Læsetid: 5 min.

Sløret seksualitet

Kvindetilsløring indebærer ikke nødvendigvis undertrykkelse af seksualitet – ja, kan tilmed frisætte seksualiteten ved at gengive den en magt, den har mistet i et samfund, der er oversvømmet af pornografi
Mange muslimske kvinder føler, at et tørklæde frigører dem fra et indtrængende, varegørende og grundlæggende seksualiserende vestligt blik - ikke som et tegn på, at de er undertrykte

Mange muslimske kvinder føler, at et tørklæde frigører dem fra et indtrængende, varegørende og grundlæggende seksualiserende vestligt blik - ikke som et tegn på, at de er undertrykte

ENNY NURAHENI

12. september 2008

En kvinde indhyllet i sort til anklerne og med tørklæde eller fuld chador om hovedet går ned ad en gade i Europa eller Nordamerika. Hun er omgivet af andre kvinder i stropløse toppe, miniskørter eller lårkorte shorts. Hun passerer flere plakattavler, hvorpå vestlige medsøstre ses dåne i seksuel ekstase, svanse rundt i lingeri eller posere halvnøgne. Kan der tænkes et mere slående billede på det dybe ubehag, Vesten føler ved islamiske skikke og vice versa?

Kvindekroppen har ofte været emblem for ideologiske kampe. Vestlig islamofobi udgør her ingen undtagelse. Da Frankrig forbød hovedtørklæder i sine offentlige skoler, gjorde det hijab til ikon for en generel værdikamp om kvinders passende status. Da Amerika gjorde klar til at invadere Afghanistan, indgik det i som en vigtig pointe i dæmoniseringen af Taleban, at bevægelsen havde forbudt kvinder at bruge kosmetik. Og da Taleban var blevet styrtet, blev det hyldet som den helt store sejr i Vesten, da nogle kvinder i Kabul smed burkaen.

Alligevel kan der være grund til at spørge, om vi i Vesten fuldstændig har misforstået den betydning, som ganske mange muslimske kvinder øjensynlig tillægger deres tilsløring?

Vesten tolker tilsløring som en social og religiøs norm, der skal undertrykke kvinder og hæmme deres seksualitet. Men under en rejse i muslimske lande, hvor jeg blev indbudt til at deltage i diskussioner ved rene kvindemøder i muslimske hjem, erfarede jeg, at den muslimske holdning til kvinders udseende og seksualitet snarere synes at udspringe af en veludviklet følelse for skellet mellem det offentlige rum og privatsfæren - for, hvad man skylder sin Gud, og hvad man skylder sin mand.

De islamiske forskrifter skal ikke så meget undertrykke seksualiteten, som de skal inkarnere en højt udviklet fornemmelse for dens rette kanalisering - nemlig i retning af ægteskabet og de bånd, der opretholder familielivet og sikrer et hjems tryghed.

Bag murene

Uden for murene af de typiske muslimske hjem, jeg besøgte i Marokko, Jordan og Egypten, var alting ærbarhed og sømmelighed. Men bag disse mure var kvinderne lige så interesserede i at se godt ud, forføre og nyde, som kvinder er andre steder i verden.

I deres intime familierum vrimlede det med elegant mode, hudlotioner og kærlighedsromaner. De bryllupsvideoer, jeg så, var fyldt med de sensuelle danse, som den muslimske brud skal indlære som del af den udstråling, der skal gøre hende til en vidunderlig kone, og som hun stolt stiller til skue for sin brudgom. Sensualitet er altså på ingen måde fremmed for den muslimske kvinde. Snarere er det sådan, at nydelse og seksualitet, mandlig som kvindelig, ikke bør udstilles promiskuøst - og muligvis destruktivt - så alle kan se derpå.

Og sandt at sige var der da også mange af de muslimske kvinder, jeg talte med, som ikke følte sig spor underkuede af tørklæder eller anden tilhylning. Tværtimod følte de sig frigjort fra, hvad de oplevede som et indtrængende, varegørende og grundlæggende seksualiserende vestligt blik. Mange af disse kvinder fremførte bemærkninger a la:

"Når jeg klæder mig vestligt, stirrer mænd på mig og gør mig til objekt, samtidig med at jeg konstant måler mig imod modellerne i magasinerne som altid er svære at leve op til - og endnu sværere bliver det, jo ældre man bliver. For slet ikke at tale om, hvor trættende det er konstant at være udstillet. Når jeg bærer mit tørklæde, kan folk forholde sig til mig som et individ, ikke som et objekt. Så føler jeg mig respekteret."

Er denne iagttagelse ikke ligefrem udtrykt i en vestlig feminismes terminologi, så kan mange vestlige feminister sikkert udmærket nikke genkendende til de følelser, der ligger bag.

