Læsetid: 3 min.

Slutkamp mellem to kapitalismer

Den amerikanske finanskapitalisme er ved at tabe kampen mod den europæiske og asiatiske interessentkapitalisme
19. september 2008

Finansinstitutter i USA går i betalingsstandsning på stribe. "En af de sorteste dage i amerikansk økonomi", skriver Information tirsdag den 16. september. Og torsdag kunne man melde om, at krisen havde bredt sig til Storbritannien.

Forsidehistorierne om de amerikanske finanshuses krise er en frontberetning fra en krig mellem to slags kapitalisme. En krig, som startede ved markedsøkonomiens sejr over planøkonomien i 1988.

"Kapitalismen har vundet", skrev pressen.

Men det var ikke klart, hvilken kapitalisme der var tale om. Der findes mindst to: Den amerikansk dominerede finanskapitalisme og den europæiske og asiatiske interessentkapitalisme.

Ifølge den ene kapitalisme er der kun et formål med at drive virksomhed: at skabe værdi for ejerne. 'Shareholder-value'. Og ejerne er også de mange spekulanter, der lige nu har en begrænset og ofte midlertidig del af ejerskabet, uafhængigt af deres interesse for eller kendskab til virksomhedernes formål og aktiviteter.

Den anden kapitalisme opfatter investorerne som et vigtigt medlem af et partnerskab mellem mange grupper, som hver har et medansvar for de resultater der skabes - ledelsen, medarbejderne, långiverne, kunderne og samfundet.

Finanskapitalitisk boom

Indtil for nylig var finanskapitalismen i fremmarch. Alene i 2006 overtog kapitalfonde europæiske virksomheder for 50 milliarder euro. I Danmark har vi set virksomheder som TDC og ISS blive overtaget af kapitalfonde. Og det samme har været tilfældet over det meste af verden.

Bag den tilsyneladende så succesrige finanskapitalisme har der hele tiden været en anden. Også i USA, som har verdens største mængde familieejede selskaber. Men denne kapitalisme har, ikke mindst i pressen, været totalt overskygget af finanskapitalismen i kraft af Wall Streets dominans i amerikansk økonomi og amerikansk dominans i verdensøkonomien.

Denne kapitalisme er i Danmark karakteriseret ved det, vi har kaldt interessentmodellen. Den franske økonom Michel Albert har i bogen Capitalisme contre Capitalisme døbt det 'den rhinske model' med tyngdepunkt i landene omkring Rhinen. Men modellen findes over hele verden, i Japan, i Indien, og altså også i USA. I Danmark har den hele tiden været fremherskende. Kun for alvor truet under kapitalfondenes fremmarch i den sidste snes år.

Efter finanskapitalismen skulle man tro, at virksomheder kun producerer penge. Men de producerer såvel varer som tjenester, skaber livsvilkår for medarbejdere, kunder og lokalsamfund. Og disse medparter er tillige medansvarlige i det samspil, som skaber værdierne.

Ifølge interessentkapitalismen er målet virksomhedens langsigtede værdiskabelse for alle interessenter, ikke kun en enkelt interessentgruppes kortsigtede gevinstmulighed. Derfor har mange virksomheder en høj andel af egenkapital, som har gjort dem til fristende mål for overtagelser.

Slaget om økonomien

Så længe finanskapitalismen buldrede frem har mange forkastet interessentkapitalismens opfattelse af økonomiens drivkræfter. Der er en, og kun en, ledelsen skal tages hensyn til, hævdes det.

"Den opfattelse at bestyrelsen på en eller anden måde må afbalancerer aktionærernes interesser med andre interessenters interesser fejlfortolker fundamentalt ledelsens rolle," hedder det i en 'Statement on Corporate Governance' fra Business Roundtable, en indflydelsesrig gruppe koncernchefer fra USA's 200 største virksomheder.

Også herhjemme har der været rynket på næsen af naive og velmenende krav om etisk ledelse og social ansvarlighed. Som om social ansvarlighed og etik næsten er en slags tyveri fra de eneste virkelige ejere, finanskapitalen.

Man hævder, at finanskapitalen er en forudsætning for, at virksomhederne kan få dækket deres kapitalbehov. Den statslige amerikanske finansinstitution Federal Reserve har gjort op, at aktiemarkedet kun leverede 4 procent af de i alt 555 milliarder dollar, som amerikanske koncerner havde brug for i 1993.

Resten af aktierne passerer fra den ene tilfældige spekulant til den anden. Da kapitalfonden EQT sammen med Goldman Sachs Capital Partners i 2005 købte servicekoncernen ISS havnede ingen penge i virksomheden, kun hos de daværende aktieejere. Og da overtagelsen havde fundet sted, foretog ISS store låntagninger for at kunne udlodde provenuet til sin nye ejer.

Kampen mellem de to kapitalismer er nu i en slutfase, i både USA og Europa. Men den er langt fra afsluttet, og resultatet er langt fra sikkert.

Per Thygesen-Poulsen er journalist og forfatter til 23 bøger om økonomi og ledelse

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er interessant at udpege denne forskel, men mens finanskapitalismen grundlæggense styres af rovdriftslovgivning i dens tjeneste, er det meget beskedent hvad der er af lovgivning, som kunne fremme interessentkapitalisme.

At kampen mellem de to kapitalismer er i dens slutfase lyder som noget vi har hørt før, det minder meget om hvordan socialismens sejr var lige om hjørnet, og er vist endnu mere naiv, ja det er ikke så lidt.........

Life J skriver:

"...socialismens sejr var lige om hjørnet, og er vist endnu mere naiv, ja det er ikke så lidt..."

Socialismen har skabt en samfundsmodel, som er det eneste reelle alternativ til "kapitalismernes kamp" nemlig velfærdssamfundet.

Når kapitalismens politikere ikke, er fuldt optaget af at føre krige og suge råstoffer til sig på kapitalens vegne, så bekæmper de velfærdsstaten (på kapitalens vegne)- ved at underfinancierer og udhuler den.

Men som følge af forbrugersamfundets kommende krise tilhører fremtiden Socialismen v2.0

@ Erik B mfl

Jeg synes, at I i stede for at tage stilling til budskabet i artiklen prøver at nedgøre budbringeren.

Er kapitalisme målet i sig selv, der via dens usynlige hånd over tid løser og derved bestemmer vitale samfundsfunktioner (finanskapitalisme) eller er kapitalisme et værktøj, som skal bruges til at løse vitale samfundsforhold med (interessentkapitalisme) ?

Det er artiklens budskab, som I kan tage stilling til.

I min optik er der et kvalitativt spring mellem ’socialistisk demokrati’ og ’socialistisk diktatur’ eller kommunisme – om du vil. Idet kommunisme baserer sig på afskaffelse af den private ejendomsret - hvilket kræver en form for et proletariatet diktatur. Sker det vil kapitalister i alle lande ellers forenes med USA i spidsen, mod den formastelige nation der har tilladt sig, at fratage en lille elite deres ejendom. En sådan revolution er fuldstændig utænkelig i Danmark. Dertil har den demokratiske socialisme opnået alt for store sejre :-)))

"Også herhjemme har der været rynket på næsen af naive og velmenende krav om etisk ledelse og social ansvarlighed."

Det kunne passende være indskriften på gravstenen over den danske velfærdsmodel, når den om ganske få år stedes til hvile.

@ Erik B

Jeg synes, at det tangerer det arrogante, når man kommenterer en artikel uden at have læst den?

Jeg accepterer ikke, at der skulle være en dualisme mellem kapitalisme som mål og som middel. Det er to forskellige anvendelsesmåder af kapitalismen.

Kapitalisme (markedsøkonomi) som mål er uhæmmet kapitalisme, der vil markedsgøre alle samfundsfunktioner inklusive menneskelige relationer – alt skal fungerer på markedets betingelser.
Den danske privatiseringsbølge er i den forbindelse kun et lille bølgeskvulp.

Kapitalisme som middel er afgrænsning af markedsgørelsens funktionsområder og opsatte betingelser for markedsfunktion. Og der er det finurlige ved markedsøkonomien, at den fungerer fint inde for de områder, den er begrænset til og af.

Din sammenstilling med kapitalisme og videnskab er falsk.

Kapitalisme er ikke en naturtilstand men menneskeskabt. Skal du sammenstille, skal det være med videnskabens praktiske udmøntning – teknologi. Og den kan ligesom kapitalismen bruges og misbruges.

Den engelske filosof Francis Bacon – ham med viden er magt – hævdede, at ethvert eksperiment, der ikke tjente menneskeheden var et forkert eksperiment. Skal det omsættes, bliver det til:

Enhver kapitalisme – markedsøkonomi – der ikke tjener menneskeheden er en forkert kapitalisme.

@ Bil H

Vi har haft en omgang før og jeg forstår stadig ikke, hvorfor velfærdssamfundet med fandens og Marx´s magt skal være socialistisk og at socialdemokratisme er socialisme.

I enhver variant af socialisme indgår i en eller anden form samfundets ejendom af produktionsmidlerne og det synes nærmest at være en nødvendighed for dem, der fortsat kalder sig socialister, at fornægte dette. Psykologisk set vel i selvforsvar af, at de har levet på en livsløgn.

Det er vel først og fremmest socialdemokraterne, der har skabt velfærdssamfundene, men de har dog for mange år siden opgivet socialismens krav om samfundsejendom af produktionsmidlerne og bekendt sig til den private ejendomsret, der er en liberal opfindelse.

I det hele taget er velfærdssamfundet også et barn af liberal filosofi (Locke) med de personlige rettigheder, herunder ejendomsretten, menneskerettighederne og demokrati, som vi opfatter det i dag og det ændres ikke ved, at socialdemokraterne har et socialistisk udgangspunkt og berettiger derfor heller ikke til, at betegne velfærdsamfundet som socialistisk på den baggrund.

Svend W skriver:
"...I enhver variant af socialisme indgår i en eller anden form samfundets ejendom af produktionsmidlerne og det synes nærmest at være en nødvendighed for dem, der fortsat kalder sig socialister, at fornægte dette..."

Ejendomsretten kan gradbøjes og kapitalisterne kan og skal styres - Læs videre

UPS - forkert link i ovenstående

Svend W skriver:
"...I enhver variant af socialisme indgår i en eller anden form samfundets ejendom af produktionsmidlerne og det synes nærmest at være en nødvendighed for dem, der fortsat kalder sig socialister, at fornægte dette..."

Ejendomsretten kan gradbøjes og kapitalisterne kan og skal styres - Læs videre