Læserbrev

Tomrummet mellem tårnene

Debat
11. september 2008
11. september 2001 styrtede World Trade Centers to tårne sammen. En anden næsten lige så vigtig dato i tårnenes historie er den 7. august 1974. Her gik en ung franskmand ved navn Philippe Petit på line mellem de to tårne.

11. september 2001 styrtede World Trade Centers to tårne sammen.

Det var en oplevelse, som brændte sig fast på nethinden og i bevidstheden hos samtlige tilskuere. Ikke bare hos dem, der var til stede på Manhattan den skæbnesvangre morgen, men også hos os, der var vidner til terroranslaget på tv. For nogle en menneskelig tragedie og skændselsdåd. For andre et kærkomment angreb på frie og åbne samfund og en udstilling af deres svaghed.

Således spændte reaktionerne fra gråd og bestyrtelse til jubel og skadefryd.

11. september 2001 kommer vi til at huske længe, da det blev begyndelsen på en konfrontation mellem Vesten og den radikale islam. En konfrontation, der langt fra er slut, og hvis udfald vi kun kan gisne om.

Men der er grund til at huske de imposante tårne for andet end død og ødelæggelse.

En anden næsten lige så vigtig dato i tårnenes historie er den 7. august 1974.

Her gik en ung franskmand ved navn Philippe Petit på line mellem de to tårne.

Tandlægens blad

I 1968 sidder Philippe Petit i venteværelset hos en tandlæge i Paris. Han læser i et blad, og hans blik bliver fanget af en model af de to kæmpeskyskrabere, der er under opførelse i New York. Han ved med det samme, at han må gå på line mellem tårnene.

Philippe Petit bruger seks år på at træne sig op. Han flytter til New York, hvor han optræder som jonglør og linedanser. Samtidig studerer han byggeriet af World Trade Center, der langsomt skrider frem.

Om aftenen den 6. august 1974 skaffer Philippe Petit og et par venner sig adgang til Sydtårnet. De medbringer en tung trækasse med udstyr. På toppen af Nordtårnet er et par medhjælpere på plads. Med flitsbue skyder de et stålkabel af sted. Philippe Petit og hans venner fastgør det til Sydtårnet.

Om morgenen den 7. august 1974 er Philippe Petit klar til sin dåd. Til newyorkernes forbløffelse går den 24-årige franskmand otte gange frem og tilbage mellem tårnene i en højde af 400 meter.

Politiet bliver tilkaldt, men de kan ikke få linedanseren ind i sikkerhed. Da Petit endelig - efter næsten en time - kommer ind i sikkerhed, bliver han anholdt af politiet.

I retten forklarer Philippe Petit om baggrunden for sit nummer:

"Når jeg ser tre appelsiner, jonglerer jeg; når jeg ser to tårne, går jeg".

Der er grund til at huske Philippe Petit, fordi han risikerede alt ved en overdådig og ubegribelig agt, hvor han netop får os til at skønne på livet ved at sætte det på spil.

Helt ulig terroristerne, som ikke havde andet at tilbyde verden end deres selvmorderiske mindreværd.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det her er meget bedre end den måde amerikanerne fejrer dagen på.

Her er iøvrigt et par gode links:

http://video.google.com/videoplay?docid=-649993991751648213&total=100&st...

http://video.google.com/videoplay?docid=3898962504721899003&q=controlled...

Se her hvordan 2 ud af 3 bygninger faldt sammen den dag.

http://www.youtube.com/watch?v=dtx_GcFCs6c