Læsetid: 2 min.

Tvivlsom anerkendelse

5. september 2008

Verden har fået to nye lande, i hvert fald ifølge Rusland, som netop har anerkendt Sydossetien og Abkhasien. Det har ellers altid været et russisk mantra ikke at blande sig i andre landes indre anliggender, hvilket i flere omgange har sat en kæp i hjulet for effektive reaktioner over for uhyrlighederne i bl.a. Zimbabwe, Burma og Sudan. I tilfældet Georgien har piben dog fået en anden lyd. Det er vanskeligt at forestille sig, at Sydossetien med sine små 80.000 indbyggere skal kunne fungere som et selvstændigt land. Det ville reelt blive en russisk lydstat, idet de ossetiske ledere er russere, som har deres baggrund i hovedsagligt de russiske efterretningstjenester. Ruslands anerkendelse af de to udbryderrepublikker kan meget vel vise sig at være en leg med ilden. Det er ikke i Ruslands egen interesse med yderligere uro i regionen. Der er flere krudttønder i området. I 2014 skal Rusland efter planen afholde vinter-OL i Sochi, som ligger få kilometer fra grænsen til Abkhasien. Det turde derfor være i russisk egen interesse, at der er ro i nærområdet, når Rusland skal vises frem for hele verden.

Anerkendelsen af de to udbryderrepublikker er Ruslands hævn for Vestens anerkendelse af Kosovo. Kosovo er dog alt andet end en lykkelig begivenhed, selv om uafhængighed i dette tilfælde var den eneste mulige løsning som landet lå efter, at Serbien havde brændt alle broer. Men hvis Abkhasien og Sydossetien bliver selvstændige, vil tusindvis af flygtninge, som har boet i Georgien under kummerlige vilkår de sidste 15 år, skulle affinde sig med aldrig at kunne vende hjem. Til forskel fra Serbien i forhold til Kosovo har Georgien gjort en stor indsats for at tilfredsstille udbryderne. Præsident Sakaasvili har tilbudt regionerne udpræget selvstyre og uforholdsmæssig stor indflydelse på centralregeringen, f.eks. at vicepræsidentposten skulle være forbeholdt Abkhasien. Forslaget er imidlertid blevet blankt afvist, da lederne i udbryderrepublikkerne tjener tykt på den omfattende smuglervirksomhed, som foregår i de delvist lovløse områder.

Ikke en løsning

Snarere end anerkendelse af Abkhasien og Sydossetien er der argumenter for at anerkende Tjetjenien, hvor Rusland i en årrække har ført en kolonikrig med undertrykkelse af befolkningen til følge. Men her fører Vesten 'appaesement-politik' pga den energipolitiske afhængighed af Rusland. Og lader tjetjenerne i stikken. Set i en bredere sammenhæng og i et mere langsigtet perspektiv bør målet være, at vi lærer at leve sammen på trods af alle forskelligheder, herunder respekterer mindretallenes rettigheder. Det kan ikke være rigtigt, at vi opretter nye stater, hver gang der er en konflikt. Eller bruger anerkendelsesvåbnet som led i et let gennemskueligt geostrategisk spil om indflydelse og interessevaretagelse, som det netop er sket i Kaukasus.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu