Læsetid: 2 min.

Sådan redder staten Wall Street

Det er ikke pengemændene, men de almindelige amerikanere, der bør hjælpes med historiens største statslige redningsplan
Det er ikke pengemændene, men de almindelige amerikanere, der bør hjælpes med historiens største statslige redningsplan
30. september 2008

Her er det sidste nye realityspil: Lad os spille: Sådan redder staten Wall Street.

Regel 1: Hast beslutningen igennem. Start spillet en uge før Kongressen samles og seks uger før et historisk valg, så dine modstandere er under tidspres, distraherede og fortravlede.

Regel 2: Lam offentligheden ved frygt. Advar om, at hele det globale finansielle system vil bryde sammen og verden blive ramt af en ny stor depression. Statens redning af Wall Street vil gældsætte folk i generationer og fratage dem billioner af dollar, de har selv har tjent og fortjent at beholde.

Regel 3: Kontrollér banen og sæt reglerne. Sørg for at holde det skjult, hvem der tilrettelægger redningsaktionen. Kommunikér med offentligheden via lækager til udvalgte medier. Begræns eventuelle åbne kongreshøringer. Kommunikér med Kongressen ved private telekonference-opkald. Forstærk den politiske angst ved at kontakte partierne hver for sig. Anlæg en formynderisk tone over for Kongressen og fortæl dens medlemmer, at spørgsmålet er så indviklet, at de må stole på de få insidere, der virkelig ved, hvad der foregår.

Regel 4: Afled opmærksomheden og spred forvirring. Behersk nyhedsdagsordenen, så Kongressen og offentligheden ikke når at undersøge, hvem der ødelagde det ansvarlige banksystem, som tjente Amerika så vel i 60 år efter 1920'ernes finansielle nedsmeltning.

Regel 5: Husk på, at målet altid er at privatisere gevinsterne for de få og socialisere tabene for de mange. I 30 år har Wall Streets spillere i den ene økonomisk skandale efter den anden beholdt milliarder af dollars af deres gevinster og overført tabene til de amerikanske skatteydere. Når denne statslige redning er på plads, kan grådighedsspillet begynde igen.

Forbrydelser

Men her er nu et andet spil. Det hedder: Stil Wall Street til ansvar. Vi kongresmedlemmer bør ikke tage hjem for at føre valgkamp. Vi bør sætte skik på USA's regnskaber.

Til Wall Streets insidere skal vi sige nej på vegne af det amerikanske folk. I har begået de største økonomiske forbrydelser i denne republiks historie i den tro, at I kunne slippe af sted med det, fordi I er så ovenud velhavende og giver begge partier de største bidrag til både præsident- og kongresvalgkampe. Men nu vil I meget snart blive sat under stram kontrol.

Amerika behøver ikke at redde jer. Hvad vi må redde, er de reelle aktiver og ejendomme, ikke jeres papirer. Vi har brug for at redde de hårdtarbejdende amerikanere, der er ved at miste hus og hjem på grund af jeres kreditlånsgrådighed. Vi vil ikke have flere tvangsauktioner, hvis der kan laves rimelige afbetalingsordninger. Og er dette umuligt, vil vi have en beediget erklæring fra centralbanken om, at man forsøgte så godt, man kunne.

Skatteyderne bør få direkte andel i de kapitaltilførsler, som denne historiske redning omfatter. Vi ønsker, at den amerikanske befolkning skal have førsteret til ejerskabet af de institutioner, som vil tørre deres giftige papirer af på skatteyderne.

Det er nu og ikke næste år, at tiden er inde til reelle forandringer i de finansielle reguleringer. Vi må at genoprette lokalt baserede sparekasser i hele landet og justitsministeriet må nedsætte en fuldt finansieret enhed, der kan retsforfølge hver eneste af disse højtflyvende tyve, hvis svig og forbrydelser har skabt dette sammenbrud.

Marcy Kaptur er demokratisk medlem af USA's kongres, hvor hun i forgårs holdt denne tale. Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steen Rasmussen

De økonomisk højestflyvende har længe hængt med numsen nedderst i økologisk forstand. Man ser i Marcy Kaptur, at der er folk i kongressen, der virkeligt føler grund til at få dem ned i økonomisk forstand også. Det hele er slet ikke så slemt endda.

Er der ikke et eller andet urkomisk ved at man i kapitalismens absolutte højborg kan iagttage, hvordan staten nu åbenbart føler sig tvunget til i realiteten at nationalisere bankerne?

Hvis det var forekommet i Den Tredje Verden, eksempelvis i et sydamerikansk land og ikke i USA ville amerikanerne ikke have tøvet et sekund med at sende The Marines, CIA og hele svineriet.

Det er Rosh Hashanah i dag, og i oktober er der Yom Kippur, Sukkot og et par helligdage til. Så det politiske og økonomiske liv i USA er, naturligvis, på stand by i de næste tre-fire uger - hvis man da tør fæste lid til den udbredte fordom, at børsmæglere og finansaktører ofte har tilknytning til den jødiske overbevisning. Vi må vente og se! (dette er en nøgtern værdifri konstatering af fakta)

ulrik goos iversen

"Vi ønsker, at den amerikanske befolkning skal have førsteret til ejerskabet af de institutioner, som vil tørre deres giftige papirer af på skatteyderne."

