Kronik

Overvågning er ikke svaret på terrorbekæmpelse

I stedet for at kræve nytteløse høje straffe, overvågning og sanktioner over for terrorister skal vi spørge os selv, hvad vi kunne have gjort for at forhindre denne vrede
Debat
3. september 2008
End ikke et barn ønsker at være overvåget, et barn ønsker at være genstand for kærlig opmærksomhed. Kærlig opmærksomhed hviler i tillid, overvågning tager sit afsæt i mistillid.

End ikke et barn ønsker at være overvåget, et barn ønsker at være genstand for kærlig opmærksomhed. Kærlig opmærksomhed hviler i tillid, overvågning tager sit afsæt i mistillid.

David Trood

Den helt fantastiske forfatter George Orwell udgav i 1949 romanen 1984. Den handler om et skræmmende fremtidssamfund, som bl.a. er uhyggeligt ved at være et overvågningssamfund.

Bogen 1984 var i mange år et samtaleemne, idet mange frygtede, at det kunne blive en realitet. Da året 1984 passerede, uden der dengang var klare tegn til, at det skulle blive virkelighed, og Muren oven i købet faldt fem år senere, så begyndte de fleste vist at have sådan en optimistisk forestilling om det humane samfunds opståen, at skrækscenariet næsten blev glemt.

I 2001, hvor terrorister som bekendt lod et par skyskrabere synke i grus, kunne verdens befolkning efterfølgende, uden at kny, lade den føromtalte overvågning glide ned så let som is i sommervarme.

Lige så vel som vi er i stand til at passere hinanden i folkemængden, som om andre er ikke-eksisterende, så er vi også i stand til nu at abstrahere fra, at samfundet via vores mobiltelefon kan følge os op ad en hvilken som helst gade. Ligesom telefoner altid kan aflyttes. Alle de mange kameraer, der visuelt foreviger os overalt, har vi også lært at lukke øjnene for.

Middelalderligt

Så skræmte er flertallet blevet, at mange ligefrem synes, at det er en tryghed, at vi bliver overvåget snart sagt konstant. Når man tror, at denne overvågning kan sikre os, tror man ganske fejl. Det er absolut en falsk tryghed. Og denne falske tryghed betales oveni købet med en umådelig høj pris. For der er noget rædselsfuldt ved overvågning, som ganske bliver glemt.

For vi bliver alle mistænkeliggjort. Hvad har du og jeg gjort, siden vi skal overvåges og mistænkeliggøres? Synes du virkelig, at du har fortjent det? Nu om stunder er situationen ædt råt i en grad, så man forsvarer det med, at den, der ikke har noget at skjule, ikke kan have noget imod overvågning. Dette er slet ikke spørgsmålet. Tværtimod avler det jo en mistænksomhed over for alle. End ikke et barn ønsker at være overvåget, et barn ønsker at være genstand for kærlig opmærksomhed, hvilket er noget ganske andet. Kærlig opmærksomhed hviler i tillid, overvågning tager sit afsæt i mistillid.

Dernæst kan overvågningen i sig selv blive et våben i stedet for en beskyttelse. Ja, den er i virkeligheden et fuldgyldigt våben allerede. For ved at overvåge alle søger man at holde alle i skak med kontrol og styring. Det betændte er aldrig alene uden for, det er også indeni, og det er altid der (indeni), at man skal komme overens med det. Det gælder det enkelte menneske, men det gælder også en gruppe af mennesker - et land.

Forbrydelse ikke hindret

Den falske tryghed opstår ved, at man aldrig kan sikre samfundet og det enkelte menneske ved at styre og kontrollere. Det svarer til, at det enkelte menneske forsøger at opnå tryghed ved at kontrollere og styre alle i dets nærhed. Den eneste forsikring er, at man finder trygheden i sig selv og dermed er forvisset om, at man ikke fortjener at blive overfaldet eller fravristet noget. Vi kan heller ikke beskytte os ved at opbygge et panser omkring vores psyke. For gør vi det, så er det ikke blot det onde, vi holder ude, det er også det gode, vi holder ude, ligesom vi holder os selv inde. Vi forskanser os. Det, vi er i gang med, er billedlig talt en middelalderlig byggen borge med skydeskår og det hele.

