdensbillede sættes over for de monoteistiske religioners forestilling om mennesket som Guds forvalter på Jorden og en moderne, sekulær og videnskabelig omgang med naturen. Alt sammen set i lyset af forskellige etiske positioner.

Didaktisk pointe

En sådan refleksion er den egentlige didaktiske pointe.

Så det er helt skudt ved siden af, når EMC kommer tæt på at beskylde Liv og religion for at være fundamentalistisk og fordømmende. Det må anbefales at læse forfra og iagttage den konsekvent åbne tilgang til religion og religiøsitet.

EMC må foretage en dybere refleksion over begrebet didaktik, før han kaster sig ud i en kritik af undervisningen i folkeskolen. Og han må sætte sig ind i et lærebogssystems indre logik, før han fælder sin dom. Det magter de fleste skolelærere, så mon ikke også Erik Meier Carlsen gør-

Mette Tunebjerg, John Rydahl og Carsten Bo Mortensen er forfattere til lærebogssystemet 'Liv og religion'

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her