Kronik

Universiteterne må tage bestik af energiklima-æraen

Københavns Universitet har iværksat en række initiativer op til klimatopmødet og er bl.a. med til at bygge Green Lighthouse, et klimavenligt hus, hvor markante bæredygtighedsmål realiseres
Arkitekt Michael Christensen med sit vinderprojekt til Green Lighthouse.

Arkitekt Michael Christensen med sit vinderprojekt til Green Lighthouse.

Rune Evensen

Debat
23. september 2008

"Problemet med vor tid er, at fremtiden ikke er, hvad den plejer at være". Med dette ordspil lykkes det New York Times' korrespondent Thomas Friedman at sætte klimaudfordringen i perspektiv. Frem for som vanligt at referere til f.eks. post-koloni-tiden og post-koldkrigsæraen skal vi arkivere det lille latinske ord post og i stedet erkende, at vi lever i "energi-klima-æraen". Den ny æra er resultatet af en stadig mere intensiv globalisering, kombineret med den globale opvarmning og den voksende befolkningstilvækst. Kort sagt: Verden er blevet varm, flad og (over)fyldt. Eller for at citere titlen på Friedmans nye bog: Hot, Flat and Crowded.

Den nye energiklima-æra har i høj grad også ramt universitetsverdenen og nærmere bestemt Københavns Universitet. Op til næste års klimatopmøde i København har universitetet iværksat en række nye initiativer. Det altoverskyggende er uden tvivl den internationale videnskabelige klimakongres - International Scientific Congress on Climate Change - der afholdes 10.-12. marts 2009 i Bella Center. Flere tusind forskere skal samles for at opdatere den seneste klima-viden. Når alt kommer til alt, er den viden, der bliver genereret på universiteter rundt omkring i verden nøglen til at forstå omfanget af klimaproblemerne og ikke mindst til at udvikle forebyggelses- og tilpasningsstrategier.

At det haster med en sådan opdatering skal ses i lyset af, at den seneste store 'klimabibel', som det internationale samfund læner sig op ad, er fra 2007. Det drejer sig om FN's klimapanels (IPCC's) meget omtalte rapport. Det var som bekendt den, der for alvor katapulterede klima-debatten op på den internationale dagsorden, og som også gav panelet (sammen med Al Gore) Nobels fredspris. Udfordringen er imidlertid, at rapporten baserer sig på forskningsresultater fra 2005 og før. Med det momentum og den energi, der er i klimaforskningen, vil det næppe være hensigtsmæssigt, hvis næste års afgørende klimaforhandlinger på COP15 om en ny Kyoto-aftale kommer til at trække på allerede forældet viden. Ifølge forskerne er der nemlig allerede sket utrolig meget siden da. For eksempel ved vi, at polarisen smelter langt hurtigere, end forskerne hidtil har antaget.

Geografisk bredde

Kort fortalt er hovedformålet med kongressen at sørge for, at politikerne har de dugfriske resultater ved hånden, når de i november-december mødes i Bella Center i København for at forhandle afløseren til Kyoto-protokollen på plads. Lidt højtravende kan man betegne konferencen som et forsøg på at skabe et grundlag for "forskningsbaseret politik". I praksis vil det stille uhyre store krav til den lille gruppe forskere med prodekan og professor Katherine Richardson i spidsen, som skal sammenfatte konklusionerne af de mange forskellige forskningspaneler i en afsluttende rapport. Efter aftale med den danske regering vil denne rapport blive overbragt til forhandlingsdelegationerne, inden COP15-forhandlingerne går i gang.

