Korruption er en fast bestanddel af det tyrkiske samfund, og strækker sig tilbage til det osmanniske imperium i det 16. århundrede, men det var først under den tyrkiske økonomis liberalisering i 1980'erne under premierminister Turgut Özal, at den fik en ny dimension. Özals bemærkning: "Mine embedsmænd ved, hvordan de klarer ærterne," er velkendt, men der var en eksplosiv udvikling i korruption i 1990'erne.
Tansu Ciller, Tyrkiets første kvindelige premierminister, afsluttede sin treårige embedsperiode med stil i 1996, da hun beordrede udbetalingen af 500 mia. tyrkiske lira (6,5 mio. dollar) fra en hemmelig statsfond til dækning af "udgifter til efterretningstjenesten", og en konvoj kørte rundt i nattens mulm og mørke for at samle kontanterne fra forskellige banker. Hun blev senere frifundet for alle anklager af et parlamentarisk flertal.
Bertolt Brechts konklusion: "At røve en bank er ingen forbrydelse i sammenligning med at eje den," fik nyt liv i Tyrkiet, da Mesut Yilmaz blev premierminister tre gange fra 1991 til 1999. Med den rigtige politiske støtte var det muligt at åbne en bank og tømme likviditeten, men med finanskrisen i 2001 blev 21 banker overtaget af statens garantifond til en samlet omkostning på 60 mia. dollar.
Mafia og korruption
Den tyrkiske økonomi blev reddet fra fallit af Den Internationale Valutafond (IMF), som trådte til med en række lån. Under IMF's styre genoprettede man disciplinen i de offentlige finanser på en måde, der mindede om etableringen af en international administration af den offentlige gæld, efter den ottomanske regering gik fallit i 1875.
Et sigende eksempel på den økonomiske laissez faire, der rådede på det tidspunkt, var den måde privatiseringen af den statsejede Türkbank blev fikset, således at en af Mesut Yilmazs slæng overtog banken for 600 mio. dollar. Det rygtedes, at mafiaen havde holdt andre konkurrenter bort under licitationen. Yilmaz blev senere stillet for højesteretten anklaget for korruption, men alle anklager mod ham blev frafaldet af tekniske grunde.
Det var sammenbruddet af koalitionen ledet af veteranpolitiker Bülent Ecevit, der banede vejen for AKP (Retfærdigheds- og Udviklingspartiet) regeringen i november 2002. Endnu engang var det korruption, der undergravede ikke bare koalitionen men også den tyrkiske økonomi. På et dramatisk møde i det nationale sikkerhedsråd i februar 2001 blev Ecevit beskyldt af præsident Sezer for ikke at have formået at tackle korruption med ordene: "Premierminister, du sidder fast i sumpen."
Retfærdighed
Til trods for gode råd insisterede Ecevit på at holde en pressekonference, der luftede deres uenighed, og to dage senere stod Tyrkiet over for den værste økonomiske krise siden Anden Verdenskrig.
Den sidste dråbe var amnestiloven af december 2000, hvor tusindvis af mordere, svindlere og voldtægtsforbrydere blev løsladt. Det oprindelige forslag, der kom fra premierministerens kone, Rahsan, var at sørge for 'skæbnens ofre', men forslaget blev selv et offer for skrupelløse politikere. Resultatet var et politisk jordskælv, som to år senere udslettede alle de etablerede politiske partier med undtagelse af CHP, Atatürks gamle parti, og førte til etablering af en solid et-parti-regering.
Da AKP-regeringen kom til magten med 34 procent af stemmerne og 363 ud af parlamentets 550 pladser, var der en bred forventning om et rent styre, og den nye premierminister, Recep Tayyip Erdogan, understregede, at partiets akronym, AK, betyder 'hvid' eller 'ren' på tyrkisk. Imidlertid seks år senere og et år efter endnu et kanonvalg med 47 procent af stemmerne, har regeringen mistet noget af sin glans. Ifølge den seneste opinionsundersøgelse er AKP's støtte faldet til 32 procent, hvilket kan forklares med både den forværrede økonomiske situation og den seneste korruptionsskandale.
Bestyrelsen af en islamisk velgørenhedsfond i Tyskland, Deniz Feneri (Fyrtårn), er blevet fundet skyldig i at have svindlet for 17 mio. euro, hvoraf det meste er blevet overført til forretningsforbindelser i Tyrkiet, deriblandt til den islamistiske tv-kanal, Kanal 7, og angiveligt til statsministeriet. Formanden for radio- og tv-nævnet mistænkes for at være en kurer. Tayyip Erdogan har ihærdigt afvist enhver forbindelse med bedrageriet, og har rettet et massivt angreb mod Dogan mediegruppen, Tyrkiets største, for at have skrevet om sagen. Imidlertid er Deniz Feneri-sagen ikke et isoleret tilfælde men blandt en række korrupte jord- og licitationssager, som for nylig er blevet afsløret.
Forhindrende immunitet
Saban Disli, AKP's viceformand, har trukket sig tilbage, efter det blev afsløret han havde modtaget en million dollars for at fremme en planlægningsansøgning på vegne af Tesco, Storbritanniens største detailkæde. I en anden sag modtog Gazianteps AKP-borgmester mere end en halv million dollar for at ændre en landszone til en byzone.
Og AKP's lokalformand i Batman er blevet arresteret sammen med syv andre anklaget for aftalt spil i forbindelse med offentlige licitationer.
