Læsetid: 4 min.

Palin kan vinde valget for McCain

Nok er hun en letvægter, men Republikanernes vicepræsidentkandidat kan tale sig ind i hjertet på USA's hvide lavere middelklasse, og den egenskab har før vist sig at være nøglen til at vinde præsidentvalget
Debat
9. september 2008
Valget af Sarah Palin til republikansk vicepræsidentkandidat er måske en kynisk kalkule, men hun har lige præcis, hvad der skal til for at tale sig direkte ind i hjertet på den del af det amerikanske vælgerkorps, der går mere op i charme end i substans.

Valget af Sarah Palin til republikansk vicepræsidentkandidat er måske en kynisk kalkule, men hun har lige præcis, hvad der skal til for at tale sig direkte ind i hjertet på den del af det amerikanske vælgerkorps, der går mere op i charme end i substans.

Robyn Beck

Til tider skulle man tro, at Det Republikanske Parti i USA vælger sine vicepræsident-kandidater for morskabs skyld. Hvem husker ikke Dan Quayle, George Bush seniors vicepræsident, for hans utallige sprogblomster såsom fremtiden bliver bedre i morgen? Eller Spiro Agnew, Nixons vicepræsident, der havde så store problemer med at udtrykke sig, så han fik tilknyttet taleskrivere med forkærlighed for ekstravagante allitterationer som nattering nabobs of negativism og hopeless hysterical hypocondriacs of history.

Selv Nixon havde, da han var vicepræsident for Eisenhower, et forhold til pressen, der tangerede det tragikomiske, som da han grådkvalt udbrød foran tv-kameraet, at han aldrig ville aflevere sin families hund, Checkers, blot fordi han havde fået den som gave af en lobbyist.

John McCain har nu givet os Sarah Palin, som pressen har gjort til øjeblikkelig kæledægge eller yndlingsaversion, alt efter hvor dens sympatier ligger. Bedømt ud fra hendes internationale erfaring må Palin forekomme som et bizart, ja uansvarligt valg. Da hun hørte om nomineringen, udtalte en af de best kendte republikanske intellektuelle, Peggy Noonan, der var taleskriver for George Bush Senior, for åben mikrofon: "Nu er det hele forbi" - en bemærkning, hun fik travlt med at bortforklare i de følgende dage

Når røgskyerne har lagt sig om Sarah Palins ugifte, gravide datter, hendes elgjagtglade og kreationistiske kristendomsudgave og forsøg på at censurere bøger væk fra det lokale bibliotek, vil vi stå tilbage med en ganske velkendt type, den stålsatte karrieremager med forløbere i popkultur så langt tilbage som i Dallas og Dollars eller Jacqueline Susanns og Sidney Sheldons romaner.

Populær pige

Med hensyn til disse mere kedelige karakteregenskaber har en kvinde ved navn Anne Kilkenny på internettet således dokumenteret dem i karaktermorderiske detaljer. Kilkenny, en mangeårig borger i Palins hjemby, beskriver karrieren for denne den "mest populære pige i mellemskolen" som en række målbevidste, opportunistiske skridt imod magtens tinde.

På det punkt adskiller Palins synderegister sig dog næppe fra så mange andre amerikanske politikeres. Nej, det virkelig foruroligende er, at hendes nominering meget vel kan give bonus, fordi ethvert angreb, hun fremover vil blive udsat for fra pressen eller fra sine demokratiske modstandere snarere vil styrke overbevisningen hos dem, som gerne ser hende som deres standartbærer. Det kræver ikke stor demografisk indsigt at indse, at hendes nominering skal bejle til Amerikas store, hvide lavere middelklasse, som Richard Nixon sidst i 1950'erne betegnede som 'det tavse flertal', og som udgør baglandet for højrepopulistiske strømninger og religiøse grupper fra Amerikas kristne højre - de samme vælgergrupper, som i Danmark stemmer på Dansk Folkeparti.

Set i det perspektiv var Palin-nomineringen ikke et politisk tåbeligt valg, men tværtimod en satsning, der har potentiale til at fylde det tomrum, som begge partier er nødt til forholde sig til. Palins 'almindelighed', hendes appel til traditionelle republikanske klicheer og hendes formodede distance til Washingtons politiske inderkredse danner attraktiv modvægt til den indtil videre ret tillukkede og apatiske McCain, som ser ud til at have nydt kampen for at vinde nomineringen mere end alt det hjemmearbejde, han lige nu er nødt til at gøre for at sætte sig ind i økonomi og sygesikringsspørgsmål for at ruste sig til de afgørende dueller med sin modkandidat.

Almindelige mennesker

Palins nominering må endnu engang minde os om en generel opfattelse af Det Demokratiske Parti, som har været i omløb siden 1960'erne - at det er et parti, som er blevet overtaget af de kulturelt elitære, som hellere vil støtte marginal- og minoritetsgrupper (sorte, bøsser, feminister etc.) end 'det almindelige folk'.