- folkets overtagelse af produktionsmidlerne?

spændende, altid spændende

Yeah, I can hardly wait ... AIPAC (American Israel Public Affairs Committee) er, som sådan nogle organisationer er flest, så aggressive, at man næsten kunne mistænke dem for at ville skræmme folk væk med vilje. I den aktuelle situation, selv om medierne ikke tør nævne det, tænker mere end hveranden amerikanerne formentlig: Det er .... s skyld, mens de skærper høtyvene og henter beg i The Ol' Feed & Hardware for The Final Showdown. Spændende som en rigtig, god Hollywood-film.

Michael Skaarup

Det kapitalistiske diktatur er i sænk, men diktatorene bestemmer stadig reglerne. De er samme mennesker, der er skyld i krisen, der vil have en redningsplan, der skal kompensere dem for deres ansvar, der logisk nok ligger i tråd, dem deres normale tankesæt. - Nemlig. " at lade andre betale for gildet"

Det er sådan de har tjent deres penge, og det sådan de ønsker at forsætte med at tjene deres penge.

Så det er nu der skal handles ideologisk, men ideologi kan intet stille op imod pengegriskhed, åndskorruption, og rå vold igennem politisk magt, som de kapitalistisk diktatorer besidder.

Når nu redningsplanen for de skyldige kommer, og prisen skal betales af ofrene, viser virkelighedens grimme fjæs sig.

ansvar og konsekvens for loven, er kun noget for almindelige mennesker. De virkelige forbrydere er også dem som kontrollere systemet.

ps..

jeg kan ikke lade være med at associere "spillereglerne" med tiden efter den 11. september. Ja måske endda før.

Skab frygt, giv fjenden et navn og befolkning vil gøre det nødvendige for at forsvarer sig. - Også tilsidesætte deres rettigheder, tildele statslederen absolut magt (ligesom en diktator) og indføre undtagelsestilstand.

Lennart Kampmann

Ro på! Lad nu lige "det kapitalistiske diktatur" (Mener du virkelig det, Michael Skaarup?) få en uge eller to til at fordøje hysteriet, og lad os så diskutere kapitalismens tilstand til den tid.

Og hatten af for Repræsentanternes Hus, der ikke lader sig kue! Man kan da ikke sige at Bush bare dikterer sig ud af krisen ;).

Måske skulle man til at købe sig nogle aktier i dag?

med venlig hilsen
Lennart

Som jeg ser det så drejer Marcy Kaptur's tale sig ikke så meget om hvorvidt der skal pumpes ud i systemet, men mere om hvordan det skal gøres. Spørgsmålet er vel hvordan amerikanerne kan vedligeholde eller genskabe købekraften i deres samfund. Indtil nu har købekraften i høj grad været sikret via banksystemet, som så åbenbart har været baseret på kunstigt oppumpede værdier. Det bliver spændende at se hvad de vil gøre nu og om de vil gøre mere ud af, at udbygge deres velfærdsstystem a la Europa for, at sikre købekraften på den måde.

Michael Skaarup

Lennart kampmann

Jeg mener faktisk at vi lever i et kapitalistisk dikatur,i mere end en forstand.

Da ikke alle mennesker har samme lige adgang til kapital( = f.eks muligheder for at skabe en god rentable forretning), men adgangen til kapitalen er fortrinsvis forbeholdt en kapital elite.
Det er den samme kapitalelite, der trykker vores penge og bestemmer renten, og på hvilke vilkår vi, som almindelige borgere, kan bruge deres kapital. jf. nationalbanker er private foretagender, der er udenfor politisk indflydelse, hvi eneste formål er at holde samfundet løbende via kapital. Det såkaldte økonomiske kredsløb.

Derudover findes der forskellige konstellationer af kapitalfonde, hvis eneste formål er få kapitalen til vokse. Det betyder at en del af kapitalen,der er tilrådighed for at holde samfundet kørerne( jf. det økonomiske kredsløb), forsvinder ud af systemet, med den hensigt at skaffe en fortjeneste. .jaja. de kommer ind igen, når kaitalfonden skal bruge den opsparet kapital, til anskaffe nye besiddelse. f.eks vandforsyning i et uland, eller i et EU land.

Pga. regler i samfundet, kan kapitalfonden igen trække sin kapital ud, denne gang via malke samfundet for optjent værdi for fællesskabets eksistens.

Så ser du. Vi har ikke de samme muligheder for at skabe en kæmpe formue, som de mennesker, som allerede sidder på 50 % af verden kapital. resten har vi fået lov at låne, imens de kan tjene på det.

Det er derfor jeg mener at vi lever i kapitalistisk diktatur. Kapitalen bestemmer alt.