Følelse af ro og klarhed

Jeg gjorde selv forsøget. Jeg iførte mig en shalwar kameez - et tørklæde i Marokko - da jeg besøgte basaren. Jovist, noget af den varme, jeg blev mødt med, hidrørte givetvis fra de lokales undren over at se en vesterlænding iført dette antræk, men da jeg sådan gik rundt på markedet - med min barms kurve tildækket, mine bens konturer gemt af vejen og mit lange hår usynligt for menneskemængden - oplevede jeg en helt ny følelse af ophøjet ro og klarhed. Jo, jeg må tilstå, at jeg i en vis forstand følte mig mere fri.

Ej heller står muslimske kvinder alene. Vestens kristne tradition skildrer al seksualitet, selv den i ægteskabet tilladte, som syndig. Derimod har islam og jødedom aldrig dyrket det samme skisma mellem ånd og krop. I begge disse kulturer bliver seksualiteten kanaliseret ind i ægteskab og familieliv som en kilde til velsignelse, sanktioneret af Gud.

Dette kan være forklaringen på, hvorfor både muslimske og ortodokse jødiske kvinder ikke blot hævder at føle sig frigjorte i kraft af deres beskedne klædedragt og tildækkede hår, men tillige udtrykker en meget højere grad af sensuel glæde ved deres ægteskabelige liv, end det er normalt i Vesten. Når seksualiteten holdes inden for private rammer og bliver styret på måder, der anses for hellige - og når ens mand ikke ser sin kone (eller andre kvinder) halvnøgen hele dagen - kan man føle desto større magt og intensitet, når tørklædet og den tilhyllende dragt kommer af i hjemmets sikre ly.

Ikke undertrykt

Blandt de helt normale unge mænd i Vesten, som er vokset op med frit tilgængelig pornografi og seksualiserede billeder på alle gadehjørner, er en mindsket kønsdrift blevet en voksende epidemi. Så det er let at forestille sig den libidinøse magt, som seksualiteten stadig kan have bevaret i en mere tilbageholdende kultur. I al fald er det umagen værd at forsøge at forstå de positive erfaringer, som kvinder - og mænd - kan gøre i kulturer, hvor seksualiteten er lagt i mere konservative bånd.

Med disse overvejelser er det ikke hensigten at polemisere imod de mange kvindelige ledere i den muslimske verden, som opfatter tilsløring som en metode til at kontrollere kvinder. At enhver kan vælge frit må være det fundamentale krav. Men vesterlændinge bør anerkende, at når en kvinde i Europa eller Nordamerika vælger at tilsløre sig, så er dette ikke nødvendigvis et tegn på, at hun er undertrykt.

Naomi Wolf er amerikansk feminist, kommentator og medstifter af demokratibevægelsen American Freedom Campaign

© Project Syndicate og InformationOversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lige som det kan være svært at se forskel på det extreme højre og det extreme venstre, er det nu efterhånden også vanskelligt at se forskel på extrem feminisme og extrem kvindeundertrykkelse.

Måske drejer det sig om magt når det kommer til stykket.

Naomi løfter i hvert fald en del af sløret (hehe) med denne betragtning:
"og når ens mand ikke ser sin kone (eller andre kvinder) halvnøgen hele dagen - kan man føle desto større magt og intensitet, når tørklædet og den tilhyllende dragt kommer af i hjemmets sikre ly.

Inger Sundsvald

"..og sig til dine kvinder at de skal trække tørklædet sammen om deres bryst, så de kan kendes og ikke forulempes."

Men det fortsætter med noget i retning af, ”at det er nu kutyme” – og det var det vel på Muhammeds tid, hvor både mænd og kvinder var behørigt indhyllet.
Når det er sagt, så forstår jeg det ganske enkelt ikke, og jeg blev ikke klogere af denne artikel. Den hæfter sig rigtig meget ved den ’magt’ kvinder har, hvilket jeg tager helt afstand fra, hvad enten det drejer sig om mænds eller kvinders magt.

Det burde også være en menneskeret for både kvinder og børn at kunne gå en tur ved stranden, med håret blæsende i vinden. I dag kan små drenge og mænd bevæge sig frit, og heldigvis gælder det også for flere og flere muslimske kvinder.

Jeg kan meget bedre forstå Azar Majedi i kronikken fra information den 6.6.2008. http://www.information.dk/160355
Det drejer sig om at måtte have en identitet. Og jeg tror også at det er usundt, at være afskåret fra solens lys.

Og ja, Vadmand, tørklædeforbud er også undertrykkende. Men i det mindste for børn burde det være forbudt.

Inger Sundsvald

Per Vadmand

Det gjorde jeg også gerne :-), men der er jo noget der hedder det frie valg, og det gælder både for små piger i prinsessekjoler og for små piger i slør. Det frie valg vil jeg ikke tage fra nogen, men jeg tvivler på at det er andet end kultur, tradition og pres, i begge tilfælde. Prinsessekjoler vokser man fra.

Ole E. Mikkelsen

Jeg er helt enig med Louis Cypher i synspunkterne omkring religionsfrihed.

Og desuden så er det islamiske tørklæde efter min mening et klart sex-symbol. Jeg fatter ikke de islamiske kvinder ikke selv kan se det.

