Studenterrådet er en vigtig platform for initiativer

af David Salomonsen, Pernille Skipper, Nikolaj Villumsen og Anders Dalsager

I flere år har Studenterrådet på Københavns Universitet været omdrejningspunktet for nye studenterpolitiske initiativer. Et godt eksempel er 3procent-netværket, der gennem spektakulære aktioner har udfordret regeringens nedskæringer på uddannelsesområdet. Netværket er udsprunget af Studenterrådet, ligesom det har trukket på støtte og et tæt samarbejde med 'rådets' ledelse og øvrige aktive.

Derfor var vi en del med erfaringer inden for studenterbevægelsen, der fik morgenkaffen galt i halsen, da vi åbnede vores daglige Information i tirsdags. Ikke alene hævdede avisens lederskribent - helt udokumenteret - at tendensen blandt aktive studerende er at 'bryde med' de tværpolitiske studenterråd rundt omkring på landets universiteter. I modstrid med fakta fortalte Information også, at studenterpolitiske initiativer som Reboot68 og 3procent-netværket er opstået uafhængigt af Studenterrådet på Københavns Universitet - og at de nærmest udgør modsætninger til det, Studenterrådet står for. Det er simpelthen forkert, og når vores allesammens akademiske morgenavis får tænkt efter, kommer den forhåbentlig frem til, at den skylder sine læsere en berigtigelse.

Erfaringer

Vi fire, der er underskrivere på dette indlæg, har været studenterpolitisk aktive på Københavns Universitet i årevis. Vi var alle med til at starte og udvikle 3procent-netværket, og vi har samtidig fulgt udviklingen inden for studenterpolitisk arbejde på nærmeste hold. Vi har derfor gjort os en række erfaringer med studenterpolitikkens vilkår - og med hvilke organisationer, der har været i stand til at sætte gang i fremadrettede aktiviteter blandt de indskrevne på landets universiteter.

Da VK-regeringen sammen med Socialdemokratiet i 2003 vedtog at afskaffe demokratiet på universiteterne, blev de studerende sat i en presset situation. Der var mere end nogensinde før brug for, at de studerende stod sammen - så man ikke stod splittet over for de nye, nærmest enevældige universitetsledere og -bestyrelser. Samtidig blev det også nødvendigt for de tværpolitiske studenterorganisationer at igangsætte nye, originale initiativer. Både for at skabe aktiviteter blandt almindelige studerende - og for at opnå opmærksomhed og indflydelse omkring de studerendes synspunkter.

I den sammenhæng har Studenterrådet på Københavns Universitet været fremme i skoene. Ikke alene var man en hovedkraft bag 3procent-initiativet. Man har også deltaget i en lang række demonstrationer og initiativer mod forringelser af uddannelsessystemet og afskaffelsen af universitetsdemokratiet. Endelig har Studenterrådet også været meget deltagende, når det kom til seriøse, jordbundne møder med ledende politikere - i samarbejde med resten af landets studenterorganisationer. På den måde har Studenterrådet fungeret som en tværpolitisk katalysator for nye studenteraktiviteter. Det har betydet, at alle studerende har kunnet få adgang til fælles aktiviteter gennem Studenterrådet - uanset hvilket politisk parti de i øvrigt støtter. Og det har garanteret, at de studerende har haft et talerør, som ikke har været bundet til at støtte bestemte partiers ageren i folketinget. Herunder partiernes deltagelse i brede folketingsforlig, som i visse tilfælde har ført til forringelser af det danske uddannelsessystem. Uafhængigheden og det tværpolitiske har dermed været vigtigt. Og på den baggrund vil den største trussel mod de studerendes politiske engagement være, hvis de i fremtiden blev repræsenteret af grupper, der er bundet direkte til de politiske partier. I så fald ville de studerende blive splittet - og de indvalgte studenterrepræsentanter ville ikke bare skulle tage hensyn til deres medstuderendes synspunkter - men også til bestemte partiers vedtagelser.

For fem år siden var det Venstre, det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet, der indførte en udemokratisk universitetslov. Derfor er det svært ikke at trække på smilebåndet over, at tre medlemmer fra netop disse partier i Information 1. september anklagede Studenterrådet - af alle - for at underminere universitetsdemokratiet. De tres angreb bliver endnu mere besynderligt af, at de som studerende har fuldstændig åbne muligheder for at stille op mod Studenterrådets kandidater til universitetsvalgene. Måske de tre politikere i stedet skulle rette kritikken mod deres egne moderpartier, der har afskaffet universitetsdemokratiet?

Lederskribenten har selvfølgelig fuld ret til at være uenig med os i vores synspunkter. Men fremover vil vi dog gerne have, at avisen bruger korrekte fakta i stedet for udokumenterede påstande, når den skriver om Studenterrådene.

De fire skribenter læser alle på Københavns Universitet. De har været studenterpolitisk aktive både inden og uden for Studenterrådet i perioder fra 4 til 7 år.

; Vi er opmærksomme på, at der er et stort sammenfald af personer mellem studenterinitiativer som 3-procent-netværket og Reboot68 og Studenterrådet på KU. Ikke desto mindre står studenterrådet ikke som officiel initiativtager til de to studenteraktivistiske tiltag. Der står ikke i lederen 2. september, at der er en 'tendens til at bryde med' studenterrådene, men at der er 'vilje og mod til at bryde med' den måde studenterpolitik fungerer på i dag blandt de nye studenteraktivister (f.eks Frit Forum og Grøn Agenda). Beklager, hvis det kunne forstås anderledes. Red.

Svar