I umindelige tider har vi troet, at vi kan komme kriminalitet og terror til livs med kontrol, trusler og straf. Har det hjulpet? Det eneste, der kan hjælpe, er bevidstgørelse og accept af os selv, som vi er.

Hvis min nabo bliver rasende på mig og fræser ind over hækken for at terrorisere mig, så nytter det jo ikke meget, at jeg tilsvarende finder en motorsav frem for at komme ham i møde med krig. Straks efter kan vi have hugget hovederne af hinanden. Det nytter heller ikke, at jeg sætter et videokamera op for at være forberedt på hans eller andres komme, for så har jeg allerede udsendt fjendtlige signaler ved at mistænkeliggøre mine omgivelser. Nej, jeg må hellere seriøst undersøge, hvad der gør ham så vred. Så accepterer jeg ham som et ligeværdigt medmenneske, og jeg respekterer hans følelser. Når udgangspunktet er, at jeg respekterer mig selv og kraftfuldt sætter mine grænser, så er sandsynligheden stor for, at vi kan komme i dialog.

Kriminelle handlinger sker ofte i affekt, og man kommer derfor lidt sent i tanke om, at det hele blev optaget på video. Hvad har samfundet opnået ved det? Én mere i fængsel, javel, men forbrydelsen blev ikke forhindret.

Man lever også i en indbildt forestilling om, at den, der påtænker en forbrydelse, er dum. Så dum, at han ikke kan finde ud af at gøre det, han påtænker at gøre, når han bliver overvåget. Se det dog i øjnene: Vi kan ikke sikre os på denne måde. Vi kan aldrig vide, hvor og hvornår den næste terrorhandling finder sted. Og vi kan slet ikke vide, hvem der begår den. Til styrke for samfundets indbildning vil man selvfølgelig en gang imellem få en 'fisk i nettet'. Alligevel vil terrorhandlingernes antal ikke mindskes, for de er synonyme med den indre terror i summen af samfundets indbyggere.

Konstruktiv vrede

Hermed hentyder jeg til, at terroren afspejler, at der inden i dem, der bliver udsat for terroren, er en ubevidst vrede, et had, et ønske om hævn og ødelæggelse. Terroristen udlever sine indre tilbøjeligheder. Ligesom terroren søger at bevidstgøre dem, der bliver ramt af terroren samt dem, der er bange for den. Så man kan komme til at forstå, at en tilsvarende, men ubevidst, oprørstrang findes inden i næsten alle mennesker. Kan man som udgangspunkt indse det, så ligger der efterfølgende en opgave i at erkende, hvad denne indre vrede retter sig imod og dernæst at arbejde med den i selvudvikling. Der er ikke noget i vejen med denne vrede, den har sine gode grunde. Og det er naturligt for os alle at blive vrede. Vreden skal blot vendes til at være konstruktiv frem for at være destruktiv. Vreden indeholder en styrke, som vi kan bryde ned med, eller vi kan bruge den til at bryde mere og mere igennem til vores egentlige og kærlige potentiale.

Gribe i egen barm

Når krigen mod terror synes naturlig, så er det i grunden, fordi man barnagtigt siger: "Det var terroristen, der begyndte."

Men det er det samme som at sige, at der ikke er nogen grund til hans vrede. Selvfølgelig er der det. Lad os gribe i egen barm. Frem for at USA efter den 11. september 2001 straks svarede igen over for terroristerne ved at lave både krig i Irak og krigen mod terror generelt, så ville det dog have været bedre, at amerikanerne kollektivt spurgte sig selv: "Hvad har vi gjort for at blive centrum for Mellemøstens vrede i en sådan grad."

Ligeledes ville det være langt mere konstruktivt, at Danmark efter et nyligt ambassadeangreb på lignende vis kollektivt rettede blikket indad. Lad os dog lade være med at være så selvtilstrækkelige, at vi hårdnakket påstår, at vi er ganske uskyldige. Nonsens.