Men regeringspartiet ligger, som det har redt. Den største forhindring for at retsforfølge korrupte politikere er deres parlamentariske immunitet, som Tayyip Erdogan har lovet at ophæve, men dette løfte har han ikke holdt. Tværtimod beskytter denne immunitet ham fra mere end tolv verserende sager imod ham. Kort efter Erdogan kom til magten, blev anklager mod ham for korruption, mens han var Istanbuls borgmester, frafaldet, og den offentlige anklager erklærede, han var berettiget til at tjene penge.
Den store motor for at fordele rigdommen i AKP-tilhængeres favør er den offentlige licitationslov, som i 2003 til trods for IMF's kritik holdt kontrakter vedrørende energi, vand, transport og telekommunikationer udenfor. Og en ændring planlagt af regeringen vil gøre offentlige og kommunale licitationer endnu mindre gennemsigtig.
Som man siger på fransk: Plus ça change, plus c'est la même chose. Jo mere tingene forandrer sig, desto mere forbliver de det samme.
Robert Ellis har i en årrække kommenteret tyrkiske forhold i den danske dagspresse og siden 2005 i Turkish Daily News. Men efter en kritisk artikel om AKP i Los Angeles Times i marts i år, fik han at vide af TDN's chefredaktør, at han var 'persona non grata' på avisen.
Surprise Surprise.
Når nogen påberåber sig en gud i politik, så er der grund til at være på vagt.
Det gælder i Tyskland, Italien, Israel og USA.
Og naturligvis også i Tyrkiet.
Grunden til den udbredte Korruption i visse lande,er uduelige,åndsvage Politiker.I normale Private sektor vil disse Korrupte Politiker aldrig komme i betragtning af en Leder Stilling.
Men ved at bruge det såkaldte Hellige værdier som Nationalisme,Fanatisme o.l.har man været i stand til at opretholde en Mafia lignende styre form, i bl.a. i Tyrkiet i det sidste 30 år.
Dermed er der ikke sagt,der ikke er der ønsket om Demokrati,Lighed,Ytringsfrihed osv.I den Kurdisk dominerende område ,Øst Tyrkiet er der startet en Folkebevægelse"EDI BESE",Nok er Nok.Daglig går folk ud og Demonstrerer ,med ønsket om Fred og Demokrati.Der er alt mulig grund til at støtte og være glad og stolt af disse pragtfulde menesker.Altid er der kvinder med eller uden Tørklæder på forreste rækker i alle det demonstratiner.Det giver nemlig håb til hele Mellem Østen.
Det er bemækelsesværdigt, at Erdogan jævnligt har travlt med at give direktiver til de ikke-islamiske lande om, hvordan de skal forholde sig til deres tyrkiske indvandrere.
Man kunne forledes til at tro han med sådanne, stort set altid meget opmærksomhedsskabende, bombastiske udtalelser, vil bl.a. aflede opmærksomheden fra hans egne meritter derhjemme i Tyrkiet , samt hente ny goodwill hos de rettroende.
Den tyrkiske befolkning, af hvilke jeg finder mange sympatiske, må arbejde på at få fjernet deres korrupte politikere og andre i offentlige stillinger, der driver den samme virksomhed.
Ayhan .
Det har du helt ret i .
Kvinderne vil blive dem der ændre på forholdene.
I den forbindelse tænker jeg på bl.a. Asmaa A. Hamid som jeg i en anden tråd idag opfordre til at komme ind i arbejdet for hunkønnets ligestilling og ret.
Når kvinderne først er komme ud af deres noget menneskeligt set sekundære stilling i forhold til manden vil de være dem som kan ændre på bl.a. det politiske system som det bl.a. udarter sig i dagens Tyrkiet.
Kvinderne besidder et enormt potentiale alene fordi de udgør halvdelen af befolkningerne / menneskeheden !
Læg mærke til, at der hvor kvinderne får deres ligestilling og retten til uddannelser og arbejde, og hvor de er kommet i funktioner udenfor hjemmene,der ændres samfundsforholdene til det bedre - også i økonomisk henseende !
Der er nogle forhindringer der skal springes over før der kan ske ændringer.
Og nogle af disse befinder sig hos den enkelte kvinde selv.
På sigt er jeg ikke i tvivl om det skal lykkes.
For Globaliseringen hægter ganske enkelt de lande og samfund af der ikke tillader deres kvinder komme med frem på ligefod med mændene!
Og Globaliseringen er ligeglad med om denne manglende accept af kvinder, som ligeværdige mennesker kan henvises til religiøse motiver.
Denne tilsidesættelse, som visse lande og samfund udøver mod hunkønnet , som tegner halvdelen af jordens menneskehed går ikke i længden.
Selv de mest islamisk-fundamentalistiske lande kan ikke i længden unddrage sig den Globale udvikling .
Kære Vivi
Det er ikke så meget ,der tyder på at Globalisering skyld i det hele.Mere er det Fanatisme og Racisme der skurken i mine øjne.
Fanatisme,uanset hvor den kommer fra er Meneske fjendsk.Der er 3 punkter,der gør Fanatismen farlig og skammende:
1-Fanatikerne er uoplyste,er nemme at drigere,dog er der et fælles punkt,og det er Korruption.
2-Fanatikerne kan ikke tåle kritik.Samtider bruger de Nationalisme,sammetider bruger det Religionen til at manipulere befolkningerne.Derfor Ytrings Friheden må vi forsvare altid.
3-Fanatikere er bange for Demokratiet.At netop man skal gå i dialog med det Folke valgte,ses som et nederlag blandt FANATIKERNE.Fordi Demokratisk folke styre bliver forstået og Indoktrineret blandt Fanatikerne som et djævlens og Vestens opfindelse.