Mænd har den afsindigt dejligste lyst til at komme ind under det og mærke og føle duften af kvindeligt hår og hud.

Det er vel ikke anderledes end den gang lårstykket mellem hofteholder og netstrømper var seksuelt pirrende. Eller dengang bryster uden bh under en bluse var det. Eller dengang trusserne alene skjulte det seksuelt pirrende.

Det seksuelt pirrende vil altid være skjult, uanset hvor meget eller hvor lidt der skjules.

En kvindelig bekendt af mig, der er gynækolog, bekræftede mig i min tese om den seksuelle tildækning, idet hun sagde at jeg så bare skulle se hvad de tørklædetildækkede muslimske kvinder havde på indenunder.

Tørklædet er et sex-symbol..

Niels Christensen

Naomi Wolfs overvejelser er af ren spekulativ art.
Så lang tid tørklædet, og understregelsen af forskellen mellem manden og kvindens rolle er et bærende element i hovdstrømningerne i islam, kan der ikke i praktisk for de fleste kvinder blive et frit valg om de vil bære Hijab eller ej.
Wolf bruger alt for megen krudt på pornografisering af de vestlige samfund, der kun r af marginal betydning for vores samfund, hvorimod den de facto eksisterende kvindeundertrykkelse er centralt i de muslimske samfund.

Nå, så må man vel hellere stikke hånden i den hvepserede........
Håber der er lidt at hente her, for det blev noget længere end jeg havde tænkt mig.
Jeg har gjort mig lignende tanker som Naomi Klein i nogen tid, og selvfølgelig i større grad fra en mands perspektiv. Jeg ved godt, at der er adskillige, som deltager i debatten på disse sider, som helst vil ha skænderi, eller bare nedgøre andres synspunkter, og jeg må indrømme at jeg ikke selv går helt fri, når jeg ser nogen helt vildt konservative synspunkter. Når jeg har indrømmet så meget, så vil jeg altså gerne sige at jeg for størstedelens vedkommende er klar over den kritik som nok skal komme haglende, men jeg vil altså gerne først sige, at det hele er ærligt ment, at det er et forsøg på at bringe nogle synspunkter ind i debatten som i høj grad bliver undertrykt af politisk korrekthed, og den politiske korrekthed skulle nødigt være så skræmmende, at den afholder os fra sammen at finde sandheden så godt vi kan.
Jeg har absolut ikke noget ønske om at undertrykke nogen, hverken kvinder eller mænd, men vi har bevæget os i en retning hvor undertrykkelse af naturlige instinkter synes at være godt og i det neoliberalistiske samfun's tjeneste.

Det første jeg vil tage hul på er, at det er velkendt, at seksualitet bruges til at sælge forbrugsvarer. Reklamer har kort sagt den funktion ved hjælp af afklædte kvinder strategisk placeret både på 20 meters plakater langs motorvejene og i diverse andre massemedier at minde om, at ernære og fremelske seksuel frustration hos mænd. Dette sammenholdes så med tabuer og forbud imod direkte handling for at udløse den seksuelle frustration. Man har nu en situation hvor den seksuelle frustration kan konverteres til købekraft. Dette kan selvfølgelig kun gøres ved hjælp af bevidst anvendt psykologisk viden.
Grunden til at denne mekanisme overhovedet virker er, at endskønt det er fashionabelt at påstå at det hele kontrolleres af storehjernen, så er der en masse hormonalt, instinktuelt og lillehjerne-bestemte adfærdstendenser, som i det store og hele bliver undertrykt.
Jeg slog min hane ihjel den anden dag, fordi han begyndte at gale klokken halvfire, og jeg ikke fik min rimelige nattesøvn, men der er nok nogen feminister, som ville have haft han slået ihjel fordi de ikke kunne holde ud at se på hvordan han sprang på hønsene hele dagen, bed sig fast i deres nakke og pulede løs i hele tre sekunder. Kattene gør det på samme måde, de tar blot lidt længere tid. Nu kan jeg allerede føle feministerne lukke sig sammen om mig, klar til at slå ned, så jeg går samme vej som hanen, fordi, som de vil sige, det er jo dyrene, og sådan er vi ikke. Nej det har de jo så ret i langt hen ad vejen, men ikke hele vejen, og det er netop der diskussionen kunne blive interessant, hvis den ellers blev tilladt. De har ikke ret hele vejen.

Det andet, som mænds seksuelle frustration bliver brugt til er krigsførelse. Kan I huske den herlige scene i Apoclypse Now, hvor der kommer nogle halvnøgne kvinder ind i lejren med helicopter, danser omkring på scenen indtil soldaterne er ved at gå fra forstanden fordi de ikke har set en kvinde på nært hold i lang tid -og så blir de ellers hurtigt fløjet derfra igen før det rene ragnarok blir resultatet. Det virker vel? Bagefter tror jerg nok soldaterne havde god smag på at plaffe de der skævøjede ned, for slet ikke at tale om at voldtage deres 10-årige døtre. Voldtægt har altid været en del af krig. Det har været det eneste sted hvor det stadigvæk har været tilladt, eller i det mindste set igennem fingrene med i vores "civiliserede" samfund. For blot et par hundrede år siden, ja vel sagtens end ikke så længe endda, har det faktisk været en del af soldatens belønning for godt arbejde.