Faktisk er hele idéen med og konceptet bag konferencen udviklet i tæt samarbejde med det danske statsministerium. Afgørende var det her, at Københavns Universitet arrangerer konferencen sammen med ni andre top-universiteter: Australian National University, ETH Zurich, National University of Singapore, Peking University, University of California, Berkeley, University of Cambridge, University of Oxford, the University of Tokyo og Yale University. Alene alliancens sammensætning sikrer en bred repræsentation af forskere fra USA, Europa, Asien og Australien. Mindst lige så vigtigt er, at de 10 universiteter tilsammen har tilstrækkelig pondus til at trække de allerstørste kapaciteter til København. Blandt talerne er således formanden for FN's klimapanel Rajendra Pachauri, Angela Merkels klimarådgiver Hans Joakim Schellnhuber, NASA's James Hansen, Yale's topøkonom William Nordhaus samt Nicholas Stern, der stod bag Stern-rapporten om de økonomiske konsekvenser af klimaforandringerne. Fra politisk hold deltager bl.a. statsminister Anders Fogh Rasmussen, klima- og energi-minister Connie Hedegaard, videnskabsminister Helge Sander og Europa-Kommissionens formand Barroso.

Da klimaproblemet favner bredt (fra sygdomsmønstre til sikkerhedspolitik), vil kongressen naturligvis være præget af betydelig tværfaglighed. I de 57 sessioner vil naturvidenskabelig, juridisk, sundheds- og samfundsmæssig, økonomisk og humanistisk viden blive bragt i spil.

At dømme efter de foreløbige abstracts, der er tikket ind, vil denne tværfaglighed blive kombineret med en betydelig geografisk bredde. Blandt deltagerne er forskere fra Bangladesh, Tanzania, Kina, Brasilien, Japan, USA, Indien, Sri Lanka, Ghana og Kenya. At kongressen allerede er blevet et globalt omdrejningspunkt understreges blot, når man ser på deltagerkredsen for det forhandlingsspil for studerende, som arrangeres i dagene op til kongressen. Her vil jurastuderende fra 18 topuniversiteter forsøge at forhandle sig frem til en ny Kyoto-aftale.

Vigtige byggesten

Selvom klimakongressen fylder meget i Københavns Universitets klimasatsning, er der også sat mange andre initiativer i søen. For at styrke debatten om klimaudfordringerne afholder vi fra januar '08 til december '09 Copenhagen Climate Lectures i Festsalen på Frue Plads. I 2008 er det allerede blevet til syv særdeles velbesøgte forelæsninger med stor spørgelyst fra studerende, forskere virksomhedsledere, NGO'er osv. Den seneste forelæsning var med den netop afgåede næstformand for FN's klimapanel, professor Mohan Munasinghe. Kommende lectures inkluderer klima- og energiminister Connie Hedegaard og Barack Obamas klimarådgiver Daniel Kammen.

Et andet initiativ er en konferenceserie med Københavns Kommune om CO2-neutralt byggeri og bydele, som skydes i gang den 3. november. Hovedtaleren bliver professor Stephen Hammer fra Columbia University, der netop har specialiseret sig i det, amerikanerne nu kalder urban greening.

Konferenceserien om 'grønt byggeri' er i høj grad inspireret af et sidste aspekt af KU's klimasatsning, nemlig universitetets egen ambition om at reducere CO2-udslippet. I tæt samarbejde med bl.a. Yale har Københavns Universitet opstillet et grønt regnskab, og som det første universitet i Danmark vedtaget et reduktionsmål. KU's CO2-udledning og energiforbrug skal således senest i 2013 reduceres med 20 procent. Reduktionsmålet skal indfris ved hjælp af seks konkrete underspor. Et af sporene drejer sig om 'grønt byggeri', og som en del af dette tema er KU, sammen med VELUX, VELFAC, Københavns Kommune og Universitets- og Bygningsstyrelsen, ved at opføre sit eget grønne fyrtårn, Green Lighthouse. Dette fyrtårn er et klimavenligt hus, hvor markante bæredygtighedsmål realiseres uden at give køb på arkitektonisk design og indeklima. Huset opføres ved Nørre Alle - i grænselandet mellem Det Naturvidenskabelige og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Hvis alle nybyggerier levede op til disse grønne standarder, ville kloden nok ikke blive helt så varm. Selv om universiteter ikke kan sætte en stopper for den "varme, flade og (over)fyldte jord" alene, vil vi i hvert fald kunne levere vigtige byggesten før, under og efter COP15-forhandlingerne.

Lykke Friis er prorektor på Københavns Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her