Når man ofte har travlt med at sikre sig imod noget udefrakommende, hænger det sammen med, at man slet ikke forstår den menneskelige natur. Man forstår ikke, at der i os alle er så stærke kræfter, at man ikke udefra kan kontrollere dem. Vi kan derimod lære at håndtere disse kræfter indefra, når vi bliver bevidste.

Jamen, hvad i himlens navn skal vi så gøre, kan man med rette spørge. Hver gang noget ubehageligt sker, kan vi begynde at spørge os selv og hinanden, hvad vi skal lære af det. Jeg siger ikke, at man ikke må blive vred. Det er helt naturligt at blive vred over at blive bestjålet, blive udsat for vold eller terrorisme. Men denne vrede kan bruges meget mere frugtbart end til at bekæmpe eller overvåge den mulige ydre fjende.

Vi skal bruge de ydre hændelser til at gøre os bevidste om, hvordan det kollektivt ser ud inden i os. Altså skal vi hver især rydde op i vores eget indre, ligesom vi kollektivt skal rydde op i samfundets indre opbygning. Så vi kan sætte en sådan respekt og kraft om vores berettigelse, at andre også respekterer os.

Tilsvarende ville det selvfølgelig være bedst, om terrorister tog kærligt vare på deres had i stedet for at vende det udad. Men de ved ikke, hvad de gør. Kun den, der kender sig selv, kan handle derefter.

Kjeld John Ledet arbejder med selvudvikling og terapi og driver en holistisk begravelsesforretning

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kjeld John Ledet:

"Ligeledes ville det være langt mere konstruktivt, at Danmark efter et nyligt ambassadeangreb på lignende vis kollektivt rettede blikket indad. Lad os dog lade være med at være så selvtilstrækkelige, at vi hårdnakket påstår, at vi er ganske uskyldige. Nonsens."

Helt enig. Hvorfor er der eksempelvis ingen der undrer sig over at et land som Tyskland, der er mange gange størrre end Danmark, ikke har haft sager om terrorisme, der tåler sammenligning med det vi oplever i Danmark?

Kan forklaringen være at man i Tyskland ikke har nogen "udlændingedebat" og "værdikamp", og at at de tyske aviser og politikere ikke konkurrerer om, hvem der kan krænke og ydmyge indvandrerne mest muligt?

Er der nogen der kan oplyse om hvad "en holistisk begravelsesforretning" er for en størrelse?

Dorte Sørensen

Tak for et godt debatoplæg.
Min største frygt ved at indførte denne kontrol og overvågning, som de nye terrorlove har indført, er at den kan misbruges af magthaverne. Mange af tiltagene mindre i høj grad om de metoder der blev anvendt i den gamle Østblok og dengang var der stor kritik af disse metoder. Hvorfor indfører vesten så nu de samme metoder?

Har Information efterhånden ingen nedre grænse.

Udpluk fra artiklens forfatters hjemmeside:
"Døden og livet er ligeværdige partnere. For at et nyt nu kan opstå, må det gamle nu dø."
"Mange tiltag må derfor ske nu og i fremtiden, for at en ny kultur omkring døden kan vokse frem, så døden får den positive og nødvendige plads i tilværelsen, som den fortjener. Det gælder samfundet i almindelighed, men i særdeleshed gælder det os, der har en åndelig dimension i tilværelsen og en oplevelse af reinkarnation."
(http://home.worldonline.dk/kjeldl/side9.htm).

Det er i det hele taget en skatkiste af vås.

Så forstår man jeg bedre hans afslappede forhold til terror.

Det giver måske endda lidt arbejde.

Louis Cypher:
Det er ikke et spørgsmål om at være bange for at blive optaget, men derimod et spørgsmål om, for det første, personlig frihed, hvilket jeg opfatter overvågningen som en krænkelse af og for det andet, fordi man ikke kan være sikker på at noget styre holder forevigt; ikke at der er noget der tyder på at Danmark skulle blive et diktatur, men vi kan aldrig vide HVEM der sidder på de indsamlede oplysninger om, f.eks., 20 år.
Nogen der ikke kan lide venstreorienterede? Eller højreorienterede? Eller Jøder?
You'll never know.