Man kan så tage denne problemstilling, som jeg måske ikke har tegnet helt klart, men i hvert fald skitseret i to eller måske flere retninger: Den ene som selvsagt er feministernes mareridt er noget i retning af at den eneste måde at opnå en slags harmonisk samfund på er, at kvinderne skal være mændenes sexslaver. Den anden er at maskulin seksualitet indlysende er ond - man blander aktså nu kristne etikbegreber ind en sekulariseret diskussion, eller at den i hvert fald er absolut uønskværdig fra et feminint synspunkt - den slags der ender i "a woman needs a man like a fish needs a bicycle" - og der er vel rigtig mange kvinder som gerne sende os ad Pommern til, men det ville selvsagt blive et problem for de pommeranske kvinder.

Projektet her er, at på en eller anden måde bliver vi nødt til at acceptere vore instinktuelle bestanddele hvis vi nogensinde skal gøre os håb om at opnå et harmonisk samfund. Vi må altså finde en måde at leve med dem på, som ikke simpelthen undertrykker dem. Biologisk set er mænd og kvinder skabt som to dele af en nødvendig helhed, artens overlevelse ville ikke have været mulig uden grundigt seksuelt samkvem. Der er selvfølgelig dem, som anser vores art som et mislykket genetisk eksperiment, i og med at vi er i færd med at splitte kloden ad, men jeg tror at selv det langt hen ad vejen kan forklares med frustrerede instinkter, deriblandt seksualiteten.
"Jo han vil sgu ha os til at være sex-slaver" - jeg kan godt høre de hadefulde feminister i krogene, men det er tværtimod ikke det projektet går ud på, men med mindre I har en god plan for at få alle eilineret, og jeg tror da helt ærligt der er mange kvinder der ville savne os.
Men på en eller anden måde bliver det altså nødvendigt at tage hensyn til den maskuline seksualitet. Meget af de problemer der kan være med den tager vare på sig selv i og med at der faktisk er rigtig mange mænd og kvinder, der har et rigtigt godt seksuelt forhold til hinanden - og ikke nok med det, men der er rigtigt mange flere, som ville have et godt forhold til hinanden, hvis ikke det var for reklamebranchens videnskabelige manipulationer af vores seksualitet - kvindernes osse, for den sags skyld, men det har jeg mindre forstand på end min egen. Det ville være interessant at høre en kvindes perspektiv på det her - altså ikke blot en som helst vil hakke det i stykker, men en som er åben overfor mit synspunkt og kunne bidrage noget i stedet for blot at skabe mere konflikt.

Vores nuværende samfund er slet ikke indrettet med menneskers bedste for øje, men udelukkende med heblik på forbrugsdrevet kapitalakkumulation, kontrol, osv. Hvis ikke det var sådan, og der var engang for blot enkelte årtier siden, hvor man faktisk kunne have den illusion, at man i de skandinaviske lande bevægede sig i den rigtige retning. Og hvad er det så en reting kan jeg godt høre de konservative mumle. Det er at det vi vil være bedst tjent med som samfund er at det enkelte menneske får så gode kår som det er muligt, således at mange generationer fra dengang, kunne vi måske være endt med mennesker som faktisk ikke have nogen ambitioner om at gøre hinanden fortræd, som ikke havde til hensigt at rane til sig på andres bekostning, og som villle synes at ingen penge var så godt givet ud som dem der ville skabe mere harmoni, mindre stress, ulykkelighed og lidelse - i stedet for blot at tænke på hvordan de nu kan holde skatten nede, så de selv får mere til forbrugerræset. Det er selvfølgelig ren utopi på dette tidspunkt, men jeg tror det gør en forskel for hvilken retning vi bevæger os i om vi grundlæggende ønsker et sådant samfund, eller vi grundlæggende blot ønsker at rane til os uanset konsekvenserne for dem omkring os og menneskeheden i det hele taget.
Så eftersom vi altså ikke har sådan et idealsamfund, ikke har det i udsigt, og for manges vedkommende end ikke ønsker det, så vil der altså være et vist mål af frustrerede behov, frustrede instinkter, frustrede ambitioner, osv.

