Læsetid: 3 min.

Sangen betvinger

Et par bemærkninger om det nationale og digtningen, samt et digt af en ny Grundtvig til afsyngelse i weekenden
Debat
27. september 2008
Teksten til den nye sang synes inspireret af Dansk Folkepartis netop overståede landsmøde samt efterfølgende nye heltegerninger mod de svageste indvandrere.

Teksten til den nye sang synes inspireret af Dansk Folkepartis netop overståede landsmøde samt efterfølgende nye heltegerninger mod de svageste indvandrere.

Claus Fisker

Ved en optræden i radioens Orientering i sin tid beklagede den senere statsminister Poul Hartling over for Poul Erik Søe at modernisterne og venstreorienterede digtere efter krigen aldrig skrev fædrelandssange. Dette udsagn kan i bakspejlet opfattes som den nu hedengangne Venstreleders forvarsel om den kulturkamp, hans fjerne efterkommer Anders Fogh Rasmussen lancerede ved sin magtovertagelse godt 30 år efter i 2001. Kun guderne ved for resten, hvad den ganske vist hårde banan, som han selv kaldte sig, men yderst kultiverede og redelige Poul Hartling ville have sagt til kreativ bogføring, vildledning af Folketinget og fast samarbejde med et parti som Pia Kjærsgaards. Man skal huske at Venstre dengang ikke faldt for fristelsen til at danne regering på Mogens Glistrups stemmer. Hartling fandt Fremskridtspartiet uhørt underlødigt og dybt upålideligt.

Redder alligevel Fogh

Det sidste kan man jo ikke sige om Dansk Folkeparti, der efter en tids hidsig raslen med kæderne alligevel hver gang lægger stemmer til regeringens frelse. DF fremstår som et nationalistisk, fremmedfjendsk, stærkt magtorienteret, oligarkisk forretningsforetagende angiveligt med et småborgerligt holdnings- og moralgrundlag - det der ofte betegnes som værdier - og hvor levebrødsmotivet skinner tydeligt frem.

At politikere i vore dage ender med at blive professionelle er der sådan set ikke noget underligt i. Det er krævende og slidsomt og tager flere år at tilegne sig det politiske fag ordentligt; man kan dertil erfaringsmæssigt ikke med succes bruge uddannelsen andre steder. Derfor disse stadig mere professionelle folketingsmedlemmer.

Hvor den side af sagen rimer dårligt, er i DF's bagland, der på mange måder minder om hovedparten af de menige amerikanske republikanere. Disse sværger til den almindelige mand/ dame der rider ind fra prærien og sætter skik på det depraverede, højrøvede, veluddannede, kulturradikale, rationelle, veltalende Washington. Det er ikke et tilfælde at MF Søren Espersen har erklæret John McCain som sin og DF's præsident-favorit; dermed jo også Alaskas svar på Annie Get Your Gun: denne enkle, kronisk uvidende vicepræsidentkandidat Sarah Palin, det personificerede reaktionære ideal. Vælgernes hedeste ønske er det overskuelige: at kandidaterne ikke adskiller sig fra dem selv. Når Palin kan nå så vidt på en sådan baggrund, kan enhver blive præsident, i den optik et ubetinget gode.

Den nye eller forholdsvis nye trend blandt intellektuelle politiske iagttagere også her til lands er at tage populismen i varmeste forsvar under piskning med skorpioner af sig selv og de oplyste. Almindelige mennesker, hvis meninger er gode nok, fordi det har de lov til, uanset hvor vanvittige meningerne er, har længe nok døjet med at blive talt ned til. Nu slår de almindelige igen og sætter kryds ved dem der lytter og giver plads og mæle og magt til de umælende og ganske særligt det nonsens der vælter frem i støtten til dem. At det normale i demokratier er at flertallet har magten, og dette flertal som regel ligger godt til højre på alle væsentlige felter, samt at det flyvske og fantasifulde, det fordomsfri og visionære næsten altid har de trangeste eller mest umulige kår, synes ikke at distrahere. At det i virkeligheden er temmelig ned-ladende at påtage sig tolkningen af de tavse og stille sig forklarende an i en politisk kamp er noget helt andet.

Slumrende kulturkamp

Men nu tilbage til udgangspunktet i denne springende tekst og til Poul Hartling og til sangens år og til moderne forfatteres uvilje mod at skrive fædrelandssange.

Her offentliggøres en ny sangtekst. Digtet figurerede med ét uden afsender i klummistens maskine. Teksten antyder at den kulturkamp, som statsministeren, Brian Mikkelsen og DF's ideologer tror de har vundet, blot er slumrende sødt i Danmarks jord. Teksten synes inspireret af Dansk Folkepartis netop overståede landsmøde samt efterfølgende nye heltegerninger mod de svageste indvandrere.