I en diskussion om frygten, hvor berettiget den så er, for, at Obama skal bliver blive myrdet ved attentat, skriver Brendan O'Neill fra internetmagasinet Spiked-online.com, at når denne angst er så udbredt blandt Obamas tilhængere, så er det udtryk for "Obamas og Det Demokratiske Partis stigende afstand til masserne. Frygten er symptomatisk for den fortsatte tilbagegang hos Demokraterne som et politisk masseparti og udvikling til en art åndsaristokrati, der grundlæggende frygter folket."

Stærk ord, men det ser ud til at beskrive et problem, der gennemsyrer venstrefløjen i flere lande. Hvis en høj uddannelse er vejen til det 'åndsaristokrati', som O'Neill taler om, kunne stamtavlen for Gore og Kerry, de seneste to mislykkede demokratiske kandidater, ikke være mere typisk: Begge er veluddannede, velformulerede, velorienterede og fulde af statistikker og ofte kreative løsninger på uhyre vanskelige problemer.

Begge mangler imidlertid en lethed i omgangen med almindelige mennesker, hvilket på godt og ondt er en fuldkommen afgørende personlig kvalitet for at kunne blive valgt til et højt embede i Staterne.

Kynisk kalkule

Obama har samme baggrund og ser ud til at lide under det samme problem. Han er en formidabel offentlig taler, svarer nuanceret på journalisternes spørgsmål, men ser ud til at være en smule reserveret, når det gælder om at trykke næver og spise æbletærte i de folkelige sammenhænge, som er så centrale for amerikansk politik.

Palin kan være nok så meget letvægter og valget af hende til republikansk vicepræsidentkandidat kan være nok så kynisk en kalkule, men tilbage står, at hun har lige præcis, hvad der skal til for at tale sig direkte ind i hjertet på den del af det amerikanske vælgerkorps, der går mere op i charme end i substans.

Kan Obama finde en charme af lignende varemærke i sig selv? Det står ingenlunde klart. I betragtning af hans baggrund er det lige så uklart, om noget han siger eller gør overhovedet kan slå bro mellem ham selv og den hvide lavere middelklasse.

Men brænder han ikke igennem over for denne gruppe, vil flertallet af de amerikanske vælgere igen foretrække at stemme imod egne interesser. Enten fordi de hellere vil charmeres end tage konfrontationen med de mangfoldige problemer, der tårner sig op over for USA. Eller også fordi de simpelt hen ikke kan få sig selv til at stemme på en person af anden hudfarve.

George Blecher er amerikansk forfatterOversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peter Jespersen

Yep hun er stærk tilhænger af skabelseslæren/intelligent design, som hun nok skulle kunne få indført i det nationale pensum og hun er genfødt kristen - det lokker mange højre religiøse til.

Hun er - eller i hvert fald var indtil for nylig - medlem af the Alaska Independent Party, som er en lokalafdeling af Constitution Party (CP). CP går ind for dødsstraf for homosexuelle, prostituerede og abortlæger, ingen våbenlove, er imod statens indblanding i uddannelse (det må forældrene selv sørge for), og er imod offentligt støtte af nogen art. Kort sagt en af de mere reaktionære grupper i USA.

Palin forsøgte i øvrigt at få fjernet viss bøger fra biblioteket hvor hun var borgmester; da det ikke lykkedes, forsøgte hun at få bibliotekaren fyret. Det er en gåde for mig, at en person med så ekstreme holdninger kan overhovedet komme på tale som VP.

Ja, hun rykker.

Martin Kristensen

Kvinden er vanvittig...så, ja, hun repræsenterer desværre fly-over USA (og Alaska) lidt for godt.

At hun så også er himmelråbende inkompetent viser jo bare hvor lidt evner betyder i politik i forhold til indpakning og klicheer.

Jeg vil dog opfordre folk der tror på McCain til at tjene en skilling - ladbrokes giver odds 2,50 på en McCain sejr mod kun 1,50 på Obama sejr, så skynd jer inden det er for sent.

Det viser nok tydeligere end noget andet forskellen på USA og (Vest)europa, at det, der kan redde McCain - alliancen med en våbengal religiøs homohadende fanatiker - ville være politisk selvmord for enhver derr ville have magten i et vesteuropæisk land.

Palin får jo selv Kjærsgaard til at se venstreorienteret ud.

George Blecher:

"Nok er hun en letvægter,..."

Letvægter og letvæger..

Alt er som bekendt relativt. I sammenligning med et pragteksemplar som eksempelvis Ronald Reagan, må Palin vel nærmest betegnes som et geni...

Kom den helt ud?

Havde Nixon flotte ben?

Peter Jespersen

@Erik B.

Argh - jeg har ikke lyst til at vide mere.

Jo mere jeg lærer om hende, jo mere utiltalende finder jeg hende.

Desværre har jeg en ubehagelig fornemmelse af at hun bringer republikanerne endnu en valgsejr.

Peter Jespersen

@Erik B.
"Hun er heller ikke rettet mod danske vælgere."

Næh, men det gør ikke Sarah Barracuda mere tiltalende.