Siden det nu er det sted jeg befinder mig vil jeg bringe det tilbage til den maskuline seksualitet. Jeg levede blandt rødstrømper dengang omkring 1972. Jeg havde en hel del respekt for dem, og kan godt forstå at et vist mål af konfrontativ adfærd og holdning var nødvendig. Jeg kan udmærket forstå, at et vist mål deraf vil vedblive at være nødvendig. Men uden samarbejde kommer vi ingen vegne.
Det er derfor også et symptom på den konfrontative metode, når man deler det op i enten påbud eller forbud imod tørklæder. Det er selvfølgelig bedst med frit valg, men når det tit kommer til forbud eller påbud er det, som med alt andet i samfundet fordi for mange ikke er i stand til at forvalte friheden ansvarligt - og ikke mindst næstekærligt, selv om det strengt taget også er et kristent begreb, og derfor måske skal udelades, men jeg ved ikke helt hvor det her ender endnu.
Eftersom der nok skal være nogen karaktermordere derude som klør efter at analysere og sable mig ned, kan jeg lige så godt sige lidt om mig selv. Jeg startede mit liv ret følelsesmæssigt forkrøblet, og altså også seksuelt forkrøblet. Efter mange års forskelligt arbejde med mig selv vil jeg nu kalde mig selv et helt rimeligt veljusteret og i det store og hele harmonisk menneske, også seksuelt. Jeg har altså personlig erfaring fra hele spektret, hvilket jeg tror er vigtigt. Man skal være forsigtig med at udtale sig om noget, man ikke har prøvet på egen krop og sjæl.
Jeg har altså meget få hadske holdninger på nuværende tidspunkt, inklusive seksuel misundelse, som jeg ellers kender ganske godt fra min ungdom, jeg har aldrig haft noget videre kvindehad, og har i hvert fald efter at have fået min opvækst bearbejdet ikke haft nogen væsentlig magtsyge, selv om jeg instiktivt har nemt ved at prøve at udøve en vis kontrol over mine omgivelser, men jeg ved godt, at det ikke er den vej jeg skal.

Så med den part overstået kan vi endelig vende tilbage til den problemstilling vi begyndte med. Lad os - blot for eksperimentets skyld antage, at selv om det er i den kapitalistiske samfundsordens interesse at undertrykke kvinder, så er det også i dens interesse at undertrykke mænd. Det er simpelthen en undertrykkende samfundsorden. Og er der nogen bedre måde end "Del og hersk"? Lad os endvidere antage, at der blandt disse undetrykte milliarder er en masse hæderlige mennesker - både mænd og kvinder, som faktisk hellere ville leve i samarbejde og gensidig respekt end i et undertrykkende samfund. Lad os endda antage, at blandt disse samarbejdsvillige er der mange, som helt af egen vilje og på et næstekærligt grundlag gerne ville leve en tilværelse så vidt muligt i harmoni med og uden kunstigt optrappet konflikt med vore instinkter. Det er dem jeg henvender mig til. Resten kan jeg vist lisså godt lade være at prøve at henvende mig til. Og du kan antage at jeg selv er en af dem.
Derfor, når jeg nu siger, at sådan og sådan er det nødevendigt at tingene foregår for mændene, så er det naturligvis ikke hensigten at det skal være på kvindernes bekostning, det ville ikke være samarbejde, men jeg kunne forestille mig kvinder, so faktisk tog mit andragende alvorligt og accepterer det og på deres side fremkommer med visse nødvendigheder for kvinderne. Selvfølgelig kan hverken mænd eller kvinder blande mere af deres egen neutoriske bagage i forehavendet end hvad der er absolut uundgåeligt, vi må være på vagt - lige så megetover for os selv som over for hinanden.
Dem maskuline sksualitet er uomgåelig. Så bliver spørgsmålet hvordan vi har med den at gøre. Det patriarkalske samfund, og i disse tider fremhæver man de muslimske samfund som de værste af slagsen, men jeg er ikke helt sikker på at det er fortjent, satte den maskuline seksualitet i højsædet - "Kvinder skal tjene mænd" på enhver måde, inklusive seksuelt. Der skal nok være nogen feminister som tror at det er det eneste sted min diskussion her har til hensigt at ende. Og for nogen's vedkommende kunne man måske sige, at det ville være velfortjent, men husk, vi prøver at basere os på samarbejde og næstekærlighed. Der er mange feminister, som blot har til hensigt at trænge maskulin seksualitet så langt op i en krog som muligt. Det kan da heller ikke være rimeligt.
Der er et eller andet galt med vores samfund her. Det er rigtigt, at vi har en hjerne hvormed vi kan opretholde en illusion af personlig kontrol og personligt ansvar. men det er uomgængeligt, at det sker på instinkternes bekostning. Skal vi så blot sige at det er prisen for "civilisationen"? - Nej, det går ikke, civilisationen vil vedblive at være lige så barbarisk lige under overfladen som den har været hidtil.
Det kunne jo være, at i stedet for at tænke på forbud og påbud, så kunne man sige det ville være hensynsfuldt over for den maskuline seksualitet for en kvinde at gå tilhyllet. Der er gode argumenter for kvindernes frihed til ikke at skulle gå overklædt når det er varmt, og hvorfor skulle de ikke have lov at smide det meste el;ler alle kludene når de bader ligesom mændene? Men hvor er vi henne? Badedragterne er ikke lavet til badning, men til seksuel provokation. Man kan se det hele bortset lige fra vorterne og kussen. I kan sige hvad i vil, men på det tidspunkt, så begynder jeg som en enkelt repræsentant for maskulin seksualitet altså at se det som undertrykkelse at jeg ikke bare kan springe på og få noget udløsning. Jeg ved godt det er politisk ukorrekt, men sådan er det. Jeg har ikke prøver at være kvinde og være undertrykket på deres facon, men hvorfor er det mere undertykkende for kvinderne at skulle gemme lidt mere af det, end det er for mændene at skulle gemme deres seksuelle udtrykkelse? Jeg argumenterer netop ikke for at det burde være mig tilladt at hoppe på dem når som helst trangen melder sig, eller for den sags skyld i henhold til et hensigtsmæssigt udtænkt patriarkalsk regelsæt, men der foregår altså et eller andet urimeligt her, som jeg føler mig som offer for i den grad jeg ikke har noget at skulle have sagt eller selv kan tage noget impulsivt initiativ. Det kan sagtens være at jeg har veninden med, og at jeg kan foregive, at det er hende jeg er varm på, og vi hopper i buskene, det har jeg gjort en del gange da jeg var yngre, det kan endda være jeg er i stand til at internalisere undertrykkelsen af mine instinkter tilstrækkeligt il at vi venter til vi kommer hjem, finder lysene og vinen frem og alt det der først, men alt imens foregår der ikke andet end hundredevis af kvinder i bittesmå badedragter inde i mit blod.