Den går på melodien: Langt højere bjerge, hvilket indikerer et nært slægtskab til Grundtvig. Kort sagt en tekst der giver et bud på et kommende opslag i Højskolesangbogen. Når Bertel Haarder kan komme med, bør optagelsen af følgende være en selvfølge.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ole E. Mikkelsen

Georg Metz: 'DF fremstår som et nationalistisk, fremmedfjendsk, stærkt magtorienteret, oligarkisk forretningsforetagende angiveligt med et småborgerligt holdnings- og moralgrundlag - det der ofte betegnes som værdier - og hvor levebrødsmotivet skinner tydeligt frem. ' (citat slut)

Jeg synes formuleringen er lidt for smart. Den er lidt DF-agtig vil jeg sige.

Kan det virkelig, - blandt intellektuelle, ikke lade sig gøre at være virkelig kulturradikal?

Det vil efter min mening sige at man kærligt udvikler den ikke kulturradikale, altså den kulturkonforme, ved at beskrive/ironisere/perspektivere/visionsudvikle den konforme kultur.

Kulturradikalisme vil sige at man kan gøre sig kærligt fri af den gældende kultur, - kan erkende sig selv som en del af den, tage den til sig, men samtidigt udvikle den.

Der er en DF'er inden i os alle kunne jeg formulere det. Men der er også en kulturradikal i os alle.

Udsagn som ovenfor er med til at uddybe bemeldte Anders Fogh's 'dem og os'-filosofi.

Jeg savner en beskrivelse af den indre DF'er i os alle. Jeg tror nemlig ikke den indre DF'er behøver være som Metz beskriver ham.

Den indre DF'er mangler identitet, tror jeg.

Identitetsløsheden kan falde ud til to sider:
1) DF'er
2) Anti DF'er

Findes der virkelig ikke alternativer?

Jens-Peter Hansen

Kære Georg Metz!

Tak for dine mange/begavede/bemærkninger/om DF. Helt enig, navnlig vedrørende DF som klam, kommerciel fidus. Hvad angår "sangen", tillader jeg mig at være uden mening om kvaliteten. Men det undrer mig da en smule, at du nævner gamle Grundtvig som den, der skulle have skrevet "Langt højere bjerge" med de udødelige linier:" Og da har i velstand vi drevet det vidt, når få har for meget og færre for lidt." Dvs. Velfærdsstatens grundlov 100 år før velfærdsstatens dannelse. Meget kan man da flikke gode gamle Grundtvigfar på ærmet. Men socialist var denne præstemand jo da vist aldrig. Snarere ikke så lidt af et blålys. Det kunne ende med, at du også villle påstå, at det var Oehlenschläger, der skrev "Der er et yndigt land" (inclusive den der grove bommert med "ved salten Østerstrand".) Jamen du/mein/lieber/du/mein/Vater! Vide man derovre da endnu ikke, hvem der føjede nævnte ting sammen og lod dem udgive i nævnte herrers bekendte navne? Som bevis på, at han da nok skulle blive det største lys nogensinde? Det vide da ellers fast enhver, der have gjort sig den beskedne ulejlighed at lodde flakhaven Danmark til bunds.

Med venlig hilsen

Jens-Peter Hansen c.j. ff.
Åbenrå (staden, ej gaden)

"Den nye eller forholdsvis nye trend blandt intellektuelle politiske iagttagere også her til lands er at tage populismen i varmeste forsvar under piskning med skorpioner af sig selv og de oplyste."

Der er intet nyt under solen, Georg.

Også her ser historien ud til at gentage sig selv. Det minder jo påfaldende om det tilsvarende selvhad, der plagede mange intellektuelle i mellemkrigstiden; Selv blandt populismens egne agenter; Goebbels er måske det bedste eksempel.

DF er sgu ikke et omvendt kompas til brug for folk der vil være helt sikre på ikke at få lort på fingrene.
Så enkel er verden jo ikke.

Ole Mikkelsens fromme ønske om en beskrivelse af vor indre DF´er bliver næppe efterkommet fra Metz side.

Men rigtig godt indlæg Mikkelsen.
Når frisind, fri sex ,bare ben, nøgenbadning skal forsvares er det i rigtig mange sager kun DF, der tør insistere på disse danske værdier. Virkelig svagt at gode flippere og feminister forstummer når det bliver for kompliceret......

Det er godt, bare fortsæt Metz med at give dem tørt på incl.din unge kollega Lykkeberg! Og så oplys iøvrigt ham og andre om hvad kombinationen af økonomisk sammenbrud og et forpestet åndeligt klima domineret af muslim undskyld jødehad sidste gang medførte i et folk, domineret af og rost for almindlig fladpandethed med eller uden røde pølser!

Frederik Jørgensen

Venstrefløjen har brug for sine fjendebilleder, ellers kan illusionen ligesom ikke rigtigt holde vand - således også Georg Metz.

Det er dig der er racisten her, Georg.

At være vidende om egen begavethed, dannelse og høje kulturelle stade, berettiger til at belære de dumme om hvordan og hvorledes de skal arte sig .

Man har som det kultiverede menneske man er både retten og pligten til at opdrage på, vejlede og forklare de dumme hvordan de skal forsøge at tænke og gebærde sig - og i hvert fald hvad de ikke kan tillade sig at udtrykke eller agere.

Og når de dumme ikke fatter dette, fordi de simpelthen er FOR dumme, fortjener de den foragten, både den udtalte og den viste.

