Kommentar

Økologisk journalistik?

Der er evidente journalistiske mangler som kritisk afprøvning af tal og argumenter i Informations højrefløjsangreb på økologisk bevidsthed i weekenden
11. september 2008

Information har i år bragt en række fine artikler om fornuftigt energiforbrug, om betydningen af drivhusgasser og vedvarende energi. Ind imellem kommer der Rasmus-modsat-artikler, som eksempelvis nedgøringen af biobrændsler, måske i alsidighedens navn? Forsiden plus dobbeltside-angrebet den 5. september på økologi og CO2-bevidsthed kan dog ikke betegnes alsidigt men er blot dårlig journalistik. Der kolporteres amerikanske højrefløjsfolks påstande i en usigneret artikel med blandt andet Wired Magazine og New York Times som kilde, samt i en artikel af Malin Schmidt, uden noget forsøg på en kritisk afprøvning af tal og argumenter:

Det hævdes, at danskerne vil bidrage til mindre CO2-udslip ved at købe spanske tomater end danske, fordi udslippet ifølge Aarhus-professor Jørgen E. Olesen er større ved egen transport til supermarkedet end ved transport fra Spanien.

Rent vås

Det er det rene vås - der bruges selvfølgelig meget mere energi og dermed CO2 til transporten fra Spanien, end det forbrugeren selv bruger selv i tilfælde af, at der handles i bil og ikke på cykel. Transporten af spanske tomater er billig, fordi WTO har forbudt opkrævning af skatter til dækning af miljøomkostningerne ved international transport, men dens energiforbrug er stort, hvad enten der bruges lastbil eller skib.

Herefter citeres Miljøstyrelsen og senere Niels Halberg, også fra Aarhus Universitet, for at danske drivhustomater og -grøntsager om vinteren bruger mere CO2 på grund af opvarmning af drivhusene end spanske. Men de spanske vintergrøntsager dyrkes jo også i opvarmede drivhuse, og hertil kommer at frugt- og grøntsagsproducenterne i Spanien ligger i tørre områder, hvor der må kunstvandes.

Da Spanien har alvorlig vandmangel, sker dette ved afsaltning af havvand, til hvilket der bruges fossile brændsler i langt større mål end til opvarmning af væksthusene. I en samlet livscyklusopgørelse er lokalt producerede produkter stadig langt at foretrække.

Grøn Hummer

Artiklen forsætter med at sammenligne biler som Hummer og den grønneste Toyota Prius, hvor det med en Pablo Päster som kilde påstås, at energiforbruget til fremstilling af batterierne i Prius udleder mere CO2 end Hummeren gennem sin livstid. Hr. Päster har nok på fornemmelsen, at tallene ikke holder, så han vælger i stedet at sammenligne Prius med en 10 år gammel Toyota Corolla.

Men påstanden fra de energibevidste blandt os er jo ikke, at eksisterende biler straks skal skrottes, men at man bør købe de mest effektive, når der alligevel skal skiftes ud. Den relevante sammenligning er mellem Corollaen og de 25 kilometer pr. liter-biler, der i dag kan løbes uden merpris - og her er der ingen diskussion om energi- og CO2-besparelsen. Det er der heller ikke i Malin Schmidts køleskabseksempel, hvor hun igen forudsætter, at den nye teknologi indføres straks og ikke ved naturlig udskiftning.

Læserbrevssiderne, tak

Endelig får vi at vide, med Jørgen E. Olesen som kilde, at økologiske afgrøder kræver 40 procent mere dyrkningsareal end ikke-økologiske, og derfor er CO2-udslippet større under pløjning og høst. Det rigtige arealtal er snarere 10 procent - for økologiske afgrøder i gennemsnit - og taler vi om grøntsager dyrket i drivhus, hvor det er nemmere at holde skadedyr ude, så behøver der slet ikke at være noget fald i udbytte. I øvrigt spiser vi (i hvert fald nogle af os) primært økologiske produkter for at slippe for pesticider, hvis helbredsskader vi er utrygge ved.

Hvis en journalist ønsker at udstille så ensidige politiske synspunkter som her sket, bør det ikke være på reportagesiderne, men på læserbrevssiderne og underkastet de samme pladsrammer som læsernes indlæg.

Bent Sørensen er professor og leder af Energi, Klima og Miljø Forskningsgruppen på RUC

Svar:

Artiklen er baseret på konklusioner og undersøgelser fra førende forskere inden for økologi og livscyklusanalyser. Der er altså ikke tale om egne holdninger. Desuden er der brugt artikler fra Wired Magazine og New York Times, der har interviewet verdens førende forskere til formålet. De to magasiner kan næppe kaldes højreorienterede, red.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg har boet i Spanien i 4 år og kender de store grøntsagsområder mod syd ganske godt.

Der dyrkes både i lukkede drivhuse og under plastic/tekstildækken.

De lukkede drivhuse klarer stort set "vinter opvarmningen "med solens indfald om dagen - det bliver rigtig varmt - nogen steder høster man to gange når vi i Danmark har 1 høst.

M h t vanding, så er de store opsamlingsbassiner (regn- og smeltevand) vigtige bidragydere til kunstvandingen, og iøvrigt er vandforholdene ret forskellige i Spanien - mod nord i f eks det baskiske område er der næsten lige så meget regn som i Danmark , medens det helt mod syd står sløjt til. (Afsaltet havvand er der vist ikke nogen der bruger til grøntsagsvanding i et omfang af betydning - det er ret dyrt.)

Spanien har normalt ikke mere alvorlig vandmangel end at man kan opretholde en stor vin og grøntsagsproduktion , fylde alle de utallige private svømmebassiner, vande træer og buske i byerne , i haverne o s v

Det er lidt af en påstand, at en journalistisk artikel ikke er udtryk for journalistens egne holdninger, blot fordi den bygger på ekspertudtalelser. Man vælger jo selv, hvilke kilder man vil anvende, og i den nævnte artikel er det tydeligt, at man har valgt en mere skeptisk indgangsvinkel. Det er også helt i orden, men stå ved dine valg!