Der er kvinder som siger, hvorfor skal vi belemres med jeres seksualitet? Svaret er at det er fordi I er en integreret del af den. Hvorfor skal vi belemres med jeres må badedragter? Men husk, vi prøver at samarbejde og være hensynsfulde her.
Herfra hvor vi står kan vi tænke på et par mere eller mindre plausible scenarier:
1) Mænd og kvinder er begge seksuelle væsner, det hele kunne være smukt, og folk som er aseksuelle, eller har et problem med sex kunne man f.eks prøve at hjælpe. Men det betyder ikke at man samtidig skal vifte dem seksualitet i synet, hverken med pornofilm eller små badedragter. Man skal være hensynsfuld.
2) Kvinder er aseksuelle, og i den grad de ikke er, er det noget samfundsmæssigt fremelsket. Vi er i virkeligheden som hønsene og kattene. Voldtægt burde være tilladt, det er den eneste måde vi kommer nogen vegne på.
3) Den overvældende mandlige seksualitet er noget samfundsmæssigt fremelsket, vi burde gøre hvad vi kan for ikke at tænde den hele tiden, så den kunne finde sit naturlige leje.
- og ikke som en sidestillet mulighed, men til understregning: Vi ved ikke hvordan vore instinkter virkelig er, det eneste vi ved er, at vi har undertrykt dem i meget lang tid. Det muslimske patriarkat fandt tilhyldning af kvinderne var en god konfliktbegrænsende løsning, mændene blev ikke provokeret, kvinderne følte sig ikke gloet på og usikre. De vestlige samfund gjorde det indtil ikke for så længe siden på samme måde, man dækkede sig til.
Og nu skal det så være frihed, at vi smider alle kludene. Det er selvfølgelig undertrykkelse, når en hel masse tilhyldning er påbudt, men sådan er det med al lovgivning, når tilbøjelighederne ikke kan finde deres rette leje. Naboens knægt kom lige hjem med sit støjende bilstereo. Jeg ville sørme gerne ha gået ud og skudt ham, men det kan man jo ikke, det er ikke lovligt, og han kan ikke gøre for at han er en sinke. Måske kommer han endda på bedre tanker senere. Jeg kan ikke gå rundt og lege gud, så vi har love, så jeg ikke kommer på at eksperimentere med det. Jeg ved selvfølgelig godt, at de fleste af de love vi har i deres inderste væsen er lavet med henblik på at beskytte de velhavendes private ejendom, men det er en helt anden historie. Jeg nævner det blot for at ikke en og anden skal komme og sige, at jeg er blind tilhænger af lov og orden.
Men nu friheden til at klæde sig af - jeg vil gerne sige lidt om frihedsbegrebet og hvordan det kommer til udfoldelse, om hvem der fremmer det og med hvilke hensigter. En af de mest uoplyste argumenter man hører, er at kvinderne smider tøjet så de kan drive mændene skøre og kontrollere dem. Der er lidt om snakken, men der er meget vægtigere motiver på spil. Ved at have fået vores seksualitet frigjort og fået os selv afklædt har vi blandt andet fået lov til at konsummere hinanden og tingsliggøre hinanden, begge køn. Ved at kvinderne har fået mere rettigheder på arbejdsmarkedet, har de nu også lov til at blive rovdyr, og der er to til at tjene pengene, så der stadig er mere til hæmningsløs konsummering, selv om skruerne er blevet strammet de sidste 20-30 år. Man skal være forsigtig med at blot se de positive sider ved enhver frigørelse. Har vi det ikke godt? Henry Ford indså, at han aldrig ville blive rig, hvis han ikke betalte sine asbejdere nok til at de kunne købe hans biler. Bismarck var den første til at skabe et velfærdssystem i nyere tid. Han gjorde det for at komme socialisterne i forkøbet. jo selvfølgelig er hele det moderne samfund komfortabelt. Jeg tror ikke jeg selv ville være for glad hvis jeg skulle undvære det. Den personlige komfort og relative frihed er det, der gør kolonikapitalismen så vidunderlig, at vi næsten ikke kan få øje på dens bagsider, og sådan er det osse med afklædningen og den frie seksualitet.
Hele dette konglomerat af vestlig frihed er det de radikale muslimer kæmper imod, for fra et stammesamfunds synspunkt er det indlysende hvor korrupt det er, helt ind til sjælen.
Jeg sætter virkelig pris på, at Naomi klein igen har været i stand til at analysere en situation som syntes at have indlysende konklusioner for os andre.