Ja vi har alle gjort os afhængig af dette 'grådighedens diktatur' fordi det har gjort os rigere og rigere - så piv ikke fordi prisen nu skal betales. De rige spekulanter skal forgyldes for at systemet kan fortsætte - til glæde for alle os småspekulanter. Den virkelige regnig for vores blinde tro på lyksaligheden i mere forbrug betales når det globale miljø kollapser - det er allerede i fuld gang, men vi i de rige lande kan endnu holde de ubehagelige konsekvenser på behagelig afstand for en tid - men ikke evigt. Til den tid (om 10 -20 år?) vil vores bekymringer i dag forekomme os latterlige små

Michael Skaarup

Ole Falstoft..

Jeg mener ikke at der noget galt i at lære fra sine fejl, og dermed tage ansvar for "vores blinde tro på lyksaligheden i mere forbrug", men de mennesker, der kender systemet og kører det, skal holdes ansvarlig at bevidst at have vildledt befolkningerne, til at tror på deres løgne om det selvregulerende kapitalistisk system.

det kapitalistiske diktatur har ikke gjort os rigere, men derimod fattigere.kapitalen rigdommen er skabt på overforbrug af råstoffer, rovdrift af naturressourcer, og manipulation med virkeligheden, til fordel for kapitalrigdom, nu og her, Der har gavnet de få. dvs. under 1 promille af verdens befolkning og ikke været en investering i en bedre fælles fremtid for alle mennesker.

De har sagt at vi var rigere, og vi har troet på dem.
Men som du skriver skal vi betale prisen. Jeg mener ikke at vi behøver at vente 10-20 år, før vi kan mærke konsekvensen af det kapitalistiske diktatur. Det kan vi allerede, men det er bare den sammenhæng, som præsenteres i medierne, når oprørgrupper og selvmordterrorister, trodser de gængse spilleregler og spiller ligeså beskidt som deres modstandere.

Sammenhængen er dog ved at sætte sig ang. div. forandringer i klimaet, og de menneskelige sundhedfarer ved industrikemikalier i mad, tøj og legetøj.

Inger Sundsvald

”Jeg mener ikke at vi behøver at vente 10-20 år, før vi kan mærke konsekvensen af det kapitalistiske diktatur.”

Så længe DF holder hånden under Fogh, som er rørende enig med det ’kapitalistiske diktatur’, og så længe DF tror, og har held til at bilde folk ind, at ’oprørsgrupper og selvmordterrorister’ er den største fare – lige så længe vil pinen vare.

Vi blive nødt til at sammentænke økonomi og økologi. De to systemer eksisterer ikke i adskildte verdener men er indbyrdes afhængige. Måske giver denne krise os chancen til at gøre et forsøg?

Inger Sundsvald

ole falstoft

Gid det var så vel!

Men ”Sammenhængen er dog ved at sætte sig”.

– Både m.h.t. grunden til utrygheden der breder sig og at ”De to systemer ikke eksisterer i adskilte verdener men er indbyrdes afhængige”.

En kommentar til sammenhængen mellem økologi og økonomi.

En del af biosfæren udgøres af den menneskelige aktivitet og herfra kommer så de teoretiske overvejelser, der benævnes økonomi. Af en eller anden grund er tråden – i hvert fald hos dem, der får lejlighed til at føre sig frem - tilbage til grundlaget glippet, for ellers ville det ikke være muligt i en videnskabelig disciplin, der kun udgør en del af et større og endeligt system, at tale om uendelig vækst. Det er ikke logisk, medmindre det er bevidst løgn.
Økonomien er en del af et større system, hvor ressourcerne er endelige, og derfor er der også for den menneskelige økonomi en øvre grænse. Der kan altså ikke være tale om vækst derudaf i al evighed, medmindre man svæver i et teoretisk tomrum i det uendelige univers. Væksten går kun dertil, hvor den menneskelige aktivitet har lagt beslag på hele biosfærens nettooutput. Sker det, vil der ikke være plads til andre levende væsner på kloden end mennesker og de dyr, hvorved vi opretholder vores tilværelse. På det tidspunkt vil væksten stoppe, og der vil på det tidspunkt formentlig heller ikke være mulighed for udvikling, da valgmulighederne i biosfæren er ofret på vækstens alter. Det, der forsvinder fra biosfæren kan ikke genskabes. Det er tabt for evigt.

Probemet er at lederne ikke har fattet at klimakrisen og den økonomiske krise hænger sammen. Man kan ikke bare kræve bæredygtig energi og så samtidig fastholde at kapitalismen skal administrere udbredelsen af fx brintteknologi. De to ting går hånd i hånd. For at få en slagkraftig og grøn fremtid er vi nødt til at afvikle kapitalismen, da den pt. dyre grønne teknologi er for dyr for den almindelige forbruger, hvilket gør markedet til en direkte hæmsko for progression på det miljømæssige område.

Det bliver den almindelige middelklasseforbruger som bliver den store forurener, fordi erhvervslivet og de rige som altid har førsteret og råd til at investere i ny, banebrydende teknologi.

Det er naivt at tro at man kan redde jordens klima samtidig med at man opretholder et økonomisk system baseret på spekulation og grov udbytning af folkets arbejdskraft, og at det kun er en lille elite af engroskapitalister som skummer fløden årligt til næsten 7-cifrede direktørlønninger...