Kultiverede, intelligente mennesker er gode og hjertevarme mennesker, fordi de netop besidder det rette menneskesyn.

Ukultiverede, dumme mennesker er måske ikke direkte onde, men i hvert fald fjendtlige, uvenlige, xenofobiske menneske fordi som følge af deres dumhed besidder et afskyeligt og afstumpet menneskesyn.

Disse mennesker burde være taknemmelige for der eksisterer mennesker som vores alle sammens Georg - thi han og hans lige sørger for at Danmark ikke trækkes helt ned i skidtet af de dumme daenen.

Tak for sangen, der siger mere end teksten beretter om.

Hurra for George et al.

Inger Sundsvald

Tak for sangen, Vivi Andersen, den siger mere end teksten beretter om.

Mikael Drachmann

Der var engang og det virker som meget længe siden nu, at vi havde respekt for folk uanset hvad de end måtte mene og tænke. Så længe folk opførte sig ordentligt, så kunne de mene hvad de ville.

Det var det Danmark jeg voksede op i. Der var plads til særlinge dengang. Men ikke længere.

I dag er det handlinger man tolererer, som f.eks. bilafbrændinger, massevoldtægter og gadeoverfald. Den slags skal vi have forståelse for og betragte som kulturberigelse.

Men Dansk Folkeparti skal kanøfles fordi de tillader sig at mene noget andet. Puha da da da.

Sikke en herlig fremtid vi går imøde. Lad os endelig få nogle flere Pølsesange.

Mikael Drachmann, for nogen af os vender du tingene på hovedet!
Der var gennemgående m e r e kriminalitet i "de gode, gamle dage". Der er ingen, der tolererer kriminalitet, hverken dengang eller nu.
Men det er rigtigt, at folk flest opførte sig ordentligere dengang. De kom f.eks. ikke med nedgørende bemærkninger om andre mennesker pga. nationalitet eller religion, faktisk var oprigtigt troende mennesker respekterede for deres høje moral og integritet.
Der er intet, der tyder på, at kriminelle er særligt religiøse, så har de ihvertfald misforstået trosindholdet. Det gør mange mennesker jo også, fra den republikanske vicepræsidentkandidat over gejstlige til hindunationalister.

Påstandene og udlægningerne af Rune Lykkebergs glimrende nye bog, der på glimrende kulturjournalistisk vis beskriver fronterne i den danske befolkning (og uden den sekterisme, Morten Uhrskov Jensens bog om nogenlunde samme emne rummer), kaster kommentarer af sig, der ret tydeligt skaber et andet skel: dem, der har læst bogen, og dem, der har hørt om den.
Jeg kan anbefale Mikael Drachmann at læse den.

Lennart Kampmann

Venstrefløjen fortsætter med sin naive tilgang til samfundets problemer at kaste de socialdemokratiske vælgere i retning af DF.

Så længe venstrefløjen har hovedet fast forankret i en boble der ikke tillader kritisk tænkning, men derimod kræver automatiske reaktioner på reelle problemer, vil problemet fortsætte.

Hvorfor er det ikke venstrefløjen, der står og kræver en efterleven af demokratiske værdier? Hvorfor bliver venstrefløjen ved med at pege fingre af DF istedet for selv at gøre en indsats.

Svaret fra venstrefløjen har alt for længe været: Mere skat, mere velfærd, mere omklamring.

Problemet er at det ikke længere virker. Folk har fået velfærd nok, og er enten a) blevet trætte af at skulle bidrage overdrevent, eller b) vant til at staten altid træder til og dermed blevet krævende og hjælpeløse.

Det andet svar fra venstrefløjen har været at alle skal lukkes ind i landet og at de nærmest som styret af en usynlig hånd vil optage de demokratiske værdier når blot de får rigeligt med økonomisk og pædagogisk støtte til det formål.
Den unuancerede holdning til verden udenfor vidner om en afgrundsdyb mangel på forståelse for at nogle mennesker ikke deler samme anskuelse som os, og derfor ikke spiller med på vores regler.

Hvis venstrefløjen var et fodboldhold, skulle der strammes op foran målet, på midtbanen og i angrebet.

med venlig hilsen
Lennart

Mikael Drachmann

PeterH

Du skriver at der var mare kriminalitet i "de gode gamle dage"

Det tror jeg simpelthen ikke på.

Du skriver også at "Der er ingen, der tolererer kriminalitet, hverken dengang eller nu."

Det mener jeg ikke er rigtigt. Det er min helt klare oplevelse, at Pølsesangeren og hans ligesindende til vær en tid er parate med retfærdiggørelser og bortforklaringer, når der er bål og brand i gaderne.

Hver gang bliver tingende vendt på hovedet (lidt sjovt at du også bruger det udtryk) og så er det pludselig forbryderne der er ofrene.

Hvis Du aldrig har bemærket den tendens, så har jeg svært ved at tage hvad du skriver alvorligt.

Det eneste Pølsesangeren og CO kan hidse sig op over, er hvis nogen vover at udfordre deres tankesæt. Så starter hele demoniseringsapperatet.