Og her er det sommer, sådan rigtig varm californisk sommer med 30-40 grader hele tiden, og somme tider 45. Jeg kan godt forstå, når min veninde tar et par shorts på, når hun går derude i haven og arbejder. Og hun ser virkelig osse pæn ud. Faktisk er hun rigtig smuk, og det glemmer jeg ikke. Jeg glemmer heller ikke, at jeg elsker hende, eller at hun er en person, som skal have lov til at træffe sine egne valg. Men det er helt indlysende at hun har pæne ben, og jeg tænker meget mere på sex, sårn en varm sommerdag, end jeg gør en regnfuld efterårsdag, når hun har lange bukser på, og det er bestemt ikke regnens skyld. Så det er da heldigt, at hun osse ka li lidt sex lidt senere, ellers ville der helt bestemt være et problem, og så kunne man nemt komme til at falde i tanker og ønske de der shorts ad Pommern til og ønske sig lidt lovgivning. Og der var også engang hvor jeg var alene og gik rundt helt grøn af misundelse over andres kærlighedslykke. Der er mange mennesker, som stadig befinder sig der. Vi ved det alle.

Hvad med at de der har arbejde og forsøger alle dem der er på overførelses indkomst de får hjælp til at få børn? Hvad med at de får gevaldige skattefordele ved barn nummer 2 og især 3? Så meget at det kan lade sig gøre at have børn uden at dø af stress?

Så kan de der pakker deres kvinder ind og ikke vil slippe dem ud på arbejdsmarkedet få en besked om, at du ikke får noget ekstra i bistand fra barn nummer 3 og frem; hertil en video på 25 sprog om prævention.

Var det noget vi kunne arbejde med?

Naomi Wolf sætter fingeren lige på, og det er jo ikke sådan, at synspunktet fornægtes, det ses bare ikke som opportunt af modstanderne.
Det er selvfølgelig resultatet af vores vestlige patriarkalske kultur, der ønsker feminin øjenfryd let tilgængelig. Mændene selv skal nok nære sig for at fremstå som seksuelt tilgængelige i lignende grad, eller de er måske snarere ubevidste om, at de gør det (selvom det godt nok skifter for tiden, måske).
I virkeligheden er der dog tale om, som Wolf så smukt påpeger, at det er med seksualitet som med kage: for meget bærkker man sig af, eller bliver i det mindste immun imod. Så den seksuelle interesse er for nedadgående i vesten, fordi mysteriet og kampen er taget ud af den.

Nej, Hansi, tværtimod er det jo en forudsætning for mange muslimske (og indiske, srilankanske, afrikanske) kvinders entré på arbejdsmarkedet, at de kan fremtræde uden seksuelle konnotationer i det offentlige rum. Som den søde kvindelige buschauffør med tørklæde, der nu kører for Arriva i København; men det er der nu også mange afrikanske mænd, der gør allerede.
Alligevel synes jeg, at vi bør lave en tilbundsgående undersøgelse, om der virkelig kan være overskud på indsatsen for at skaffe alle i arbejde, når man ser på udgifterne til daginstitutioner, jobformidling, arbejdsgivertilskud etc. etc. Og så er det jo også spørgsmålet, om det virkelig er så sundt, at børn overlades til samfundet fra så tidlig en alder! Har danskere fuldstændig mistet lysten til at sætte sig spor i eftertiden gennem deres børn - så er der måske også dér en årsag til den manglende lyst til at formere sig.

Louis,
Det er den slags bevidst misfortolkning af hensigten med påfølgende nedgøren jeg hentyder til et par steder. Det er vel en ting hvis jeg blot havde fremsat nogle kategoriske påstande. I stedet valgte jeg at lave halvdelen af det forbehold, men lige meget nytter det, når der er nogen som kun kan forholde sig til kategoriske påstande, som kan nedsables. Men selvfølgelig kan jeg også godt selv nedsable andres alt for kategoriske påstande en gang imellem - når altså de er kategoriske.
Life

Steffen Boeskov

jeg vil starte med at takke Life J for et interessant indlæg. Der er helt sikkert tanker i det, som kan bringe diskussionen videre.

Kan man sige, at den seksuelle revolution har sejret ad helvede til?

Begrebet "frihed" er for mig at se nøglebegrebet. Jeg vender tilbage efter lidt mere refleksion.