Viggo Skjold:
Noget tyder på at visse danskere mener at Hitler egentlig var en flink fyr -
Men det betyder ikke at JEG gør.
Man ved heller aldrig om homoseksuelle ville blive dræbt hvis for eksempel Søren Krarup var statsminister. Heldigvis udgør de ekstreme idioter, muslimske som kristne eller bare konservative, en minoritet.

Dorte Sørensen

Travis Malmzon mener du hermed at folk kun skal udtale sig om ting de er uddannel til. Hvis det forholder sig sådan så bliver debatterne i Danmark meget begrænset.
Derudover skriver Information selv under artiklen, at
Kjeld John Ledet arbejder med selvudvikling og terapi og driver en holistisk begravelsesforretning
vh

Hans Jørgen Lassen

Louis,

du må da have opdaget, at kendsgerninger, realiteter, virkeligheden i det hele taget ikke er noget, der interesserer Thomsen.

Angående terror i Tyskland kunne man også nævne München i 1972, men det har han nok bekvemt glemt eller fortrængt, fordi det var muslimer, som dræbte jøder. Det passer ikke ind i hans verdensbillede.

Dorte Sørensen:

Ja ligesom Bjørn Lomborg jo burde holde sig til sin statistik.

jan henrik wegener

OK. Lad os starte3 et sted, selvom det måske ikke lige er det der er tænkt på.
Start med den (pseudo)politisk evold, der findes her i landet - i høj grad her i Århus ifølge medierne mellem (pseudo?)venstre og (pseudo?)højre.
Det sidste nye er vist at nogle på "højre" fløj har fået fængselsdomme. Hvorfor?
Kom nu, Information! Lad os få lidt advokatvirksomhed for disse "højreorienterede"! Hvad har de andre monn gjort for at fortjene tæv eller andet?
Alle her der nogensinde har oplevet nogle ubehageligheder af lignende art bør da ifølge artiklens logik gå til selvransagelseskurser. Så lad os høre. Kom endelig i gang.
De der føler sig særligt skyldbetyngede kan evt. anskaffe instrumenter til selvpineri.

At bede Lomborg om at holde sig til statistik er det samme som at bede en pædofil om at passe ens datter. Det ender uundgåeligt i misbrug!

Niels Elgaard Larsen

Jeg er egentlig ikke enig i den sidste halvdel af Kjelds
bidrag. Terror er et problem og terror skal bekæmpes. Deraf følger jo
ikke, at vi skal indrette vores handlinger og udtalelser efter ikke at
gøre nogen vrede af frygt for at det kan føre til terror mod os.

"Those who would give up Essential Liberty to purchase a little
Temporary Safety, deserve neither Liberty nor Safety." (Franklin)

Men overvågningen er jo også en trussel mod vores friheder.

Og Kjelds diskussion af indre vrede er en god vinkel på spørgsmålet om
hvorvidt overvågningen hjælper eller gør det endnu værre.

Selvom man mener, at hverken selvcensur eller overvågning skal
accepteres af frygt for terror, uanset om frygten er reel, giver det
god mening at se lidt nærmere på argumenterne for indførelsen af
overvågningen.

Michael Skaarup

Nej overvågning er ikke svaret på terrorbekæmpelse. Overvågning er terror imod demokratiet. Overvågning og begrænsninger af den frie ytringsfrihed, er terror.

Ps. de virkelige terrorister rejser på første klasse og i privat fly.
De kalder sig, statsoverhoveder, mediemoguler, kapitalfonde, militærrådgivere, efterretningschefer, osv... Det er dem som er skyld i de fleste af de problemer vi mennesker kæmper med her på kloden. F.eks. krig, hungersnød, slaveri, fattigdom, global opvarmning, osv...

.