Igen - tak til Life for de originale tanker.

"Kan man sige, at den seksuelle revolution har sejret ad helvede til?"

Spørgsmålet er vel om der overhovedet har været nogen seksuel revolution. Det meste seksuelle frigørelse har mere drejet sig om at vende de kristne dogmer på hovedet, så det der før var forbudt, nu bliver set som et tegn på frigørelse. Der er ikke nogen dybere forståelse af seksualitet, Seksuel frigørelse er bare et spørgsmål om at gøre det modsatte af hvad de kristne dogmer foreskriver. Det kristne luder/madonna kompleks lever i bedste velgående. Det fremgår vel af Life J's indllæg når han mener, at noget så uskyldigt som kvinder i badedragt er en provokation, fordi man kan se det hele, lige bortset fra kussen og vorterne. Måske er jeg ikke liderlig nok, men jeg har altså lidt svært ved at se det som en provokation og som en undertrykkelse af mandlig seksualitet, fordi jeg ikke kan springe på og få noget udløsning.

Hans Jørgen Lassen

Det er egentligt lidt trist at sidde her og se på, hvordan folk udtaler sig meget indsigtsfuldt om ting, som de ikke aner en skid om.

F.eks. den seksuelle revolution.

Hans Jørgen Lassen

Klaus

jeg synes jo ikke lige, at det her er stedet at genoplive mine saftige erindringer.

Den slags hører til, når man mødes med gamle venner eller veninder over et glas vin eller en kop øl.

Men derfor synes jeg alligevel, at det er temmelig komisk, at I kan udtale jer om ting, I absolut intet aner om.

@ Hans Jørgen Lassen

"Men derfor synes jeg alligevel, at det er temmelig komisk, at I kan udtale jer om ting, I absolut intet aner om."

Okay, så der er nogen der ikke har læst så meget "Spørg Inge og Steen" som du har, men derfor kan folk vel godt stille spørgsmålstegn ved den "seksuelle revolution" og hvor dybt den stak, høh-høh.

Hvem det er, der driver gæk med alle de pæne, evasive og fobofobiramte deltagere i diverse ”muslimtråden” under navnet: Ali Hussein Abbas ved jeg ikke - det er næppe Søren Krarup, men det er lykkedes og komisk er det.

Med Katrine: Sim salam bim

Det er vel ikke noget at en smule mystik og tilsløring netop overlader noget til fantasien. Personligt synes jeg det er meget sexet når en kvinde ikke viser det hele, men netop har forstået at 'less is more' dvs. klæder sig på en sådan måde at min (og andre mænds) fantasi bliver vakt.

Seksuel frigørelse handlede vel i starten om at gøre sig fri af religionernes snærende bånd for hvad man måtte eller ikke måtte seksuelt set. Især de rammer som kristendommen satte for folks seksualitet; folk bollede til højre og venstre hele tiden og så igen. Det var lige før at det blev tvunget at bolle med dem man blot kunne lide eller følte lyst til eller var fascineret af for en enkelt aften.

Dette er altså ikke seksuel frigørelse set fra mit synspunkt. Det er snarere seksuel tvang af en anden slags end den som kristendommen stod for.

Hvis man f.eks. læser om de nyeste teorier indenfor evolutions-psykologi så kan man bl.a. læse, at manden rent genetisk og naturmæssigt har en stærkere seksual-drigt end kvinden, fordi han skal sprede sin sæd, mens kvindens seksual-drift er mindre end mandens, fordi hendes natur tilsiger hende at passe på børnene hjemme på bopladsen. Jeg er ikke enig, men det er dog interessant at evolutions-psykologer diskuterer dette.

Det er nemlig det som er grundlaget for den arabiske kulturs tilsløring af kvindekønnet; mændenes stærke seksualitet som de ikke kan styre når de ser en smuk utilsløret kvinde. Civilisationen er således idealet, mens idealet heroppe i Norden er det naturlige.

Ingelise Hoffmann

Min bedstemor gik med tørklæde, min mor gik med tørklæde, jeg går med tørklæde, engang imellem, når jeg har lyst.
Hvorfor har du tørklæde på? spurgte min troende muslimske kollega en vinterdag, fordi det er koldt, svarede jeg ham.
Det er underligt, at det er blevet odiøst at bære tørklæde.
Jeg har muslimske veninder, som bærer tørklæde hver dag, hele dagen, og de er misundelige på mit lange sunde hår. Hvordan kan du have sådan et smukt hår? spørger de, fordi jeg ikke bærer tørklæde hele tiden, mine hårrødder får frisk luft, svarer jeg dem.
Da min egyptiske veninde besøgte mig i København, gik hun aldrig med tørklæde, hvilket hun ellers gjorde hver dag i Cairo. Jeg spurgte hende ikke hvorfor, men hjalp hende med at sætte håret.
Jeg syntes tørklæde debatten er latterlig, og jeg tager tørklæde på, eller lader være, som det passer mig. Ligesom jeg ikke blander mig i andre menneskers hovedbeklædning.